Psalms 39

Danish(i) 1 Til Sangmesteren; til Jeduthun; en Psalme af David. 2 Jeg sagde: Jeg vil vare paa mine Veje, at jeg ikke skal synde med min Tunge; jeg vil vare paa min Mund, at den holdes lukket, da den ugudelige endnu er for mig. 3 Jeg var stum i Tavshed, jeg tav, uden at det blev godt; og min Smerte blev oprørt. 4 Mit Hjerte blev hedt inden i mig, under min Betænkning optændtes en Ild; jeg talte med min Tunge. 5 HERRE! lad mig kende mit Endeligt og mine Dages Maal, hvilket det monne være; maatte jeg kende, hvor snart jeg skal bort. 6 Se, du har sat mine Dage som en Haandbred og mit Livs Tid er som intet for dig; hvert Menneske er kun idel Forfængelighed; hvor fast han end staar. Sela. 7 Mennesket vandrer kun som et Skyggebillede, de gøre sig kun Uro forgæves; han samler og kan ikke vide, hvo der skal sanke det hjem. 8 Og nu, Herre! hvad har jeg biet efter? Min Forventning er til dig. 9 Fri mig fra alle mine Overtrædelser, sæt mig ikke til Spot for Daaren! 10 Jeg var stum, jeg vilde ikke oplade min Mund; thi du har gjort det. 11 Borttag din Plage fra mig; jeg er forgaaet ved din Haands Slag. 12 Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. Sela. 13 HERRE! hør min Bøn og vend dine Øren til mit Raab, ti ikke til min Graad; thi jeg er en fremmed hos dig, en Gæst som alle mine Fædre. Se bort fra mig, at jeg maa vederkvæges, førend jeg farer bort, og er ikke mere til.