Psalms 137

Danish(i) 1 Ved Babylons Floder, der sad vi, og vi graad, naar vi kom Zion i Hu. 2 Paa Viderne i Landet havde vi hængt vore Harper. 3 Thi der begærede de, som holdt os fangne, at vi skulde synge; og de, som plagede os, begærede, at vi skulde være glade. 4 Synger for os af Zions Sange! Hvorledes skulde vi synge HERRENS Sang i et fremmed Land? 5 Dersom jeg glemmer dig, Jerusalem, da glemme mig min højre Haand! 6 Min Tunge længe ved min Gane, hvis jeg ikke kommer dig i Hu, hvis jeg ikke ophøjer Jerusalem over min højeste Glæde. 7 HERRE! kom Edoms Børn i Hu efter, hvad de gjorde paa Jerusalems Dag, da de sagde: "Gører bart, gører bart indtil Grundvolden i den." 8 Babels Datter, du ødelagte! lyksalig den, som betaler dig din Løn for, hvad du lønnede os med. 9 Lyksalig den, som griber og knuser dine spæde Børn imod Klippen.