Ecclesiastes 7:17 Cross References - Danish

¹⁷ Vær ikke alt for uretfærdig, og vær ikke en Daare; hvorfor skulde du dø i Utide?

⁷ Men Er, Judas førstefødte, var ond for HERRENS Øjne, og HERREN slog ham ihjel. ⁸ Da sagde Juda til Onan: Gak ind til din Broders Hustru, og tag hende til Ægte i din Broders Sted, og opvæk din Broder Sæd! ⁹ Og Onan forstod, at Sæden ikke skulde høre ham til; og det skete, naar han gik ind til sin Broders Hustru, da fordærvede han den paa Jorden, for ikke at give sin Broder Sæd. ¹⁰ Og det var ondt for HERRENS Øjne, hvad han gjorde, og han slog ogsaa han ihjel.

³⁸ Og det skete ved ti Dage derefter, da slog HERREN Nabal, og han døde.

³² Før hans; Dag kommer, skal det opfyldes, og hans Gren skal ikke grønnes. ³³ Som Vintræet skal han afryste sine sure Druer og som Olietræet kaste sit Blomster.

¹⁶ de, som reves bort, førend det var deres Tid, hvis Grundvold opløstes i en Strøm;

²³ Kast din Sag paa HERREN, og han skal forsørge mig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes. Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.

²⁷ HERRENS Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.

³³ Hvor godt ved du dog at vælge din Vej for at søge Kærlighed, derfor har du ogsaa lært dine Veje at kende det onde. ³⁴ Tilmed findes paa dine Flige de arme uskyldige Sjæles Blod; du har ikke grebet dem, der de brøde ind, men det var for alle disse Tings Skyld.

¹⁷ Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! ser du dette? er det Judas Hus for lidet at gøre de Vederstyggeligheder, som de gøre her, at de endog fylde Landet med Vold og komme atter for at opirre mig? og se, de holde Vinkvisten op for deres Næse.

²⁰ Og du tog dine Sønner og dine Døtre, som du fødte mig, og ofrede dem disse til at fortæres; var det dig for lidet med din Bolen?

⁵ Men der Ananias hørte disse Ord, faldt han om og opgav Aanden. Og der kom en stor Frygt over Alle, som det hørte.

¹⁰ Men hun faldt strax om for hans Fødder og opgav Aanden; men de unge Karle kom ind og fandt hende død og bare hende ud og begrove hende hos hendes Mand.

²³ Men strax slog Herrens Engel ham, fordi han ikke gav Gud Æren; og han blev fortæret af Orme og opgav Aanden.

²¹ Derfor aflægger al Skidenhed og al Levning af Ondskab, og med Sagtmodighed annammer Ordet, som er indplantet i Eder, og som er mægtigt til at gjøre Eders Sjæle salige.