Genesis 1 Cross References - Danish

1 I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden. 2 Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke oven over Afgrunden, og Guds Aand svævede oven over Vandene. 3 Og Gud sagde: Der vorde Lys; og der blev Lys. 4 Og Gud saa, at Lyset var Godt, og Gud gjorde Skilsmisse imellem Lyset og Mørket. 5 Og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat; og der blev Aften, og der blev Morgen, første Dag. 6 Og Gud sagde: Der vorde en udstrakt Befæstning midt i Vandene, og den skal skille imellem Vand og Vand. 7 Og Gud gjorde den udstrakte Befæstning og gjorde Skilsmisse imellem Vandet, som var nedentil i den udstrakte Befæstning, og imellem Vandet, som var oventil i den udstrakte Befæstning; og det skete saa. 8 Gud kaldte den udstrakte Befæstning Himmel; og der blev Aften, og der blev morgen, anden Dag. 9 Og Gud sagde: Vandene under Himlene samle sig til eet Sted, at det tørre ses; og det skete saa. 10 Og Gud kaldte det tørre Jord, og Vandenes Samling kaldte han Hav; og Gud saa, at det var godt. 11 Og Gud sagde: Jorden lade fremvokse Græs, Urter, som give Sæd, frugtbare Træer, som bære Frugt efter sit Slags og have sin Sæd i sig paa Jorden; og det skete saa. 12 Og Jorden frembragte Græs, Urter, som gave Sæd efter sit Slags, og Træer, som bare Frugt og havde sin Sæd i sig efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt. 13 Og der blev Aften, og der blev Morgen, tredje Dag. 14 Og Gud sagde: Der vorde Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning, at gøre Skilsmisse imellem Dagen og imellem Natten; og de skulle være til Tegn og til bestemte Tider og til Dage og Aar. 15 Og de skulle være til Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning til at lyse over Jorden og det skete saa. 16 Og Gud gjorde de to store Lys, det store Lys at regere Dagen og det lille Lys at regere Natten og Stjernerne. 17 Og Gud satte dem paa Himmelens udstrakte Befæstning til at lyse over Jorden 18 og til at regere om Dagen og om Natten og til at skille imellem Lyset og imellem Mørket; og Gud saa, at det var godt. 19 Og der blev Aften, og der blev Morgen, fjerde Dag. 20 Og Gud sagde: Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle skulle flyve over Jorden imod Himmelens udstrakte Befæstning. 21 Og Gud skabte de store Havdyr og alle Haande levende Væsener, som krybe, hvilke vrimle i Havet, efter sit Slags og alle Haande Fugle med Vinger efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt. 22 Og Gud velsignede dem og sagde: Vorder frugtbare og mangfoldige, og fylder Vandene i Havet, og Fuglene vorde mangfoldige paa Jorden. 23 Og der blev Aften, og der blev Morgen, femte Dag. 24 Og Gud sagde: Jorden frembringe levende Dyr efter sit Slags, Fæ og Kryb og vilde Dyr paa Jorden efter sit Slags; og det skete saa. 25 Og Gud gjorde vilde Dyr paa Jorden efter sit Slags og Fæ efter sit Slags og alle Haande Kryb paa Jorden efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt. 26 Og Gud sagde: Lader os gøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regere over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over Fæet og over al Jorden og over alt Kryb, som kryber paa Jorden. 27 Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Kvinde skabte han dem. 28 Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden, og gører eder den, underdanig, og regerer over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over hvert Dyr, som kryber paa Jorden. 29 Og Gud sagde: Se, jeg har givet eder alle Urter, som give Sæd, som ere over al Jorden, og alle Haande Træer, i hvilke er Træers Frugt, som have Sæd; de skulle være eder til Føde. 30 Og alle Dyr paa Jorden og alle Fugle under Himmelen og alt Kryb paa Jorden, i hvilke er en levende Sjæl, har jeg givet alle Haande grønne Urter til at æde; og det skete saa. 31 Og Gud saa alt det, han havde gjort, og se, det var meget godt; og der blev Aften, og der blev Morgen, den sjette Dag.

