1 Chronicles 28 Cross References - Danish

¹ Da samlede David alle Israels Fyrster, Stammernes Øverster og Øversterne over de Skifter, som tjente Kongen, og Øversterne over tusinde og Øversterne over hundrede og Øversterne over alt Kongens og hans Sønners Gods og Kvæg, med Hofmændene og de vældige og alle de vældige i Strid, til Jerusalem. ² Og Kong David rejste sig paa sine Fødder og sagde: Hører mig, mine Brødre og mit Folk! mit Hjerte stod til at bygge et Hvilehus til HERRENS Pagts Ark og til vor Guds Fødders Skammel, og jeg havde forberedt Bygningen; ³ men Gud sagde til mig: Du skal ikke bygge mit Navn et Hus; thi du er en Krigsmand og har udøst Blod. ⁴ Nu har HERREN, Israels Gud, udvalgt mig af hele min Faders Hus til at være Konge over Israel evindelig; thi han udvalgte Juda til en Fyrste, og i Judas Hus min Faders Hus, og iblanat min Faders Sønner havde han Behagelighed til mig, saa han gjorde mig til Konge over al Israel. ⁵ Og af alle mine Sønner (thi HERREN har givet mig mange Sønner) har han udvalgt Salomo, min Søn til at sidde paa HERRENS Riges Trone over Israel. ⁶ Og han har sagt mig: Din Søn Salomo, han skal bygge mit Hus og mine Forgaarde; thi jeg har udvalgt mig ham til en Søn, og jeg vil være ham en Fader. ⁷ Og jeg vil stadfæste hans Rige til evig Tid, dersom han holder fast ved at gøre mine Bud og mine Befalinger som paa denne Dag. ⁸ Og nu for det ganske Israels, HERRENS Forsamlings, Øjne og for vor Guds Øren, ser hen til og søger alle HERRENS, eders Guds, Bud, paa det I maa eje det gode Land og efterlade eders Børn det til Arv efter eder til evig Tid. ⁹ Og du, Salomo, min Søn! kend din Faders Gud, og tjen ham med et retskaffent Hjerte og med en villig Sjæl, thi HERREN ransager alle Hjerter og forstaar alle Tankers Digten; dersom du søger ham, skal han findes af dig, og dersom du forlader ham, skal han forkaste dig i Evighed. ¹⁰ Se nu til, thi HERREN har udvalgt dig til at bygge et Hus til en Helligdom; vær frimodig og udfør det! ¹¹ Og David gav Salomo sin Søn en Afbildning af Forhallen og dets Bygninger og dets Skatkamre og dets Sale og dets inderste Kamre og af Naadestolens Hus; ¹² og en Afbildning af alt det, som stod for ham i Aanden, af HERRENS Hus's Forgaarde og af alle Kamrene trindt omkring, som vare bestemte for Guds Hus's Skatte og for de hellige Tings Skatte ¹³ og for Præsternes og Leviternes Skifter og for al Tjenestens Gerning i HERRENS Hus og for alle Kar til HERRENS Hus's Tjeneste; ¹⁴ af Guldet efter Vægten paa Guldet til alle Haande Kar, hvert til sin Tjeneste; af alle Haande Sølvkar efter Vægten, til alle Haande Kar, hvert til sin Tjeneste. ¹⁵ Og han gav ham Vægten paa Guldlysestagerne og deres Guldlamper, efter Vægten paa hver Lysestage og dens Lamper; og paa Sølvlysestagerne, efter Vægten paa hver Lysestage og dens Lamper, hver Lysestage til sin Tj eneste, ¹⁶ og Guldet efter Vægt til Skuebrødenes Borde, til hvert Bord, og Sølvet til Sølvbordene. ¹⁷ Og han gav ham Madkrogene og Bækkenerne og de Skaaler, som skulde være af purt Guld, og Guldbægene efter Vægt paa hvert Bæger og Sølvbægerne efter Vægt paa hvert Bæger ¹⁸ og Røgelsealteret, som skulde være af lutret Guld efter Vægten, Afbildningen af Vognen, nemlig Guldkeruberne, som skulde udbrede Vingerne og dække over HERRENS Pagts Ark. ¹⁹ Om alle disse Ting har han undervist mig, sagde David, ved Skrift fra HERRENS Haand, om alle Tingene efter Afbildningen. ²⁰ David sagde til sin Søn Salomo: Vær frimodig og stærk og udfør det, frygt ikke og ræddes ikke; thi Gud HERREN, min Gud, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ej forlade dig, indtil du har fuldkommet al Gerningen til Tjenesten i HERRENS Hus. ²¹ Og se, her ere Præsternes og Leviternes Skifter til al Tjenesten i Guds Hus; ogsaa ere hos dig til alle Gerninger alle de, som ere frivillige og begavede med Visdom til al Tjenesten, dertil Fyrsterne og alt Folket beredt efter alle dine Ord.

⁵ Og HERREN saa, at Menneskets Ondskab var stor paa Jorden, og at alt hans Hjertes Tankers Paafund var ikkun ondt hver Dag.

²¹ Og HERREN lugtede den behagelige Lugt; da sagde HERREN i sit Hjerte: Jeg vil ikke mere herefter forbande Jorden for Menneskets Skyld, thi Menneskets Hjertes Tanke er ond fra hans Ungdom; og jeg vil ikke mere slaa alt, hvad der lever, saaledes som jeg har gjort.

¹³ Og se, HERREN stod oven over den og sagde: Jeg er HERREN, din Fader Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd.

² Og det gaves Jakob til Kende, og der sagdes: Se, din Søn Josef kommer til dig; saa gjorde Israel sig stærk og sad paa Sengen.

⁸ Juda, dig skulle dine Brødre love, din Haand skal være paa dine Fjenders Nakke; for dig skulle din Faders Sønner bøje sig. ⁹ Juda er en ung Løve; du opsteg fra Rov, min Søn! han har bøjet sig, han laa som en Løve og som en Løvinde; hvem tør jage ham op? ¹⁰ Der skal ikke vige Kongespir fra Juda og ikke Herskerstav fra hans Fødder, førend Silo skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham.

¹⁶ Gak, og du skal samle de ældste af Israel og sige til dem: HERREN, eders Fædres Gud, er aabenbaret for mig, Ahrahams, Isaks og Jakobs Gud, og har sagt: Jeg har visselig besøgt eder og set, hvad eder er vederfaret i Ægypten,

² HERREN er min Styrke og Lovsang, og han blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham.

¹⁷ Og du skal gøre en Naadestol af purt Guld, halvtredje Alen lang og halvanden Alen bred. ¹⁸ Og du skal gare to Keruber af Guld; af drevet Arbejde skal du gøre dem, ud fra begge Enderne af Naadestolen. ¹⁹ Og gør een Kerub paa den ene Ende og een Kerub paa den anden Ende; i eet med Naadestolen skulle I gøre Keruber paa begge dens Ender. ²⁰ Og Keruber skulle udbrede Vinger ovenover, saa at de dække over Naadestolen med deres Vinger, og den enes Ansigt skal være mod den anden: mod Naadestolen skulle Kerubernes Ansigter være vendte. ²¹ Og du skal sætte Naadestolen oven paa Arken og læbge det Vidnesbyrd, som jeg vil give dig, i Arken. ²² Og der vil jeg komme til dig og tale rned dig oven fra Naadestolen, imellem de to Keruber, som ere paa Vidnesbyrdets Ark, alt det, jeg vil byde dig angaaende Israels Børn. ²³ Og du skal gøre et Bord af Sithimtræ, to Alen langt og een Alen bredt og halvanden Alen højt, ²⁴ Og beslaa det med purt Guld og gøre en Guldkrans dertil rundt omkring. ²⁵ Og du skal gøre en Liste paa det af en Haandsbred rundt om og gøre en Guldkrans om dens Liste rundt om. ²⁶ Du skal og gøre fire Guldringe dertil og sætte Ringene i de fire Hjørner, som ere ved de fire Fødder. ²⁷ Tvært over for Listen skulle Ringene være, til at stikke Stængerne udi for at bære Bordet. ²⁸ Og du skal gøre Stængerne af Sithimtræ og beslaa dem med Guld, og Bordet skal bæres med dem. ²⁹ Og du skal gøre dets Fade og dets Skaaler og dets Kander og dets Bægere, af hvilke der skal udgydes Drikoffer; af purt Guld skal du gøre dem. ³⁰ Og du skal stedse lægge Skuebrød for mit Ansigt paa Bordet. ³¹ Og du skal gøre en Lysestage af purt Guld; af drevet Arbejde skal Lysestagen gøres, dens Fod og dens Stang, dens Bægere, dens Knopper og dens Blomster skulle være ud af eet med den. ³² Og der skal gaa seks Grene udfra dens Sider; tre Grene paa Lysestagen fra dens ene Side og tre Grene paa Lysestagen fra dens anden Side. ³³ Der skal være tre Mandelblomstbægere paa een Gren, en Knop og en Blomst, og tre Mandelblomstbægere paa en anden Gren, en Knop og en Blomst; saaledes skal det være paa de seks Grene, som gaa ud fra Lysestagen. ³⁴ Men paa Lysestagen skulle være fire Mandelblomstbægere, dens Knopper og dens Blomster; ³⁵ nemlig en Knop under de to Grene derpaa og en Knop under de to andre Grene derpaa og en knop under de to Øvrige Grene derpaa; for de seks Grene, som gaa ud fra Lysestagen. ³⁶ Deres Knopper og deres Grene skulle være ud af eet med den; det skal altsammen være eet drevet Arbejde af purt Guld. ³⁷ Og du skal gøre dens syv Lamper, og man skal holde dens Lamper tændte og lade dem lyse lige mod dens modsatte Side. ³⁸ Og dens Sakse og dens Tandekar skal du gøre af purt Guld. ³⁹ Man skal gøre den med alle disse Redskaber af eet Centner purt Guld. ⁴⁰ Og se til og gør det efter Forbilledet dertil, hvilket blev vist dig paa Bjerget.

³⁰ Og du skal oprejse Tabernaklet efter den Maade, som blev vist dig paa Bjerget.

¹ Og du skal gøre et Røgelsealter til Røgelse, af Sithimtræ skal du gøre det; ² een Alen langt og een Alen bredt, det skal være firkantet og to Alen højt; dets Horn skulle være ud af eet med det. ³ Og du skal beslaa det med purt Guld, dets Overdel og dets Sider rundt omkring og dets Horn; du skal og gøre en Guldkrans til det trindt omkring. ⁴ Og to Guldringe skal du gøre til det, under dets Krans, paa begge Sidestykkerne deraf, du skal gøre dem paa begge Sider der paa; og man skal stikke Stænger deri for at bære det med dem. ⁵ Du skal og gøre Stængerne af Sithimtræ og beslaa dem med Guld. ⁶ Og det skal du sætte foran Forhænget, som er forVidnesbyrdets Ark, foran Naadestolen, som er oven over Vidnesbyrdet, hvor jeg vil komme til dig. ⁷ Og paa det skal Aron lade røge med Røgelse af kostelige Urter; hver Morgen, naar han tillaver Lamperne, skal han lade røge med den. ⁸ Og naar Aron tænder Lamperne imellem de tvende Aftener, skal han lade røge med den; det skal være en bestandig Røgelse for HERRENS Ansigt hos eders Efterkommere. ⁹ I skulle ingen fremmed Røgelse antænde derpaa eller Brændoffer eller Madoffer; og Drikoffer skulle I ikke udgyde derpaa. ¹⁰ Og Aron skal gøre en Forligelse for dets Horn, een Gang om Aaret; med Forligelsens Syndoffers Blod skal han gøre Forligelse een Gang om Aaret for det, hos eders Efterkommere; det er en højhellig Ting for HERREN.

² Se, jeg har kaldet Bezaeel, en Søn af Uri, som varen Søn af Hur, af Juda Stamme, ved Navn. ³ Og jeg har opfyldt ham med Guds Aand, med Visdom og med Forstand og med Kundskab, og det i alle haande Gerning,

²⁵ Og hver kvinde, som var viis i Hjerte, spandt med sine Hænder, og de fremførte det, de havde spundet: Blaat uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt Linned.

⁴² Efter alt det som HERREN havde befalet Mose, saaledes gjorde Israels Børn al Gerningen. ⁴³ Og Mose saa al Gerningen, og se, de havde fuldført den; eftersom HERREN havde befalet, saaledes havde de gjort; og Mose velsignede dem.

²⁰ Og han tog Vidnesbyrdet og lagde det i Arken og satte Stængerne i Arken; og han satte Naadestolen paa Arken, der ovenpaa. ²¹ Og han førte Arken ind i Tabernaklet og hængte Dækkets Forhæng op og dækkede for Vidnesbyrdets Ark, saasom HERREN havde befalet Mose.

¹³ Og hans Offer var eet Sølvfad, dets Vægt var hundrede og tredive Sekel, een Sølvskaal paa halvfjerdsindstyve Sekel efter Helligdommens Sekel; de vare begge fulde af Mel blandet med Olie, til et Madoffer; ¹⁴ een Røgelseskaal paa ti Sekel Guld, fuld af Røgelse;

¹ Og nu, Israel! hør paa de Skikke og de Bud, som jeg lærer eder at holde, paa det I maa leve og komme ind og eje Landet, som HERREN eders Gud vil give eder.

⁶ Saa holder dem og gører efter dem; thi det skal være eders Visdom og eders Forstand for Folkenes Øjne, som skulle høre om alle disse Skikke, og de skulle sige: Alene dette store Folk er et viist og forstandigt Folk.

²⁶ Da tager jeg i Dag Himmelen og Jorden til Vidne imod eder, at I snart skulle udryddes af det Land, til hvilket I nu drage hen over Jordanen for at eje det; I skulle ikke forlænge eders Dage i det, thi I skulle blive aldeles ødelagte.

³⁵ Dig er det blevet vist, for at du skal vide, at HERREN han er Gud, ingen uden han alene.

³² Saa tager Vare paa at gøre, som HERREN eders Gud har budet eder; I skulle ikke vige til højre eller venstre Side.

¹⁵ da skal du sætte den til Konge over dig, som HERREN din Gud skal udvælge; du skal sætte en af dine Brødres Midte til Konge over dig, du maa ikke sætte over dig en fremmed Mand, som ikke er din Broder.

²⁰ for at hans Hjerte ikke skal ophøje sig over hans Brødre, ej heller vige fra Budet til højle eller venstre Side, for at han maa forlænge sine Dage i sit Kongerige, han og hans Børn i Israel.

