Deuteronomy 11 Cross References - Danish

¹ Og du skal elske HERREN din Gud og tage Vare paa, hvad han vil have varetaget, og paa hans Skikke og hans Befalinger og hans Bud, alle Dage. ² Og I skulle kende i Dag - thi jeg taler ikke med eders Børn, som ikke kende, og som ikke have set det - HERREN eders Guds Tugtelse, hans Storhed, hans stærke Haand og hans udrakte Arm ³ og hans Tegn og hans Gerninger, som han gjorde midt i Ægypten paa Farao, Kongen i Ægypten, og paa alt hans Land; ⁴ og hvad han gjorde paa Ægypternes Hær, paa deres Heste og paa deres Vogne, der han lod Vandet i det røde Hav flyde over dem, medens de forfulgte eder, og HERREN lod dem omkomme indtil denne Dag; ⁵ og hvad han har gjort ved eder i Ørken, indtiI I ere komne til dette Sted; ⁶ og hvad han gjorde ved Datllan og Abiram, Sønner af Eliab, Rubens Søn, at Jorden oplod sin Mund og opslugte dem og deres Huse og deres Telte og alle Ting, som fulgte med dem, midt iblandt hele Israel. ⁷ Thi eders Øjne have set alle HERRENS store Gerninger, som han har gjort. ⁸ Derfor skulle I holde alle de Bud, som jeg byder dig i Dag, at I maa blive stærke og komme ind og eje Landet, som I drage over til for at eje det, ⁹ og at I maa forlænge eders Dage i det Land, hvilket HERREN tilsvor eders Fædre at give dem og deres Sæd, et Land, som flyder med Mælk og Honning. ¹⁰ Thi det Land som du kommer hen til for at eje det, er ikke som Ægyptens Land, som I ere dragne ud fra, hvor du saaede din Sæd og maatte selv gaa og vande den som en Urtehave. ¹¹ Men det Land, som I drage over til for at eje det, er et Land med Bjerge og Dale, det drikker Vand af Himmelens Regn, ¹² et Land, som HERREN din Gud har nøje Agt paa; HERREN din Guds Øjne se stedse derpaa fra Aarets Begyndelse og indtil Aarets Ende. ¹³ Og det skal ske, dersom I høre mine Bud, som jeg byder eder i Dag, at elske HERREN eders Gud og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl: ¹⁴ Da vil jeg give eders Land Regn paa sin Tid, tidlig Regn og sildig Regn, at du kan indsamle dit Korn og din nye Vin og din Olie. ¹⁵ Og jeg vil give dit Kvæg Urter paa din Mark, og du skal æde og blive mæt. ¹⁶ Tager eder i Vare, at eders Hjerte ikke bliver bedaaret, saa at I vige af og tjene andre Guder og tilbede dem, ¹⁷ saa HERRENS Vrede optændes imod eder, og han lukker Himmelen til, at der ingen Regn kommer, og Jorden ikke giver sin Grøde, og I snart udryddes fra det gode Land, som HERREN giver eder. ¹⁸ Men I skulle lægge disse mine Ord paa eders Hjerte og paa eders Sjæl. og binde dem til et Tegn paa eders Haand, at de kunne være til et Spand imellem eders Øjne. ¹⁹ Og I skulle lære eders Børn dem ved at tale derom, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen. Og naar du lægger dig, og naar du staa op, ²⁰ og du skal skrive dem paa Dørstolperne i dit Hus og paa dine Porte; ²¹ at eders Dage og eders Børns Dage maa blive mangfoldige i det Land, som HERREN tilsvor eders, Fædre at give dem, som Himmelens Dage ere over Jorden. ²² Thi dersom I tage Vare paa alle disse Bud, som jeg byder eder at gøre efter, saa at I elske HERREN eders Gud, vandre i alle hans Veje og hænge ved ham: ²³ Da skal HERREN fordrive alle disse Folk fra eders Ansigt, og I skulle eje større og stærkere Folk, end I selv ere. ²⁴ Hvert Sted, som I med eders Fodsaaler skulle træde paa, skal høre eder til: Fra Ørken og Libanon, fra Floden, den Flod Frat, og indtil det yderste Hav skal eders Landemærke være. ²⁵ Der skal ingen Mand kunne staa for eders Ansigt; HERREN eders Gud skal lade Rædsel for eder og Frygt for eder komme over alt Landet, som I træde paa, ligesom han har sagt eder. ²⁶ Se, jeg lægger i Dag for eders Ansigt Velsignelse og Forbandelse: ²⁷ Velsignelsen, naar I lyde HERREN eders Guds Bud, som jeg byder eder i Dag; ²⁸ og Forbandelsen, dersom I ikke lyde HERREN eders Guds Bud, men vige fra den Vej, som jeg byder eder i Dag, saa at I vandre efter andre Guder, som I ikke kende. ²⁹ Og det skal ske, naar HERREN din Gud fører dig; ind i det Land, som du kommer hen til for at eje det, da skal du lyse Velsignelsen paa det Bjerg Garizim og Forbandelsen paa det Bjerg Ebal. ³⁰ Ere disse ikke paa hin Side Jordanen bag Vejen imod Solens Nedgang, i Kananiternes Land; som bo paa den slette Mark, tværs over for Gilgal ved More Lund? ³¹ Thi I gaa over Jordanen for at komme ind at eje Landet, som HERREN eders Gud giver eder; og I skulle eje det og bo i det. ³² Saa skulle I tage Vare paa at gøre efter alle de Skikke og Bud, som jeg lægger for eders Ansigt paa denne Dag.

²⁴ Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kød.

⁶ Og Abram drog igennem Landet til det Sted Sikem indtil More Lund; og Kananiten var da i Landet.

¹⁸ Paa den samme Dag gjorde HERREN en Pagt med Abram og sagde: Dit Afkom har jeg givet dette Land, fra Ægyptens Flod indtil den store Flod, den Flod Frat, ¹⁹ Keniter og Kenisiter og Kadmoniter ²⁰ og Hethiter og Feresiter og Refaiter ²¹ og Amoriter og Kananiter og Girgasiter og Jebusiter.

²⁸ Og Gud give dig af Himmelens Dug og af Jordens Fedme og meget Korn og Most.

⁸ Og jeg er nedfaren for at redde dem af Ægypternes Haand og for at føre dem op af dette Land, til et godt og vidt Land, til et Land, som flyder med Mælk og Honning, til Kananitens og Hethitens og Amoritens og Feresitens og Hevitens og Jebusitens Sted.

⁹ Og det skal være dig til et Tegn paa din Haand og til en Ihukommelse imellem dine Øjne, for at HERRENS Lov skal være i din Mund; thi HERREN udførte dig af Ægypten med en stærk Haand.

¹⁶ Og det skal være til et Tegn paa din Haand og til Span imellem dine Øjne, at HERREN udførte os af Ægypten med en vældig Haand.

²³ Og Ægypterne forfulgte dem og droge efter dem, alle Faraos Heste, hans Vogne og hans Ryttere, til midt i Havet. ²⁴ Og det skete, der Morgenvagten kom, da saa HERREN i Ildens og Skyens Støtte til Ægypternes Hær og forfærdede Ægypternes Hær. ²⁵ Og han stødte Hjulene af deres vogne og lod dem rykke frem med Besvær; da sagde Ægypterne: Jeg maa fly for Israel; thi HERREN strider for dem imod Ægypterne. ²⁶ Da sagde HERREN til Mose: Udræk din Haand over Havet, og vandene skulle falde tilbage over Ægypterne, over deres Vogne og over deres Ryttere. ²⁷ Saa rakte Mose sin Haand over Havet, og Havet kom igen mod Morgenen i sit sædvanlige Leje, og Ægypterne flyede imod det; saa styrtede HERREN Ægypterne midt i Havet. ²⁸ Og Vandet kom igen og skjulte i hele Faraos Hær Vogne og Ryttere, som vare komne efter dem i Havet; der blev end ikke een tilovers af dem. ²⁹ Men Israels Børn vare gangne paa det Herre midt igennem Havet, og Vandet havde været dem en Mur paa deres højre og paa deres venstre Side. ³⁰ Saa frelste HERREN Israel den samme Dag af Ægypternes Haand, og Israel saa Ægypterne ligge døde ved Havets Bred. ³¹ Og Israel saa den store Magt, som HERREN havde bevist paa Ægypterne, og Folket frygtede HERREN; og de troede paa HERREN og paa Mose, hans Tjener.

⁴ Han kastede Faraos Vogne og hans Hær i Havet, og hans udvalgte Høvedsmænd bleve druknede i det røde Hav.

⁹ Fjenden sagde: Jeg vil forfølge, gribe, dele Rovet; min Sjæl skal stille sin Lyst paa dem, jeg vil uddrage mit Sværd, min Haand skal udrydde dem. ¹⁰ Du blæste med dit Vejr, Havet skjulte dem; de sank som Bly i de mægtige Vande.

¹⁹ Thi Faraos Heste droge ind med hans Vogne og hans Ryttere i Havet, og HERREN lod Havets Vande komme tilbage over dem; men Israels Børn gik paa det Herre midt igennem Havet.

²⁷ Jeg vil sende Forfærdelse for mig for dit Ansigt og forvirre hvert Folk, som du kommer til; og jeg vil lade alle dine Fjender fly for dig.

²⁷ Jeg vil sende Forfærdelse for mig for dit Ansigt og forvirre hvert Folk, som du kommer til; og jeg vil lade alle dine Fjender fly for dig. ²⁸ Og jeg vil sende Gedehamse for dit Ansigt, som skulle udjage Heviterne, Kananiterne og Hethiterne for dig. ²⁹ Jeg vil ikke udjage dem fra dit Ansigt paa eet Aar, at Landet ikke skal blive Øde, og vilde Dyr paa Marken ikke skulle formeres mod dig. ³⁰ Jeg vil uddrive dem for dit Ansigt lidt efter lidt, indtil at du bliver mangfoldig og besidder Landet. ³¹ Og jeg vil sætte dit Landemærke fra det røde Hav indtil Filistrenes Hav og fra Ørken indtil Floden; thi jeg vil give Landets Indbyggere i eders Haand, og du skal uddrive dem fra dit Ansigt.

¹¹ Hold du det jeg befaler dig i Dag, se, jeg; vil uddrive for dig Amoriter og Kananiter og Hethiter og Feresiter og Heviter og Jebusiter.

³⁵ Og for Forsamlingens Pauluns Dør skulle I blive Dag og Nat i syv Dage, og tage Vare paa, hvad HERREN vil have varetaget, for at I ikke skulle dø; thi saaledes er det mig befalet.

³ Dersom I vandre i mine Skikke og holde mine Bud og gøre dem, ⁴ da vil jeg give eder Regn i sin Tid, og Jorder. skal give sin Grøde, og Træer paa Marken skulle bære deres Frugt.

⁴ da vil jeg give eder Regn i sin Tid, og Jorder. skal give sin Grøde, og Træer paa Marken skulle bære deres Frugt. ⁵ Og Tærsketiden skal vare for eder til Vinhøsten, og Vinhøsten skal vare til Kornsæden, og I skulle æde eders Brød, at I vorde mætte, og I skulle bo tryggelig i eders Land. ⁶ Og jeg vil give Fred i Landet, at I maa hvile i Ro, og ingen skal forfærde eder; og jeg vil lade de vilde Dyr forsvinde af Landet, og Sværdet skal ikke gaa igennem eders Land. ⁷ Og I skulle forfølge eders Fjender, og de skulle falde for eders Ansigt ved Sværdet. ⁸ Og fem af eder skulle forfølge Hundrede, og Hundrede af eder skulle forfølge Titusinde; og eders Fjender I, skulle falde for eders Ansigt ved Sværdet. ⁹ Og jeg vil vende mig til eder og gøre eder frugtbare og gøre, eder mangfoldige, og jeg vil stadfæste min Pagt med eder. ¹⁰ Og I skulle æde det gamle, som er blevet gammelt; og I skulle skaffe det gamle bort for det nyes Skyld. ¹¹ Og jeg vil sætte min Bolig midt iblandt eder, og min Sjæl skal ikke væmmes ved eder. ¹² Og jeg vil vandre midt iblandt eder og vil være eders Gud, og I, I skulle være mig til et Folk. ¹³ Jeg er HERREN eders Gud, som udførte eder af Ægyptens Land, at I ikke skulle være deres Trælle, og jeg har brudt Eders Aags Stænger og ladet eder gaa oprejste. ¹⁴ Men dersom I ikke ville lyde mig og ikke gøre alle disse Bud, ¹⁵ og dersom I ville foragte mine Skikke, og dersom eders Sjæl væmmes ved mine Befalinger, saa at I ikke gøre efter alle mine Bud, men tilintetgøre min Pagt, ¹⁶ da vil jeg ogsaa gøre eder dette: Jeg vil hjemsøge eder med Forfærdelse, Svindsot og hidsig Feber, som skal for tortære eders Øjne og bedrøve eders Sjæl; og I skulle saa eders Sæd, forgæves, og eders Fjender skulle opæde den. ¹⁷ Og jeg vil sætte mit Ansigt mod eder, og I skulle blive slagne for eders Fjenders Ansigt, og de, som eder hade, skulle regere over eder, og I skulle fly, skønt ingen forfølger eder. ¹⁸ Og ville I ikke endda formedelst disse Ting lyde mig, da vil jeg lægge syv Gange mere til for at tugte eder for eders Synder. ¹⁹ Og jeg vil bryde eders Styrkes Hovmod, og jeg vil gøre eders Himmel som Jern og eders. Jord som Kobber. ²⁰ Og eders Kraft skal fortæres forgæves, og eders Jord skal ikke give sin Grøde, og Træer i Landet skulle ikke give deres Frugt. ²¹ Og dersom I endda vandre modvillig med mig og ikke ville lyde mig, da vil jeg lægge syv Gange mere til over eder med Slag, efter eders Synder. ²² Og jeg vil sende vilde Dyr iblandt eder, og de skulle berøve eder eders Børn og Ødelægge eders Kvæg og formindske eder, og eders Veje skulle blive øde. ²³ Og dersom I ved disse Ting ikke ville lade eder tugte af mig, men I ville vandre med mig modvillig, ²⁴ da vil jeg og vandre med eder modvillig, og jeg, ja jeg vil slaa eder syv Gange mere for eders Synders Skyld. ²⁵ Og jeg vil føre over eder et hævnende Sværd, som skal hævne min Pagt, og I skulle samle eder i eders Stæder, og jeg vil sende Pest midt iblandt eder, og I skulle gives i eders Fjenders Haand. ²⁶ Naar jeg formindsker for eders Brøds Forraad, saa skulle ti Kvinder bage eders Brød i een Ovn og give eders Brød igen efter Vægt; og I skulle æde og ikke mættes. ²⁷ Og dersom I ved disse Ting ikke ville lyde mig men vandre med mig modvillig ²⁸ da vil jeg og vandre med eder i Vrede modvillig, og jeg, ja jeg tugte vil tugte eder syv Gange mere for eders Synders Skyld. ²⁹ Og I skulle æde eders Sønners Kød og æde Døtres Kød. ³⁰ Og jeg vil ødelægge eders Høje og udrydde eders billeder og kaste eders døde Kroppe oven paa eders stygge Afguders Kroppe, og min Sjæl skal væmmes ved eder ³¹ Og jeg vil gøre eders Stæder til en Ørk og lægge eders Helligdomme øde, og jeg vil ikke lugte til eders Ofres søde Lugt. ³² Og jeg vil gøre Landet øde, at eders Fjender, som bo i det, skulle grue derfor.

