2 Chronicles 15:2 Cross References - Danish

² Og han gik ud imod Asa og sagde til ham: Hører mig, Asa og al Juda og Benjamin! HERREN er med eder, fordi I ere med ham, og dersom I søge ham, skal han lade sig finde af eder, men om I forlade ham, skal han forlade eder.

¹ Naar du uddrager til Krig imod din Fjende, og du ser Heste og Vogne, ja Folk, flere end du, da skal du ikke frygte for dem; thi HERREN din Gud er med dig, han som førte dig op af Ægyptens Land

⁷ Og man gav Jotham det til Kende, og han gik hen og stod paa Garizims Bjergs Top og opløftede sin Røst og raabte og sagde til dem: Hører mig, I Mænd i Sikem, saa skal Gud høre eder!

¹⁴ Og jeg vil bortstøde det overblevne af min Arv og give dem i deres Fjenders Haand, saa at de skulle blive til Bytte og til Rov for alle deres Fjender,

⁹ Og du, Salomo, min Søn! kend din Faders Gud, og tjen ham med et retskaffent Hjerte og med en villig Sjæl, thi HERREN ransager alle Hjerter og forstaar alle Tankers Digten; dersom du søger ham, skal han findes af dig, og dersom du forlader ham, skal han forkaste dig i Evighed.

¹ Og det skete, der Roboams Rige var befæstet, og der han var bleven mægtig, da forlod han og hele Israel med ham HERRENS Lov. ² Og det skete i Kong Roboams femte Aar, da drog Sisak, Kongen af Ægypten, op imod Jerusalem (thi de havde forsyndet sig imod HERREN) ³ med tusinde og to Hundrede Vogne og med tresindstyve Tusinde Ryttere, og der var ikke Tal paa det Folk, sorn kom med ham af Æypten: Libyer, Sukiter og Morianer.

⁴ Og Abia stod frem paa Zemaraims Bjerg, som hører til Efraims Bjerge, og sagde: Hører mig, Jeroboam og Israel!

¹² Derfor se, med os, i Spidsen for os er Gud og hans Præster, og de stærktlydende Basuner, der skulle lyde imod eder; I, Israels Børn, strider ikke imod HERREN, eders Fædres Gud; thi det skal ikke lykkes eder.

⁴ Og de omvendte sig i deres Nød til HERREN, Israels Gud, og søgte ham, og han lod sig finde af dem.

¹⁵ Og al Juda var glad over Eden; thi de havde svoret af deres ganske Hjerte og søgte ham med deres ganske Villie, og han lod sig finde af dem; og HERREN skaffede dem Rolighed trindt omkring.

¹⁵ og han sagde: Giver Agt, alle I af Juda og I, Indbyggere i Jerusalem, og du, Kong Josafat! saa sagde HERREN til eder: I skulle ikke frygte og ikke ræddes for denne store Hob, thi Krigen er ikke eders, men Guds.

¹⁷ Det skal ikke være eders Sag at stride her, stiller eder hen, bliver staaende og ser, hvorledes HERREN frelser eder, o Juda og Jerusalem! I skulle ikke frygte og ikke ræddes, drager i Morgen ud imod dem, thi HERREN skal være med eder.

²⁰ Og de stode tidligt op om Morgenen og droge ud til Thekoas Ørk; og der de droge ud, stod Josafat og sagde: Hører mig, Juda, og I, Indbyggere i Jerusalem! tror paa HERREN eders Gud, saa skulle I være sikre, tror paa hans Profeter, saa skulle I faa Lykke.

²⁰ Og Guds Aand iførte sig Sakaria, Præsten Jojadas Søn, og han stod oven over Folket og sagde til dem: Saa sagde Gud: Hvorfor overtræde I HERRENS Bud derfor skulle I ikke være lykkelige, thi I have forladt HERREN, og han har forladt eder.

⁸ Med ham er en kødelig Arm, men med os er HERREN vor Gud, som vil hjælpe os og stride i vore Krige; og Folket forlod sig fast paa Ezekias, Judas Konges, Ord.

¹² Og der han kom i Angest, bad han ydmygelig for HERREN sin Guds Ansigt og ydmygede sig saare fór sine Fædres Guds Ansigt.

¹ Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Psalme. ² Hører dette, alle Folkeslag! vender eders Øren hid, alle Verdens Indbyggere!

¹³ Da sagde han: Hører dog, I af Davids Hus! Er det eder lidet, at I falde Mennesker til Besvær, at I ogsaa ville falde min Gud til Besvær?

⁶ Søger HERREN, medens han findes, kalder paa ham, medens han er nær. ⁷ Den ugudelige forlade sin Vej og den uretfærdige sine Tanker og omvende sig til HERREN, saa skal han forbarme sig over ham, og til vor Gud; thi han er meget rund til at forlade.

¹² Og I skulle paakalde mig og gaa hen og bede til mig, og jeg vil høre eder. ¹³ Og I skulle søge og finde mig; thi I ville søge mig af eders ganske Hjerte. ¹⁴ Og Jeg skal lade mig finde af eder, siger HERREN, og omvende eders Fangenskab og sarnle eder fra alle de Hedninger og fra alle de Steder, hvorhen jeg fordrev eder, siger HERREN; og jeg skal lade eder komme tilbage til det Sted, hvorfra jeg bortførte eder.

⁷ Beder, saa skal Eder gives; søger, saa skulle I finde; banker, saa skal Eder oplades. ⁸ Thi hver den, som beder, han faar, og den, som søger, han finder, og den, som banker, ham skal oplades.

⁹ Hvo som haver Øren at høre med, han høre!

¹ Jeg spørger derfor: mon Gud har forskudt sig Folk? Det være langt fra! Thi jeg er og en israelit, af Abrahams Sæd, af Benjamins Stamme. ² Gud har ikke forskudt sit Folk, hvilket ham forud kjendte. Vide I ikke, hvad Skriften siger om Elias? hvorledes han træder frem for Gud imod Israel, sigende:

³⁸ Men den Retfærdige af Troen skal leve; og dersom Nogen udddrager sig, har min Sjæl ikke Behagelighed i ham.

²⁵ Vogter Eder, at I ikke forskyde den, som taler. Thi undflyede de ikke, som forskøde ham, der talede Guds Ord paa Jorden, da skulle vi meget mindre dersom vi ere gjenstridige mod ham fra Himlene,

⁸ Holder Eder nær til Gud, saa skal han holde sig nær til Eder! Renser Hænderne, I Syndere! og luttrer Hjerterne, I Tvesindede!

⁷ Hvo som har Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne: den som seirer, han vil jeg give at æde af Livsens Træ, som er midt i Guds Paradis.

¹¹ Hvo som har Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne: den, som seirer, skal indgenlunde skades af den anden Død.

¹⁷ Hvo som har Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne: den, som seirer, han vil jeg give at æde af den skjulte Manna, og jeg vil give ham en hvid Steen, og et nyt Navn skrevet paa Stenen, hvilket Ingen kjender, uden den, som annammer det.

²⁹ Hvo som har Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne!

⁶ Hvo som har Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne!

¹³ Hvo som har Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne!

²² Hvo som har Øren, høre, hvad Aanden siger til Menighederne!