¹⁰ I staa i Dag alle sammen for HERREN eders Guds Ansigt, eders Øverster, eders Stammer, eders Ældste og eders Fogeder, hver Mand i Israel,

¹⁵ men med den, som her er og staar i Dag med os for HERREN vor Guds Ansigt, og med den, som ikke er her i Dag med os.

⁷ Og Mose kaldte Josva og sagde til ham for hele Israels Øjne: Vær frimodig og vær stærk, thi du skal indgaa med dette Folk i det Land, som HERREN tilsvor deres Fædre at give dem; og du skal dele det til Arv imellem dem. ⁸ Og HERREN, han som gaar for dit Ansigt, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt ikke og vær ikke ræd!

¹⁶ Og HERREN sagde til Mose: Se, du skal ligge med dine Fædre; og dette Folk skal staa op og bole efter de fremmede Guder i det Land, i hvis Midte det gaar hen, og forlade mig og tilintetgøre min Pagt, som jeg har gjort med det. ¹⁷ Og min Vrede skal optændes, imod det paa den samme Dag, og jeg skal forlade dem og skjule mit Ansigt for dem, saa at de skulle blive fortærede, og mangfoldige Ulykker og Angster skulle ramme det; og det skal sige paa den samme Dag: Have ikke disse onde Ting rammet mig, fordi min Gud ikke er midt iblandt mig?

²¹ Og det skal ske, naar mangfoldige Ulykker og Angster ramme det, da skal denne Sang lyde imod det som et Vidne, thi den skal ikke glemmes af dets Afkoms Mund; thi jeg kender dets Tanke, som det denne Dag omgaas med, førend jeg fører det ind i Landet, som jeg har svoret.

⁵ Ingen Mand skal bestaa for dit Ansigt alle dine Livs Dage; ligesom jeg var med Mose, vil jeg være med dig, jeg vil ikke slippe og ikke forlade dig. ⁶ Vær frimodig og vær stærk; thi du skal dele Landet til Arv iblandt dette Folk, hvilket jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem.

⁶ Vær frimodig og vær stærk; thi du skal dele Landet til Arv iblandt dette Folk, hvilket jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem. ⁷ Vær kun saare frimodig og stærk, saa du tager Vare paa at gøre efter al den Lov, som Mose, min Tjener, bød dig; vig ikke fra den til højre eller venstre Side, at du kan handle klogelig paa al den Vej, som du skal vandre paa.

⁷ Vær kun saare frimodig og stærk, saa du tager Vare paa at gøre efter al den Lov, som Mose, min Tjener, bød dig; vig ikke fra den til højre eller venstre Side, at du kan handle klogelig paa al den Vej, som du skal vandre paa. ⁸ Denne Lovs Bog skal ikke vige fra din Mund, men du skal grunde paa den Dag og Nat, paa det du kan tage Vare paa at gøre efter alt det, som er skrevet i den; thi da skal det gaa dig vel i dine Veje, og da skal du handle klogelig. ⁹ Har jeg ikke befalet dig: Vær frimodig og stærk, forfærdes ikke og rædde ikke; thi HERREN din Gud er med dig paa al den Vej, som du skal vandre paa.

² Da kaldte Josva ad alt Israel, ad deres Ældste og deres Øverster og deres Dommere og deres Fogeder, og han sagde til dem: Jeg er gammel, jeg er kommen til Aars.

¹ Og Josva samlede alle Israels Stammer til Sikem, og han sammenkaldte Israels Ældste og deres Øverster og deres Dommere og deres Fogeder, og de stillede sig for Guds Ansigt.

¹³ Thi det var Præsternes Vis med Folket: Naar nogen Mand ofrede et Offer, da kom Præstens Dreng, naar Kødet kogte, og havde en Madkrog med tre Grene i sin Haand. ¹⁴ Og han stak i Kedlen eller i Gryden eller i Panden eller i Potten; alt hvad Madkrogen drog op, det tog Præsten dermed; saaledes gjorde de mod al Israel, som kom derhen til Silo.

⁴ Og Folket sendte til Silo, og de bare derfra HERREN Zebaoths Pagts Ark, han som sidder over Keruber; og de to Elis Sønner, Hofni og Pinehas, vare der med Guds Pagts Ark.

¹ Og HERREN sagde til Samuel: Hvor længe vil du sørge for Saul? og jeg har forkastet ham, at han ikke skal være Konge over Israel; fyld dit Horn med Olie og gak hen, jeg vil sende dig til Bethlehemiteren Isai, thi jeg har udset mig en Konge iblandt hans Sønner.

⁶ Og det skete, der de kom, da saa han Eliab; og han tænkte: Visseligen er han for HERREN hans salvede. ⁷ Og HERREN sagde til Samuel: Se ikke til hans Anseelse eller til hans høje Vækst, thi jeg har forkastet ham; thi jeg agter ikke det, som et Menneske ser paa; thi et Menneske ser det, som er for Øjnene, men HERREN ser til Hjertet.

⁷ Og HERREN sagde til Samuel: Se ikke til hans Anseelse eller til hans høje Vækst, thi jeg har forkastet ham; thi jeg agter ikke det, som et Menneske ser paa; thi et Menneske ser det, som er for Øjnene, men HERREN ser til Hjertet. ⁸ Da kaldte Isai ad Abinadab og lod ham gaa forbi for Samuels Ansigt, og han sagde: Denne har HERREN ikke heller udvalgt. ⁹ Derefter lod Isai Samma gaa forbi, og han sagde: Denne har HERREN ikke heller udvalgt. ¹⁰ Saa lod Isai sine syv Sønner gaa forbi for Samuels Ansigt; men Samuel sagde til Isai: HERREN har ikke udvalgt disse. ¹¹ Fremdeles sagde Samuel til Isai: Er det alle Drengene og han sagde: Den yngste er endnu tilbage, og se, han vogter Smaakvæg; da sagde Samuel til Isai: Send hen og lad ham hente, thi vi sætte os ikke til Bords, før han kommer hid. ¹² Da sendte han hen og lod ham føre frem, og han var rødmusset med dejlige Øjne og skøn af Anseelse; da sagde HERREN: Staa op, salv ham, thi ham er det. ¹³ Saa tog Samuel Oliehornet og salvede ham midt iblandt hans Brødre, og HERRENS Aand kom heftig over David fra den samme Dag og fremdeles; derefter gjorde Samuel sig rede og gik til Rama.

¹ Og Sifiterne kom til Saul i Gibea og sagde: Har ikke David skjult sig paa Hakilas Høj lige for Ørken?

¹ Og det skete, der Kongen sad sit Hus, og HERREN havde skaffet ham Rolighed trindt omkring for alle hans Fjender, ² da sagde Kongen til Nath an, Profeten: Kære, jeg bor i et Hus af Cedertræ, Guds Ark bor inden for Tæpper.

⁵ Gak og sig til min Tjener til David: Saaledes sagde HERREN Skulde du bygge mig et Hus, som jeg skulde bo udi? ⁶ da jeg ikke har boet i et Hus, fra den Dag, jeg opførte Israels Børn af Ægypten og indtil denne Dag, men jeg vandrede i Paulun og i Tabernakel. ⁷ Ihvor jeg vandrede iblandt alle Israels Børn, har jeg der talt noget Ord med nogen i Israels Stammer, hvem jea havde befalet at vogte mit Folk Israel, og sagt: Hvi bygge I mig ikke et Hus af Cedertræ? ⁸ Men nu skal du sige saaledes til min Tjener David: Saaledes sagde den HERRE Zebaoth: Jeg tog dig fra Faarestien, fra Faarene, til at være en Fyrste over mit Folk, over Israel,

⁸ Men nu skal du sige saaledes til min Tjener David: Saaledes sagde den HERRE Zebaoth: Jeg tog dig fra Faarestien, fra Faarene, til at være en Fyrste over mit Folk, over Israel, ⁹ og jeg har været med dig, ihvor du gik, og har udryddet alle dine Fjender for dit Ansigt og gjort dig et stort Navn, som de stores Navn, som ere paa Jorden,

⁹ og jeg har været med dig, ihvor du gik, og har udryddet alle dine Fjender for dit Ansigt og gjort dig et stort Navn, som de stores Navn, som ere paa Jorden, ¹⁰ og jeg har beredet mit Folk Israel et Sted og plantet det, at det skal bo paa sit Sted og ikke ydermere forstyrres, og uretfærdige Folk skulle ikke, blive ved at plage det, som i Be gyndelsen,

¹⁰ og jeg har beredet mit Folk Israel et Sted og plantet det, at det skal bo paa sit Sted og ikke ydermere forstyrres, og uretfærdige Folk skulle ikke, blive ved at plage det, som i Be gyndelsen, ¹¹ og som fra den Dag, der jeg gav Dommere Befaling over mit Folk, Israel; og jeg giver dig Ro for alle dine Fjender, og HERREN kundgør dig, at HERREN vil gøre dig et Hus.

¹¹ og som fra den Dag, der jeg gav Dommere Befaling over mit Folk, Israel; og jeg giver dig Ro for alle dine Fjender, og HERREN kundgør dig, at HERREN vil gøre dig et Hus. ¹² Naar dine Dage ere til Ende, og du ligger med dine Fædre, da vil jeg oprejse din Sæd efter dig, ham, som skal komme af dit Liv, og jeg vil stadfæste hans Rige.

¹² Naar dine Dage ere til Ende, og du ligger med dine Fædre, da vil jeg oprejse din Sæd efter dig, ham, som skal komme af dit Liv, og jeg vil stadfæste hans Rige. ¹³ Han skal bygge mit Navn et Hus, og jeg vil stadfæste hans Riges Stol evindelig.

¹³ Han skal bygge mit Navn et Hus, og jeg vil stadfæste hans Riges Stol evindelig.

¹³ Han skal bygge mit Navn et Hus, og jeg vil stadfæste hans Riges Stol evindelig. ¹⁴ Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn, hvem jeg, naar han handler ilde, vil straffe med Menneskens Ris og Menneskens Børns Plager;

¹⁴ Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn, hvem jeg, naar han handler ilde, vil straffe med Menneskens Ris og Menneskens Børns Plager; ¹⁵ men min Miskundhed skal ikke vige fra ham, saaledes som jeg lod den vige fra Saul, hvem jeg borttog fra dit Ansigt. ¹⁶ Men dit Hus og dit Rige skal blive bestandigt evindeligt for dit Ansigt, din Stol skal være fast evindelig.

⁴⁷ Og Kongens Tjenere kom ogsa at velsigne vor Herre, Kong David og sagde: Din Gud gøre Salomo Navn bedre end dit Navn og gør hans Trone større end din Trone; og Kongen tilbad paa Sengen.

² Jeg gaar bort ad al Jordens Vej, saa vær frimodig og vær en Mand, ³ og tag Vare paa, hvad HERREN din Gud vil have varetaget, at du vandrer i hans Veje og holder hans Skikke, hans Bud og hans Befalinger og hans Vidnesbyrd efter det, som er skrevet i Mose Lov, at du kan handle viselig i alt det, du gør, og i alt det, du vender dig til, ⁴ paa det HERREN skal stadfæste sit Ord, som han talede over mig og sagde: Dersom dine Børn bevare deres Vej, at vandre for mit Ansigt i Sandhed, af deres ganske Hjerte og af deres ganske Sjæl, da skal, sagde han, dig ikke fattes en Mand paa Israels Stol.

⁶ Og Salomo sagde: Du har gjort stor Miskundhed imod din Tjener David, min Fader, ligesom han og vandrede for dit Ansigt i Sandhed og i Retfærdighed og i Hjertets Oprigtighed imod dig; og du har bevaret ham denne store Miskundhed og har givet ham en Søn, som sidder paa hans Trone, som det ses paa denne Dag.

³ Du ved, at min Fader David ikke kunde bygge HERRENS, sin Guds, Navn et Hus for Krigens Skyld, med hvilken de havde omspændt ham, indtil HERREN gav dem under hans Fødders Saaler.

³ Og Forhallen foran Templets Hus, dens Længde var tyve Alen efter Husets Bredde, ti Alen var dens Bredde foran Huset.

⁵ Og han byggede ved Husets Væg en Omgang trindt omking, ved Væggene af Huset trindt omkring, baade om Templet og Koret, og han gjorde Sidekamre deromkring. ⁶ Den nederste Omgang var fem Alen vid, og den midterste var seks Alen vid, og den tredje var syv Alen vid; thi han gjorde Afsætninger uden omkring Huset, at der skulde intet hæfte ved Husets Vægge.

¹⁰ Og han byggede Omgangen ved hele Huset, fem Alen var dens Højde, og den hæftede til Huset med Cederbjælker.

¹² Hvad angaar dette Hus, som du bygger, dersom du vandrer i mine Skikke og gør efter mine Befalinger og holder alle mine Bud ved at vandre efter dem: Saa vil jeg paa dig stadfæste mit Ord, som jeg talede til David, din Fader. ¹³ Og jeg vil bo midt iblandt Israels Børn og ikke forlade mit Folk Israel.

¹⁶ Og han byggede tyve Alen til fra Husets bageste Side af med Cederplanker, fra Gulvet indtil øverst paa Væggene, og han byggede Koret der indenfor til det allerhelligste. ¹⁷ Og Huset var fyrretyve Alen langt, nemlig det hellige udenfor. ¹⁸ Og Cedertræet indentil i Huset havde udskaarne Knapper og udsprungne Blomster; det var altsammen Geder, der saas ingen Sten. ¹⁹ Og han beredte Koret indentil i Huset, at man der skulde sætte HERRENS Pagtes Ark. ²⁰ Og Korets Længde fortil var tyve Alen, og dets Bredde tyve Alen, og dets Højde tyve Alen, og han beslog det med fint Guld og overklædte et Alter med Gedertræ:

²³ Og han gjorde i Koret to Keruber af Olietræ, ti Alen var deres Højde. ²⁴ Og den ene Kerubs Vinge var fem Alen, og den anden Kerubs Vinge var fem Alen; der var ti Alen fra den ene Vinges Ende og til den anden Vinges Ende. ²⁵ Og den anden Kerub var ti Alen; de to Keruber havde eet Maal og een Udskæring. ²⁶ Den ene Kerub var ti Alen høj og ligesaa den anden Kerub. ²⁷ Og han satte Keruberne midt i Huset indentil, og Keruberne udbredte Vingerne, og den enes Vinge rørte ved den ene Væg, og den anden Kerubs Vinge rørte ved den anden Væg; men deres Vinger midt i Huset rørte Vinge ved Vinge. ²⁸ Og han beslog Keruberne med Guld. ²⁹ Og paa alle Husets Vægge trindt omkring lod han sætte Snitværk af udskaarne Keruber og Palmer og udsprungne Blomster, indentil og udentil. ³⁰ Og han belagde Gulvet i Huset med Guld, indentil og udentil.