Genesis 1:4

4 Og Gud saa, at Lyset var Godt, og Gud gjorde Skilsmisse imellem Lyset og Mørket. 5 Og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat; og der blev Aften, og der blev Morgen, første Dag.

Genesis 1:7

7 Og Gud gjorde den udstrakte Befæstning og gjorde Skilsmisse imellem Vandet, som var nedentil i den udstrakte Befæstning, og imellem Vandet, som var oventil i den udstrakte Befæstning; og det skete saa. 8 Gud kaldte den udstrakte Befæstning Himmel; og der blev Aften, og der blev morgen, anden Dag. 9 Og Gud sagde: Vandene under Himlene samle sig til eet Sted, at det tørre ses; og det skete saa. 10 Og Gud kaldte det tørre Jord, og Vandenes Samling kaldte han Hav; og Gud saa, at det var godt. 11 Og Gud sagde: Jorden lade fremvokse Græs, Urter, som give Sæd, frugtbare Træer, som bære Frugt efter sit Slags og have sin Sæd i sig paa Jorden; og det skete saa. 12 Og Jorden frembragte Græs, Urter, som gave Sæd efter sit Slags, og Træer, som bare Frugt og havde sin Sæd i sig efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt. 13 Og der blev Aften, og der blev Morgen, tredje Dag. 14 Og Gud sagde: Der vorde Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning, at gøre Skilsmisse imellem Dagen og imellem Natten; og de skulle være til Tegn og til bestemte Tider og til Dage og Aar. 15 Og de skulle være til Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning til at lyse over Jorden og det skete saa.

Genesis 1:18

18 og til at regere om Dagen og om Natten og til at skille imellem Lyset og imellem Mørket; og Gud saa, at det var godt. 19 Og der blev Aften, og der blev Morgen, fjerde Dag. 20 Og Gud sagde: Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle skulle flyve over Jorden imod Himmelens udstrakte Befæstning.

Genesis 1:22

22 Og Gud velsignede dem og sagde: Vorder frugtbare og mangfoldige, og fylder Vandene i Havet, og Fuglene vorde mangfoldige paa Jorden. 23 Og der blev Aften, og der blev Morgen, femte Dag. 24 Og Gud sagde: Jorden frembringe levende Dyr efter sit Slags, Fæ og Kryb og vilde Dyr paa Jorden efter sit Slags; og det skete saa. 25 Og Gud gjorde vilde Dyr paa Jorden efter sit Slags og Fæ efter sit Slags og alle Haande Kryb paa Jorden efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt.

Genesis 1:28

28 Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden, og gører eder den, underdanig, og regerer over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over hvert Dyr, som kryber paa Jorden. 29 Og Gud sagde: Se, jeg har givet eder alle Urter, som give Sæd, som ere over al Jorden, og alle Haande Træer, i hvilke er Træers Frugt, som have Sæd; de skulle være eder til Føde. 30 Og alle Dyr paa Jorden og alle Fugle under Himmelen og alt Kryb paa Jorden, i hvilke er en levende Sjæl, har jeg givet alle Haande grønne Urter til at æde; og det skete saa. 31 Og Gud saa alt det, han havde gjort, og se, det var meget godt; og der blev Aften, og der blev Morgen, den sjette Dag.

Genesis 2:2

2 Og Gud havde fuldkommet paa den syvende Dag sin Gerning, som han havde gjort, og hvilede paa den syvende Dag fra al sin Gerning, som han havde gjort.

Genesis 2:5

5 Og alle Haande Buske paa Marken vare endnu ikke paa Jorden, og alle Haande Urter paa Marken vare endnu ikke fremspirede; thi Gud HERREN havde ikke ladet regne paa Jorden, og der var intet Menneske til at dyrke Jorden.