¹ Og Kora, en Søn af Jizehar, der var en Søn af Kahat, Levi Søn, tog til sig baade Dathan og Abiram, Eliabs Sønner, og On, Peleths Søn, Rubens Børn. ² Og de stode op for Mose Ansigt tillige med to Hundrede og halvtredsindstyve Mænd af Israels Børn, Menighedens Fyrster, udnævnte blandt Forsamlingen, navnkundige Mænd. ³ Og de samlede sig imod Mose og Aron, og de sagde til dem: Lader det være eder nok! thi den ganske Menighed er allesammen hellige, og HERREN midt ihlandt dem, og hvi ophøje eder over HERRENS Menighed? ⁴ Der Mose hørte det, da faldt han paa sit Ansigt. ⁵ Og han talte til Kora og alt hans Selskab, sigende: I Morgen skal HERREN give til Kende, hvo hans er, og den, som hellig er, og den, han skal lade komme nær til sig; og hvem han udvælger, den skal han lade komme nær til sig. ⁶ Gører dette: Tager eder Ildkar, Kora og alt hans Selskab! ⁷ Og lægger Ild i dem og lægger Røgelse paa dem for HERRENS Ansigt i Morgen, og det skal ske, hvilken Mand HERREN udvælger, han er den hellige; lader det være eder nok, Levi Børn! ⁸ Og Mose sagde til Kora: Hører dog, I Levi Børn! ⁹ Er det eder for lidet, at Israels Gud har udskilt eder fra Israels Menighed for at lade eder komme nær til sig, til at besørge HERRENS Tabernakels Tjeneste og til at staa for Menighedens Ansigt at tjene dem ¹⁰ Og han har ladet dig og alle dine Brødre, Levi Børn, med dig komme nær, og nu søge I ogsaa Præstedømmet! ¹¹ Derfor er du og alt dit Selskab, de som ere forsamlede, imod HERREN; og Aron, hvad er han, at I knurre imod ham? ¹² Og Mose sendte hen at kalde ad Dathan og ad Abiram, Eliabs Sønner, og de sagde: Vi komme ikke op. ¹³ Er det for lidet, at du har ført os op af et Land, som flyder med Mælk og Honning, for at lade os dø i Ørken? thi du vil endog aldeles tiltage dig selv Herredømmet over os. ¹⁴ Du har visselig ikke ført os ind i et Land, som flyder med Mælk og Honning, eller givet os Agre og Vingaarde til Arv; vil du blænde Øjnene paa disse Mænd? vi ville ikke komme op. ¹⁵ Da blev Mose saare vred og sagde til HERREN: Vend dig ikke til deres Madoffer; jeg har ikke taget et Asen fra dem, og jeg har ikke gjort een iblandt dem ondt. ¹⁶ Og Mose sagde til Kora: vær du og dit ganske Selskab for HERRENS Ansigt, du og de og Aron, i Morgen, ¹⁷ og tager hver sit Ildkar og lægger Røgelse paa dem, og hver føre sit Ildkar frem for HERRENS Ansigt, to Hundrede og halvtredsindstyve Ildkar; og du og Aron, hver med sit Ildkar! ¹⁸ Og de toge hver sit Ildkar og lagde Ild i dem og lagde Røgelse paa dem, og de stode for Forsamlingens Pauluns Dør, ligeledes Mose og Aron. ¹⁹ Og Kora samlede den ganske Menighed imod dem til Forsamlingens Pauluns Dør; men HERRENS Herlighed viste sig for den ganske Menighed. ²⁰ Og HERREN talede til Mose og til Aron og sagde: ²¹ Skiller eder midt ud af denne Menighed, saa vil jeg gøre Ende paa dem, i et Øjeblik. ²² Men de faldt ned paa deres Ansigter og sagde: Gud, alt Køds Aanders Gud! om den ene Mand synder, vil du derfor blive vred paa al Menigheden? ²³ Og HERREN talede til Mose og sagde: ²⁴ Tal til Menigheden og sig: Gaar bort trindt omkring fra Kora, Dathans og Abirams Bolig. ²⁵ Og Mose stod op og gik til Dathan og Abiram, og de Ældste af Israel gik efter ham. ²⁶ Og han talede til Menigheden og sagde: Kære, viger bort fra disse ugudelige Mænds Telte, og rører ikke ved noget af det, som hører, dem til, at I ikke skulle omkomme i alle deres Synder. ²⁷ Og; de gik bort fra Koras, Dathans og Abirams Bolig trindt omkring; men Dathan og Abiram vare gangne ud og stode i deres Teltes Dør, og deres Hustruer og deres Sønner og deres smaa Børn. ²⁸ Og Mose sagde: Derpaa skulle I kende, at HERREN har sendt mig at gøre alle disse Gerninger, og at de ikke ere af mit eget Hjerte: ²⁹ Dersom disse dø, som alle Mennesker dø, eller hjemsøges, som alle Mennesker hjemsøges, da har HERREN ikke sendt mig; ³⁰ men dersom HERREN skaber noget nyt, at Jorden oplader sin Mund og opsluger dem og alt det, de have, saa at de fare levende ned i Helvede, da skulle I kende, at disse Mænd have opirret HERREN. ³¹ Og det skete, der han havde fuldendt at tale alle disse Ord, da revnede Jorden, som var under dem, ³² og Jorden aabnede sin Mund og opslugte dem og deres Huse og hvert Menneske, som hørte Kora til, og alt Godset. ³³ Og de og alt det, de havde, fore levende ned i Helvede; og Jorden skjulte dem, og de omkom midt i Menigheden. ³⁴ Og al Israel, som var trindt omkring dem, flyede ved deres Skrig; thi de sagde: Blot Jorden ikke opsluger os! ³⁵ Og en Ild for ud fra HERREN og fortærede de to Hundrede og halvtredsindstyve Mænd, som ofrede Røgelse.

⁹ Og Eliabs Børn vare Nemuel og Dathan og Abiram det var den Dathan og Abiram, de udnævnte af Menigheden, de, som trættede mod Mose og mod Aron Koras Selskab, der de trættede mod HERREN. ¹⁰ Og Jorden oplod sin Mund og opslugte dem og Kora, da det Selskab døde, der Ilden fortærede to Hundrede og halvtredsindstyve Mænd, og de bleve til et Tegn.

³ Vor Fader er død i Ørken, og han var ikke iblandt det Selskab, som samlede sig imod HERREN i Koras Selskab; men han døde i sin Synd, og han havde ikke Sønner.

³ Og den søndre Side skal være eder fra den Ørk Zin til Edom, og eders Landemærke skal være i Sønden fra Enden af Salthavet imod Østen. ⁴ Og eders Landemærke skal gaa omkring hen Sønden om Opgangen til Akrabbim og gaa igennem til Zin, og dets Udgang skal være Sønden for Kades-Barnea, og det skal gaa ud til Hazar-Adar og gaa over til Azmon. ⁵ Og Landemærket skal gaa omkring fra Azmon til Ægyptens Bæk, og Udgangen derpaa skal være til Havet. ⁶ Og angaaende Landemærket imod Vesten, da skal det store Hav være eder Landemærke; dette skal være eders Landemærke imod Vesten. ⁷ Og dette skal være eder Landemærket mod Norden: I skulle sætte Grænsen for eder fra det store Hav til Bjerget Hor. ⁸ Fra Bjerget Hor skulle I sætte Grænsen hen imod Hamath, og Landemærkets Udgang skal være til Zedad. ⁹ Og Landemærket skal gaa ud til Sifron, og dets Udgang skal være ved Hasar-Enan; dette skal være eders Landemærke imod Norden. ¹⁰ Og I skulle maale eders Landemærke mod Østen fra Hasar-Enan til Sefam. ¹¹ Og Landemærket skal gaa ned fra Sefam til Ribla, Østen for Ain, og Landemærket skal gaa ned og berøre Siden af Kinnereths Hav, imod Østen. ¹² Og Landemærket skal gaa ned til Jordanen, og dets Udgang skal være ved Salthavet; dette skal være eder Landet med sine Grænser trindt omkring. ¹³ Og Mose bød Israels Børn og sagde: Dette er det Land, som I skulle tage eder til Arv ved Lodkastning, og som HERREN befalede at give de ni Stammer og den halve Stamme; ¹⁴ thi Rubeniternes Børns St amme efter deres Fædrenehuse, og Gaditernes Børns Stamme efter deres Fædrenehuse, de have faaet, og Manasse halve Stamme, de have faaet deres Arv. ¹⁵ De to Stammer og den halve Stamme, de have faaet deres Arv paa denne Side Jordanen lige for Jeriko, foran mod Østen.

²⁵ Jeg vil begynde paa denne Dag at lægge Rædsel og Frygt for dig over Folkenes Ansigt under den ganske Himmel, at de, som høre dit Rygte, skulle bæve og blive bange for dit Ansigt.

¹ Og nu, Israel! hør paa de Skikke og de Bud, som jeg lærer eder at holde, paa det I maa leve og komme ind og eje Landet, som HERREN eders Gud vil give eder.

⁵ Se, jeg har lært eder Skikke og Bud, eftersom HERREN min Gud befalede mig, at I skulle gøre saaledes midt i Landet, hvorhen I skulle komme for at eje det.

⁹ Ikkun tag dig i Vare og bevar din Sjæl vel, at du ikke forglemmer de Ting, som dine Øjne have set, og at de ikke vige fra dit Hjerte alle dine Livsdage; men du skal kungøre dem for dine Børn og for dine Børnebørn:

⁹ Ikkun tag dig i Vare og bevar din Sjæl vel, at du ikke forglemmer de Ting, som dine Øjne have set, og at de ikke vige fra dit Hjerte alle dine Livsdage; men du skal kungøre dem for dine Børn og for dine Børnebørn: ¹⁰ Den Dag, da du stod for HERREN din Guds Ansigt ved Horeb, der HERREN sagde til mig: Saml til mig Folket, saa vil jeg lade dem høre mine Ord, som de skulle lære, for at frygte mig alle de Dage, som de leve paa Jorden, og de skulle lære deres Børn dem.

²³ Tager eder i Vare, at I ikke forglemme HERREN eders Guds Pagt, som han har gjort med eder, saa at I gøre eder et udskaaret Billede, en Skikkelse af nogen som helst Ting, hvad HERREN din Gud har forbudet dig.

²⁶ Da tager jeg i Dag Himmelen og Jorden til Vidne imod eder, at I snart skulle udryddes af det Land, til hvilket I nu drage hen over Jordanen for at eje det; I skulle ikke forlænge eders Dage i det, thi I skulle blive aldeles ødelagte.

²⁹ Og I skulle derfra søge HERREN din Gud, og du skal finde ham, naar du leder efter ham af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl.

³⁴ Eller om Gud har forsøgt at komme for at tage sig et Folk midt ud af Folket, ved Forsøgelser, ved Tegn og ved underlige Gerninger og ved Krig og ved en stærk Haand og ved en udrakt Arm og ved store forfærdelige Gerninger, efter alt det som HERREN eders Gud har gjort ved eder i Ægypten for dine Øjne?

³⁸ for at uddrive for dit Ansigt større og stærkere Folk, end du er, for at føre dig ind og give dig deres Land til Arv, som det ses paa denne Dag.

