Danish(i)
1 Efterdi Mange have taget sig for at forfatte en Historie om de Ting, som vitterligen ere fuldbyrdede iblandt os,
2 saaledes som de have overantvordet os det, som fra Begyndelsen have været Øienvidner og Ordets Tjenere:
3 saa har ogsaa jeg anseet for godt, efter nøie at have udforsket Alt forfra, i Sammenhæng at skrive dig derom, ædle Theophilus!
4 paa det du kan indsee Visheden af de Ting, hvorom du er bleven mundtligen underviist.
5 I Herodes', Judæas Konges Dage var der en Præst af Abias Skifte ved Navn Zacharias; og hans Hustru var af Arons Døttre, og hendes Navn var Elisabeth.
6 Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede ustraffelige i alle Herrens Bud og Anordninger
7 Og de havde intet Barn; thi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge bedagede.
8 Men det begav sig, der han forrettede Præsteembede i sin Skiftes Orden for Gud,
9 tilfaldt Røgningen ham efter Præstedømmets Sædvane, og han gik ind i Herrens Tempel.
10 Og al Folkets Mangfoldighed bad udenfor under Røgningen.
11 Men Herrens Engel aabenbaredes for ham og stod ved den høire Side af Røgelsealteret.
12 Og da Zacharias saae ham, forfærdedes han, og Frygt faldt paa ham.
13 Men Engelen sagde til ham: frygt ikke, Zacharias; thi din Bøn er hørt, og din Hustru Elisabeth skal føde dig en Søn, og du skal kalde hans Navn Johannes.
14 Og du skal have Glæde og Fryd af ham, og Mange skulle glædes over hans Fødsel.
15 Thi han skal være stor for Herren; Viin og stærk Drik skal han ei drikke, og han skal fyldes med den Hellig Aand alt fra Moders Liv,
16 og omvende mange af Israels Børn til Herren deres Gud.
17 Og han skal gaae frem for ham i Elias' Aand og Kraft, og vende Fædrenes Hjerter til Børnene, og de Gjenstridige til de Retfærdiges Sind, at berede Herren et velskikket Folk.
18 Og Zacharias sagde til Engelen: hvorpaa skal jeg kjende dette? thi jeg er gammel, og min Hustru er bedaget.
19 Og Englen svarede og sagde til ham: jeg er Gabriel, som staaer for Gud, og jeg er udsendt at tale til dig og at forkynde dig dette til Glæde.
20 Og see, du skal vorde stum og ikke kunne tale indtil den Dag, da dette skeer, fordi du ikke troede mine Ord, hvilke skulle fuldkommes i deres Tid.
21 Og Folket biede efter Zacharias, og de forundrede sig, at han tøvede i Templet.
22 Og der han gik ud, kunde han ikke tale til dem, og de mærkede, at han havde seet et Syn i Templet; og han nikkede ad dem og forblev stum.
23 Og det begav sig, der hans Tjenestes Dage vare fuldendte, gik han hjem til sit Huus.
24 Men efter de Dage blev hans Hustru Elisabeth frugtsommelig og skjulte sig fem Maaneder og sagde:
25 saaledes har Herren gjort imod mig i de Dage, da han saae til mig, for at borttage min Forsmædelse iblandt Menneskene.
26 Men i den sjette Maaned blev Englen Gabriel sendt af Gud til en Stad i Galilæa, som hedder Nazareth,
27 til en Jomfru, som var trolovet en Mand ved Navn Joseph, af Davids Huus; og Jomfruen hedte Maria.
28 Og Englen kom ind til hende og sagde: hil være dig, du Benaadede! Herren er med deig, du Velsignede iblandt Kvinderne!
29 Men der hun saae ham, forfærdedes hun over hans Tale, og hun tænkte, hvad denne skulle være for en Hilsen.
30 Og Englen sagde til hende: frygt ikke, Maria! thi du har fundet Naade hos Gud.
31 Og see, du skal undfange og føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus.
32 Han skal blive stor og kaldes den Høiestes Søn; og Gud Herren skal give ham Davids, hans Faders, Throne.
33 Og han skal være Konge over Jakobs Huus evindelig, og der skal ikke være Ende paa hans Kongerige.
34 Men Maria sagde til Englen: hvorledes skal dette gaae til, efterdi jeg veed af ingen Mand?
35 Og Englen svarede og sagde til hende: den Hellig Aand skal komme over dig, og den Høiestes Kraft skal overskygge dig, derfor skal ogsaa det hellige, som skal fødes af dig, kaldes Guds Søn.