¹ Men Salomo byggede paa sit eget Hus tretten Aar og fuldendte hele sit Hus. ² Og han byggede Libanons Skovhus, hundrede Alen var dets Længde og halvtredsindstyve Alen dets Bredde og tredive Alen dets Højde, paa fire Rader Gedersøjler og udhugne Cederbjælker paa Søjlerne. ³ Og det var tækket med Geder oventil over Bjælkerne, som hvilede paa fem og fyrretyve Søjler, femten i hver Rad. ⁴ Og der var Stokværk i tre Rader, og Vindue over for Vindue tre Gange. ⁵ Og alle Døre og Dørstolper vare firkantede, af Tømmerværk, og der var Vindue over for Vindue tre Gange. ⁶ Og han gjorde Søjlehallen, halvtredsindstyve Alen var dens Længde og tredive Alen dens Bredde, og en Forhal foran den med Søjler og Opgangstrin foran den. ⁷ Han gjorde ogsaa en Tronhal; hvor han vilde dømme en Retshal, og den var beklædt med Ceder paa Gulvet fra den ene Ende til den anden. ⁸ Og i hans Hus, hvori han boede, var en anden For- gaard inden for Forhallen, den var; gjort efter den samme Vis; han gjorde ogsaa et Hus til Faraos Datter, som Salomo havde taget til Hustru, ligesom denne Forhal. ⁹ Alt dette var af kostbare Stene, hugne Stene efter Maal, savede med Save indadtil og udadtil, og det fra Grunden indtil Lejderne, ogsaa udadtil indtil den store Forgaard. ¹⁰ Grunden var ogsaa lagt af kostbare Stene, af store Stene, af Stene paa ti Alen og Stene paa otte Alen. ¹¹ Og oventil vare kostbare Stene, hugne Stene efter Maal, og Geder. ¹² Men den store Forgaard trindt omkring var af tre Rader hugne Stene og en Rad udhugne Gederbjælker; saaledes var og HERRENS Huses inderste Forgaard og Forhallen ved Huset. ¹³ Og Kong Salomo sendte hen og lod hente Hiram fra Tyrus. ¹⁴ Han var en Enkes Søn af Nafhalis Stamme, og hans Fader havde været en Mand fra Tyrus, en Kobbersmed; og han var opfyldt med Visdom og Forstand og Kundskab til at gøre alle Haande Gerning af Kobber, og han kom til Kong Salomo og udførte alt hans Arbejde. ¹⁵ Og han dannede to Kobberstøtter, atten Alen var Højden af den ene Støtte, og en Traad paa tolv Alen gik omkring den anden Støtte. ¹⁶ Og han gjorde to Kroner til at sætte oven paa Støtternes Hoveder, støbte af Kobber; Højden af den ene Krone var fem Alen, og Højden af den anden Krone var fem Alen. ¹⁷ Der var et Net, gjort som en Fletning, og Snore, gjorte som Kæder, om Kronerne, som vare paa Støtternes Hoveder, syv om den ene Krone og syv om den anden Krone. ¹⁸ Og har gjorde Støtterne; og der var to Rader rundt omkring ved det ene Net til at dække Kronerne, som vare oven over Granatæblerne saaledes gjorde han og paa den anden Krone. ¹⁹ Og Kronerne, som vare paa Støtternes Hoveder, vare gjorte som en Lillie, ved Forhallen, fire Alen.

¹⁹ Og Kronerne, som vare paa Støtternes Hoveder, vare gjorte som en Lillie, ved Forhallen, fire Alen. ²⁰ Og Kroner vare paa de to Støtter, ja tæt oven for Bugningen, som var oven over Nettet; og der var to Hundrede Granatæbler i to Rader rundt omkring ved den anden Krone. ²¹ Og han oprejste Støtterne ved Templets Forhal, og han oprejste den højre Støtte og kaldte dens Navn Jakin, og han oprejste den venstre Støtte og kaldte dens Navn Boas. ²² Og paa Støtternes Hoveder var der gjort som en Lillie; saa blev Arbejdet med Støtterne fuldendt. ²³ Og han gjorde et støbt Hav; det var ti Alen fra den ene Rand til den anden Rand og var rundt trindt omkring, og fem Alen var dets Højde, og en Snor tredive Alen lang gik om det trindt omkring. ²⁴ Og der var Knapper rundt omkring under Randen derpaa, og de gik trindt omkring det, ti paa hver Alen, og de omgave Havet trindt omkring; der var to Rader Knapper, som vare støbte i een Støbning med det selv. ²⁵ Det stod paa tolv Okser, tre vare vendte mod Norden, og tre vare vendte mod Vesten, og tre vare vendte mod Sønden, og tre vare vendte mod Østen; og oven paa dem stod Havet, og deres Bagdele vare alle indad. ²⁶ Og Tykkelsen derpaa var en Haandbred, og Randen derpaa var gjort som Randen paa et Bæger, ligesom et Lillieblomster; det kunde holde to Tusinde Bath. ²⁷ Han gjorde ogsaa ti Kobberstole; Længden paa hver Stol var fire Alen og dens Bredde fire Alen og dens Højde tre Alen. ²⁸ Og hver Stol var gjort saaledes: De havde Fyldinger, ja Fyldinger imellem Listerne. ²⁹ Og paa Fyldingerne, som vare imellem Listerne, var der Løver, Okser og Keruber, og over Listerne var der en fast Fod oventil, og neden for Løverne og Okserne var der Løvværk af nedhængende Arbejde. ³⁰ Og hver Stol havde fire Kobberhjul med Kobberaksler, og de fire Ben derpaa havde Skulderstykker; neden under Kedelen vare Skulderstykkerne støbte til; over for hvert var der Løvværk. ³¹ Og Mundingen derpaa inden for Krandsen og opad var en Alen høj, og Mundingen i denne var rund, gjort som et Fodstykke, halvanden Alen vid, og der var ogsaa om dens Munding alle Haande udskaaret Arbejde, og Fyldingerne derpaa vare firkantede, ikke runde. ³² Og de fire Hjul vare neden under Fyldingene, og de Stykker, som grebe om Hjulakslerne, vare gjorte faste til Stolen, og hvert Hjuls Højde var halvanden Alen. ³³ Og Hjulene vare gjorte, som Vognhjul gøres; de Stykker, som grebe om Akslerne, og deres Fælger og deres Eger og deres Nav vare alle støbte. ³⁴ Og der vare fire Skulderstykker paa hver Stols fire Hjørner; ud fra Stolen gik dens Skulderstykker frem. ³⁵ Og paa Overstykket af Stolen var der i en halv Alens Højde en Runding trindt omkring; og paa Overstykket af Stolen vare dens Haandgreb og dens Fyldinger ud af eet med den. ³⁶ Og han lod udgrave paa Fladerne af dens Haandgreb og paa dens Fyldinger. Keruber, Løver og Palmer, hvor der var bart paa enhver, og Løvværk trindt omkring. ³⁷ Saaledes gjorde han de ti Stole, der var een Støbning, eet Maal, een Udgravning for dem alle sammen. ³⁸ Og han gjorde ti Kobberkedler, hver Kedel kunde holde Bath, hver Kedel var fire Alen, der var en Kedel paa hver Stol af de ti Stole. ³⁹ Og han satte de fem Stole ved Siden af Huset paa den højre Side og fem ved Siden af Huset paa den venstre Side deraf; men Havet satte han paa den højre Side af Huset mod Sydøst. ⁴⁰ Hiram gjorde Kedlerne og Ildskufferne og Skaalene, og Hiram blev færdig med alt Arbejdet, som han gjorde for Kong Salomo til HERRENS Hus: ⁴¹ De to Støtter og de runde Kroner, som vare paa Hovedet af de to Støtter, og de to Net til at dække de to runde Kroner, som vare paa Hovedet af Støtterne; ⁴² og de fire Hundrede Granatæbler til de to Net; to Rader Granatæbler til ethvert Net for at dække de tvende runde Kroner, som vare oven paa Støtterne; ⁴³ og de ti Stole og de ti Kedler oven paa Stolene; ⁴⁴ og det ene Hav og de tolv Okser under Havet; ⁴⁵ og Gryderne og Ildskufferne og Skaalene. Og alle de Kar, som Hiram gjorde for Kong Salomo til HERRENS Hus, vare af poleret Kobber. ⁴⁶ Paa Jordanens Slette lod Kongen dem støbe, i den faste Jord, imellem Sukot og Zarthan. ⁴⁷ Og Salomo lod alle Karrene være uvejede for den saare store Mængdes Skyld; Kobberets Vægt blev ikke undersøgt. ⁴⁸ Og Salomo lod gøre alle Redskaberne, som hørte til HERRENS Hus, nemlig Guldalteret og Bordet, som Skuebrødene vare paa, af Guld,

⁴⁸ Og Salomo lod gøre alle Redskaberne, som hørte til HERRENS Hus, nemlig Guldalteret og Bordet, som Skuebrødene vare paa, af Guld,

⁴⁸ Og Salomo lod gøre alle Redskaberne, som hørte til HERRENS Hus, nemlig Guldalteret og Bordet, som Skuebrødene vare paa, af Guld, ⁴⁹ og de fem Lysestager paa den højre Side og de fem paa den venstre Side lige for Koret, af fint Guld, og Blomsterne og Lamperne og Saksene af Guld,

⁴⁹ og de fem Lysestager paa den højre Side og de fem paa den venstre Side lige for Koret, af fint Guld, og Blomsterne og Lamperne og Saksene af Guld, ⁵⁰ og Bækkenerne og Knivene og Skaalene og Røgelseskaalene og Ildkarrene af fint Guld; og Hængslerne til Dørene i Huset indentil i det allerhelligste og til Husets Døre i Templet af Guld.

⁵⁰ og Bækkenerne og Knivene og Skaalene og Røgelseskaalene og Ildkarrene af fint Guld; og Hængslerne til Dørene i Huset indentil i det allerhelligste og til Husets Døre i Templet af Guld. ⁵¹ Saa blev alt Arbejdet færdigt, som Kong Salomo gjorde til HERRENS Hus; og Salomo førte de Ting, som hans Fader David havde helliget, derind, nemlig Sølvet og Guldet og Karrene, og han lagde det i HERRENS Huses Skatkammer.

¹⁷ Og det var i min Fader Davids Hjerte, at bygge HERRENS, Israels Guds, Navn et Hus. ¹⁸ Men HERREN sagde til David, min Fader: Eftersom det har været i dit Hjerte at bygge mit Navn et Hus, saa gjorde du vel deri, at det var i dit Hjerte.

³⁹ den vil du da høre i Himmelen, i den faste Bolig, i hvilken du bor, og forlade og gøre derefter og give enhver efter alle hans Veje, ligesom du kender hans Hjerte; thi du alene kender alle Menneskenes Børns Hjerter;

⁴³ Ham vil du da høre i Himmelen, i den faste Bolig, i hvilken du bor, og gøre efler alt det, som den fremmede raaber til dig om, paa det at alle Folk paa Jorden kunne kende dit Navn og frygte dig, ligesom dit Folk Israel, og at de skulle vide, at dette Hus, som jeg. har bygget, er kaldet efter dit Navn.

⁶¹ og at eders Hjerter maa være retskafne for HERREN vor Gud til at vandre i hans Skikke og til at holde hans Bud som paa denne Dag.

⁴ Og du, dersom du vandrer for mit Ansigt, ligesom David, din Fader, vandrede, med et fuldkomment Hjerte og med Oprigtighed til at gøre efter alt det, som jeg har budet dig, og du holder mine Skikke og mine Forskrifter: ⁵ Da vil jeg stadfæste dit Riges Trone over Israel evindeligt, ligesom jeg talte til David, din Fader, og sagde: Dig skal ikke fattes en Mand paa Israels Trone. ⁶ Dersom I vende eder bort, I og eders Børn, fra mig og ikke holde mine Bud og mine Skikke, som jeg gav for eders Ansigt, og I gaa hen og tjene andre Guder og tilbede dem: ⁷ Da vil jeg udrydde Israel fra at være i Landet, som jeg har givet dem, og det Hus, som jeg har helliget til mit Navn, vil jeg forkaste fra mit Ansigt, og Israel skal blive til et Ordsprog og til en Spot iblandt alle Folk. ⁸ Og saa højt end dette Hus monne være, skulle dog alle, som gaa forbi det, grue og hvisle, og de skulle sige: Hvorfor har HERREN gjort saaledes ved dette Land og ved dette Hus ⁹ Og de skulle sige: Fordi de forlode HERREN deres Gud, som udførte deres Fædre af Ægyptens Land, og holdt fast ved andre Guder og tilbade dem og tjente dem, derfor har HERREN ladet alt dette onde komme over dem.

²¹ Og alle Kong Salomos Drikkekar vare af Guld, og alle Kar i Libanons Skovhus vare af fint Guld; der var intet Kar af Sølv, det agtedes ikke for noget i Salomos Dage;

⁴ Og det skete, den Tid Salomo blev gammel, bøjede hans Hustruer hans Hjerte efter andre Guder; og hans Hjerte var ikke helt med HERREN hans Gud som Davids, hans Faders, Hjerte.

⁹ Og HERREN blev vred paa Salomo, fordi hans Hjerte bøjede sig fra HERREN, Israels Gud, som havde aabenbaret sig for ham to Gange, ¹⁰ og som havde givet ham Befaling om denne Sag, at han ikke skulde vandre efter andre Guder, og han holdt ikke det, som HERREN havde befalet. ¹¹ Derfor sagde HERREN til Salomo: Efterdi saadant er hos dig, og du ikke har holdt min Pagt og mine Skikke, som jeg har budet dig, vil jeg visselig rive Riget fra dig og give din Tjener det. ¹² Dog vil jeg ikke gøre det i dine Dage, for Davids, din Faders, Skyld; af din Søns Haand vil jeg rive det. ¹³ Dog vil jeg ikke rive det ganske Rige fra dig; een Stamme vil jeg give din Søn, for Davids, min Tjeners Skyld, og for Jerusalems Skyld, som jeg har udvalgt.