Genesis 2:9

9 Og Gud HERREN lod opvokse alle Haande Træer af Jorden, som vare lystelige at se til og gode til at æde af, og Livsens Træ midt i Haven og Kundskabens Træ paa godt og ondt.

Genesis 2:16

16 Og Gud HERREN bød Mennesket og sagde: Du maa frit æde af alle Træer i Haven;

Genesis 2:18

18 Og Gud HERREN sagde: Det er ikke godt, at Mennesket er ene, jeg vil gøre ham Medhjælp, som skal være hos ha. 19 Og Gud HERREN havde gjort af Jorden alle vilde Dyr paa Marken og alle Himmelens Fugle og ledte dem til Mennesket for at se, hvad han vilde kalde hvert; og alt det, som Adam kaldte hver levende Sjæl, det var dens Navn.

Genesis 2:19-20

19 Og Gud HERREN havde gjort af Jorden alle vilde Dyr paa Marken og alle Himmelens Fugle og ledte dem til Mennesket for at se, hvad han vilde kalde hvert; og alt det, som Adam kaldte hver levende Sjæl, det var dens Navn. 20 Saa gav Adam alt Kvæget og Himmelens Fugle og alle vilde Dyr paa Marken Navne; men for Menneske fandt han ingen Medhjælp, som kun de være hos ham. 21 Da lod Gud HERREN falde en dyb Søvn paa Adam og han sov; og han tog et af han Ribben og lukkede med Kød i Stedet derfor. 22 Og Gud HERREN byggede af det Ribben, som han havde taget af Mennesket, en Mandinde og ledte hende til Adam. 23 Da sagde Adam: Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød; denne skal kaldes Mandinde, thi denne er tagen af Manden. 24 Derfor skal Manden forlade sin Fader og sin Moder og blive fast hos sin Hustru, og de skulle være til eet Kød. 25 Og de vare begge nøgne, Adam og hans Hustru, og de bluedes ikke.

Genesis 3:22

22 Og Gud HERREN sagde: Se, Adam er bleven som en af os til at kende godt og ondt; men nu, paa det han ikke skal udrække sin Haand og tage ogsaa af Livsens Træ og æde og leve evindeligen:

Genesis 5:1

1 Denne er Menneskens Slægters Bog. Paa den Dag Gud skabte Mennesket, gjorde han det i Guds Lignelse:

Genesis 5:1-2

1 Denne er Menneskens Slægters Bog. Paa den Dag Gud skabte Mennesket, gjorde han det i Guds Lignelse: 2 Han skabte dem Mand og Kvinde og velsignede dem og kaldte deres Navn Menneske, paa den Dag de bleve skabte.

Genesis 5:2-2

2 Han skabte dem Mand og Kvinde og velsignede dem og kaldte deres Navn Menneske, paa den Dag de bleve skabte.

Genesis 6:20

20 Af Fuglene efter deres Slags og af Kvæget efter deres Slags, af alle Haande Kryb paa Jorden efter deres Slags; et Par af hvert skal gaa ind til dig, at de maa leve.

Genesis 7:11-12

11 I det Aar, der Noa var seks Hundrede Aar gammel, i den anden Maaned, paa den syttende Dag i Maaneden, paa den Dag opbrast alle Kilder i den store Afgrund og Himmelens Sluser oplodes. 12 Og Regn paa Jorden fyrretyre Dage og fyrretyve Nætter.

Genesis 7:14

14 de og alle Haande vilde Dyr efter deres Slags og alle Haande Kvæg efter deres Slags og alle Haande Kryb, som krybe paa Jorden, efter deres Slags, og alle Haande Fugle efter deres Slags, alt det, som kan flyve, alt det, som har Vinger.

Genesis 8:17

17 Udfør med dig alle Dyr, som ere hos dig af alt Kød, af Fugle og af Kvæg og af alle Kryb, som krybe paa Jorden, og de skulle vrimle paa Jorden og vorde frugtbare og mangfoldige paa Jorden.