⁴⁰ Og du skal holde hans Bud, som jeg byder dig i Dag, at det skal gaa, dig vel og dine Børn efter dig, og at du maa forlænge Dagene i det Land, som HERREN din Gud giver dig alle Dage.

³ HERREN har ikke gjort denne Pagt med vore Fædre, men med os, ja med os alle sammen, som her er i Live paa denne Dag.

¹⁶ Ær din Fader og din Moder, som HERREN din Gud har budet dig, paa det dine Dage maa forlænges, og at det maa gaa dig vel i Landet, som HERREN din Gud giver dig.

²⁴ Og I sagde: Se, HERREN vor Gud har ladet os se sin Herlighed og sin Storhed, og vi have hørt hans Røst midt ud af Ilden; vi have set paa denne Dag, at Gud taler med et Menneske, og det bliver ved Live.

³² Saa tager Vare paa at gøre, som HERREN eders Gud har budet eder; I skulle ikke vige til højre eller venstre Side. ³³ Paa al den Vej, som HERREN eders Gud har budet eder, skulle I gaa, paa det I maa leve, og det maa gaa eder vel, og I maa forlænge eders Dage i det Land, som I skulle eje.

¹ Og dette er det Bud, de Skikke og de Befalinger, som HERREN eders Gud har budet at lære eder, for at I skulle gøre derefter i Landet, som I drager over til fór at eje det; ² paa det du skal frygte HERREN din Gud ved at holde alle hans Skikke og; hans Bud, som jeg byder dig, du og din Søn og din Sønnesøn, alle dine Livsdage, og paa det at dine Dage maa forlænges

⁵ Og du skal elske HERREN din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl og af al din Formue.

⁵ Og du skal elske HERREN din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl og af al din Formue. ⁶ Og disse Ord, som jeg byder dig i Dag, skulle være paa dit Hjerte:

⁶ Og disse Ord, som jeg byder dig i Dag, skulle være paa dit Hjerte: ⁷ Og du skal indskærpe dine Børn dem og tale om dem, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op.

⁷ Og du skal indskærpe dine Børn dem og tale om dem, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op. ⁸ Og du skal binde dem til et Tegn paa din Haand og de skulle være dig til Spand imellem dine Øjne. ⁹ Og; du skal skrive dem paa Dørstolperne af dit Hus og paa dine Porte.

⁹ Og; du skal skrive dem paa Dørstolperne af dit Hus og paa dine Porte.

¹¹ og Huse, fulde af alt godt, hvilke du ikke har fyldt, og udhugne Brønde, som du ikke har udhugget, Vingaarde og Oliegaarde, som du ikke har plantet, og du æder og bliver mæt:

¹⁵ thi HERREN din Gud er en nidkær Gud midt iblandt dig; at HERREN din Guds Vrede ikke skal optændes imod dig, og han skal udslette dig fra Jordens Kreds.

¹⁷ I skulle flitteligen holde HERREN eders Guds Bud og hans Vidnesbyrd og hans Skikke, som han har budet dig. ¹⁸ Og du skal gøre det, som er ret og godt for HERRENS Øjne, for at det skal gaa dig vel, og du skal komme ind og eje det gode Land, hvilket HERREN har tilsvoret dine Fædre,

¹ Naar HERREN din Gud faar indført dig i Landet, som du skal komme hen til, at eje det, og faar udkastet mange Folk for dig, Hethiter og Girgasiter og Amoriter og Kananiter og Feresiter og Heviter og Jebusiter, syv Folk, som ere mangfoldigere og vældigere end du, ² og HERREN din Gud har givet dem hen for dit Ansigt, og du har slaget. dem: Da skal du bandlyse dem; du skal ikke gøre Pagt med dem og ej bevise dem Naade.

¹⁹ de store Forsøgelser, som dine Øjne saa, og de Tegn og de underlige Ting og den stærke Haand og den udrakte Arm, ved hvilken HERREN din Gud udførte dig; saaledes skal HERREN din Gud gøre imod alle de Folk, for hvis Ansigt du frygter.

²² Og HERREN din Gud skal efterhaanden uddrive disse Folk for dit Ansigt; du kan ikke saa snart gøre Ende paa dem, for at de vilde Dyr paa Marken ikke skulle blive mange imod dig. ²³ Og HERREN din Gud skal give dem hen for dit Ansigt og forstyrre dem med en stor Forstyrrelse, indtil de ødelægges ²⁴ Og han skal give deres Konger din Haand, og du skal udslette deres Navn fra at være under Himmelen; der skal ingen kunne staa imod dit Ansigt, indtil du har ødelagt dem.

² Og du skal ihukomme al den Vej, som HERREN din Gud har ladet dig gaa disse fyrretyve Aar i Ørken for at ydmyge dig, for at forsøge dig, for at fornemme, hvad der var i dit Hjerte, om du vilde holde hans Bud eller ej. ³ Og han ydmygede dig; og lod dig hungre og gav dig Man at æde, hvilket du ikke kendte, og dine Fædre ej kendte, for at lade dig vide, at Mennesket lever ikke ved Brødet alene, men Mennesket lever ved aIt det, som udgaar af HERRENS Mund. ⁴ Dit Klædebon blev ikke gammelt paa dig, og din Fod blev ikke hoven disse fyrretyve Aar. ⁵ Saa kan du kende i dit Hjerte, at ligesom en Mand tugter sin Søn, har HERREN din Gud tugtet dig.

⁷ Thi HERREN din Gud fører dig ind i et godt Land, et Land med Vand bække, Kilder og dybe Brønde, som udvælde i Dalene og paa Bjergene ⁸ et Land med Hvede og Byg og Vintræer og Figentræer og Granatæbletræer, et Land med Olietræer og Honning, ⁹ et Land, hvor du ikke skal æde Brød i Armod, hvor du ikke skal fattes noget; et Land, hvis Stene ere Jern, og af hvis Bjerge du kan udhugge Kobber. ¹⁰ Og du skal æde og blive mæt Og love HERREN din Gud for det gode Land, som han har givet dig.

¹⁰ Og du skal æde og blive mæt Og love HERREN din Gud for det gode Land, som han har givet dig. ¹¹ Vogt dig, at du ikke forglemmer HERREN din Gud, saa at du ikke holder hans Bud og hans Befalinger og hans Skikke, som jeg byder dig i Dag;

¹⁹ Og det skal ske, om du glemmer HERREN din Gud og vandrer efter andre Guder og tjener og tilbeder dem, da vidner jeg over eder i Dag, at I skulle omkomme.

¹⁹ Og det skal ske, om du glemmer HERREN din Gud og vandrer efter andre Guder og tjener og tilbeder dem, da vidner jeg over eder i Dag, at I skulle omkomme. ²⁰ Ligesom Hedningerne hvilke HERREN lader omkomme for eders Ansigt, saaledes skulle I omkomme, fordi I ikke vilde høre HERREN eders Guds Røst.

¹ Hør, Israel! du gaar i Dag over Jordanen for at gaa ind og tage til Eje Folk, som ere Herre og stærkere end du, Stæder, som ere store og faste indtil Himmelen,

⁵ Ikke for din Retfærdighed eller for dit Hjertes Oprigtighed kommer du ind for at eje deres Land, men for disse Hedningers Ugudeligheds Skyld fordriver HERREN din Gud dem for dit Ansigt og for at stadfæste det Ord, som HERREN svor dine Fædre, Abraham, Isak og Jakob.

²⁶ Og jeg bad til HERREN og sagde: Herre, HERRE! ødelæg ikke dit Folk og din Arv, som du genløste med din store Kraft, og som du udførte af Ægypten med en stærk Haand.

¹² Og nu, Israel! hvad begærer HERREN din Gud af dig uden det: At frygte HERREN din Gud, at vandre i alle hans Veje og at elske ham og at tjene HERREN din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl;

¹² Og nu, Israel! hvad begærer HERREN din Gud af dig uden det: At frygte HERREN din Gud, at vandre i alle hans Veje og at elske ham og at tjene HERREN din Gud af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl; ¹³ at holde HERRENS Bud og hans Skikke, som jeg byder dig i Dag, at det skal gaa dig vel! ¹⁴ Se, Himlene og Himlenes Himle høre HERREN din Gud til, Jorden og alt det, som er derpaa; ¹⁵ ikkun til dine Fædre har HERREN haft Lyst, saa at han elskede dem; og han har udvalgt deres Sæd efter dem, eder ud af alle Folk, som det ses paa denne Dag.

²⁰ HERREN din Gud skal du frygte, ham skal du tjene; og ved ham skal du hænge hart, og ved hans Navn skal du sværge.

⁸ Derfor skulle I holde alle de Bud, som jeg byder dig i Dag, at I maa blive stærke og komme ind og eje Landet, som I drage over til for at eje det,

¹³ Og det skal ske, dersom I høre mine Bud, som jeg byder eder i Dag, at elske HERREN eders Gud og at tjene ham af eders ganske Hjerte og af eders ganske Sjæl:

²² Thi dersom I tage Vare paa alle disse Bud, som jeg byder eder at gøre efter, saa at I elske HERREN eders Gud, vandre i alle hans Veje og hænge ved ham:

³² I skulle holde hvert Ord, som jeg byder eder, at gøre derefter; du skal ikke lægge dertil og ej tage derfra.

³ Da skal du ikke lyde denne Profets Ord eller den, som drømte den Drøm; thi HERREN eders Gud forsøger eder, at han vil fornemme, om I elske HERREN eders Gud i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl.

¹⁶ HERREN din Gud byder dig paa denne Dag at gøre efter disse Skikke og Bud, og du skal holde dem og gøre efter dem af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl. ¹⁷ Du har i Dag tilsagt HERREN, at han skal være din Gud, og at du vil vandre i hans Veje og holde hans Skikke og hans Bud og hans Love, og at du vil høre hans Røst. ¹⁸ Og HERREN har tilsagt dig i Dag, at du skal være ham et Ejendomsfolk, saasom han har talet til dig, og at du skal holde alle hans Bud, ¹⁹ og at han vil sætte dig højt over alle Folk, hvilke han har skabt, til Lov og til Navnkundighed og til Pryd, og at du skal være HERREN din Gud et helligt Folk, saasom han har talet.

¹² Disse skulde staa og velsigne Folket paa Garizims Bjerg, naar I ere komne over Jordanen: Simeon og Levi og Juda og Isaskar og Josef og Benjamin. ¹³ Og disse skulle staa for at forbande paa Ebals Bjerg: Ruben, Gad og Aser og Sebulon, Dan og Nafthali. ¹⁴ Leviterne skulle svare og sige til hver Mand af Israel med høj Røst: ¹⁵ Forbandet være den Mand, som gør et udskaaret eller et støbt Billede, en Vederstyggelighed for HERREN, en Mesters Hænders Gerning, og sætter det op i Skjul; og alt Folket skal svare og sige: Amen! ¹⁶ Forbandet være den, som ringeagter sin Fader eller sin Moder; og alt Folket skal sige: Amen! ¹⁷ Forbandet være den, som flytter sin Næstes Markskel; og alt Folket skal sige: Amen! ¹⁸ Forbandet være den, som kommer en blind til at fare vild paa Vejen; og alt Folket skal sige: Amen! ¹⁹ Forbandet være den, som bøjer Retten for den fremmede og faderløse og Enken; og alt Folket skal sige: Amen! ²⁰ Forbandet være den, som ligger hos sin Faders Hustru, thi han har opslaaet sin Faders Flig; og alt Folket skal sige: Amen! ²¹ Forbandet være den som ligger hos noget Dyr; og alt Folket skal sige: Amen! ²² Forbandet være den, som ligger hos sin Søster, som er hans Faders Datter eller hans Moders Datter; og alt Folket skal sige: Amen! ²³ Forbandet være den, som ligger hos sin Hustrus Moder; og alt Folket skal sige: Amen! ²⁴ Forbandet være den som slaar sin Næste i Skjul; og alt Folket skal sige: Amen! ²⁵ Forbandet være den, sorn tager Gave for at slaa en Person ihjel og udøse uskyldigt Blod; og alt Folket skal. sige: Amen! ²⁶ Forbandet være den som ikke holder Ordene i denne Lov og gør derefter; og alt Folket skal sige: Amen!

¹ Og det skal ske, om du flitteligen hører paa HERREN din Guds Røst, saa at du tager Vare paa at gøre alle hans Bud, som jeg byder dig i Dag, da skal HERREN din Gud sætte dig højt over alle Folk paa Jorden. ² Og alle disse Velsignelser skulle komme over dig og vederfares dig, naar du hører paa HERREN din Guds Røst: ³ Velsignet skal du være i Staden, og velsignet skal du være paa Marken. ⁴ Velsignet skal dit Livs Frugt være og dit Lands Frugt og dit Kvægs Frugt, dine Øksnes Affødning og dit smaa Kvægs Yngel. ⁵ Velsignet skal din Kurv være og dit Dejgtrug. ⁶ Velsignet skal du være, naar du gaar ind, og velsignet skal du være, naar du gaar ud? ⁷ HERREN skal give dine Fjender, som rejse sig imod dig, slagne for, dit Ansigt; ad een Vej skulle de drage ud imod dig, og ad syv Veje skulle de fly for dit Ansigt. ⁸ HERREN skal byde Velsignelsen at være hos dig i dine Lader og i alt det, som du udrækker din Haand til; og han skal velsigne dig i det Land, som HERREN din Gud giver dig. ⁹ HERREN skal oprejse dig til et helligt Folk, for sig, som han har tilsvoret dig, naar du holder HERREN din Guds Bud og vandrer i hans Veje. ¹⁰ Og alle Folk paa Jorden skulle se, at du er kaldet efter HERRENS Navn, og de skulle frygte for dig. ¹¹ Og, HERREN skal give Overflod, dig til Gode, af dit Livs Frugt og af dit Kvægs Frugt og af dit Lands Frugt i det Land, som HERREN tilsvor dine Fædre at give dig. ¹² HERREN skal oplade for dig sit gode Forraadskammer, Himmelen, for at give dit Land Regn i sin Tid og at velsigne al din Haands Gerning, og du skal laane ud til mange Folk, og du skal ikke tage til Laans.

