2 Corinthians 1:4 Cross References - Danish

⁴ som os trøster i al vor Trængsel, at vi kunne trøste dem, som ere i allehaande Trængsel, men den Trøst, hvormed vi selv blive trøstede af Gud!

⁵ Jeg bekendte min Synd for dig og skjulte ikke min Misgerning, jeg sagde: "Jeg vil bekende mine Overtrædelser for HERREN", du forlod mig min Syndeskyld. Sela.

⁷ Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest; med Frelsens Jubel omgiver du mig. Sela.

² Jeg vil love HERREN til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund. ³ Min Sjæl skal rose sig i HERREN; de sagtmodige skulle hore det og glæde sig. ⁴ Lover HERREN storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn. ⁵ Jeg søgte HERREN, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt. ⁶ De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.

¹⁶ Kommer hid, hører til, alle I, som frygte Gud, saa vil jeg fortælle, hvad han har gjort ved min Sjæl.

¹⁷ Gør et Tegn for mig til det gode, at de, som hade mig, maa se det og beskæmmes; thi du, HERRE! har hjulpet mig og trøstet mig.

¹ Og du skal sige paa den Dag: Jeg vil takke dig, HERRE! Thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt, og du trøster mig.

¹ Trøster, trøster mit Folk, siger eders Gud;

¹⁰ De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.

³ Thi HERREN trøster Zion, han trøster alle dens øde Stæder og gør dens Ørk ligesom Eden og dens Øde Mark ligesom HERRENS Have; der skal findes Fryd og Glæde i den, Taksigelse og Lovsangs Lyd.

¹² Jeg, jeg er den, som trøster eder; hvo er da du, at du vil frygte. for et Menneske, som skal dø, og for et Menneskes Barn, der skal blive som Græs?

⁹ Raaber med Fryd, synger med Jubel til Hobe, I Jerusalems øde Steder! thi HERREN har trøstet sit Folk, han har genløst Jerusalem.

¹² Thi saa siger HERREN: Se, til hende bøjer jeg Fred som en Flod og Hedningernes Herlighed som en Bæk, der løber over, og I skulle die; I skulle bæres paa Arm og forlyste eder paa Skød. ¹³ Som en Moder trøster sit Barn, saaledes vil jeg trøste eder, og i Jerusalem skulle I trøstes. ¹⁴ Og I skulle se det, og eders Hjerte skal glædes og eders Ben vorde kraftfulde som det grønne Græs; og HERRENS Haand skal kendes paa hans Tjenere; men han skal vredes paa sine Fjender.

¹⁶ Og jeg vil bede Faderen, og han skal give Eder en anden Talsmand, at han skal blive hos Eder evindeligen,

¹⁸ Jeg vil ikke forlade Eder faderløse; jeg kommer til Eder.

²⁶ Men Talsmanden, den Hellig Aand, hvilken Faderen skal sende i mit Navn, skal lære Eder alle Ting og minde Eder paa alle Ting, som jeg har sagt Eder.

⁵ Thi ligesom Christi Lidelser komme overflødigen over os, saaledes er og vor Trøst overflødig ved Christus. ⁶ Hvad heller vi da trænges, skeer det er for Eders Trøst og Frelse, som viser sig kraftig deri, at i fordrage de samme Lidelser, som vi og lide; eller vi trøstes da skeer det for Eders Trøst og Frelse.

⁶ Men den, som trøster de Nedbøiede, Gud, han trøstede os ved Titus' Ankomst; ⁷ dog ikke alene ved hans Ankomst, men ogsaa ved den Trøst, hvormed han var trøstet af Eder, der han berettede os Eders Forlængsel, Eders bittre Graad, Eders Nidkjærhed for mig, saa at jeg end mere maatte glæde mig.

¹³ Derfor ere vi blevne trøstede ved denne Trøst fra Eder; men endnu langt mere glædede vi os over Titus' Glæde, fordi hans Aand er bleven vederkvæget af Eder alle.

¹⁴ og at de Frelse af Brødrene i Herren fik Mod ved mine Baand og bleve des mere dristige til at tale uden Frygt.

¹⁸ Saa trøster hverandre med disse ord!

¹¹ Formaner derfor hverandre og opbygger den Ene den Anden, ligesom i og gjøre.

¹⁶ Men han, vor Herre Jesus Christus, og vor Gud og Fader, som os har elsket og givet os en evig Trøst og et godt Haab i Naade, ¹⁷ han trøste Eders hjerter, og styrke Eder i al god tale og Gjerning!

¹² Derfor retter de slappe Hænder og de afmægtige knæ,