36 Og see, Elisabeth din Frænke, hun har og undfanget en Søn i hendes Alderdom, og denne Maaned er den sjette for hende, som kaldes ufrugtbar.
37 Thi Intet kan være umuligt for Gud.
38 Men Maria sagde: see, jeg er Herrens Tjenerinde, mig skee efter dit Ord! Og englen skiltes fra hende.
39 Men Maria stod op i de samme Dage og drog hastelig hen til Bjergegnen, til en Stad I Juda.
40 Og hun kom ind i Zacharias' Huus og hilsede Elisabeth.
41 Og det begav sig, der Elisabeth hørte Marias Hilsen, sprang Fosteret i hendes Liv; og Elisabeth blev fyldt med den Hellig Aand,
42 og raabte med stor Røst og sagde: velsignet er du iblandt Kvinderne! og velsignet er dit Livs Frugt.
43 Og hveden hændes mig dette, at min Herres Moder kommer til mig?
44 Thi see, der din Hilsens Røst kom mig til Øren, sprang Fosteret i mit liv med Fryd.
45 Og salig er hun, som troede; thi det skal fuldkommes, som hende er sagt af Herren.
46 Og Maria sagde: min Sjæl ophøier Herren;
47 og min Aand fryder sig i Gud, min Frelser;
48 thi han har seet til sin Tjenerindes Ringhed. Thi see, nu herefter skulle alle slægter prise mig salig;
49 thi han, den Mægtige, har gjort store Ting imod mig, og hans Navn er helligt;
50 og hans Barmhjertighed varer fra Slægt til Slægt over dem, som frygte ham.
51 Han har øvet Magt med sin Arm; han har adspredt dem, som ere hovlodige i deres Hjertes Tanke.
52 Han har nedstødt de Mægtige af Thronerne og ophøiet de Ringe.
53 De Hungrige har han opfyldt med gode Gaver, og de Rige har han afviist tomme.
54 Han har antaget sig sin Tjener Israel og ihukommet sin Barmhjertighed,
55 (som han tilsagde vore Fædre), mod Abraham og hans Sæd til evig Tid.
56 Men Maria blev hos hende ved tre Maaneder og hun drog til sit Huus igjen.
57 Men Elisabeths Tid fuldkommedes, at hun skulde føde, og hun fødte en Søn.
58 Og hendes Naboer og Slægtninge hørte, at Herren havde gjort sin Barmhjertighed stor imod hende, og de glædte sig med hende.
59 Og det begav sig paa den ottende Dag, da kom de at omskære Barnet; og de kaldte det efter Faderens Navn Zacharias.
60 Men hans Moder svarede og sagde: ingenlunde, men han skal kaldes Johannes.
61 Og de sagde til hende: der er dog Ingen i din Slægt, som kaldes med dette Navn.
62 Men de nikkede ad hans Fader hvad han vilde, han skulde kaldes.
63 Og han begjerede en Tavle og skrev disse Ord og sagde: Johannes er hans Navn. Og de forundrede sig alle.
64 Men strax oplodes hans Mund og hans Tunge, og han talede og prisede Gud.
65 Og der kom en Frygt over Alle som boede omkring dem, og alt dette rygtedes over hele Judæas Bjergegn.
66 Og Alle, som det hørte, lagde det paa deres hjerte og sagde: hvad monne der skal blive af dette Barn? Og Herrens Haand var med ham.
67 Og Zacharias, hans Fader, blev fyldt med den Hellig Aand, og han spaaede og sagde:
68 lovet være Herren, Israels Gud at han har besøgt og forløst sit Folk,
69 og har opreist os et Frelses Horn i Davids sin Tjeners Huus,
70 som han talede ved sine hellige Prophters Mund fra fordums Tid;
71 en Frelse fra vore Fjender og fra alle deres Haand, som os hade;
72 at gjøre Barmhjertighed mod vore Fældre og tænke paa sin hellige Pagt,
73 efter den Ed, som han svoer vor Fader Abraham, at han vilde give os,
74 at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt,
75 i Hellighed og Retfærdighed for ham, alle vort Livs Dage.
76 Og du, Barnlille skal kaldes den Høistes Prophet; thi du skal gaae frem for Herrens Aasyn at berede hans Veie,
77 at give hans Folk Kundskab om Saliggjørelse ved deres Synders Forladelse,
78 formedelst vor Guds inderlige Barmhjertighed, ved hvilken Lyset fra det Høie har besøgt os,
79 for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, at styre vore Fødder paa Fredens Vei.
80 Men Barnet voxte og blev styrket i Aanden og var udi Ørkenerne indtil den Dag, han fremstillede sig for Israel.