Genesis 8:19

19 Alle vilde Dyr og alle Kryb og alle Fugle, alt hvad der kryber paa Jorden, efter deres Slags, de gik ud ad Arken.

Genesis 8:22

22 Saa længe Jorden staar, skal Sæd og Høst og Frost og Hede og Sommer og Vinter og Dag og Nat ikke aflade.

Genesis 9:1

1 Og Gud velsignede Noa og hans Sønner og sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden! 2 Og Frygt for eder og Rædsel for eder skal være over alle vilde Dyr paa Jorden og over alle Fugle under Himmelen, over alt det, som kryber paa Jorden, og over alle Fiske i Havet, de skulle være givne i eders Hænder. 3 Alt det, som vrimler, som lever, skal være eder til Spise, ligesom grønne Urter har jeg givet eder alt dette.

Genesis 9:3

3 Alt det, som vrimler, som lever, skal være eder til Spise, ligesom grønne Urter har jeg givet eder alt dette. 4 Dog Kød med Sjælen, med Blodet i, maa I ikke æde.

Genesis 9:6

6 Hvo som udøser Menneskenes Blod, ved Mennesket skal hans Blod udøses; thi i Guds Billede gjorde han Mennesket. 7 Og vorder frugtbare og mangfoldige, vrimler paa Jorden og vorder mangfoldige derpaa.

Genesis 9:13

13 Jeg har sat min Bue i Skyen, og den skal være til en Pagtes Tegn imellem mig og imellem Jorden.

Genesis 11:7

7 Velan, lader os fare ned og blande deres Tungemaal der, at den ene ikke forstaar den andens Tungemaal.

Genesis 17:16

16 Og jeg vil velsigne hende, og af hende vil jeg ogsaa give dig en Søn; og jeg vil velsigne hende, og hun skal vorde til Folkefærd, Folks Konger skulle vorde af hende.

Genesis 17:20

20 Og om Ismael har jeg hørt dig; se, jeg har velsignet ham og vil gøre ham frugtbar og gøre ham saare meget mangfoldig, han skal avle tolv Fyrster, og jeg vil gøre ham til et stort Folk.

Genesis 22:17-18

17 derfor vil jeg storligen velsigne dig og meget mangfoldiggøre din Sæd som Stjernerne paa - Himmelen og som Sand, der er ved Havets Bred, og din Sæd skal eje sine Fjenders Port; 18 og udi din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, fordi du lød min Røst.

Genesis 24:60

60 Og de velsignede Rebekka og sagde til hende: Vor Søster bliv du til tusinde Gange Titusinde, og din Sæd skal eje sine Fjenders Port.

Genesis 26:3-4

3 Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg har svoret Abraham, din Fader. 4 Og jeg vil gøre din Sæd mangfoldig som Stjernerne paa Himmelen og give din Sæd alle disse Lande, og i din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes,

Genesis 26:24

24 Og HERREN aabenbaredes for ham i den samme Nat og sagde: Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig og vil velsigne dig og forenere din Sæd for min tjener Abrahams Skyld.

Genesis 30:27

27 Da sagde Laban til ham: Kære, maatte jeg have fundet Naade for dine Øjne! jeg har en Anelse om, at HERREN har velsignet mig for din Skyld.

Genesis 30:30

30 Thi det, som du havde, før jeg kom, var lidet; men nu har de udbredt sig mangfoldigt, og HERREN har velsignet dig ved min Fod; og nu, naar skal jeg ogsaa gøre noget for mit eget Hus?

Genesis 33:5

5 Han opløftede sine Øjne og saa Kvinderne og Børnene og sagde: Hvo ere disse, som ere med dig og han sagde: Det er de Børn, som Gud har skænket din Tjener.

Genesis 35:11

11 Og Gud sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vær frugtbar og former dig, Folk og Folkehobe skal der vorde af dig, og Konger skulle udkomme af dine Hænder.