²⁶ Og han tog Liggendefæet i HERRENS Hus og Liggendefæet i Kongens Hus og borttog alle Ting og tog alle de Skjolde af Guld, som Salomo havde ladet gøre.

¹⁵ Og han førte Ting, som hans Fader havde helliget, ind i HERRENS Hus, Sølv Guld og Kar.

¹⁸ Da tog Asa alt det Sølv og Guld, de Ting, som vare blevne tilovers af HERRENS Hus's Liggendefæ og af Kongens Hus's Liggendefæ, og gav sine Tjenere dem i Hænderne; og Kong Asa sendte dem til Benhadad, en Søn af Tabrimmon, Hesions Søn, Kongen i Syrien, som boede i Damaskus og lod sige:

⁸ Og Akas to det Sølv og det Guld, som fandtes i HERRENS Hus og i Kongens Hus's Skatkammer og sendte Kongen Assyrien det til Skænk.

¹⁵ Saa gav Ezekias alt det Sølv, som fandtes i HERRENS Hus og i Kongens Hus's Skatkamre.

³ Ak, HERRE! kom dog i Hu, at jeg har trolig og med et retskaffent Hjerte vandret for dit Ansigt og gjort det, som er godt for dine Øjne; og Ezekias græd bitterligt.

² Og han gjorde det, som var ret for HERRENS Øjne, og vandrede i al Davids, sin Faders, Vej og veg ikke til den højre eller venstre Side.

¹ Og disse vare Davids Sønner, som bleve ham fødte i Hebron: den førstefødte Amnon af Ahinoam den isreelitiske; den anden Daniel af Abigail den karmelitiske; ² den tredje Absalom, en Søn af Maaka, som var en Datter af Thalmaj, Kongen i Gesur; den fjerde Adonia, Hagiths Søn; ³ den femte Safatja af Abital; den sjette Jithream af Egla hans Hustru. ⁴ Disse seks bleve ham fødte i Hebron; thi han regerede der i syv Aar og seks Maaneder, og tre og tredive Aar regerede han i Jerusalem. ⁵ Og disse bleve ham fødte i Jerusalem: Simea og Sobab og Nathan og Salomo, alle fire af Bathsua, Ammiels Datter; ⁶ dertil Jibkar og Elisama og Elifelet, ⁷ og Noga og Nefeg og Jafia, ⁸ og Elisama og Eljada og Elifelet, i alt ni. ⁹ Alle disse vare Davids Sønner, for uden Medhustruernes Sønner; og Thamar var deres Søster.

² thi vel var Juda vældig iblandt sine Brødre, og Fyrsten skulde være af ham; men Førstefødselsretten blev Josefs -

³¹ og disse ere de, som David ansatte til Sangens Tjeneste i HERRENS Hus, efter at Arken var kommen til Hvile.

²⁶ Thi hine fire mægtige iblandt Portnerne vare beskikkede paa Tro og Love; disse vare Leviterne, og de vare over Kamrene og over Guds Huses Skatte. ²⁷ Og de bleve om Natten trindt omkring Guds Hus; thi det tilkom dem at holde Vagt, og de havde Nøgle at oplade med, og det hver Morgen. ²⁸ Og nogle af dem vare over Tjenestens Redskaber; thi de bragte dem ind efter Tal og bragte dem ud efter Tal. ²⁹ Og nogle af dem vare satte til at være over Redskaberne, ja over alle Helligdommens Redskaber, og over Melet og Vinen og Olien og Virakken og de vellugtende Urter.

²⁹ Og nogle af dem vare satte til at være over Redskaberne, ja over alle Helligdommens Redskaber, og over Melet og Vinen og Olien og Virakken og de vellugtende Urter.

¹ Da samledes hele Israel til David i Hebron og sagde: Se, vi ere dine Ben og dit Kød. ² Ogsaa tilforn, endog der Saul var Konge, har du ført Israel ud og ind; saa har og HERREN din Gud sagt til dig: Du skal føde mit Folk Israel, og du skal være en Fyrste over mit Folk Israel. ³ Og alle Israels Ældste kom til Kongen i Hebron, og David gjorde en Pagt med dem i Hebron for HERRENS Ansigt, og de salvede David til Konge over Israel efter HERRENS Ord ved Samuel.

¹⁰ Og disse ere de Øverste iblandt de vældige, som David havde, som holdt mandeligen med ham i hans Regering tillige med hele Israel, saa at de gjorde ham til Konge efter HERRENS Ord over Israel. ¹¹ Og dette er Tallet paa de vældige, som David havde: Jasobeam, Hakmonis Søn, en Øverste for Høvedsmændene, han svingede sit Spyd imod tre Hundrede, som bleve ihjelslagne paa en Gang. ¹² Og efter ham var Eleasar Dodos Søn, Ahohiten, han var iblandt de tre vældige. ¹³ Han var med David i Pasdammin, der Filisterne vare samlede der til Striden, og der var et Stykke Ager fuldt med Byg, og Folket flyede for Filisternes Ansigt. ¹⁴ de stillede sig midt paa det Stykke og reddede det og sloge Filisterne, og HERREN gjorde en stor Frelse. ¹⁵ Og tre af de tredive ypperste droge ned til David ved Klippen til Hulen ved Adullam; men Filisternes Lejr havde lejret sig i Refaims Dal. ¹⁶ Og David var da i Befæstningen, og Filisternes Besætning var da i Bethlehem. ¹⁷ Og David fik Lyst og sagde: Hvo viI give mig Vand at drikke af den Brønd i Bethlehem, som er ved Porten? ¹⁸ Da brøde de tre ind i Filisterne Lejr og droge Vand af den Brønd i Bethlehem, som var ved Porten og toge det op og bragte det til David; men David vilde ikke drikke det, men udøste det for HERREN. ¹⁹ Og han sagde: Min Gud lade de være langt fra mig at gøre dette; skulde jeg drikke disse Mænds Blod, da de har sat deres Liv i Fare? thi med Livsfare have de bragt det hid; og han vilde ikke drikke det; dette gjorde de tre vældige. ²⁰ Og Abisaj, Joabs Broder, var den ypperste iblandt de tre, og han svingede sit Spyd imod tre Hundrede, som bleve ihjelslagne; og han var navnkundig iblandt de tre. ²¹ Af de tre var han herligere end de to, derfor blev han deres Høvedsmand; men han naaede ikke de første tre. ²² Benaja, Jojadas Søn, en stridbar Mands Søn, mægtig i Gerninger, fra Kabzeel, han slog to Løvehelte af Moabiterne, og han gik ned og slog en Løve midt i en Brønd en Dag, da der var Sne. ²³ Og han slog en ægyptisk Mand, en Mand, fem Alen høj, og Egypteren havde et Spyd i, Haanden som en Væverstang; men han gik ned imod ham med en Kæp, og han rev Spydet af Ægypterens Haand og slog ham ihjel med hans eget Spyd. ²⁴ Dette gjorde Benaja, Jojadas Søn, og han var navnkundig iblandt de tre vældige. ²⁵ Se, han var mere æret end de tredive, dog naaaede han ikke de tre; og David satte ham i sit Raad. ²⁶ Men de vældige i Hærene vare: Asael, Joabs Broder; Elhanan, Dodos Søn af Bethlehem; ²⁷ Sammoth, Haroriten; Helez, Peloniten; ²⁸ Ira Ikkes Søn, Thekoiten; Abieser, Anathothiten; ²⁹ Sibeka, Husathiten; Ilaj, Ahohiten; ³⁰ Maharaj, Netofathiten; Heled, Baenas Søn, Netofathiten; ³¹ Ithaj, Ribajs Søn, af Benjamins Børns Gibea; Benaja, Pireathoniten; ³² Huraj fra Dalene ved Gaas; Abiel, Arbathiten; ³³ Asmaveth, Baharumiten; Eljakbar, Saalboniten; ³⁴ Hasems, Gisonitens, Børn Jonathan, Sages Søn, Harariten; ³⁵ Ahiam, Sakars Søn, Harariten; Elifal, Urs Søn; ³⁶ Hefer, Makerathiten; Ahia; Poloniten; ³⁷ Hezro, Karmeliten; Naeraj, Esbajs Søn; ³⁸ Joel, Nathans Broder; Mibkar, Geris Søn; ³⁹ Zelek, Ammoniten; Naheraj, Berothiten, Joabs, Zerujas Søns, Vaabendrager; ⁴⁰ Ira, Jithriten; Gareb, Jithriten; ⁴¹ Uria, Hethiten; Sabad, Ahelajs Søn; ⁴² Adina, Sisas Søn Rubeniten, Rubeniternes Øverste, og tredive foruden ham; ⁴³ Hanan Maakas Søn, og Josafat, Mithniten; ⁴⁴ Usia, Asthratiten; Sama og Jejel, Hotams, Aroeritens, Sønner; ⁴⁵ Jedial, Simris Søn, og Joha, hans Broder, Thiziten; ⁴⁶ Eliel af Maheviterne; og Jeribaj og Josavja, Elnaams Sønner; og Jitma, Moabiten; ⁴⁷ Eliel og Obed og Jaesiel af Mezobaja.

³ Og David tog endnu Hustruer i Jerusalem, og David avlede endnu Sønner og Døtre. ⁴ Og disse vare deres Navne, som bleve ham fødte i Jerusalem: Sammua og Sobab, Nathan og Salomo ⁵ og Jibkar og Elisua og Elifelet ⁶ og Noga og Nefeg og Jafia ⁷ og Elisama og Beeljada og Elifelet.

¹ Og det skete, der David boede i sit Hus, da sagde David til Nathan, Profeten: Se, jeg bor i et Hus af Cedertræ, og HERRENS Pagts Ark bor under Tæpper. ² Da sagde Nathan til David: Gør alt det, som er i dit Hjerte; thi Gud er med dig.

⁴ Gak, og du skal sige til David, min Tjener: Saa sagde HERREN: Du skal ikke bygge mig et Hus til at bo udi,

¹¹ Og det skal ske, naar dine Dage ere til Ende, at du gaar herfra med dine Fædre, da vil jeg oprejse din Sæd efter dig, det skal være en af dine Sønner, og jeg vil stadfæste hans Rige. ¹² Han skal bygge mig et Hus, og jeg vil stadfæste hans Stol evindelig. ¹³ Jeg vil være ham en Fader, og han skal være mig en Søn; og jeg vil ikke lade min Miskundhed vige fra ham, saaledes som jeg lod den vige fra ham, som var før dig. ¹⁴ Men jeg vil befæste ham i mit Hus og i mit Rige evindelig, og hans Stol skal være fast evindelig.

¹⁴ Men jeg vil befæste ham i mit Hus og i mit Rige evindelig, og hans Stol skal være fast evindelig.

²³ Og nu, HERRE! det Ord, som du talte over din Tjener og over hans Hus, blive bestandigt evindelig, og gør, som du har talt.

²⁷ Saa begynd nu at velsigne din Tjeners Hus, at det maa blive evindelig for dit Ansigt; thi du, HERRE! har velsignet det, saa lad det blive velsignet evindelig!

⁷ Og David tog de Guldskjolde, som vare hos Hadad-Esers Tjenere, og førte dem til Jerusalem. ⁸ Og fra Tibehat og fra Kun, Hadad-Esers Stæder, tog David saare meget Kobber; deraf gjorde Salomo Kobberhavet og Støtterne og Kobberkarrene. ⁹ Og der Thou, Kongen af Hamat, hørte, at David havde slaget hele Hadad-Esers, Kongen af Zobas, Hær, ¹⁰ da sendte han sin Søn Hadoram til Kong David for at hilse ham og at velsigne ham, fordi han havde stridt imod Hadad-Eser og slaget ham; thi Hadad-Eser førte stedse Krig imod Thou; og han havde alle Haande Guldkar og Sølvkar og Kobberkar med sig. ¹¹ Ogsaa dem helligede Kong David for HERREN, tillige med det Sølv og Guld, som han havde taget fra alle Hedninger, fra Edom og fra Moab og fra Ammons Børn og fra Filisterne og fra Amalek.

² Og David befalede at samle de fremmede, som vare i Israels Land, og han beskikkede Stenhuggere for at tildanne hugne Sten til at bygge Guds Hus. ³ Og David skaffede Jern i Mangfoldighed til Søm til Dørene i Portene og til Kramper og Kobber i Mangfoldighed, saa at der vidstes ingen Vægt derpaa, ⁴ og Cedertræ uden Tal; thi Zidonierne og Tyrierne førte Cedertræ i Mangfoldighed til David. ⁵ Thi David sagde: Salomo, min Søn, er en ung Mand og blødhjertet, og Huset, som skal bygges HERREN, skal være overmaade stort, navnkundigt og berømmeligt i alle Lande; jeg vil forberede det for ham. Saa forberedte David saare meget før sin Død.

⁸ men HERRENS Ord skete til mig og sagde: Du har udøst meget Blod ført store Krige, du skal ikke bygge mit Navn et Hus, fordi du udøste meget Blod paa Jorden for mit Ansigt. ⁹ Se, den Søn, som dig skal fødes, han skal være en Rolighedens Mand, thi jeg vil skaffe ham Rolighed for alle hans Fjender trindt omkring; thi Salomo skal være hans Navn; og jeg vil give Fred og Rolighed over Israel i hans Dage. ¹⁰ Han skal bygge mit Navn et Hus, og han skal være mig en Søn, og! jeg vil være ham en Fader, og jeg vil stadf æste hans Riges Trone over Israel til evig Tid.

¹³ Da skal du være lykkelig, naar du beflitter dig paa at gøre efter de Skikke og Love, som HERREN bød Israel ved Mose; vær frimodig og stærk, du skal ikke frygte og ikke ræddes. ¹⁴ Og se, jeg har beredt til HERRENS Hus i min Trængsel hundrede Tusinde Gentner Guld og tusinde Gange tusinde Centner Sølv; dertil Kobber og Jern, som ej er til at veje, thi der er meget deraf; jeg har og beredt Træ og Sten, og dertil maa du lægge mere.

¹⁶ Paa Guldet, paa Sølvet og paa Kobberet og paa Jernet er intet Tal; gør dig rede og udfør det, og HERREN være med dig! ¹⁷ Og David bød alle Israels Fyrster at hjælpe Salomo, hans Søn:

¹⁷ Og David bød alle Israels Fyrster at hjælpe Salomo, hans Søn: ¹⁸ Er ej HERREN eders Gud med eder og har skaffet eder Rolighed trindt omkring thi han har givet Landets Indbyggere i min Haand, og Landet er undertvunget for HERRENS Ansigt og for hans Folks Ansigt.