¹² HERREN skal oplade for dig sit gode Forraadskammer, Himmelen, for at give dit Land Regn i sin Tid og at velsigne al din Haands Gerning, og du skal laane ud til mange Folk, og du skal ikke tage til Laans. ¹³ Og HERREN skal sætte dig til Hoved og ikke til Hale, og du skal kun gaa opad og ikke nedad, dersom du vil høre HERREN din Guds Bud, hvilke jeg byder dig i Dag; at holde og at gøre efter dem, ¹⁴ og du ikke viger fra noget af disse Ord, som jeg byder eder i Dag, til højre eller venstre Side, ved at gaa efter andre Guder og tjene dem. ¹⁵ Og det skal ske, dersom du ikke hører HERREN din Guds Røst om at holde og at gøre efter alle hans Bud og hans Skikke, som jeg byder dig i Dag, da skulle alle disse Forbandelser komme over dig og vederfares dig: ¹⁶ Forbandet skal du være i Staden, og forbandet skal du være paa Marken. ¹⁷ Forbandet skal din Kurv være og dit Dejgtrug. ¹⁸ Forbandet skal dit Livs Frugt være og dit Lands Frugt, dine Øksnes Affødning og dit smaa Kvægs Yngel. ¹⁹ Forbandet skal du være, naar du gaar ind, og forbandet skal du være, naar du gaar ud. ²⁰ HERREN skal sende Forbandelsen, Forstyrrelsen og Tugtelsen over dig i alt det, du udrækker din Haand til, som du vil gøre, indtil du bliver ødelagt, og indtil du hastigen gaar til Grunde for dine Gerningers Ondskabs Skyld, fordi du forlod mig. ²¹ HERREN skal lade Pest hænge ved dig, indtil han fuldkommen udsletter dig af Landet, som du drager hen til for at eje det. ²² HERREN skal slaa dig med Svindsot og med Feber og med hidsig Sygdom og med Betændelse og med Sværd og med Brand og Rust i Kornet, og de skulle forfølge dig, indtil du omkommer. ²³ Og din Himmel, som er over dit Hoved, skal være som Kobber, og Jorden, som er under dig, som Jern.

²³ Og din Himmel, som er over dit Hoved, skal være som Kobber, og Jorden, som er under dig, som Jern. ²⁴ HERREN skal gøre dit Lands Regn til Sand og Støv; af Himmelen skal det falde ned over dig, indtil du bliver ødelagt.

²⁴ HERREN skal gøre dit Lands Regn til Sand og Støv; af Himmelen skal det falde ned over dig, indtil du bliver ødelagt. ²⁵ HERREN skal lade dig slaas for dine Fjenders Ansigt; ad een Vej skal du drage ud imod ham, og ad syv Veje skal du fly for hans Ansigt; og du skal være i Ustadighed iblandt alle Riger paa Jorden. ²⁶ Og din døde Krop skal blive alle Fugle under Himmelen og Dyr paa Jorden til Føde, og der skal ingen være, som skræmmer dem. ²⁷ HERREN skal slaa dig med ægyptiske Bylder og med Hævelser og med Skurv og med Udslet, for hvilke du ikke skal kunne læges. ²⁸ HERREN skal slaa dig med Vanvid og med Blindhed og med Sindsforvirring. ²⁹ Og du skal føle dig for om Middagen, ligesom den blinde føler sig for i Mørket, og du skal ingen Lykke have paa dine Veje, og du skal lide idel Vold og vorde til Rov alle Dage, og ingen skal frelse dig. ³⁰ Du trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Hus, men du skal ikke bo derudi; du skal plante en Vingaard, men du skal ikke nyde Frugten af den. ³¹ Din Okse skal slagtes for dine Øjne, og du skal ikke æde deraf; dit Asen skal røves for dit Ansigt og ikke komme tilbage til dig; dit smaa Kvæg skal gives dine Fjender, og du skal ingen have, som frelser dig. ³² Dine Sønner og dine Døtre skulle gives til et andet Folk, og dine Øjne skulle se derpaa og hentæres over dem hver Dag; men der skal intet være i din Haands Magt. ³³ Dit Lands Frugt og alt, hvad du har arbejdet for, skal et Folk fortære, som du ikke kender, og du skal lide idel Vold og blive knust alle Dage. ³⁴ Og du skal blive rasende over det Syn, som dine Øjne skulle se. ³⁵ HERREN skal slaa dig med onde Bylder paa Knæerne og paa Laarene, saa at du ikke skal kunne læges fra din Fodsaale og til din Hovedisse. ³⁶ HERREN skal føre dig og din Konge, som du skal sætte over dig, til et Folk, som hverken du, ej heller dine Fædre have kendt, og der skal du tjene andre Guder, Træ og Sten. ³⁷ Og du skal blive til en Skræk, til et Ordsprog og til Spot iblandt alle de Folk, til hvilke HERREN skal føre dig hen. ³⁸ Du skal udføre megen Sæd paa Marken, men du skal samle lidet ind; thi Græshoppen skal opæde den. ³⁹ Du skal plante og dyrke Vingaarde, men ikke drikke Vinen og ikke indsamle; thi Ormen skal fortære den. ⁴⁰ Du skal have, Olietræer inden alle dine Landemærker, men ikke salve dig med Olien; thi dit Olietræ skal oprykkes. ⁴¹ Du skal avle Sønner og Døtre, men de skulle ikke blive hos dig; thi de skulle gaa i Fangenskab. ⁴² Alle dine Træer og, dit Lands Frugt skal Græshoppen eje. ⁴³ Den fremmede, som er midt iblandt dig, skal stige højere og højere op over dig; men du skal stige dybere og dybere ned. ⁴⁴ Han skal laane dig, og du skal ikke laane ham; han skal være Hoved og du skal være Hale. ⁴⁵ Saa skulle alle disse Forbandelser komme over dig og forfølge dig og ramme dig, indtil du bliver ødelagt, fordi du ikke hørte HERREN din Guds Røst, saa at du holdt hans Bud og hans Skikke, som han havde budet dig. ⁴⁶ Og de skulle være til et Tegn og til et Vidunder paa dig og paa din Sæd evindeligen, ⁴⁷ efterdi du ikke tjente HERREN din Gud i Glæde og med Hjertens Lyst, fordi du havde alting i Overflod.

⁴⁷ efterdi du ikke tjente HERREN din Gud i Glæde og med Hjertens Lyst, fordi du havde alting i Overflod. ⁴⁸ Og du skal tjene dine Fjender, som HERREN skal udsende imod dig, i Hunger og i Tørst, i Nøgenhed og i alle Haande Mangel; og han skal lægge et Jernaag paa din Hals, indtil han ødelægger dig. ⁴⁹ HERREN skal føre et Folk op over dig langt fra, fra Jordens Ende, som Ørnen i Flugt, et Folk, hvis Tungemaal du ikke forstaar, ⁵⁰ et ublu Folk, som ikke skal agte den gamles Person og ej være den unge naadig. ⁵¹ Og det skal fortære dit Kvægs Frugt og dit Lands Frugt, indtil du bliver ødelagt, og det skal ikke efterlade dig Korn, ny Vin eller Olie, dine Øksnes Affødning eller dit smaa Kvægs Yngel, indtil det faar dig tilintetgjort. ⁵² Og det skal ængste dig inden alle dine Porte, indtil dine høje og befæstede Mure falde ned, som du forlader dig paa i hele dit Land; ja det skal ængste dig inden alle dine Porte i dit ganske Land, som HERREN din Gud har givet dig. ⁵³ Og du skal æde dit Livs Frugt, Kødet af dine Sønner og af dine Døtre, som HERREN din Gud har givet dig, i Belejring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig. ⁵⁴ Den Mand, som var blødagtig hos dig og saare kræsen, han skal ikke unde sin Broder eller Hustruen i sin Arm eller sine øvrige Sønner, som han har tilbage, ⁵⁵ at give en af dem af sine Sønners Kød, hvilket han æder, fordi intet er levnet ham i den Belejring og Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden dine Porte. ⁵⁶ Hun, som har været saa blødagtig og kræsen hos dig, at hun ikke har forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden for Kræsenhed og Blødagtighed, skal ikke unde sin Mand i sin Arm eller sin Søn eller sin Datter ⁵⁷ end ikke sit Efterbyrd, som er gaaet fra hende, eller sine Børn, som hun skal føde; thi hun skal æde dem i Skjul af Mangel paa alt, i Belejring og i Trang, hvormed din Fjende skal trænge dig inden dine Porte. ⁵⁸ Dersom du ikke tager Vare paa at gøre efter alle denne Lovs Ord, som ere skrevne i denne Bog, saa at du frygter dette herlige og forfærdelige Navn, HERREN din Gud: ⁵⁹ Da skal HERREN vidunderligen sende Plager paa dig og Plager paa din Sæd, store og vedvarende Plager, og onde og vedvarende Sygdomme. ⁶⁰ Og han skal gentage alle de ægyptiske Sygdomme over dig, hvilke du gruer for, og de skulle hænge ved dig. ⁶¹ Ja, al Sygdom og al Plage, som ikke er skreven i denne Lovs Bog, den skal HERREN lade komme over dig, indtil du ødelægges. ⁶² Og I skulle blive tilovers som en liden Hob, i det Sted, at I vare som Stjernerne paa Himmelen i Mangfoldighed, fordi du ikke hørte paa HERREN din Guds Røst. ⁶³ Og det skal ske, at ligesom HERREN glædede sig over eder, ved at gøre vel imod eder og at formere eder, saaledes skal HERREN glæde sig over eder, ved at fordærve eder og ødelægge eder; og I skulle udryddes af Landet, som du kommer hen til for at eje det. ⁶⁴ Og HERREN skal adsprede dig iblandt alle Folk fra den ene Ende af Jorden til den anden Ende af Jorden; og der skal du tjene andre Guder, som hverken du eller dine Fædre kendte, Træ og Sten. ⁶⁵ Og du skal ingen Rolighed have iblandt disse Folk, og din Fodsaale skal ingen Hvile have; og HERREN skal give dig der et bævende Hjerte og hentærede Øjne og en bedrøvet Sjæl. ⁶⁶ Og dit Liv skal hænge i et Haar for dig, og du skal ræddes Dag og Nat og ikke være sikker paa dit Liv. ⁶⁷ Om Morgenen skal du sige: Gid det var Aften! og om Aftenen skal du sige: Gid det var Morgen! for dit Hjertes Rædsel, som du skal ræddes med, og for det Syn, dine Øjne skulle se. ⁶⁸ Og HERREN skal føre dig tilbage til Ægypten igen paa Skibe ad den Vej, om hvilken jeg sagde dig: Du skal ikke ydermere se den; og der skulle I sælge eder selv til dine Fjender som Trælle og som Trælkvinder, og der skal ingen være, som vil købe.