Genesis 49:25

25 Fra din Faders Gud - og han hjælpe dig! - og fra den Almægtige - og han velsigne dig! - komme Velsignelser fra Himmelen ovenfra og Velsignelser fra Dybet nedenfra,

Exodus 1:7

7 Og Israels Børn bleve frugtbare og vrimlede og bleve mangfoldige og vare saare talrige, og Landet blev fuldt af dem.

Exodus 8:3

3 Og Floden skal vrimle med Frøer, og de skulle hoppe op og komme i dit Hus og i dit Sengekammer og paa din Seng og i dine Tjeneres Hus og iblandt dit Folk og i dine Ovne og i dine Dejgtruge.

Exodus 20:11

11 Thi i seks Dage gjorde HERREN Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som er i dem, og hvilede paa den syvende Dag; derfor velsignede HERREN Sabbatsdagen og helligede den.

Exodus 31:18

18 Og han gav Mose, der han havde endt at tale med ham paa Sinai Bjerg, to Vidnesbyrdets Tavler, Stentavler, skrevne med Guds Finger.

Leviticus 26:9

9 Og jeg vil vende mig til eder og gøre eder frugtbare og gøre, eder mangfoldige, og jeg vil stadfæste min Pagt med eder.

Deuteronomy 4:19

19 og at du ikke skal opløfte dine Øjne til Himmelen og se Solen og Maanen og Stjernerne, den ganske Himmelens Hær, og tilskyndes til at tilbede dem og tjene dem, hvilke HERREN din Gud har uddelt til alle Folkene under den ganske Himmel.

Deuteronomy 32:4

4 Han er Klippen, hans Gerning er fuldkommen, thi alle hans Veje ere Ret; Gud er Trofasthed og uden Svig; han er retfærdig og oprigtig.

Joshua 10:12-14

12 Da talede Josva til HERREN paa samme Dag, der HERREN gav Amoriterne for Israels Børns Ansigt, og han sagde for Israels Øjne: Sol, staa stille i Gibeon, og Maane, i Ajalons Dal! 13 Saa stod Solen stille, og Maanen blev staaende, indtil Folket havde hævnet sig paa sine Fjender; er det ikke skrevet i den oprigtiges Bog? Saa blev Solen staaende midt paa Himmelen og ilede ikke til at gaa ned henved en hel Dag. 14 Og der var ingen Dag som denne, hverken før eller efter den, at HERREN hørte en Mands Røst; thi HERREN stred for Israel.

1 Kings 4:33

33 Og han talede om Træerne fra Cederen, som er paa Libanon, og indtil Isopen, som vokser ud af Væggen; og han talede om Dyrene og om Fuglene og om krybende Dyr og om Fiskene.

1 Chronicles 4:10

10 Og Jaebez paakaldte Israels Gud og sagde: vilde du dog velsigne mig og forøge mit Landemærke, og maatte din Haand blive med mig, og du gøre det saa, at det onde ikke smerter mig! og Gud lod det ske, som han begærede.

1 Chronicles 16:26

26 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder, men HERREN gjorde Himmelen.

1 Chronicles 26:5

5 Ammiel den sjette, Isaskar den syvende, Peulthaj den ottende; thi Gud havde velsignet ham.

Nehemiah 9:6

6 Du er HERREN, du alene, du har gjort Himmelen, ja Himlenes Himle og al deres Hær, Jorden, og alt det, som er derpaa, Havet og alt det, som er deri, og du holder alle disse Ting i Live, og Himmelens Hær tilbeder dig.

Job 3:9

9 Dens Dæmvrings Stjerner vorde formørkede, den vente paa Lys, og det komme ikke; og ej se den Morgenrødens Øjenlaage,

Job 5:23

23 thi med Stenene paa Marken har du Pagt, og Markens Dyr skulle holde Fred med dig.

Job 7:12

12 Er jeg et Hav eller et Havuhyre, at du vil sætteVagt over mig,

Job 12:8-10

8 Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Have skulle fortælle dig det. 9 Hvo ved ikke om alle disse Ting, at HERRENS Haand har gjort dette? 10 han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!