¹⁸ Er ej HERREN eders Gud med eder og har skaffet eder Rolighed trindt omkring thi han har givet Landets Indbyggere i min Haand, og Landet er undertvunget for HERRENS Ansigt og for hans Folks Ansigt. ¹⁹ Giver nu eders Hjerte og eders Sjæl hen til at søge HERREN eders Gud, og gører eder rede og bygger Gud HERRENS Helligdom for at indføre HERRENS Pagts Ark og Guds Helligdoms Kar i Huset, som skal bygges for HERRENS Navn.

¹ Der David var gammel og mæt af Dage, da gjorde han Salomo, sin Søn, til Konge over Israel. ² Og han samlede alle Israels Fyrster, Præsterne og Leviterne.

⁶ Og David delte dem i Skifter efter Levis Sønner, Gerson, Kahath og Merari.

¹ Men for Arons Børn vare Skifterne disse: Arons Sønner vare Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar.

¹ Men for Arons Børn vare Skifterne disse: Arons Sønner vare Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar. ² Men Nadab og Abihu døde for deres Faders Ansigt, og de havde ingen Børn; og Eleasar og Ithamar gjorde Præstetjeneste.

² Men Nadab og Abihu døde for deres Faders Ansigt, og de havde ingen Børn; og Eleasar og Ithamar gjorde Præstetjeneste. ³ Og David tillige med Zadok af Eleasars Børn og Akimelek af Ithamars Børn inddelte dem til deres Embede i deres Tjeneste.

³ Og David tillige med Zadok af Eleasars Børn og Akimelek af Ithamars Børn inddelte dem til deres Embede i deres Tjeneste. ⁴ Og der blev flere fundne af Eleasars Børn, som vare Øverster for Mændene, end af Ithamar Børn, da de delte dem; af Eleasaz's Børn var der seksten Øverster for deres Fædrenehuse, men af Ithamars Børn for deres Fædrenehuse var der otte.

⁴ Og der blev flere fundne af Eleasars Børn, som vare Øverster for Mændene, end af Ithamar Børn, da de delte dem; af Eleasaz's Børn var der seksten Øverster for deres Fædrenehuse, men af Ithamars Børn for deres Fædrenehuse var der otte. ⁵ Og de inddelte dem efter Lodkastning, disse med hine; thi der havde været Helligdommens Fyrster og Guds Fyrster saavel af Eleasars Børn som af Ithamars Børn.

⁵ Og de inddelte dem efter Lodkastning, disse med hine; thi der havde været Helligdommens Fyrster og Guds Fyrster saavel af Eleasars Børn som af Ithamars Børn. ⁶ Og Semaja, Nethaneels Søn, Skriveren, en af Leviterne, opskrev dem i Paasyn af Kongen og Fyrsterne, og Zadok, Præsten, og Akimelek, Abjathars Søn, og Øversterne for Fædrenehusene blandt Præsterne og Leviterne; et Fædrenehus blev udtrukket for Eleasar, et andet blev skiftevis udtrukket for Ithamar.

⁶ Og Semaja, Nethaneels Søn, Skriveren, en af Leviterne, opskrev dem i Paasyn af Kongen og Fyrsterne, og Zadok, Præsten, og Akimelek, Abjathars Søn, og Øversterne for Fædrenehusene blandt Præsterne og Leviterne; et Fædrenehus blev udtrukket for Eleasar, et andet blev skiftevis udtrukket for Ithamar. ⁷ Den første Lod kom ud for Jojarib, den anden for Jedaja,

⁷ Den første Lod kom ud for Jojarib, den anden for Jedaja, ⁸ den tredje for Harim, den fjerde for Seorim,

⁸ den tredje for Harim, den fjerde for Seorim, ⁹ den femte for Malkia, den sjette for Mijamin,

⁹ den femte for Malkia, den sjette for Mijamin, ¹⁰ den syvende for Hakkoz, den ottende for Abia,

¹⁰ den syvende for Hakkoz, den ottende for Abia, ¹¹ den niende for Jesua, den tiende for Sekania,

¹¹ den niende for Jesua, den tiende for Sekania, ¹² den ellevte for Eljasib, den tolvte for Jakim,

¹² den ellevte for Eljasib, den tolvte for Jakim, ¹³ den trettende for Hufa, den fjortende for Jesebab,

¹³ den trettende for Hufa, den fjortende for Jesebab, ¹⁴ den femtende for Bilga, den sekstende, for Immer,

¹⁴ den femtende for Bilga, den sekstende, for Immer, ¹⁵ den syttende Hesir, den attende for Hafizez,

¹⁵ den syttende Hesir, den attende for Hafizez, ¹⁶ den nittende for Petakia, den tyvende for Ezekiel,

¹⁶ den nittende for Petakia, den tyvende for Ezekiel, ¹⁷ den en og tyvende for Jakin, den to og tyvende for Gamul,

¹⁷ den en og tyvende for Jakin, den to og tyvende for Gamul, ¹⁸ den tre og tyvende for Delaja, den fire og tyvende for Maaseja.

¹⁸ den tre og tyvende for Delaja, den fire og tyvende for Maaseja. ¹⁹ Disses Embedsgerning var det at gaa ind i HERRENS Hus, som deres Vis var, efter deres Faders, Arons, Anvisning, saaledes som HERREN, Israels Gud havde budt ham.

¹⁹ Disses Embedsgerning var det at gaa ind i HERRENS Hus, som deres Vis var, efter deres Faders, Arons, Anvisning, saaledes som HERREN, Israels Gud havde budt ham. ²⁰ Og hvad de øvrige af Levis Børn angaar, da var der af Amrams Sønner Subael, af Subaels Sønner Jedeja. ²¹ Hvad Rehabia angaar, da var af Rehabias Sønner Jissija den første. ²² Af Jizehariterne var der Selomoth, af Selomoths Sønner var der Jahath; ²³ og Jerijas Sønner: Amaria var den anden, Jehasiel den tredje, Jekameam den fjerde. ²⁴ Af Ussiels Sønner var der Mika, af Mikas Sønner var der Samir. ²⁵ Jissija var Mikas Broder; af Jissijas Sønner var der Sakaria. ²⁶ Meraris Sønner vare: Maheli og Musi, Børn af hans Søn Jasia.

¹ Og David og Stridshøvedsmændene udtoge til Tjeneste af Asafs og Hemans og Jeduthuns Børn dem, som skulde profetere med Harper og med Psaltre og med Cymbler, og Tallet paa Mændene efter deres Embedsgerning var: ² Af Asafs Børn: Sakur og Josef og Nathania og Asareela, Asafs Sønner, under Asaf, som profeterede efter Kongens Anvisning; ³ af Jeduthun: Jeduthuns Sønner vare: Gedalja og Zeri og Jesaja og Hasabja og Mathithja, i alt seks, med Harper, under deres Fader Jeduthun, som profeterede ved at takke og love HERREN; ⁴ af Heman: Hemans Sønner vare: Bukkija, Mathanja, Ussiel, Sebuel og Jerimoth, Hananja, Hanani, Eliatha, Giddalthi og Romamthi-Eser, Josbekasa, Mallothi, Hothir, Mahasioth. ⁵ Alle disse vare Sønner af Heman, Kongens Seer i Guds Ord, de skulde lade Hornet lyde; og Gud havde givet Heman fjorten Sønner og tre Døtre. ⁶ Alle disse vare under deres Fædre ved Sangen i HERRENS Hus, med Cymbler, Psaltre og Harper til Guds Hus's Tjeneste, efter Kongens, Asafs og Jeduthuns og Hemans Anvisning. ⁷ Og deres Tal tillige med deres Brødres, som vare oplærte i HERRENS Sang, alle Mestrene vare to Hundrede, otte og firsindstyve. ⁸ Og de kastede Lod om, hvad de skulde tage Vare paa, saavel den yngste som den ældste, saavel Mesteren som Lærlingen. ⁹ Og den første Lod kom ud for Asaf, nemlig for Josef; den anden for Gedalja, ham og hans Brødre og hans Sønner, i alt tolv; ¹⁰ den tredje for Sakur, hans Sø nner og hans Brødre, i alt tolv; ¹¹ den fjerde for Jizri, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv; ¹² den femte for Nethania, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv; ¹³ den sjette for Bukkija, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv; ¹⁴ den syvende for Isareela, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv; ¹⁵ den ottende for Jesaja, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv; ¹⁶ den niende for Mathanja, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv; ¹⁷ den tiende for Simei, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv; ¹⁸ den ellevte for Asareel, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv; ¹⁹ den tolvte for Hasabia, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv; ²⁰ den trettende for Subael, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv; ²¹ den fjortende for Mathithja, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv; ²² den femtende for Jerimoth, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv; ²³ den sekstende for Hananja, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv; ²⁴ den syttende for Josbekasa, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv; ²⁵ den attende for Hanani, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv; ²⁶ den nittende for Mallothi, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv; ²⁷ den tyvende for Eliatha, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv; ²⁸ den en og tyvende for Hothir, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv; ²⁹ den to og tyvende for Giddalthi, hans Sønner og hans Brodre, i alt tolv; ³⁰ den tre og tyvende for Mahesioth, hans ønner og hans Brødre, i alt tolv; ³¹ den fire og tyvende for Romamthi-Eser, hans Sønner og hans Brødre, i alt tolv.

²⁰ Men af Leviterne var Ahia over Guds Hus's Skatte og de hellige Tings Skatte.

²⁰ Men af Leviterne var Ahia over Guds Hus's Skatte og de hellige Tings Skatte. ²¹ Ladans Sønner, nemlig Gersonitens Sønner af Ladan, Øversterne for Gersoniten Ladans Fædrenehuse, var Jehieli. ²² Jehielis Sønner vare Setham og Joel, hans Broder, som vare over HERRENS Hus's Skatte. ²³ Af Amramiterne, af Jizehariterne, af Hebroniterne, af Ussieliterne, ²⁴ var Sebuel en Søn af Gersom, Moses Søn, Opsynsmand over Skattene. ²⁵ Men hvad angaar hans Brødre, dem af Elieser, saa var dennes Søn Rehabia og dennes Søn Jesaja og dennes Søn Joram og dennes Søn Sikri og dennes Søn Selomoth. ²⁶ Denne Selomoth og hans Brødre vare over alle Skattene af de hellige Ting, som Kong David samt Øversterne for Fædrenehusene, Høvedsmændene over tusinde, over hundrede og Stridshøvedsmændene havde helliget.

²⁶ Denne Selomoth og hans Brødre vare over alle Skattene af de hellige Ting, som Kong David samt Øversterne for Fædrenehusene, Høvedsmændene over tusinde, over hundrede og Stridshøvedsmændene havde helliget. ²⁷ Fra Krigene og af Byttet havde de helliget det til at udbedre HERRENS Hus med.

²⁷ Fra Krigene og af Byttet havde de helliget det til at udbedre HERRENS Hus med. ²⁸ Og alt hvad Samuel, Seeren og Saul, Kis's Søn, og Abner, Ners Søn, og Joab, Zerujas Søn, havde helliget, alt hvad hver havde helliget, det var under Selomiths og hans Brødres Haand.

¹ Og Israels Børn efter deres Tal, Øversterne for Fædrenehusene og Høvedsmændene over tusinde og over hundrede og deres Fogeder, de, som tjente Kongen i hver Sag, som paalaa Skifterne, hvilke traadte til og gik fra, Maaned for Maaned, i alle Aarets Maaneder, vare i ethvert Skifte fire og tyve Tusinde. ² Over det første Skifte i den første Maaned var Jasabeam, Sabdiels Søn, og udi hans Skifter vare fire og tyve Tusinde. ³ Han var af Perez's Børn, den Øverste over alle Stridshøvedsmændene, i den første Maaned. ⁴ Og over den anden Maaneds Skifte var Dodaj, Ahohiten, og ved hans Skifte var ogsaa Fyrsten Mikloth, og udi hans Skifte vare fire og tyve Tusinde. ⁵ Den tredje Stridshøvedsmand for den tredje Maaned var Benaja, Jojadas Søn, Præsten, han var en Øverste, og udi han Skifte vare fire og tyve Tusinde. ⁶ Denne Benaja var vældig iblandt de tredive og over de tredive; og ved hans Skifte var hans Søn Ammi-Sabad. ⁷ Den fjerde i den fjerde Maaned var Asael, Joabs Broder, og Sabadja, hans Søn, efter ham, og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde. ⁸ Den femte i den femte Maaned var den Fyrste Samhuth, Jisrehiten, og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde. ⁹ Den sjette i den sjette Maaned var Ira, Ikes's Søn, Thekoiten, og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde. ¹⁰ Den syvende i den syvende Maaned var Helez, Peloniten, af Efraims Børn, og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde. ¹¹ Den ottende i den ottende Maaned var Sibekaj, Husathiten, af Serahiterne, og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde. ¹² Den niende i den niende Maaned var Abieser, Anathothiten, af Benjaminiterne, og i hans Skift og vare fire og tyve Tusinde. ¹³ Den tiende i den tiende Maaned var Maharaj, Netofathiten, af Serahiterne, og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde. ¹⁴ Den ellevte i den ellevte Maaned var Benaja, Pireathoniten, af Efraims Børn, og i hans Skifte vare fire og tyve Tusinde. ¹⁵ Den tolvte i den tolvte Maaned var Heldaj, Netofathiten, af Othniels Slægt, og i hans Skifte, vare fire og tyve Tusinde. ¹⁶ Og over Israels Stammer var: For Rubeniterne en Fyrste Elieser, Sikris Søn; for Simeoniterne Sefatja, Maakas Søn; ¹⁷ for Levi Hasabja, Kemuels Søn; for Aron Zadok; ¹⁸ for Juda Elihu, en af Davids Brødre; for Isaskar Omri, Mikaels Søn; ¹⁹ for Sebulon Jesmaja, Obadjas Søn; for Nafthali Jerimoth, Asriels Søn; ²⁰ for Efraims Børn Hosea, Asasias Søn; for den halve Manasses Stamme Joel, Pedajas Søn; ²¹ for den halve Manasses Stamme i Gilead Iddo, Sakarias Søn; for Benjamin Jaasiel, Abners Søn; ²² for Dan Asareel, Jerohams Søn; disse vare Israels Stammers Fyrster. ²³ Men David tog ikke Tal paa dem, som vare fra tyve Aar gamle og derunder; thi HERREN havde sagt, at han vilde formere Israel som Stjernerne paa Himmelen. ²⁴ Joab, Zerujas Søn, havde begyndt at tælle, men fuldendte det ikke, fordi der blev en Vrede derfor over Israel; og Tallet blev ikke opført i Tallet i Kong Davids Krønikers Bog. ²⁵ Og over Kongens Skatte var Asmaveth, Adiels Søn; og over Forraadet paa Marken, i Stæderne og i Byerne og i Taarnene var Jonathan, Ussias Søn. ²⁶ Og over dem, som gjorde Markarbejdet ved at dyrke Jorden, var Esri, Kelubs Søn. ²⁷ Og over Vingaardene var Simei, Ramathiten; og over Vingaardenes Forraad af Vin var Sabdi, Sifmiten. ²⁸ Og over Oliegaardene og Morbærtræerne, som vare i Lavlandet, var Baal-Hanan, Gederiten; og over Forraadet af Olie var Joas. ²⁹ Og over det store Kvæg, som græssede i Saron, var Sitri, Saroniten; og over Øksnene i Dalene var Safat, Adlajs Søn. ³⁰ Og over Kamelerne var Obil Ismaeliten; og over Aseninderne var Jedeja, Meronothiten. ³¹ Og over Smaakvæget var Jasis, Hagariten; alle disse vare Opsynsmænd over det Gods, som hørte Kong David til. ³² Men Jonathan, Dav ids Faders Broder, var Raadgiver, en forstandig Mand, han var og Skriver; og Jehiel, Hakmonis Søn, var hos Kongens Sønner. ³³ Og Akitofel var Kongens Raadgiver; og Husaj, Arkiten, var Kongens Ven. ³⁴ Og efter Akitofel kom Jojada, Benajas Søn, og Abjathar; men Joab var Kongens Stridshøvedsmand.