¹⁰ I staa i Dag alle sammen for HERREN eders Guds Ansigt, eders Øverster, eders Stammer, eders Ældste og eders Fogeder, hver Mand i Israel,

¹⁸ for at der ikke skal være iblandt eder Mand eller Kvinde eller Slægt eller Stamme om vender sit Hjerte i Dag fra HERREN vor Gud til at gaa bort og tjene disse Hedningers Guder; at der ikke skal være en Rod iblandt eder, som bærer Gift og Malurt; ¹⁹ og det skal ske, naar han hører denne Forbandelses Ord, han da velsigner sig i sit Hjerte og siger: Det skal gaa mig vel, endskønt jeg vandrer i mit Hjertets Stivhed, for at det vædede maa rives bort med det tørstige. ²⁰ HERREN vil ikke forlade ham det; thi HERRENS Vrede og hans Nidkærhed skal da ryge imod denne Mand, saa al den Forbandelse, som er skreven i denne Bog, skal ligge paa ham, og HERREN skal udslette hans Navn under Himmelen, ²¹ og HERREN skal fraskille ham til det onde fra alle Israels Stammer, efter al den Pagts Forbandelser, som er skreven i denne Lovbog. ²² Og den følgende Slægt skal sige, ja eders Børn, som skulle opstaa efter eder, og den fremmede, som skal komme fra et langt bortliggende Land, naar de se dette Lands. Plager og de Sygdomme, med hvilke HERREN har hjemsøgt det, ²³ Svovl og Salt, Brand over hele Landet, saa at det ikke kan besaas, ej heller give Grøde, og ingen Urt kan opvokse derudi, ligesom Sodoma og Gomorra, Adma og Zeboim bleve omkastede, hvilke HERREN omkastede i sin Vrede og i sin Hastighed; ²⁴ ja, da skulle alle Folk sige: Hvorfor har HERREN gjort saaledes imod dette Land? hvad er dette for en stor brændende Vrede? ²⁵ Da skal man sige: Fordi de have forladt HERRENS, deres Fædres Guds, Pagt, som han gjorde med dem, der han udførte dem af Ægyptens Land; ²⁶ og de gik bort og tjente andre Guder og tilbade dem, de Guder, som de ikke kendte, og som han ikke havde tildelt dem: ²⁷ Derfor er HERRENS Vrede optændt imod dette, Land, saa at han har ført al den Forbandelse over det, som er skrevet i denne Bog, ²⁸ og HERREN har oprykket dem af deres Land i Vrede og i Hastighed og i stor Fortørnelse og bortkastet dem til et andet Land, som det ses paa denne Dag;

¹ Og det skal ske, naar alle disse Ting komme over dig, Velsignelsen og Forbandelsen, sóm jeg har lagt for dit Ansigt, og du tager det igen til Hjerte iblandt alle Hedningerne, der, hvorhen HERREN din Gud har fordrevet dig;

¹⁵ Se, jeg har lagt dig for i Dag Livet og det gode og Døden og det onde. ¹⁶ Thi jeg byder dig i Dag at elske HERREN din Gud, at vandre i hans Veje og at holde hans Bud og hans Skikke og hans Befalinger, at du maa leve og formeres, og HERREN din Gud maa velsigne dig i det Land, som du kommer hen til for at eje det. ¹⁷ Men dersom dit Hjerte vender sig bort, og du ikke hører, men lader dig forføre, saa at du tilbeder andre Guder og tjener dem:

¹⁷ Men dersom dit Hjerte vender sig bort, og du ikke hører, men lader dig forføre, saa at du tilbeder andre Guder og tjener dem:

¹⁷ Men dersom dit Hjerte vender sig bort, og du ikke hører, men lader dig forføre, saa at du tilbeder andre Guder og tjener dem: ¹⁸ Da forkynder jeg eder i Dag, at I skulle omkomme; I skulle ikke forlænge eders Dage i Landet, til hvilket du drager over Jordanen for at komme derhen til at eje det.

¹⁸ Da forkynder jeg eder i Dag, at I skulle omkomme; I skulle ikke forlænge eders Dage i Landet, til hvilket du drager over Jordanen for at komme derhen til at eje det. ¹⁹ Jeg tager i Dag Himmelen og Jorden til Vidne mod eder, at jeg har forelagt dig Livet og Døden, Velsignelsen og Forbandelsen, at du maa udvælge Livet, paa det du maa leve, du og din Sæd, ²⁰ at du maa elske HERREN din Gud og høre paa hans Røst og hænge ved ham; thi han er dit Liv og dine Dages Længde; at du maa blive i Landet, som HERREN tilsvor dine Fædre, Araham, Isak og Jakob, at give dem.

²⁰ at du maa elske HERREN din Gud og høre paa hans Røst og hænge ved ham; thi han er dit Liv og dine Dages Længde; at du maa blive i Landet, som HERREN tilsvor dine Fædre, Araham, Isak og Jakob, at give dem.

⁶ Værer frimodige og værer stærke, frygter ikke og forfærdes ikke for deres Ansigt; thi HERREN din Gud, han er den, som vandrer med dig, han slipper dig ikke og forlader dig ikke. ⁷ Og Mose kaldte Josva og sagde til ham for hele Israels Øjne: Vær frimodig og vær stærk, thi du skal indgaa med dette Folk i det Land, som HERREN tilsvor deres Fædre at give dem; og du skal dele det til Arv imellem dem.

²³ Og han bød Josva, Nuns Søn, og sagde: Vær frimodig og vær stærk; thi du skal føre Israels Børn ind i det Land, som jeg har tilsvoret dem; og jeg vil være med dig.

⁴⁶ sagde han til dem: Lægger alle de Ord paa eders Hjerte, som jeg vidner for eder i Dag, hvilke I skulle byde eders Børn at tage Vare paa, saa at de gøre efter alle denne Lovs Ord.

³ Hvert Sted, som eders Fodsaal skal træde paa, det har jeg givet eder, som jeg sagde til Mose; ⁴ fra Ørken og dette Libanon og indtil den store Flod, den Flod Frat, alt Hethiternes Land, og indtil det store Hav imod Solens Nedgang, det skal være eders Landemærke. ⁵ Ingen Mand skal bestaa for dit Ansigt alle dine Livs Dage; ligesom jeg var med Mose, vil jeg være med dig, jeg vil ikke slippe og ikke forlade dig. ⁶ Vær frimodig og vær stærk; thi du skal dele Landet til Arv iblandt dette Folk, hvilket jeg tilsvor deres Fædre at ville give dem. ⁷ Vær kun saare frimodig og stærk, saa du tager Vare paa at gøre efter al den Lov, som Mose, min Tjener, bød dig; vig ikke fra den til højre eller venstre Side, at du kan handle klogelig paa al den Vej, som du skal vandre paa.

¹¹ Gaar midt igennem Lejren og byder Folket. og siger: Bereder eder Tæring; thi inden Dage skulIe I gaa over denne Jordan for at komme til at eje Landet, som HERREN eders Gud giver eder at eje.

⁹ og hun sagde til Mændene: Jeg ved, at HERREN har givet eder Landet, og at Forfærdelse for eder er falden paa os, og at Landets Indbyggere ere mistrøstige for eders Ansigt.

¹³ Og det skal ske, naar Præsterne, som bære HERRENS, al Jordens Herres, Ark, med Fodsaalerne staa stille i Jordanens Vande, da skal Jordanens Vande afskæres, nemlig de Vande, som komme ned ovenfra; og de skulle staa som een Dynge. ¹⁴ Og det skete, der Folket drog ud af deres Telte for at gaa over Jordanen, da bare Præsterne Pagtens Ark for Folkets Ansigt. ¹⁵ Og der de, som bare Arken, kom til Jordanen, og Præsterne, som bare Arken, vædede deres Fødder yderst i Vandet, (men Jordanen var fuld over alle sine Bredder hele Høsten igennem): ¹⁶ Da stod det Vand stille, som kom ned ovenfra, det rejste sig til een Dynge saare langt borte ved den Stad Adam, som ligger op til Zarthans Side, men det, som løb ned til Havet ved den slette Mark, nemlig Salthavet, det blev aldeles afskaaret; saa gik Folket over imod Jeriko. ¹⁷ Og Præsterne, som bare HERRENS Pagts Ark, stode fast paa det tørre, midt i Jordanen; og al Israel gik over paa det tørre, indtil det ganske Folk var gaaet helt over Jordanen.

¹⁹ Og Folket steg op af Jordanen paa den niende Dag i den første Maaned, og de lejrede sig i Gilgal, paa Østgrænsen af Jerikos Landemærke.

¹ Og det skete, der alle Amoriternes Konger, som boede paa hin Side Jordanen imod Vesten, og alle Kananiternes Konger, som boede ved Havet, hørte, at HERREN havde udtørret Jordanens Vande for Israels Børns Ansigt, indtil de kom over, da blev deres Hjerte mistrøstigt, og der var ikke ydermere Mod i dem for Israels Børns Ansigt.

⁹ Og HERREN sagde til Josva: I Dag har jeg afvæltet Ægyptens Skændsel fra eder; og man kaldte samme Steds Navn Gilgal indtil denne Dag.

³⁰ Da byggede Josva HERREN, Israels Gud, et Alter paa Ebals Bjerg, ³¹ ligesom Mose, HERRENS Tjener, bød Israels Børn efter det, som er skrevet i Mose Lovbog: Et Alter af hele Stene, over hvilket der ikke er ført noget Jern; og de ofrede derpaa Brændofre for HERREN, og de slagtede Takofre. ³² Og han skrev paa Stenene en Afskrift af Mose Lov, som han havde skrevet for Israels Børns Ansigt. ³³ Og al Israel og dets Ældste og Fogeder og Dommere stode paa begge Sider af Arken tværs over for Præsterne, Leviterne, som bare HERRENS Pagts Ark, saa vel den fremmede som den indfødte, Halvdelen deraf hen imod Garizims Bjerg, og Halvdelen deraf hen imod Ebals Bjerg, saaledes som Mose, HERRENS Tjener, fra først af havde budet at velsigne Israels Folk. ³⁴ Og derefter oplæste han alle Lovens Ord, Velsignelsen og Forbandelsen, efter alt det, som er skrevet i Lovbogen. ³⁵ Der var ikke et Ord af alt det, som Mose havde budet, hvilket Josva ej lod oplæse for al Israels Forsamling, endog for Kvinderne og smaa Børn og den fremmede, som vandrede midt iblandt dem.

⁹ Da svor Mose paa den samme Dag og sagde: Det Land, som din Fod traadte paa, skal blive dig og dine Børn til Arv evindeligen, fordi du fuldkommeligen efterfulgte HERREN min Gud.

¹³ Da skulle I visseligen vide, at HERREN eders Gud skal ikke ydermere fordrive disse Folk fra eders Ansigt; men de skulle blive eder til en Fælde og til en Snare og til en Svøbe paa eders Sider og til Brodde i eders Øjne, indtil I omkomme af dette gode Land, som HERREN eders Gud har givet eder. ¹⁴ Og se, jeg gaar i Dag al Jordens Gang; og I skulle vide i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl, at ikke eet Ord er faldet af alle de gode Ord, som HERREN eders Gud har talet over eder, at de jo alle ere opfyldte for eder, der faldt ikke et Ord af dem. ¹⁵ Og det skal ske, at ligesom alle de gode Ord ere opfyldte over eder, som HERREN eders Gud har talet til eder, saaledes skal HERREN lade alle de onde Ord opfyldes over eder, indtil han udrydder eder af dette gode Land, som HERREN eders Gud gav eder. ¹⁶ Naar I overtræde HERRENS, eders Guds Pagt, som han bød eder, og gaa og tjene andre Guder og tilbede dem, da skal HERRENS Vrede optændes imod eder, og I skulle snart omkomme af det gode Land, som han har givet eder.

¹ Da stod Jeruh-Baal, det er Gideon, tidlig op, og alt Folket, som var med ham, og de lejrede sig ved Kilden Harod; og Midians Lejr var Norden for ham bag Højen More, i Dalen.

²¹ Og Salomo var en Herre over alle Rigerne fra Floden til Filisternes Land og indtil Ægyptens Landemærke; de bragte ham Skænk og tjente Salomo alle hans Livsdage.

²⁴ Thi han herskede i alt det, som laa paa denne Side af Floden, fra Thipsa og indtil Gaza, over alle Konger paa denne Side af Floden; og han havde Fred trindt omkring paa alle sine Sider.

³⁵ Naar Himmelen bliver tillukt, og der vorder ikke Regn, fordi de have syndet imod dig, og de bede paa dette Sted og bekende dit Navn og omvende sig fra deres Synder, fordi du ydmyger dem:

³ Og HERREN sagde til ham: Jeg har hørt din Bøn og din ydmyge Begæring, som du ydmygeligt har bedet med for mit Ansigt, jeg har helliget dette Hus, som du har bygget, at jeg vil sætte mit Navn der indtil evig Tid, og mine Øjne og mit Hjerte skulle være der alle Dage.

¹ Og Thisbiteren Elias, en af dem, som boede i Gilead, sagde til Akab: Saa vist som HERREN, Israels Gud, lever, for hvis Ansigt jeg staar, skal der hverken komme Dug eller Regn i disse Aar, uden efter mit Ord.

⁵ og Akab havde sagt til Obadias: Drag igennem Landet til alle Vandkilder og til alle Bække, maaske vi kunne finde Græs og beholde Hestene og Mulerne i Live, at ikke Kvæget omkommer for os.

²⁶ Naar Himmelen bliver tillukket, og der ikke vor der Regn fordi de have syndet imod dig, og de da bede paa dette Sted og be kende dit Navn og omvende sig fra deres Synd, fordi du ydmyger dem:

¹³ Se, naar jeg tillukker Himmelen, at der ikke vorder Regn; og se, naar jeg byder Græshopper at æde Landet, eller naar jeg lader Pest komme iblandt mit Folk,

²⁶ Og han herskede over alle Kongerne, fra Floden og indtil Filisternes Land og indtil Ægyptens Landemærke.

⁵ Og over Jødernes Ældste var deres Guds Øje, og man forhindrede dem ikke, indtil der kom Befaling fra Darius, og man da sendte dem Brev tilbage derom.

¹⁰ ham, som giver Regn paa Jorden og lader Vand komme paa Markerne; ¹¹ for at sætte de ringe højt op, og at de sørgende ophøjes ved Frelse;

²⁷ og mit Hjerte har ladet sig forlokke i Løndom, saa at min Mund kyssede min Haand:

¹¹ Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky. ¹² Og den vender sig i Kredse, alt som han styrer den til dens Gerning, til alt, hvad han byder den, hen over Jordens Kreds: ¹³ Enten til Revselse eller til hans Lands Bedste eller til Velgerning lader han den ramme.

¹¹ De ere kosteligere end Guld, ja, end meget fint Guld, og sødere end Honning og Honningkage.

¹⁸ Se, HERRENS Øje er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,

¹¹ De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søbe HERREN, skulle ikke have Mangel paa noget godt. ¹² Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder HERRENS Frygt. ¹³ Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som Ønsker sig Dage for at se godt? ¹⁴ Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig. ¹⁵ Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!

