2 Chronicles 18:31 Cross References - Danish

³¹ Og det skete, der de Øverste for Vognene saa Josafat, da sagde de: Han er Israels Konge; og de omringede ham for at stride; men Josafat raabte, og HERREN hjalp ham, og Gud tilskyndede dem til at vende sig fra ham.

¹⁰ Og Farao nærmede sig; og lsraels Børn opløftede deres Øjne, og se, Ægypterne droge efter dem; da frygtede de saare, og Israels Børn raabte til HERREN.

¹⁴ Og Juda saa sig om, og se. da var der Kamp foran dem og bag dem, og de raabte til HERREN, og Præsterne blæste i Basunerne.

¹¹ Og Asa raabte til HERREN sin Gud og sagde: HERRE! hos dig, naar du vil hjælpe, gør det ingen Forskel, om en har megen, eller ingen Kraft; hjælp os, HERRE vor Gud! thi vi forlade os fast paa dig, og vi ere komne i dit Navn imod denne Hob; HERRE! du er vor Gud, intet Menneske skal formaa noget imod dig.

⁷ Og Gud hjalp ham imod Filisterne og imod de Araber, som boede i Gur-Baal, og imod Meuniterne.

¹ Men i Kyrus's, Kongen af Persiens, første Aar, da HERRENS Ord, som var talt ved Jeremias's Mund, var fuldkommet, opvakte HERREN Kyrus's, Kongen af Persiens, Aand, at han lod udraabe over sit ganske Rige og kundgøre ved Skrift og sige:

²⁷ Lovet være HERREN, vore Fædres Gud, som har indgivet Kongens Hjerte saadant, at han vilde pryde HERRENS Hus, som er i Jerusalem,

¹¹ Ak, Herre! Kære, lad dit øre mærke paa din Tjeners Bøn og paa dine Tjeneres Bøn, deres, som have Velbehag i at frygte dit Navn, og lad det dog lykkes for din Tjener i Dag, og giv ham Barmhjertighed for denne Mands Ansigt. Men jeg var da Kongens Mundskænk.

⁷ Denne elendige raabte, og HERREN hørte og frelste ham af alle hans Angester.

¹ Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

¹¹ Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa. Jorden. HERREN Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. Sela.

¹⁷ Dersom HERREN ikke havde været min Hjælp, da havde min Sjæl paa lidet nær boet i det stille.

¹ Jeg elsker HERREN; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer. ² Thi han har bøjet sit øre til mig, og hele mit Liv igennem vil jeg paakalde ham.

¹³ Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde; men HERREN hjalp mig.

⁷ Naar HERREN har Velbehag i en Mands Veje, da mor han, at ogsaa hans Fjender holde Fred med ham.

¹ Kongens Hjerte i HERRENS Haand er Vandbække; til alt det, han vil, bøjer han det.

⁹ Ja, vi havde endog hos os selv fældet vor Dødsdom, saa at vi ikke skulde forlade os paa os selv, men paa Gud, som opvækker de Døde; ¹⁰ som friede os fra saa stor en Dødsfare og frier endnu, til hvem vi have Haab, at han og fremdeles skal frie os,