⁶ Og han har sagt mig: Din Søn Salomo, han skal bygge mit Hus og mine Forgaarde; thi jeg har udvalgt mig ham til en Søn, og jeg vil være ham en Fader.

¹⁰ Se nu til, thi HERREN har udvalgt dig til at bygge et Hus til en Helligdom; vær frimodig og udfør det! ¹¹ Og David gav Salomo sin Søn en Afbildning af Forhallen og dets Bygninger og dets Skatkamre og dets Sale og dets inderste Kamre og af Naadestolens Hus; ¹² og en Afbildning af alt det, som stod for ham i Aanden, af HERRENS Hus's Forgaarde og af alle Kamrene trindt omkring, som vare bestemte for Guds Hus's Skatte og for de hellige Tings Skatte ¹³ og for Præsternes og Leviternes Skifter og for al Tjenestens Gerning i HERRENS Hus og for alle Kar til HERRENS Hus's Tjeneste;

¹⁹ Om alle disse Ting har han undervist mig, sagde David, ved Skrift fra HERRENS Haand, om alle Tingene efter Afbildningen.

¹ Og Kong David sagde til hele Forsamlingen: Salomo, den eneste af mine Sønner, som Gud har udvalgt, er en ung Person og blødhjertet, men Ger ningen er stor; thi det Slot er ikke for et Menneske, men for den HERRE Gud.

⁹ Og Folket var glad over, at de gave frivilligt; thi de gave HERREN af et retskaffent Hjerte, frivilligt; og Kong David glædede sig ogsaa med stor Glæde.

¹⁷ Og, min Gud: jeg ved, at du prøver Hjerter og har Behag til Oprigtighed, jeg har i mit Hjertes Oprigtighed givet alle disse Ting frivilligt og har nu med Glæde set dit Folk, som her fandtes, at det har givet dig frivilligt. ¹⁸ HERRE, Abrahams Isaks og Israels, vore Fædres Gud! bevar dette evindeligt som dit Folks Hjertes Tanker og Sind, og bered deres Hjerter til dig! ¹⁹ Og giv min Søn Salomo et retskaffent Hjerte til at holde dine Bud, dine Vidnesbyrd og dine Skikke og til at gøre det alt sammen og til at bygge det Slot, som jeg har forberedt.

²³ Saa sad Salomo paa HERRENS Trone som Konge i sin Fader Davids Sted og blev lykkelig, og al Israel var ham lydig.

⁸ Og Salomo sagde til Gud: Du har gjort stor Miskundhed imod David, min Fader, og gjort mig til Konge i hans Sted. ⁹ Lad nu, HERRE Gud! dit Ord til min Fader David blive Sandhed; thi du har gjort mig til Konge over et Folk, som er talrigt som Støv paa Jorden.

⁹ Lad nu, HERRE Gud! dit Ord til min Fader David blive Sandhed; thi du har gjort mig til Konge over et Folk, som er talrigt som Støv paa Jorden.

³ Og saaledes lagde Salomo Grundvolden til Bygningen af Guds Hus: Længden i Alen efter gammelt Maal var tresindstyve Alen og Bredden tyve Alen. ⁴ Og Forhallen, som var foran, var efter Bredden paa Huset tyve Alen lang, men Højden var hundrede og tyve Alen; og han beslog den indentil med purt Guld. ⁵ Men det store Hus beklædte han med Fyrretræ og beslog det med fint Guld, og gjorde derpaa Palmer og Kæder. ⁶ Og han besatte Huset med kostbare Stene til Prydelse, og Guldet var af ParvajimsGuld. ⁷ Og han beslog Huset, Bjælkerne, Dørtærsklerne og dets Vægge og dets Døre med Guld og lod udgrave Keruber paa Væggene. ⁸ Han byggede ogsaa det Allerhelligstes Hus: Dets Længde i var tyve Alen efter Husets Br edde, og dets Bredde var tyve Alen; og han beslog det med henved seks Hundrede Centner Guld fint Guld. ⁹ Og Vægten paa Søm var halvtredsindstyve Sekel Guld; og han beslog Salene med Guld. ¹⁰ Han gjorde og i det Allerhelligstes Hus to Keruber med Billedskærerarbejde; og man beslog dem med Guld.

⁷ Og han gjorde ti Lysestager af Guld efter deres Bestemmelse; og han satte dem i Templet, fem paa den højre Side og fem paa den venstre Side. ⁸ Og han gjorde ti Borde og satte dem i Templet, fem paa den højre og fem paa den venstre Side; og han gjorde hundrede Skaaler af Guld.

¹⁹ Og Salomo lod gøre alle Redskaberne, som hørte til Guds Hus, og Guldalteret og Bordene til Skuebrødene ²⁰ og Lysestagerne med deres Lamper af fint Guld for at tænde dem, som Skik var, lige for Koret ²¹ og Blomsterne og Lamperne og Lysesaksene af Guld, det var af det fineste Guld, ²² og Knivene og Skaalerne og Røgelseskaalerne og Ildkarrene af fint Guld; og hvad Indgangen til Huset angaar, da vare dens inderste Døre til det Allerhelligste og Dørene til Templets Hus af Guld.

⁷ Saa førte Præsterne HERRENS Pagts Ark til dens Sted, ind i Koret udi Huset i det Allerhelligste, hen under Kerubernes Vinger.

⁸ Men HERREN sagde til David, min Fader: Fordi det har været i dit Hjerte at bygge mit Navn et Hus, da gjorde du vel deri, at det var i dit Hjerte. ⁹ Dog skal du ikke bygge det Hus; rnen din Søn, som skal udgaa af dine Lænder, han skal bygge mit Navn et Hus.

² Og han gik ud imod Asa og sagde til ham: Hører mig, Asa og al Juda og Benjamin! HERREN er med eder, fordi I ere med ham, og dersom I søge ham, skal han lade sig finde af eder, men om I forlade ham, skal han forlade eder.

²² Thi jeg skammede mig ved at begære Krigsmagt og Ryttere af Kongen til at hjælpe os imod Fjenden paa Vejen; thi saaledes havde vi sagt til Kongen: Vor Guds Haand er over alle dem, som søge ham, til det gode, og hans Styrke og hans Vrede er over alle dem, som forlade ham.

²⁵ og jeg tilvejede dem Sølvet og Guldet og Karrene, som vare en Gave til vor Gud Hus, som Kongen og hans Raadsherrer og hans Fyrster og al Israel, som fandtes, havde givet. ²⁶ Og jeg tilvejede dem i deres Haand seks Hundrede og halvtredsindstyve Gentner Sølv og Sølvkar til hundrede Gentner, Guld til hundrede Centner. ²⁷ og tyve Guldbægere til tusinde Drakmer og to Kar af godt skinnende Kobber, kostelige som Guld. ²⁸ Og jeg sagde til dem: I ere HERREN hellige, og Karrene ere hellige, og Sølvet og Guldet er en frivillig Gave til HERREN, eders Fædres Gud. ²⁹ Værer aarvaagne og bevare det, indtil I veje det ud for Præsternes og Leviternes Øverster og Øversterne for Fædrenehusene iblandt Israel i Jerusalem, i HERRENS Hus's Kamre. ³⁰ Da toge Præsterne og Leviterne imod samme Sølv og Guld og Kar efter Vægt for at føre det til Jerusalem, til vor Guds Hus.

³³ Men paa den fjerde Dag blev Sølvet og Guldet og Karrene i vor Guds Hus tilvejet Meremoth, Præsten Urias Søn, og med ham var Eleasar, Pinehas's Søn, og med dem vare Leviterne Josabad, Jesuas Søn, og Noadja, Binnuis Søn,

¹² Saa skulle I nu ikke give eders Døtre til deres Sønner og ikke tage deres Døtre til eders Sønner og ikke søge deres Fred og deres gode indtil evig Tid, paa det I skulle blive stærke og æde det gode i Landet og indtage det til Ejendom for eders Børn indtil evig Tid.

³⁸ og Præsten, Arons Søn, skulde være med Leviterne, naar Leviterne toge Tiende; og Leviterne skulde bringe Tiende af Tienden til vor Guds Hus, til Kamrene i Forraadshuset. ³⁹ Thi Israels Børn og Levis Børn skulde bringe Gaven af Kornet, Mosten og Olien til Kamrene, fordi der ere Helligdommens Kar, og Præsterne, som tjene, og Portnerne og Sangerne, at vi ikke skulde forlade vor Guds Hus.

⁵ Og han gjorde ham et stort Kammer, hvor de tilforn lagde Madofferet, Virakken og Karrene og Tienden af Kornet, Mosten og Olien, som var befalet at give Leviterne og Sangerne og Portnerne, og Afgiften til Præsterne.

¹¹ Dersom de da ville høre og tjene ham, da skulle de ende deres Dage i det gode og deres Aar i Liflighed; ¹² men dersom de ikke ville høre, da skulle de omkomme ved Sværdet op opgive Aanden i Uforstand.

⁹ HERREN dømmer Folkene; døm mig, HERRE! efter min Retfærdighed og efter min Oprigtighed, som er hos mig.

¹⁰ Og HERREN være den ringe en Ophøjelse, ja en Ophøjelse i Nødens Tider!

² Og han sagde: HERRE! jeg har dig hjertelig kær, min Styrke!

¹⁰ Og han bøjede Himmelen og for ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.

¹⁹ De overfaldt mig i min Modgangs Tid; men HERREN var min Understøttelse.

²² Frels mig fra Løvens Gab og fra Enhjørningens Horn! Du har bønhørt mig.

¹ Af David. HERREN er mit Lys og min Frelse; for hvem skal jeg frygte? HERREN er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes? ² Der de onde kom frem imod mig for at æde mit Kød, mine Modstandere og mine Fjender, da snublede de og faldt.

⁷ paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

¹⁷ Hvorfor se I Bjerge med de mange Tinder med Avind til det Bjerg, som Gud havde Lyst at bo paa? ja, HERREN vil bo derpaa evindelig.

¹ Af Salomo. Gud! giv Kongen dine Domme og Kongens Søn din Retfærdighed, ² at han kan dømme dit Folk med Retfærdighed og dine elendige med Retvished. ³ Lad Bjergene bære Fred for Folket og Højene ligesaa ved Retfærdigheden. ⁴ Han skal skaffe de elendige iblandt Folket Ret, han skal frelse den fattiges Børn og knuse Voldsmanden. ⁵ De skulle frygte dig, saa længe Solen er til, og saa længe Maanen lyser, fra Slægt til Slægter. ⁶ Han stige ned som Regn paa den slaaede Eng, som Draaber, der væde Jorden! ⁷ I hans Dage blomstre den retfærdige og megen Fred, indtil Maanen ikke er mere! ⁸ Og han regerer fra Hav til Hav, og fra Floden indtil Jordens Ende! ⁹ De, som bo i Ørken, skulle bøje sig for hans Ansigt, og hans Fjender skulle slikke Støv. ¹⁰ Konger fra Tarsis og Øerne skulle bringe Skænk! Konger fra Skeba og Seba skulle fremføre Gave. ¹¹ Og alle Konger skulle tilbede for ham; alle Hedninger skulle tjene ham. ¹² Thi han skal fri den fattige, som raaber, samt den elendige, som inben Hjælper har. ¹³ Han skal spare den ringe og fattige og frelse de fattiges Sjæle. ¹⁴ Han skal udløse deres Sjæl fra Undertrykkelse og fra Vold, og deres Blod skal være dyrebart for hans Øjne. ¹⁵ Og de skulle leve og give ham af Skebas Guld og altid bede for ham, love ham den ganske Dag. ¹⁶ Der vorde Overflod af Korn i Landet paa Bjergenes Top; dets Frugt suse som Libanon, og Folk blomstre frem af Staden som Urter paa Jorden! ¹⁷ Hans Navn blive evindelig; saa længe Solen lyser, forplante sig hans Navn, og de skulle velsigne sig selv i ham, alle Hedninger skulle prise ham salig! ¹⁸ Lovet være den HERRE Gud, Israels Gud, han, som ene gør underfulde Ting! ¹⁹ Og lovet være hans Æres Navn evindelig; og al Jorden fyldes med hans Ære! Amen, ja, Amen! ²⁰ Davids, Isajs Søns Bønner have Ende.

⁶⁸ men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede. ⁶⁹ Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig. ⁷⁰ Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne; ⁷¹ fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv. ⁷² Og han vogtede dem efter sit hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.

¹ Til Sangmesteren; til "Lillierne"; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.