¹⁵ Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den! ¹⁶ HERRENS Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab. ¹⁷ HERRENS Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden. ¹⁸ Hine raabte, og HERREN hørte, og han friede dem af alle deres Angster. ¹⁹ HERREN er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjelte, og han vil flelse dem, som have en søndelknust Aand. ²⁰ Mange Genvordigheder vederfares den retfærdige; men HERREN skal udfri ham af dem alle sammen, ²¹ Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt. ²² Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.

⁹ Og de, som bo ved det yderste, frygte for dine Tegn; du fylder Morgenens og Aftenens Frembrud med Jubel. ¹⁰ Du har besøgt Jorden og givet den Overflod, du gør den meget rig; Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dem Korn, thi dertil gør du Jorden skikket. ¹¹ Du vander dens Furer, du nedtrykker det pløjede; du gør den blød med Regn, du velsigner dens Grøde. ¹² Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme. ¹³ Græsgangene i Ørken dryppe, og Højene ere omgjordede med Fryd. Engene ere klædte med Faarehjorde, og Dalene ere skjulte med Korn; de juble, ja de synge.

⁵ De skulle frygte dig, saa længe Solen er til, og saa længe Maanen lyser, fra Slægt til Slægter.

²⁰ Din Vej var i Havet og dine Stier i de store Vande, og dine Fodspor bleve ikke kendte. Du førte dit Folk som Hjorden ved Mose og Arons Haand.

⁵ Saadan oprettede et Vidnesbyrd i Jakob og satte en Lov i Israel, i hv ilken han bød vore Fædre at kundgøre dem for deres Børn, ⁶ paa det den Slægt, som kom herefter, de Børn, som skulde fødes, kunde vide det, at de kunde staa op og fortælle det for deres Børn,

¹² For deres Fædre havde han gjort Undere i Ægyptens Land, paa Zoans Mark. ¹³ Han adskilte Havet og lod dem gaa igennem og optaarnede Vandet som en Dynge. ¹⁴ Og han ledede dem om Dagen ved Skyen og den ganske Nat ved Ildens Lys. ¹⁵ Han kløvede Klipper i Ørken og gav dem at drikke som af store Dyb. ¹⁶ Og han lod Bække strømme frem af Klippen og lod Vand rinde ned som Floder. ¹⁷ Men de bleve endnu ved med at synde imod ham, med at være genstridige imod den Højeste i Ørken. ¹⁸ Og de fristede Gud i deres Hjerte, saa at de begærede Mad for deres Lyst. ¹⁹ Og de talte imod Gud; de sagde: Mon Gud kan berede et Bord i Ørken? ²⁰ Se, han har slaget Klippen, saa at der flød Vand, og Bækkene løb over; mon han og kan give Brød; mon han kan skaffe Kød for sit Folk? ²¹ Derfor, da HERREN hørte det, blev han fortørnet; og en Ild optændtes imod Jakob, og en Vrede opkom imod Israel, ²² fordi de ikke troede paa Gud og ikke forlode sig paa hans Frelse. ²³ Og han bød Skyerne heroventil og oplod Himlenes Døre. ²⁴ Og han lod Man regne paa dem til at æde og gav dem Himmelkorn. ²⁵ Hver aad de Stærkes Brød; han sendte dem Mad til Mættelse. ²⁶ Han lod Østenvejr fare frem under Himmelen og førte Søndenvejr frem ved sin Styrke. ²⁷ Og han lod Kød regne ned over dem som Støv og flyvende Fugle som Havets Sand. ²⁸ Og han lod dem falde midt i sin Lejr, trindt omkring sine Boliger. ²⁹ Og de aade og bleve saare mætte; han tilførte dem det, som de havde faaet Lyst til. ³⁰ De havde ikke styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund: ³¹ Da opsteg Guds Vrede imod dem, og han ihjelslog noble iblandt de kraftigste af dem; og han nedslog de unge Mænd i Israel. ³² Med alt det syndede de endnu og troede ikke paa hans underfulde Gerninger. ³³ Derfor lod han deres Dage svinde hen i Forfængelighed og deres Aar i Forskrækkelse. ³⁴ Naar han slog dem ihjel, da søgte de ham, og de vendte om og søgte Gud aarle. ³⁵ Og de kom i Hu, at Gud var deres Klippe, og Gud, den Højeste, deres Genløser. ³⁶ Men de talte slesk for ham med deres Mund og løj for ham med deres Tunger. ³⁷ Men deres Hjerte var ikke fast med ham, og de bleve ikke bestandige i hans Pagt. ³⁸ Dog, han er barmhjertig, han soner Misgerning og fordærver ikke; han vendte sin Vrede mangfoldige Gange bort fra dem og lod ej sin Harme helt bryde frem. ³⁹ Og han kom i Hu, at de vare Kød, at Aandepust, som farer hen og ej kommer tilbage. ⁴⁰ Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder. ⁴¹ Og de fristede Gud paany og mestrede den Hellige i Israel. ⁴² De kom ikke hans Haand i Hu paa den Dag, da han udløste dem af Nød; ⁴³ da han satte sine Tegn i Ægypten og sine Undere paa Zoans Mark; ⁴⁴ da han forandrede deres Floder til Blod og deres Strømme, saa at de ikke kunde drikke af dem; ⁴⁵ og han sendte alle Haande Utøj paa dem, som aad dem, og Frøer, som voldte dem Fordærvelse; ⁴⁶ og han gav Kornormen deres Grøde og Græshoppen deres Arbejde; ⁴⁷ han slog deres Vintræer med Hagelen og deres Morbærtræer med Isstykker; ⁴⁸ og han overantvordede deres Dyr til Hagelen og deres Kvæg til Lynene; ⁴⁹ han sendte sin grumme Vrede paa dem, Harme og Fortørnelse og Angest, en Sending af Ulykkesbud; ⁵⁰ bo han banede Vej for sin Vrede, han sparede ikke deres Sjæl fra Døden, og han overantvordede deres Liv til Pesten; ⁵¹ og han slog alle førstefødte i Ægypten, Kraftens Førstegrøde i Kams Telte ⁵² men sit Folk lod han drage ud som Faareflokken og førte dem i Ørken som Hjorden; ⁵³ og han ledede dem tryggelig, at de ikke frygtede; men Havet skjulte deres Fjender. ⁵⁴ Og han førte dem til sin Helligheds Landemærke, til dette Bjerg, som hans højre Haand havde forhvervet; ⁵⁵ og han uddrev Hedningerne for deres Ansigt og lod disses Land tilfalde dem som Arvedel; og han lod Israels Stammer bo i deres Telte. ⁵⁶ Men de fristede Gud, den Højeste, og vare genstridige imod ham og agtede ikke paa hans Vidnesbyrd. ⁵⁷ Og de vendte sig bort og bleve troløse som deres Fædre, de sloge tilbage som en falsk Bue. ⁵⁸ Og de opirrede ham ved deres Høje og gjorde ham nidkær ved deres udskaarne Billeder. ⁵⁹ Der Gud det hørte, da blev han fortørnet, og han foragtede Israel saare. ⁶⁰ Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene. ⁶¹ Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand. ⁶² Og han overantvordede sit Folk til Sværd og fortørnedes paa sin Arv. ⁶³ Ild fortærede deres unge Mandskab, og deres Jomfruer fik ingen Brudesang. ⁶⁴ Deres Præster faldt for Sværdet, og deres Enker begræd dem ikke. ⁶⁵ Da opvaagnede Herren som en sovende, som en Helt, der jubler af Vin. ⁶⁶ Og han slog sine Fjender tilbage, han gjorde dem en evig Skam. ⁶⁷ Og han forkastede Josefs Telt og udvalgte ikke Efraims Stamme; ⁶⁸ men han udvalgte Judas Stamme, Zions Bjerg, som han elskede. ⁶⁹ Og han byggede sin Helligdom lig Højderne, lig Jorden, hvilke han har grundfæstet evindelig. ⁷⁰ Og han udvalgte David, sin Tjener, og tog ham fra Faarestierne; ⁷¹ fra Faarene, som gave Die, lod han ham komme at vogte Jakob sit Folk og Israel sin Arv. ⁷² Og han vogtede dem efter sit hjertes Oprigtighed og ledede dem med forstandig Haand.

²⁸ Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden. ²⁹ Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal, holdes ham trolig.

¹⁰ Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene. ¹¹ De give alle Markens Dyr at drikke, Vildæsler slukke deres Tørst. ¹² Øver dem bo Himmelens Fugle ud fra Grenene lade de deres Røst høre. ¹³ Han vander Bjergene fra sine høje Sale; Jorden mættes af dine Gerningers Frugt. ¹⁴ Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.

²⁷ Du kundgjorde hans Tegns Ord iblandt dem og hans Undere i Kams Land. ²⁸ Han sendte Mørke og lod det blive mørkt, og du vare ikke genstridige imod hans Ord. ²⁹ Han vendte deres Vande om til Blod og dr æbte deres Fisk. ³⁰ Deres Land vrimlede af Frøer lige indtil i deres Kongers Kamre. ³¹ Han talte, saa kom der Utøj, Lus, over hele deres Landemærke. ³² Han lod deres Regnbyger blive til Hagel, til Ildslue i deres Land. ³³ Og han slog deres Vinstokke og deres Figentræer og sønderbrød Træerne inden deres Landemærke. ³⁴ Han talte, saa kom der Græshopper og Høskrækker, og der var ikke Tal paa dem. ³⁵ Og de aade alle Urter i deres Land, og de aade Frugten paa deres Mark. ³⁶ Han slog og alt førstefødt i deres Land, Førstegrøden af al deres Kraft. ³⁷ Men hine førte han ud med Sølv og Guld, og der var ingen skrøbelig iblandt deres Stammer. ³⁸ Ægypten blev glad, der de droge ud; thi Frygt for dem var falden paa det. ³⁹ Han udbredte en Sky til Skjul og, en Ild til at lyse om Natten.

³⁹ Han udbredte en Sky til Skjul og, en Ild til at lyse om Natten. ⁴⁰ De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød.

⁴⁰ De bade, saa lod han Vagtler komme og mættede dem med Himmelbrød. ⁴¹ Han oplod en Klippe, de tørre Steder som en Flod.

⁴¹ Han oplod en Klippe, de tørre Steder som en Flod. ⁴² Thi han kom sit hellige Ord i Hu og sin Tjener Abraham. ⁴³ Og han førte sit Folk ud med Glæde, sine udvalgte med Frydeskrig. ⁴⁴ Og han gav dem Hedningernes Lande; og de arvede, hvad Folkene havde haft Møje for, ⁴⁵ paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!

⁴⁵ paa det de skulde holde hans Skikke og bevare hans Love. Halleluja!

² Hvo kan udsige HERRENS vældige Gerninger, forkynde al hans Pris?

¹¹ Vandene skjulte deres Modstandere, der blev ikke een tilovers af dem. ¹² Da troede de paa hans Ord, de sang hans Pris. ¹³ Dog glemte de hans Gerninger snart, de biede ikke paa hans Raad. ¹⁴ Men de fik stor Begærlighed i Ørken og fristede Gud i det øde Land. ¹⁵ Da gav han dem det, de begærede, men lod deres Liv tæres hen. ¹⁶ Og de bare Avind imod Mose i Lejren, imod Aron, HERRENS hellige. ¹⁷ Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob.

¹⁷ Jorden oplod sig og opslugte Dathan, og den skjulte Abirams Hob. ¹⁸ Og Ild flammede op iblandt deres Hob en Bue fortærede de ugudelige. ¹⁹ De dannede en Kalv ved Horeb og tilbade et støbt Billede. ²⁰ Og de ombyttede deres Herlighed med Billedet af en Okse, som æder Urter. ²¹ De glemte Gud; deres Frelser, som havde gjort store Ting i Ægypten, ²² underfulde Gerninger i Kams Land, forfærdelige rring ved det røde Hav. ²³ Og han sagde, at han vilde ødelægge dem; dersom Mose, hans udvalgte, ikke havde stillet sig i Gabet for hans Ansigt, at afvende hans Vrede fra at ødelægge dem? ²⁴ De foragtede ogsaa det yndige Land, de troede ikke hans Ord. ²⁵ Men de knurrede i deres Telte, de hørte ikke paa HERRENS Røst. ²⁶ Og han svor dem med opraki Iand, at han vilde lade dem falde i Ørken, ²⁷ og at han vilde lade deres Afkom falde iblandt Hedningerne og bortstrø dem i Landene ²⁸ Og de bandt sig til Baal-Peor og aade af Ofrene til de døde Afguder ²⁹ Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage brød løs paa dem. ³⁰ Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen hørte op. ³¹ Og det blev regnet ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt evindelig. ³² De fortørnede ham ogsaa ved Meribas Vand, og det gik Mose ilde for deres Skyld. ³³ Thi de vare genstridige imod hans Aand, og halalte ubetænksomt med sine Læber. ³⁴ De ødelagde ikke Folkene, om hvilke HERREN Havde sagt det til ³⁵ Men de blandede sig med hedningerne og lærte deres Gerninger. ³⁶ Og de tjente deres afguder, og disse bleve dem til en Snare. ³⁷ Og de ofrede deres Sønner og deres Døtre til Magterne. ³⁸ Og de udøste uskyldig Blod, deres Sønners og deres Døtres Blod, som de ofrede til Kanaans Afguder, og Landet vanhelligedes af Blodet. ³⁹ Og de besmittede sig ved deres Gerninger, og de bolede ved deres Idrætter. ⁴⁰ Da optændtes HERRENS Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv. ⁴¹ Og Han gav dem i Hedningernes Haand, og deres Avindsmænd herskede over dem. ⁴² Og deres Fjender trængte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand. ⁴³ Han friede dem mange Gange; men de satte sig op imod ham i deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgerningers Skyld. ⁴⁴ Dog saa han til dem, da do vare i Angest, idet han hørte deres Raab. ⁴⁵ Og Han kom sin Pagt i Hu, dem til Bedste, at det angrede ham efter hans store Miskundhed. ⁴⁶ Og han lod den fande Barmhjertighed hos alle dem, som havde bortført dem. ⁴⁷ Frels os, HERRE, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn; rose os af din Pris! ⁴⁸ Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!