Job 25:3

3 Mon der være Tal paa hans Tropper? og over hvem opgaar ikke hans Lys?

Job 25:5

5 Se, selv Maanen skinner ikke klar, og Stjernerne ere ikke rene for hans Øjne.

Job 26:5

5 Dødningerne bæve neden unde Vandene og deres Beboere.

Job 26:7

7 Han udbreder Norden over det øde, han længer Jorden paa intet.

Job 26:7-8

7 Han udbreder Norden over det øde, han længer Jorden paa intet. 8 Han binder Vandet sammen i sine Skyer, dog brister Skydækket ikke under dem.

Job 26:8

8 Han binder Vandet sammen i sine Skyer, dog brister Skydækket ikke under dem.

Job 26:10

10 Han har draget en Grænse oven over Vandene indtil der, hvor Lyset ender i Mørke.

Job 26:13

13 Ved hans Aande blive Himlene dejlige; hans Haand gennemborer den flygtende Slange. 14 Se, disse ere de yderste Grænser af hans Veje, og hvor svag er Lyden af det Ord, som vi have hørt deraf? Men hans Vældes Torden - hvo forstaar den!

Job 28:5

5 Af Jorden fremkommer Brød, men indeni omvæltes den som af Ild.

Job 31:26

26 dersom jeg har set til Sollyset, naar det skinnede, eller til Maanen, naar den gaar herlig,

Job 35:10

10 Men ingen siger: Hvor er Gud, som skabte mig, han, som giver Lovsange om Natten;

Job 36:30

30 Se, han udbreder sit Lys om sig og skjuler Havets Rødder. 31 Thi derved dømmer han Folkene, giver dem Spise i Overflødighed.

Job 37:11

11 Ja, med Fugtighed fylder han Skyen; han udbreder sin lysopfyldte Sky.

Job 37:18

18 Udspænder du med ham de øverste Skyer, der ere faste som et støbt Spejl?

Job 38:4

4 Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?

Job 38:7

7 der Morgenstjerner sang til Hobe, og alle Guds Børn raabte af Glæde. 8 Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv, 9 der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til det Svøb, 10 der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det 11 og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger? 12 Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vis Morgenrøden dens Sted,

Job 38:12

12 Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vis Morgenrøden dens Sted, 13 til at gribe Jorden ved dens Flige, sa at de ugudelige rystes bort fra den? 14 saa denne forvandler sig som Leret, hvori Seglet trykkes, og Tingene fremstille sig som i deres Klædebon,

Job 38:19

19 Hvor er Vejen did, hvorLyset mon bo, og hvor er Mørkets Sted,

Job 38:22-26

22 Er du kommen til Forraadskamrene for Sneen, eller saa du Forraadskamrene for Hagelen, 23 hvilke jeg har sparet til Trængsels Tid, til Srids og Krigs Dag. 24 Hvor er den Vej, hvor Lyset deler sig, hvor Østenvejret spreder sig over Jorden? 25 Hvo brød Render til Vandskyl og Vej til Lynet, som gaar foran Torden, 26 for at lade regne paa det Land, hvor ingen er, i Ørken, hvor intet Menneske er,

Job 38:31-32

31 Kan du knytte Syvstjernens Baand, eller løse Orions Reb? 32 Kan du lade Dyrekredsens Stjerner komme frem til deres Tid? eller føre Bjørnen med dens Unger frem?

Job 38:39-40

Job 38:39-41

Job 38:40-41

Job 39:1

1 Kan du i jage Rov til Løvinden og fylde de unge Løvers Graadighed,

Job 39:4

4 Ved du Tiden, naar Stengederne føde? har du taget Vare paa, naar Hinderne ville føde? 5 Tæller du de Maaneder, som de fylde, eller ved du Tiden, naar de føde

Job 39:8

8 Hvo har ladet Vildæselet ud i det frie? og hvo løste Skovæselets Baand, 9 hvilket jeg har givet den slette Mark til dets Hjem og Saltørkenen til dets Bo.