¹⁶ Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; HERRE! i dit Ansigts Lys vandre de. ¹⁷ I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de. ¹⁸ Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn. ¹⁹ Thi HERREN er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge. ²⁰ Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket. ²¹ Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie. ²² Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham. ²³ Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham. ²⁴ Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham. ²⁵ Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes. ²⁶ Og jeg vil udstrække hans Haand til Hovet og hans højre Haand til Floderne.

²⁶ Og jeg vil udstrække hans Haand til Hovet og hans højre Haand til Floderne. ²⁷ Han skal paakalde mig ng sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe. ²⁸ Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden. ²⁹ Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal, holdes ham trolig. ³⁰ Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare. ³¹ Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger, ³² dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud: ³³ Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager. ³⁴ Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed. ³⁵ Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber. ³⁶ Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David: ³⁷ Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;

¹ HERREN regerer, Folkene bæve; han sidder over Keruber, Jorden ryster.

⁵ Ophøjer HERREN vor Gud og tilheder for hans Fødders Fodskammel - hellig er han! -

² Jeg vil agte paa Fuldkommenhedens Vej; naar vil du dog komme til mig? jeg vil vandre i mit Hjertes Retsind inden mit Hus.

⁸ Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

³ Dit Folk fremstiller sig frivilligt paa din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig som Dug af Morgenrødens Moderskød.

⁴ Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.

¹⁰ Jeg søgte dig af mit gartske Hjerte, lad mig ikke føre vild fra dine Bud! ¹¹ Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa dem jeg ikke skulde synde imod dig.

²⁷ Lad mig forstaa dine Befalingers underfulde Gerninger.

³³ Lær mig, HERRE! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil ved Enden. ³⁴ Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.

⁴⁴ Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.

³ Jeg vil ikke gaa ind i mit Hus's Telt, jeg vil ikke opstige paa min Sengs Leje; ⁴ jeg vil ikke lade mine Øjne sove, eller mine øjenlaage blunde, ⁵ førend jeg finder et Sted for HERREN, en Bolig for Jakobs mægtige." ⁶ Se, vi hørte om den i Efrata; vi fandt den paa Jaars Mark. ⁷ Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel. ⁸ HERRE! staa op til din Hvile, du og din Magts Ark.

¹² Dersom dine Børn holde min Pagt og mine Vidnesbyrd, som jeg vil lære dem da skulle og deres Børn altid sidde paa din Trone.

¹⁴ Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.

² Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.

¹⁰ Hans Lyst er ikke Hestens Styrke; han har ikke Behag i Mandens raske Ben. ¹¹ Behag har HERREN til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed.

¹ Min Søn! Dersom du vil tage imod mine Ord, og gemme mine Bud hos dig,

¹ Min Søn! Dersom du vil tage imod mine Ord, og gemme mine Bud hos dig, ² saa at du lader dit Øre give Agt paa Visdommen, bøjer dit Hjerte til Indsigt;

² saa at du lader dit Øre give Agt paa Visdommen, bøjer dit Hjerte til Indsigt; ³ ja, dersom du kalder paa Forstanden, opløfter din Røst efter Indsigt;

³ ja, dersom du kalder paa Forstanden, opløfter din Røst efter Indsigt; ⁴ dersom du søger efter den som efter Sølv og ransager efter den som efter Skjulte Skatte:

⁴ dersom du søger efter den som efter Sølv og ransager efter den som efter Skjulte Skatte: ⁵ Da skal du forstaa HERRENS Frygt og finde Guds Kundskab.

⁵ Da skal du forstaa HERRENS Frygt og finde Guds Kundskab. ⁶ Thi HERREN giver Visdom, af hans Mund er Kundskab og Indsigt.

¹ Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud.

²² Den onde efterlader Børnebørn en Arv; men Synderes Gods er gemt til den retfærdige.

³ Diglen er til Sølvet og Ovnen til Guldet; men den, som prøver Hjerterne, er HERREN.

²⁸ Men Overtrædere og Syndere skulle knuses til Hobe, og de som forlade HERREN, skulle omkomme.

⁶ Thi et Barn er os født, en Søn er os given, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Under, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste; ⁷ for at Fyrstendømmet maa blive stort, og at der maa blive Fred uden Ende over Davids Trone og over hans Rige til at befæste det og til at opholde det ved Ret og Retfæerdighed fra nu og indtil evig Tid; den HERRE Zebaoths Nidkærhed skal gøre dette.

¹⁶ Søger i HERRENS Bog og læser, der fattes ikke een af disse Ting, det ene savner ikke det andet; thi hans Mund har budet det, og hans Aand har sanket dem.

¹⁰ Frygt ikke; thi jeg er med dig; se ikke ængstelig om; thi jeg er din Gud; jeg har styrket dig, ja, hjulpet dig, ja, holdt dig oppe med min Retfældigheds højre Haand.

¹³ Thi jeg er HERREN din Gud, som tager dig ved din højre Haand, som siger til dig: Frygt ikke; jeg hjælper dig.

¹⁹ Ikke i Løndom har jeg talt, ikke paa Jordens mørke Steder; jeg har ikke sagt til Jakobs Sæd: Søger mig forgæves, jeg er HERREN, som taler Retfærdighed, som forkynder Retvished.

⁶ Søger HERREN, medens han findes, kalder paa ham, medens han er nær. ⁷ Den ugudelige forlade sin Vej og den uretfærdige sine Tanker og omvende sig til HERREN, saa skal han forbarme sig over ham, og til vor Gud; thi han er meget rund til at forlade.

¹ Saa siger HERREN: Himlene ere min Trone og Jorden mine Fødders Fodskammel; hvor er det Hus, som I kunde bygge mig? og hvor er min Hviles Sted?

²⁴ men hvo som vil rose sig, rose sig af dette, at han forstaar og kender mig, at jeg er HERREN, som gør Miskundhed, Ret og Retfærdighed paa Jorden; thi disse Ting behage mig, siger HERREN.

²⁰ Men, HERRE Zebaoth, du retfærdige Dommer, som prøver Nyrer og Hjerte! jeg skal se din Hævn paa dem: Thi dig har jeg forelagt min Sag.

¹⁰ Jeg HERREN er den, som ransager Hjertet og prøver Nyrer, og det for at give hver efter sine Veje; efter sine Idrætters Frugt.

¹² Og du, HERRE Zebaoth, som prøver den retfærdige, og som ser Nyrer og Hjerte! jeg skal se din Hævn paa dem; thi til dig har jeg overdraget min Sag.

¹⁶ Han antog sig den elendiges og den fattiges Sag, da gik det vel til; er dette ikke "at kende mig?" siger HERREN.

⁷ Og jeg vil give dem Hjerte til at kende mig, at jeg er HERREN, og de skulle være mit Folk, og jeg vil være deres Gud; thi de skulle omvende sig til mig af deres ganske Hjerte.

¹³ Og I skulle søge og finde mig; thi I ville søge mig af eders ganske Hjerte.

³⁴ Og de skulle ikke mere lære nogen sin Næste eller nogen sin Broder, sigende: Kender HERREN; thi de skulle alle kende mig, baade de smaa og de store iblandt dem, siger HERREN; thi jeg vil forlade dem deres Skyld og ikke ydermere komme deres Synd i Hu.

² Gak til Rekabiternes Hus og tal med dem, og før dem til HERRENS Hus til et af Kamrene, og giv dem Vin at drikke!

¹ Hvorledes har Herren indhyllet Zions Datter med Mørke i sin Vrede? han har kastet Israels Herlighed fra Himmelen til Jorden, og han kom ikke sine Fødders Fodskammel i Hu paa sin Vredes Dag.

³ da kom HERRENS Ord til Præsten Ezekiel, Busis; Søn, i Kaldæernes Land, ved Floden Kebar; og HERRENS Haand kom over ham der.

¹⁵ Og jeg saa de levende Væsener, og se, der var et Hjul paa Jorden hos ethvert af de levende, imod de fire Sider. ¹⁶ Hjulenes Udseende og Arbejdet paa dem var som Synet af en Krysolit, og alle fire vare efter een Skikkelse; og deres Udseende og Arbejdet paa dem var, som om et Hjul var i det andet. ¹⁷ Naar de skulde gaa, gik de: imod deres fire Sider; de vendte sig ikke, naar de gik. ¹⁸ Og de havde Fælger, høje og frygtelige, og deres Fælger vare fulde af Øjne trindt omkring paa dem alle fire. ¹⁹ Og naar de levende Væsener gik, gik Hjulene hos dem; og naar de levende hævede sig op fra Jorden, hævede Hjulene sig. ²⁰ Hvorhen Aanden vilde gaa, gik de - derhen vilde Aanden gaa; og Hjulene hævede sig op ved Siden af dem; thi Livets Aand var i Hjulene. ²¹ Naar de gik, gik disse, og naar de stode, stode disse; og naar de hævede sig op fra Jorden, hævede Hjulene sig ved Siden af dem; thi Livets Aand var i Hjulene. ²² Og over Hovederne af de levende Væsener var der som en udstrakt Befæstning, af Udseende som blændende Krystal, den var udbredt oven over deres Hoveder. ²³ Og under den udstrakte Befæstning vare deres Vinger strakte lige ud, den ene imod den anden; ethvert af dem her havde to til at dække, og ethvert af dem der havde to til at dække deres Kroppe. ²⁴ Og jeg hørte deres Vingers Lyd som en Lyd af store Vande som Lyden af den Almægtige, naar de gik, et Bulders Lyd som Lyden af en Hær; near de stode stille, lode de deres Vinger synke.

¹⁴ Og en Aand opløftede mig og tog mig bort, og jeg for hen, bitter i min Aands Harme; men HERRENS Haan i var stærk over mig.

²² Og HERRENS Haand var over mig der; og han sagde til mig: Staa op, gak ud i Dalen, og der vil jeg tale med dig.

² Og han talte til den Mand, som var klædt i Linklæderne, og sagde: Gak ind imellem Hjulene, hen under Keruben, og tag dine Næver fulde af Gløder fra den Ild, som er imellem Keruberne, og strø dem over Staden; og han gik der ind for mine Øjne. ³ Men Keruberne stode ved Husets højre Side, da Manden gik ind, og Skyen fyldte den inderste Forgaard. ⁴ Og HERRENS Herlighed hævede sig op fra Keruben hen til Husets Dørtærskel; og Huset fyldtes af Skyen, og Forgaarden blev fuld af HERRENS Herligheds Glans. ⁵ Og Lyden af Kerubernes Vinger hørtes ud til den yderste Forgaard ligesom den almægtige Guds Røst, naar han taler. ⁶ Og det skete, der han befalede Manden, som var klædt i Linklæderne, og sagde: Tag Ild fra den, som er imellem Hjulene, imellem Keruberne, da gik denne ind og stod ved Siden af Hjulet. ⁷ Og Keruben udrakte sin Haand fra Keruberne til Ilden, som var imellem Keruberne, og han tog deraf og lagde i Næverne paa ham, der var klædt i Linklæderne, og denne tog derimod og gik ud. ⁸ Og der saas paa Keruberne Skikkelsen af en Menneskehaand under deres Vinger. ⁹ Og jeg saa, og se, der var fire Hjul ved Siden af Keruberne, eet Hjul ved den ene Kerub og eet Hjul ved den anden Kerub; og Hjulenes Udseende var som Synet af Krysolit. ¹⁰ Og af Udseende havde de alle fire een Skikkelse, det var, som om eet Hjul var midt i det andet. ¹¹ Naar de gik, gik de imod deres fire Sider, de vendte sig ikke, naar de gik; men til det Sted, hvor det forreste vendte, derhen fulgte de efter, de vendte sig ikke, naar de gik. ¹² Og hele deres Legeme og deres Rygge og deres Hænder og deres Vinger og Hjulene vare fulde af Øjne trindt omkring, paa alle de fire Hjul. ¹³ Til Hjulene, til dem blev der raabt for mine Øren: Galgal! ¹⁴ Og enhver havde fire Ansigter; Ansigtet paa den første var Kerubens Ansigt, og Ansigtet paa den anden var et Menneskes Ansigt, og det tredje var en Løves Ansigt og det fjerde en Ørns Ansigt. ¹⁵ Og Keruberne hævede sig i Vejret; dette var det levende Væsen, som jeg havde set ved Floden Kebar. ¹⁶ Og naar Keruberne gik, gik Hjulene hos dem; og naar keruberne opløftede deres Vinger for at hæve sig fra Jorden, vendte Hjulene sig heller ikke bort fra deres Side. ¹⁷ Naar hine stode, stode disse, og naar hine hævede sig, hævede disse sig med dem; thi Livets Aand var i dem. ¹⁸ Og HERRENS Herlighed gik ud fra Dørtælskelen paa Huset og stillede sig over Keruberne. ¹⁹ Da opløftede Keruberne deres Vinger og hævede sig op fra Jorden for mine Øjne, der de gik ud, og Hjulene ved Siden af dem; og de bleve staaende ved Indgangen til den østre Port paa HERRENS Hus, og Israels Guds Herlighed var oven over dem. ²⁰ Dette var det levende Væsen, som jeg havde set under Israels Gud ved Floden Kebar, og jeg kendte, at det var Keruberne. ²¹ Enhver havde fire Ansigter og enhver fire Vinger, og under deres Vinger var der en Skikkelse af Menneskehænder. ²² Og deres Ansigter vare at se til som de Ansigter, hvilke jeg havde set ved Floden Kebar, deres Skikkelser og dem selv; enhver gik lige frem for sig.

¹⁰ Saa siger den Herre HERRE: Og det skal ske paa denne Dag, at der skal opstige Ting i dit Hjerte, og at du skal optænke en ond Tanke;

⁸ Og han maalte Portens Forhal, set indenfra, til eet Maal. ⁹ Og han maalte Portens Forhal til otte Alen, og dens Piller til to Alen; og Portens. Forhal vendte indad.

¹⁵ Og fra Forsiden af Porten, hvor Indgangen er, indtil Forsiden af den indre Ports Forhal var der halvtredsindstyve Alen.

⁴⁸ Og han førte mig til Husets Forhal og maalte Forhallens Piller til fem Alen paa denne og fem Alen paa hin Side, og Portens Bredde var tre Alen til denne og tre Alen til den anden Side. ⁴⁹ Forhallens Længde var tyve Alen og Bredden elleve Alen, og det paa Trappen, ad hvilken man gik op til den, og der stod Søjler ved Pillerne, een paa denne og een paa hin Side.