¹ Jeg elsker HERREN; thi han hører min Røst, mine ydmyge Begæringer.

¹² Hvorledes skal jeg betale HERREN alle hans Velgerninger imod mig? ¹³ Frelsens Kalk vil jeg tage og paakalde HERRENS Navn. ¹⁴ Jeg vil betale HERREN mine Løfter, og det for alt hans Folks Øjne. ¹⁵ Kostbar i HERRENS Øjne er hans helliges Død. ¹⁶ Ak, HERRE! thi jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenestekvindes Søn, du har løst mine Baand.

⁴ Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.

⁶ da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud?

¹¹ Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa dem jeg ikke skulde synde imod dig.

⁹ han sendte Tegn og underlige Ting i din Midte, Ægypten paa Farao og paa alle hans Tjenere;

³ Den Dag, jeg kaldte, da bønhørte du mig; du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke.

⁴ En Slægt skal berømme for den anden dine Gerninger, og de skulle forkynde din Vælde. ⁵ Jeg vil betænke din Majestæts herlige Ære og dine underfulde Gerninger. ⁶ Og der skal tales om dine forfærdelige, Gerningers Vælde, og jeg vil fortælle om din Magt.

¹² for at kundgøre for Menneskens Børn hans Vælde og hans Riges herlige Ære.

² Lover ham for hans vældige. Gerninger, lover ham efter hans store Magt!

¹ Min Søn! Dersom du vil tage imod mine Ord, og gemme mine Bud hos dig,

¹ Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud. ² Thi et langt Liv og mange Aar at leve i og Fred skulle de bringe dig rigeligt.

¹⁶ I dens højre Haand er langt Liv, i dens venstre er Rigdom og Ære.

¹ Hører, I Sønner! en Faders Undervisning over at for at faa Forstand; ² thi jeg har givet eder en god Lærdom; for lader ikke min Lov! ³ Thi jeg var min Faders Søn, min Moders ømme og eneste Barn. ⁴ Og han lærte mig og sagde til mig: Lad dit Hjerte holde fast ved dit Ord, bevar mine Bud, saa skal du leve. ⁵ Køb Visdom, køb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Ord. ⁶ Forlad den ikke saa skal den bevare dig, elsk den, saa skal den bevogte dig. ⁷ Visdommens Begyndelse er: Køb Visdom, og for al din Ejendom køb Forstand! ⁸ Ophøj den, saa skal den ophøje dig, naar du tager den i Favn, saa skal den ære dig. ⁹ Den skal sætte en yndig Krans paa dit Hoved, den skal give dig en dejlig Krone. ¹⁰ Hør, min Søn! og tag imod mine Ord, saa skulle dine Leveaar blive mange.

¹⁰ Hør, min Søn! og tag imod mine Ord, saa skulle dine Leveaar blive mange. ¹¹ Jeg underviser dig om Visdoms Vej, jeg leder dig paa jævne Stier. ¹² Naar du gaar, skal din Gang ikke blive trang, og naar du løber, skal du ikke støde dig. ¹³ Hold fast ved Undervisning, lad den ikke fare, bevar den; thi den er dit Liv. ¹⁴ Kom ikke paa de ugudeliges Sti, og gak ikke frem paa de ondes Vej. ¹⁵ Lad den ligge, gak ikke frem paa den, vig fra den og gak forbi! ¹⁶ Thi de sove ikke, naar de ikke have gjort ilde; og deres Søvn flyr fra dem, naar de ikke have bragt nogen til Fald. ¹⁷ Thi de æde Ugudeligheds Brød og drikke Uretfærdigheds Vin. ¹⁸ Og de retfærdiges Sti er som et skinnende Lys, der bliver klarere og klarere indtil Middag. ¹⁹ De ugudeliges Vej er som Mørket, de vide ikke, hvorpaa de skulle støde sig. ²⁰ Min Søn! giv Agt paa mine Ord, bøj dit Øre til min Tale. ²¹ Lad dem ikke vige fra dine Øjne, ²² bevar for hver den, som finder dem, og Lægedom for hans hele Legeme. ²³ Bevar dit Hjerte fremfor alt det, der forvares; thi fra det udgaar Livet. ²⁴ Hold dig fri for Munds Vanartighed, og lad Læbers Forvendthed være langt fra dig! ²⁵ Lad dine Øjne se ligefrem, og lad dine Øjenlaage være ret frem for dig! ²⁶ Overvej vel din Fods Sti, og alle dine Veje skulle faa Fasthed. ²⁷ Bøj ikke af til højre eller venstre, vend din Fod fra det onde!

²⁰ Min Søn! bevar din Faders Bud, og forlad ikke din Moders Lov. ²¹ Knyt dem til dit Hjerte for stedse, bind dem om din Hals! ²² Naar du vandrer, skal den lede dig, naar du lægger dig, skal den bevare dig, og naar du opvaagner, skal den tale til dig. ²³ Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys og Undervisningens Revselse er Vej til Livet;

² Hold mine Bud, saa skal du leve, og min Lov som din Øjesten. ³ Bind dem om dine Fingre, skriv dem paa dit Hjertes Tavle!

¹¹ Thi ved mig skulle dine Dage blive mange, og flere Leveaar skulle vor de dig tillagte:

²⁷ HERRENS Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.

¹⁹ Paa det at din Tillid skal være til HERREN, har jeg kundgjort det i Dag for dig, ja, for dig.

¹⁹ Dersom I ere villige og ulydige, skulle I æde Landets Gode. ²⁰ Men dersom I vægre eder og ere genstridige, skulle I for tæres af Sværd thi HERRENS Mund har; talt det.

¹⁰ Siger om de retfærdige, at det skal gaa dem vel; thi de skulle æde deres Idrætters Frugt. ¹¹ Ve den ugudelige! det skal gaa ham ilde; thi det, hans Hænder have gjort, skal gengældes ham.

¹ Ve de druknes stolte Krone i Efraim og deres dejlige Prydelses falmede Blomst, som staar oven over den fede Dal, der hvor de rave af Vin!

¹⁹ Den, som lever, ja den, som lever, han takker dig som jeg i Dag; en Fader underviser sine Børn om dinTrofasthed.

³¹ Men de, som forvente HERREN, skulle forny deres Kraft, de skulle opfare med Vingel som Ørnene, de skulle løbe og ikke vansmægte, gaa frem og ikke blive trætte.

²⁰ Han sætter sin Hu til Aske, hans Hjerte er bedraget, og det har ført ham vild; og han ledder ikke sin Sjæl og siger ikke: Er det ikke Bedrageri, som jeg holder i min højre Haand?

²⁰ Derfra skal ikke ydermere komme noget Barn, som lever faa Dage, eller nogen gammel, som ikke naar sine Dages Tal; thi Drengen skal dø hundrede Aar gammel, og Synderen, som er hundrede Aar gammel, skal kaldes forbandet.

⁷ Og jeg førte eder ind udi et frugtbart Land, at I skulde æde dets Frugt vg dets Gode; men der I kom derind, da besmittede I mit Land og gjorde min Arv til en Vederstyggelighed.

¹ HERRENS Ord, som kom til Jeremias i Anledning af Tørke. ² Juda sørger, og dens Porte vansmægte; sørgeklædte sidde de paa Jorden, og Jerusalems Klagemaal opstiger: ³ Og Stormændene iblandt dem sende Smaafolkene iblandt dem efter Vand; de komme til Brøndene, de, finde ikke Vand, de komme tilbage med deres Kar tomme; de staa beskæmmede og skamlne Sted sig og tilhylle deres Hoveder ⁴ for Markens Skyld, som er forfærdet, fordi der ikke har været Regn paa Jorden; Agerdyrkerne ere beskæmmede, de tilhylle deres Hoveder. ⁵ Thi ogsaa Hinden paa Marken føder og maa forlade sine Kalve, fordi der ikke er Græs.

⁵ Thi ogsaa Hinden paa Marken føder og maa forlade sine Kalve, fordi der ikke er Græs. ⁶ Og Vildæsler staa paa de nøgne Høje de snappe efter Luft som Drager; deres Øjne forsmægte, fordi der ingen Urter er.

²² Mon der iblandt Hednintiernes Afguder er dem, som kunne lade det regne? eller kunne Himlene selv give Regndraaber mon ikke du er HERREN vor Gud, at vi kunne haabe paa dig; thi du har gjort alle disse Ting.

⁶ Og jeg vil fæste mit Øje paa dem til det gode og føre dem tilbage til dette Land; og jeg vil opbygge og ikke nedbryde dem, og jeg vil plante og ikke oprykke dem.

²⁰ Du, som har gjort Tegn og underlige Ting i Ægyptens Land, indtil denne Dag, baade iblandt Israel og iblandt andre Mennesker, og har indlagt dig et Navn, som det er paa denne Dag; ²¹ og du udførte dit Folk Israel af Ægyptens Land, ved Tegn og ved underlige, Ting og ved en stærk Haand og ved en udrakt Arm og ved stor Forfærdelse;

⁶ Paa den Dag opløftede jeg min Haand for dem for at udføre dem af Ægyptens Land til et Land, som jeg havde udset for dem, hvilket flyder med Mælk og Honning, det er det dejligste af alle Landene.

²⁶ Og jeg vil gøre dem og de Steder, som ere trindt omkring min Høj, til en Velsignelse; og jeg vil lade Regnen falde i rette Tid, det skal være Velsignelses Regnstrømme.

¹⁹ og han sagde: Frygt ikke, du højlig elskede Mand! Fred være med dig, vær frimodig, ja, vær frimodig! og der han talte med mig, følte jeg mig styrket og sagde: Min Herre tale! thi du har styrket mig.

¹⁸ Hvor sukker dog Kvæget! Øksnenes Hjorde ere forvildede, thi de have ingen Græsgang, ogsaa Faarehjordene maa bøde.

¹⁹ Og HERREN svarede og sagde til sit Folk: Se, jeg sender eder Kornet og Mosten og Olien, og I skulle mættes dermed; og jeg vil ikke ydermere gøre eder til Spot iblandt Hedningerne.

²² Frygter ikke, I Dyr paa Marken! thi Græsgangene i Ørken grønnes; thi Træet bærer sin Frugt, Figentræerne og Vintræerne give deres Kraft.

²² Frygter ikke, I Dyr paa Marken! thi Græsgangene i Ørken grønnes; thi Træet bærer sin Frugt, Figentræerne og Vintræerne give deres Kraft. ²³ Og I, Zions Børn! fryder og glæder eder i HERREN eders Gud; thi han giver eder Læreren til Retfærdighed og nedsender saa til eder for det første tidlig Regn og sildig Regn.

⁷ Og jeg har ogsaa tilbageholdt Regnen for eder, da der endnu var tre Møder til Høsten, og jeg lod regne over een Stad, men over en anden lod jeg ikke regne: En Ager fik Regn, og en anden Ager, som det ikke regnede paa, blev tsr.

⁶ I udsaa meget og høste lidet ind I æde og blive ikke mætte, I drikke og blive ikke læskede, I klæde eder og blive ikke varme, og den, som faar Løn, faar sin Løn i en hullet Pung.

⁹ I vente meget, og se det bliver til lidet, og naar I have ført det hjem, da blæser jeg det bort. Hvorfor? siger den HERRE Zebaoth. For mit Hus's Skyld, som er Øde, medens I have travlt, hver med sit eget Hus. ¹⁰ Derfor lukke Himlene sig til over eder, saa at de ikke give Dug, og Jorden har tilbageholdt sin Grøde. ¹¹ Thi jeg kaldte Tørke over Jorden og over Bjergene og over Kornet og over Mosten og over Olien og over det, som Jorden frembringer, og over Folket og over Kvæget og over alt, hvad der udføres med Hænder.

⁷ Saa siger den HERRE Zebaoth: Dersom du vandrer i mine Veje, og dersom du tager Vare paa, hvad jeg har givet dig at varetage, da skal du baade dømme mit Hus og tage Vare paa mine Forgaarde; og jeg vil give dig Gang iblandt disse, som staa her.

¹⁸ Og dersom Ægypternes Slægt ikke drager op og ikke kommer, da skal den ej heller blive dem til Del; der skal komme den Plage, med hvilken HERREN slaar de Hedningefolk, som ikke drage op for at højtideligholde Løvsalernes Fest.

¹⁰ Fører al Tienden til Forraadshuset at der kan være Spise i mit Hus, og prøver mig dog derved, siger den HERRE Zebaoth, om jeg ikke vil aabne eder Himmelens Sluser og udgyde Velsignelse over eder i Overmaal. ¹¹ Og jeg vil for eders Skyld true Æderen, at den ikke skal fordærve eder Jordens Frugt; og Vintræet paa Marker skal ikke slaa eder fejl, siger den HERRE Zebaoth.