⁶ Og Sidekamrene laa Kammer paa Kammer, tre i Højden, og det tredive Gange, og de naaede til Væggen, som Huset havde imod Sidekamrene, trindt omkring saa at de bleve holdte, men bleve ikke holdte ved at gaa ind i Husets Væg. ⁷ Og det udvidede sig og var omgivet desto mere, jo højere man kom op, for hvert Lag Kamre; thi Husets Omgivelse tiltog, jo højere man kom op, trindt omkring Huset; derfor var Huset videre foroven, og saaledes gik det nederste op til det Øverste, i samme Forhold, som det mellemste. ⁸ Og jeg saa for Huset en Forhøjning, trindt omkring; Sidekamrene havde en Grundvold til et fuldt Maal, seks Alen op til Kanten. ⁹ Bredden af Væggen, som Sidekamrene havde udadtil, var fem Alen, og ligesaa den frie Plads ved Husets Sidebygninger. ¹⁰ Og imellem denne og Gellebygningerne var der en Bredde af tyve Alen, rundt om Huset, trindt omkring. ¹¹ Og Døren til Sidekamrene vendte ud imod den frie Plads, een Dør imod Norden og een Dør imod Sønden, og Bredden af den frie Plads var fem Alen trindt omkring.

¹³ Og han maalte Huset hundrede Alen i Længden, og det af skaarne Rum med Bygningen og dens Vægge til hundrede Alen i Længden; ¹⁴ og Bredden af Husets Forside og af det afskaarne Rum imod Øst til var hundrede Alen. ¹⁵ Saa maalte han Længden af Bygningen, der laa imod Forsiden af det afskaarne Rum, og som gik hen imod Bagsiden af dette, og Omgangene dertil paa den ene og paa den anden Side, til hundrede Alen; ogsaa det indre Tempel og Forhallerne i Forgaarden. ¹⁶ Dyrtærsklerne og de snævre Vinduer, og Omgangene trindt omkring ved dem alle tre - over for Dørterskelen var Panelet af Træ trindt omkring - og Rummet fra Jorden op til Vinduerne, hvilke Vinduer vare dækkede, ¹⁷ og Rummet oven over Døren, og det indtil det indre Hus og udadtil, og hver Væg trindt omkring indentil og udentil: Alt havde sit taal.

¹⁰ Du Menneskesøn! forkynd Israels Hus om dette Hus, at de maa skamme sig for deres Misgerninger og maale den afmaalte Bygning. ¹¹ Og dersom de skamme sig over alt det, som de have gjort, vis dem saa Husets Skikkelse og dets Indretning og dets Udgange og dets Indgange og Skikkelsen af alt det enkelte deri og alle dets Bestemmelser, ja, Skikkelsen af alt det enkelte der og alle dets Love, og skriv det for deres Øjne, at de maa bevare, hele dets Skikkelse og alle dets Bestemmelser og gøre efter dem.

⁴⁴ Men i disse Kongers Dage skal Himmelens Gud oprette et Rige, som i al Evighed ikke skal forgaa, og hvis Regering ikke skal overlades til noget andet Folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine Riger; men selv skal det bestaa evindelig,

¹ Hører HERRENS Ord, Israels Børn! thi HERREN har en Trætte med dem, som bo i Landet; thi der er ej Sandhed og ej Kærlighed og ej Gudskundskab i Landet;

⁶ Til Grunde gaar mit Folk fordi det ikke har Kundskab; thi som du har forkastet Kundskab, saa vil ogsaa jeg forkaste dig, at du ikke skal gøre Præstetjeneste for mig; og som du glemte din Guds Lov, vil ogsaa jeg glemme dine Børn.

² Og han sagde til mig: Hvad ser du? og jeg sagde: Jeg ser, og se en Lysestage, hel af Guld, med dens Oliekar oven paa den, og den: syv Lamper paa den, syv Rør ti hver af Lamperne, som ere over porten; ³ og tvende Olietræer ved sidon af den: Eet paa den højre side af Oliekarret, og eet paa dets venstre Side.

¹¹ Og jeg svarede og sagde til ham: Hvad betyde disse tvende Olietræer ved Lysestagens højre og ved dens venstre Side? ¹² Og jeg svarede anden Gang og sagde til ham: Hvad betyde de tvende Oliegrene, som ligge ind i de to gyldne Render, der udgyde Guld af sig? ¹³ Og han sagde til mig: Ved du ikke, hvad disse betyde? og jeg sagde: Nej, min Herre. ¹⁴ Da sagde han: Disse ere de to Oliebørn, som staa for al Jordens Herre.

¹² og sig til ham: Saa siger den HERRE Zebaoth: Se, en Mand, Zemak er hans Navn; og fra sit Sted skal han skyde frem, og han skal bygge HERRENS Tempel. ¹³ Ja, han skal bygge HERRENS Tempel, og han skal bære Kongeherlighed, og han skal sidde og herske paa sin Trone, og han skal være Præst paa sin Trone, og der skal være Freds Raad imellem dem begge.

¹⁴ I ere Verdens Lys; den Stad som ligger paa et Bjerg, kan ikke skjules. ¹⁵ Man tænder og ikke et Lys, og sætter det under en Skjeppe, men paa en Lysestage; saa skinner det for alle dem, som ere i Huset. ¹⁶ Lader saa Eders Lys skinne for Menneskene, at de see Eders gode Gjerninger og ære Eders Fader, som er i Himlene.

⁷ Beder, saa skal Eder gives; søger, saa skulle I finde; banker, saa skal Eder oplades. ⁸ Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker, ham skal oplades.

¹ Men idet han saae op, blev han de Rige vaer, som lagde deres Gaver i Templets Kiste.

⁴⁷ Og Nathanael sagde til ham: kan noget Godt være fra Nazareth? Philippus sagde til ham: kom og see.

²⁵ og fordi han havde ikke behov, at Nogen skulde vidne om et Menneske; thi han vidste selv, hvad der var i Mennesket.

²⁴ Gud er en Aand, og de, som han tilbede, bør det at tilbede i Aand og Sandhed.

⁵⁵ Og I have ikke kjendt ham, men jeg kjender ham; og dersom jeg sagde: jeg kjender ham ikke, da blev jeg en Løgner ligsom I. Men jeg kjender ham og holder hans Ord.

³ Men dette er det evige Liv, at de kjende dig, den eneste sande Gud, og den, du udsendte, Jesus Christus.

¹⁷ Han siger for tredie Gang til ham: Simon, Jonas' Søn, elsker du mig? Peter blev bedrøvet, fordi han sagde den tredie Gang til ham: elsker du mig? og han sagde til ham: Herre! du veed, alle Ting, du veed, at jeg elsker dig. Jesus siger til ham: vogt mine Faar.

²⁴ Og de bade og sagde: du, Herre! som kjender Alles Hjerter, giv tilkjende, hvilken af disse To du har udvalgt

⁴⁹ Himmelen er min Throne, men Jorden mine Fødders Skammel, hvad Huus ville I bygge mig? siger Herren, eller hvor er min Hviles Sted?

³³ Derfor sendte jeg strax til dig, og du gjorde vel, at du kom. Nu ere vi derfor alle tilstedte for Guds Aasyn, at høre Alt, hvad dig er befalet af Gud.

¹¹ Men disse vare mere veltænkende end de i Tessalonica, de annammmede Ord med al Redebonhed, og ransagde dagligen i Skrifterne, om disse Ting havde sig saaledes.

²³ Thi der jeg gik omkring og betragtede Eders Helligdomme, fandt jeg og et Alter, paa hvilket var skrevet: for en ukjendt Gud. Denne nu, som I ukendt dyrke, denne forkynder jeg Eder.

³⁰ Dog med Vankundighedens Tider har Gud baaret over, men byder nu alle Mennesker allevegne at omvende sig.

²⁸ Og ligesom de ikke holdt for godt at have Guds Kundksab, saa gav Gud dem hen i et Sind, som duer intet, at gjøre det Usømmelige, ²⁹ opfyldte med al Uretfærdighed, Horeri, Skalkhed, Gjerrighed, Ondskab; fulde af Avind, Blodtørst, Trætte, Svig, Vanart;

³¹ Hvad skulle vi da hertil sige? er Gud for os, hvo kan da være imod os.

¹ Hvert Menneske være de foresatte Øvrigheder underdanig; thi der er ikke Øvrighed uden af Gud, men de Øvrigheder, som ere, har Gud beskikket,

³⁴ Vaagner op, som det sømmer sig, og synder ikke; thi Nogle vide Intet af Gud, det siger jeg Eder til Blusel.

¹³ Vaager, staaer faste i Troen, værer mandige, værer stærke!

⁶ Thi Gud, som sagde, at Lyset skulde skinne frem af Mørket, har ogsaa ladet det skinne i vore Hjerter til at oplyse Kundskaben om Guds Herlighed i Jesus Christus.

¹² Thi dersom Redebonhed er forhaanden, da er Enhver velbehagelig, i Forhold til det, han har, ei i Forhold til det, han ikke har

⁷ Hver give, eftersom han har sat sig for i Hjertet, ikke med Fortrædenhed eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.

¹⁵ at I kunne vorde ustraffelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt iblandt den Vanartige og forvendte Slægt, iblandt hvilke I skinne som Lys i Verden, ¹⁶ idet I holde fast ved Livets Ord, mig til Roes paa Christi Dag, at jeg ikke har løbet forgjeves, ei heller arbeidet forgjeves.

¹⁶ Giv Agt paa dig selv og paa Lærdommen; hold ved dermed; thi naar du gjør dette, skal du frelse baade dig selv og dem, som høre dig.

¹ Paamind dem at være Fyrster og Øvrigheder underdanige, at lyde Befalinger, at være redebonne til al god Gjerning,

¹¹ Thi baade den, som helliggjør, og de, som helliggjøres, ere alle af Een; hvorfor han ikke skammer sig ved at kalde dem Brødre, ¹² sigende: jeg vil forkynde dit Navn for mine Brødre, jeg vil lovsynge dig midt i Menigheden.

³ Thi saa meget større Hæder er han værd fremfor Moses, som den har større Ære i Huset, der beredte det.

⁶ men Christus er det som Søn over hans Huus; og hans Huus ere vi, saafremt vi indtil Enden holde fast ved Frimodigheden og det Haab, som er vor Roes.

⁵ Og paa dette Sted atter: sandelig, de skulle ikke indgaae til min Hvile.

¹³ Og ingen Skabning er usynlig for hans Aasyn; men alle Ting ere blotte og udspændte for hans Øine, om hvem vi tale.

¹⁴ Thi det er vitterligt, at vore Herre er oprunden af Juda, for hvilken Stamme Moses Intet har forordnet om Præstedømmet.

⁵ hvilke tjene ved Afbildningen og Skykken af det Himmelske, eftersom det blev Moses af Gud betydet, der han skulde berede Tabernaklet: see til, sagde han, du gjør Altidng efter den Lignelse, der blev viist dig paa Bjerget.

² Thi der var indrettet det forreste Tabernakel, hvori Lysestagen og Bordet og Skuebrødene; dette kaldtes det Hellige. ³ Men bag det andet Forhæng var det Tabernakel, som kaldtes det Allerhelligste, ⁴ som havde det gyldne Røgelsekar og Pagtens Ark, overalt beklædt med Guld, i hvilken var en Guldkrukke med Manna og Aarons blomstrende Stav og Pagtens Tavler. ⁵ Men ovenover den var Herlighedens Cherubim, som overskyggede Naadestolen, hvorom nu ikke er at tale stykkeviis.

⁵ Men ovenover den var Herlighedens Cherubim, som overskyggede Naadestolen, hvorom nu ikke er at tale stykkeviis. ⁶ Da nu dette var saaledes indrettet, gik Præsterne altid ind i det forreste Tabernakel, naar de forrettede Tjenesten; ⁷ men i det andet gik den Ypperstepræst alene ind eengang om Aaret ikke uden Blod, hvilket han offrede for sig selv og Folkets Forseelser, ⁸ hvorved den Hellig Aand gav tilkjende, at Veien til Helligdommen endnu ikke var aabnet, saa længe det første Tabernakel endnu havde sit Stade;

³⁸ Men den Retfærdige af Troen skal leve; og dersom Nogen udddrager sig, har min Sjæl ikke Behagelighed i ham. ³⁹ Men vi ere ikke af dem, som unddrage sig til deres Fordærvelse, men af dem, som troe til Sjælens Frelse.

¹ Derfor lader og os, efterdi vi have en saadan Skare af Vidner omkring os, aflægge al byrde og Synden, som lettelig forrasker os, og med Standhaftighed gjennemløbe den os anviste Bane, ² idet vi see hen til Troens Begynder og Fuldkommer, Jesus, hvilken i stedetfor den Glæde, han havde for sig, led taalmodeligen Korset idet han foragtede Forhaanelsen, og sider nu ved den høire Side af Guds Throne.

²⁸ Efterdi vi da have bekommet et ubevægeligt Rige, saa lader os holde fast ved Naaden, ved hvilken vi kunde tjene Gud velbehagligen, med Undseelse og Ærefrygt.

⁵ Eders Vandel være uden Gjerrighed, nøies med det I have; thi han har selv sagt; jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig,

⁸ Holder Eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til Eder! Renser Hænderne, I Syndere! og luttrer Hjerterne, I Tvesindede! ⁹ Jamrer og sørger og græder; Eders Latter omvendes til Sorrig, og Glæden til Bedrøvelse! ¹⁰ Ydmyger Eder for Herren, saa skal han ophøie Eder. ¹¹ Taler ikke ilde om hverandre, Brødre! Hvo, som taler ilde om sin Broder og dømmer sin Broder, taler ilde om Loven og dømmer Loven; men dømmer du Loven, da er du ikke Lovens Gjører, men dens Dommer.

² vogter Guds Hjord, som er iblandt Eder, og vaager over den, ikke tvungne, men frivillig, ikke for slet Vindings Skyld men med Redebonhed;

¹² Og jeg vendte mig for at see Røsten, som talede med mig; og da jeg vendte mig, saae jeg syv Guldlysestager. ¹³ og imellem de syv Lysestager En, lig et Menneskes Søn, iført en sid Kjortel og opbunden under Brystet med et Guldbelte.

²⁰ de syv Stjerners hemmelighed, hvilke du har seet i min høire Haand, og de syv Guldlysestager. De syv Stjerner ere de syv Menigheders Engle, og de syv Lysestager, som du saae, ere de syv Menigheder.

²³ Og ved Død vil jeg bortrykke hendes Børn, og alle Menigheder skulle kjende, at jeg er den, som ransager Nyrer og Hjerter; og jeg vil give Eder, hver efter Eders Gjerninger.