³ Salige ere de Fattige i Aanden, thi Himmeriges Rige er deres. ⁴ Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales. ⁵ Salige ere de Sagtmodige, thi de skulle arve Jorden. ⁶ Salige ere de som hungre og tørste efter Retfærdighed, thi de skulle mætte. ⁷ Salige ere de Barmhjertige, thi dem skal vederfares Barmhjertighed. ⁸ Salige ere de Rene af Hjertet, thi de skulle see Gud. ⁹ Salige ere de Fredsommelige, thi de skulle kaldes Guds Børn. ¹⁰ Salige ere de, som lide Forfølgelse for Retfordigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres. ¹¹ Salige ere I, naar man bespotter og forfølger Eder og taler allehaande Ondt imod Eder for min Skyld og lyver det. ¹² Glæder og fryder Eder, thi Eders Løn skal være megen i Himlene; thi saa have de forfulgt Propheterne, som vare for Eder.

²¹ Ikke enhver, som siger til mig: Herre, Herre! skal indgaae i Himmeriges Rige, men den, som gjør min Faders Villie, som er i Himlene. ²² Mange skulle sige til mig paa hiin Dag: Herre, Herre! have vi ikke propheteret ved dit Navn? og havde vi ikke uddrevet Djævle ved dit Navn? og have vi ikke gjort mange kraftige Gjerninger ved dit Navn? ²³ Og da vil jeg bekjende for dem: jeg kjendte Eder aldrig; viger bort fra mig, I, som beflitte Eder paa uret! ²⁴ Derfor, hver den, som Hører disse mine Ord og gjør efter dem, den vil jeg ligne ved en forstandig Mand, som byggede sit Huus paa en Klippe. ²⁵ Og en Skylregn nedfaldt, og vandløbene kom, og Veirene blæste og faldt an paa samme Huus, og det faldt ikke; thi det var grundfæstet paa en klippe. ²⁶ Og hver, som hører disse mine Ord og gjør ikke efter dem, skal lignes ved en daarlig mand, som byggede sit Huus paa Sand. ²⁷ Og en Skylregn nedfaldt, og Vandløbene kom, og Veirene blæste og stødte an paa samme Huus, og det faldt, og dets Fald var stort.

³⁷ Men Jesus sagde til ham: du skal elske Herren din Gud i dit ganske Hjerte, og i din ganske Sjæl, og i dit ganske Sind.

⁵ Men de gjøre alle deres Gjerninger for at ansees af Menneskene; thi de gjøre deres Tankeremme brede, og Sømmene paa deres Klæder store.

³¹ Men naar Menneskenes Søn kommer i sin Herlighed, og alle hellige Engle med ham, da skal han sidde paa sin herligheds Trone. ³² Og alle Folkeslag skulle forsamles for ham, oghan skal skille dem fra hverandre, ligesom en Hyrde skiller Faarene fra Bukkene. ³³ Og han skal stille Faarene ved sin høire Side, men Bukkene ved den venstre. ³⁴ Da skal Kongen sige til dem ved hans høire Side: kommer hid, min Faders Velsignede! arver det Rige, som Eder er beredt, fra Verdens Grundvold blev lagt. ³⁵ Thi jeg var hungrig, og I gave mig at æde; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig til Eder; ³⁶ jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel,, og I kom til mig. ³⁷ Da skulle de Retfærdige svare ham og sige: Herre! naar saae vi dig hungrig, og gave dig Mad? eller tørstig, og gave dig at drikke? ³⁸ Naar have vi seet dig fremmed, og taget dig til os? eller nøgen, og have klædt dig? ³⁹ Naar have vi seet dig syg eller i Fængsel, og ere komne til dig? ⁴⁰ Og Kongen skal svare: sandelig siger jeg Eder: hvad I have gjort mod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort mod mig. ⁴¹ Da skal han sige til dem ved den venstre Side: gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.

⁴¹ Da skal han sige til dem ved den venstre Side: gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. ⁴² Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at æde; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke; ⁴³ jeg var fremmed, og I toge mig ikke til Eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg, og i Fængsel, og I besøgte mig ikke. ⁴⁴ Da skulle de ogsaa svare ham og sige: Herre! naar have vi seet dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel, og have ikke tjent dig? ⁴⁵ Da skal han svare dem og sige; sandelig siger jeg Eder: hvad I ikke have gjort mod een af disse Mindste, have I heller ikke gjort mod mig. ⁴⁶ Og de skulle gaae hen, disse til den evige Pine, men de Retfærdige til det evige Liv.

²⁰ og lærer dem at holde alt det, jeg har befalet Eder. Og see, jeg er med Eder alle Dage indtil Verdens Ende. Amen

⁶ Men de vare begge retfærdige for Gud og vandrede ustraffelige i alle Herrens Bud og Anordninger

⁷⁴ at vi, friede fra vore Fjenders Haand, skulde tjene ham uden Frygt, ⁷⁵ i Hellighed og Retfærdighed for ham, alle vort Livs Dage.

²⁸ Men han sagde: ja, salige ere de, som høre Guds Ord, og bevare det.

⁸ Men han sagde: seer til, I ikke blive forførte; thi Mange skulle komme under mit Navn og sige, at det er mig, og at Tiden er kommen nær. Gaaer derfor ikke efter dem.

³⁴ Men vogter Eder, at Eders Hjerter ikke nogen Tid besværes med Fraadseri og Drukkenskab og med Sorrig for Næring, og denne Dag skal komme pludselig over Eder.

³⁶ Derfor vaager og beder til enhver Tid, at I kunne agtes værdige til at undflyde alle disse Ting, som skee skulle og til at bestaae for Menneskens Søn.

¹⁷ Dersom I vide dette, ere I salige, om I gjøre det.

²¹ Hvo som har mine Befalinger og holder dem, han er den, som mig elsker; men hvo mig elsker, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og aabenbare mig for ham. ²² Judas (ikke Ischariotes) siger til ham: Herre! hvor kommer det, at du vil aabenbare dig for os, og ikke for Verden? ²³ Jesus svarede og sagde til ham: om Nogen elsker mig, skal han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vil skulle komme til ham og tage Bolig hos ham.

¹⁴ I ere mine Venner, dersom I gjøre, hvad jeg befaler Eder.

²³ Denne, der han kom derhen og saae Guds Naade, glædede sig og formanede Alle, at de med Hjertets Fortsæt skulde blive ved Herren.

²² Men efterat have bekommet den Hjælp, som er fra Gud, staaer jeg indtil denne Dag og vidner baade for Smaa og Store og siger intet Andet end det, baade Propheterne havde sagt at skulle skee, og Moses:

⁷ dem, som ved Bestandighed i god Gjerning søge Ære og Hæder og Uforkrænkelighed, et evigt Liv; ⁸ men dem, som ere gjenstridige, og ikke lyde Sandhed, men adlyde Uretfærdighed, skal vorde Ugunst og Vrede. ⁹ Trængsel og Angest skal være over hvert Menneskes Sjæl, som gjør det Onde, baade en Jødes først og en Grækers;

² Thi jeg er nidkjær over Eder med Guds Nidkjærhed; jeg har trolovet Eder med en Mand, at jeg kunde fremstille Christus en reen Jomfru. ³ Men jeg frygter, at ligesom Slangen bedrog Eva med sin Trædskhed, saaledes skal Eders Sind fordærves fra det oprigtige Sindelag mod Christus.

⁹ men han sagde til mig: min Naade er dig nok; thi min Kraft fuldkommes i Skrøbelighed. Derfor vil jeg helst rose mig af mine Skrøbeligheder, at Christi Kraft kan boe i mig. ¹⁰ Derfor er jeg vel tilfreds i Skrøbeligheder, i Forhaanelser, i Nød, i Forfølgelser, i Angester for Christi Skyld; thi naar jeg er skrøbelig, da er jeg mægtig.

¹⁰ Thi saa Mange, som holde sig til Lovens Gjerninger, ere under Forbandelse; thi der er skrevet: forbandet hver den, som ikke bliver ved i alle de Ting som ere skrevne i Lovens Bog, at han gjør dem.

¹³ Christus har frikjøbt os fra Lovens Forbandelse, der han blev en Forbandelse for os; (thi der er skrevet: forbandet er hver den, som hænger paa et Træ;) ¹⁴ paa det Abrahams Velsignelse maatte komme over Hedningerne i Christus Jesus, saa at vikunde faae Aandens Forjættelse formedelst Troen.

¹⁶ at han vil give Eder efter sin Herligheds Rigdom mægtigen at bekræftes ved hans Aand i det indvortes Menneske;

¹⁰ Iøvrigt, mine Brødre, vorder stærke i Herren og i hans Vældes Kraft!

¹³ Jeg formaaer Alt i Christus, som gjør mig stærk.

¹¹ styrkede med al Styrke efter hans Herligheds Kraft til al Taalmodighed og Langmodighed med Glæde;

¹⁶ Lader Christi ord boe rigeligen iblandt Eder i al Viisdom, saa I lære og paamindre hverandre med Psalmer og Lovsange og aandelige Viser, idet I synge yndeligen i Eders Hjerte for Herren.

¹ Iøvrigt, Brødre! bede og formane vi Eder i den Herre Jesus, at ligesom I have lært af os, hvorledes det bør Eder at omgaaes og tækkes Gud, I derudi maatte ydermere tiltage. ² I vide jo, hvordanne Bud vi gave Eder formedelst den Herre Jesus.

⁸ Iøvrigt er Retfærdigheds Krone henlagt til mig, hvilken Herren, den retfærdige Dommer, skal give mig paa hiin Dag, og ikke alene mig, men ogsaa alle dem, som have elsket hans herlige Aabenbarelse.

¹ Derfor bør det os des mere at holde fast ved det, vi have hørt, at vi ikke skulle bortrives.

¹² Seer til, Brødre! at der ikke nogensinde i nogen af Eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, saa at han affalder fra den levende Gud.

¹ Lader os derfor, da Forjættelsen at indgaae til hans Hvile endnu staaer os aaben, vogte os, at ikke Nogen af Eder skulle synes at blive tilbage.

⁷ Thi Jorden, som drikker den ofte derpaa faldne Regn og bærer Væxter, tjenlige for dem, som den dyrke, faaer Velsignelse af Gud;

²⁹ Formedelst Tro gik de igjennem det røde Hav som igjennem tørt Land; men da Ægypterne forsøgte det, druknede de.

¹⁵ og seer til, at ikke Nogen forsømmer Guds Naades Tid, at ikke nogen bitter Rod skyder op og gjør Forvirring, saa at mange ved den smittes;

²⁵ Men den, som skuer ind i Frihedens fuldkomne Lov og bliver ved dermed, denne er ikke bleven en glemsom Tilhører, men Gjerningens Gjører, denne skal vorde salig i sin Gjerning. ²⁶ Dersom Nogen iblandt Eder synes, at han er en Gudsdyrker, men holder ikke sin Tunge i Tømme og bedrager sit eget Hjerte, hans Gudsdyrkelse er forfængelig.

⁷ Derfor værer taalmodige, Brødre! indtil Herrens Tilkommelse. See, Bonden forventer Jordens dyrebare Frugt, han bier taalmodig efter den, indtil den faaer tidlig Regn og sildig Regn.

¹² Derfor vil jeg ikke forsømme altid at paaminde Eder om dette, hvorvel I vide det og ere styrkede i den Sandhed, som er tilstede hos os.

¹ Dette er nu, I elskelige! det andet Brev, som jeg skriver Eder, hvori jeg ved Paamindelse vækker Eders oprigtige Sind, ² at I skulle komme de Ord ihu, som forud ere sagte af de hellige Propheter, og vores Bud, vi, som ere Herrens og Frelserens Apostler.

² Derpaa kjende vi, at vi elske Guds Børn, naar vi elske Gud og holde hans Bud. ³ Thi dette er Kjærlighed til Gud, at vi holde hans Bud; og hans Bud ere ikke svære.

²¹ Mine Børn, vogter Eder for Afguder! Amen.

⁹ Og den store Drage blev nedstyrtet, den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satanas, som forfører den ganske Verden, blev nedstyrtet paa Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.

¹⁴ Og det forfører dem, som boe paa Jorden, for de Tegns Skyld, hvilke ere givne det at gjøre for Dyrets Aasyn, sigende til dem, som boe paa Jorden, at de skulle gjøre et Billede for det Dyr, som fik Saar af Sværdet, og dog levede.

⁴ Og jeg saae Throner, og de satte sig paa dem, og Dom blev dem given; og jeg saae deres Sjæle, som vare halshugne for Jesu Vidnesbyrds og for Guds Ords Skyld, og dem, som ikke havde tilbedet Dyret, ei heller dets Billede og ikke havde taget Mærket i deres Pande og paa deres Haand; og de bleve levende og regjerede med Christus i tusinde Aar.

⁶ Salig og hellig er den, som har Deel i den første Opstandelse; over disse har den anden Død ikke Magt, men de skulle være Guds og Christi Præster og skulle regjere med ham tusinde Aar.

¹⁴ Salige ere de, som gjøre hans Befalinger, paa det de maa faae Adgang til Livsens Træ og indgaae igjennem Portene i Staden.