Job 39:19

19 Den handler haardt med sine Unger, om vare de ikke dens egne; er dens Møje end forgæves, er den uden Frygt.

Job 39:30

30 Eller er det efter din Befaling, at Ørnen flyver højt og bygger sin Rede i det høje? Den bor paa Klippen og bliver der om Natten, paa Tinden af en Klippe og Borg. Derfra spejder den efter Føde; dens Øjne se ud i det fjerne, og dens Unger drikke Blod; og hvor der er ihjelslagne, der er den. Og HERREN svarede Job og sagde: Vil Dadleren gaa i Rette med den Almægtige? den, som anklager Gud, han svare herpaa! Da svarede Job HERREN og sagde: Se, jeg er ringe, hvad skal jeg give dig til Svar? jeg har lagt min Haand paa min Mund. Jeg har talt een Gang, men vil ikke svare mere; og to Gange, men vil ikke blive ved.

Job 40:15

15 Thi Bjergene bære Foder til den, og alle vilde Dyr paa Marken lege der.

Job 40:20

20 Kan du trække Leviathan op med en Krog? eller drage dens Tunge med en Snor, du lader synke ned?

Job 42:12

12 Og HERREN velsignede Jobs sidste Levetid fremfor den første; og han fik fjorten Tusinde Faar og seks Tusinde Kameler og tusinde Par Øksne og tusinde Aseninder.

Psalms 1:3

3 Han skal være som et Træ, der er plantet ved Vandbække, hvilket giver sin Frugt i sin Tid, og hvoraf ikke et Blad affalder; og alt hvad han gør, skal han faa Lykke til.

Psalms 8:1

1 Til Sangmesteren; til Githith; en Psalme - af David.

Psalms 8:3

3 Af de spædes og diendes Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld for at standse Fjenden og den, som vil hævne sig.

Psalms 8:3-4

3 Af de spædes og diendes Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld for at standse Fjenden og den, som vil hævne sig. 4 Naar jeg ser din Himmel, dine Fingres Gerning, Maanen og Stjernerne, som du beredte,

Psalms 8:4-8

4 Naar jeg ser din Himmel, dine Fingres Gerning, Maanen og Stjernerne, som du beredte, 5 hvad er da et Menneske, at du kommer ham i Hu, og et Menneskes Barn, at du besøger ham? 6 Og du har ladet ham blive lidet ringere end Englene; du kronede ham med Ære og Herlighed? 7 Du gør, at han hersker over dine Hænders Gerninger, du har lagt alting under hans Fødder: 8 Faar og Øksne, dem alle sammen, ja, ogsaa Markens Dyr,

Psalms 19:1

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.

Psalms 19:1-6

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David.

Psalms 19:1-2

1 Til Sangmesteren; en Psalme af David. 2 Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning.

Psalms 19:2-6

2 Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning.

Psalms 19:2-2

2 Himlene fortælle Guds Ære, og den udstrakte Befæstning forkynder hans Hænders Gerning. 3 En Dag udgyder sin Tale til den anden, og en Nat kundgør den anden Vidskab. 4 Der er ingen Tale og ej Ord, med hvilke deres Røst ej er hørt. 5 Deres Maalesnor er udgangen over al Jorden og deres Ord til Jorderiges Ende, han satte et Telt for Solen paa dem. 6 Og den gaar ud som en Brudgom af sit Brudekammer; den glæder sig som en Helt ved at løbe sin Bane.

Psalms 19:6

6 Og den gaar ud som en Brudgom af sit Brudekammer; den glæder sig som en Helt ved at løbe sin Bane.

Psalms 24:1-2

1 En Psalme af David. HERRENS er Jorden og dens Fylde, Jorderige og de, der bo derpaa.

Psalms 24:1

1 En Psalme af David. HERRENS er Jorden og dens Fylde, Jorderige og de, der bo derpaa. 2 Thi han grundfæstede den paa Havene og gjorde den fast over Strømmene.

Psalms 33:6

6 Himlene ere gjorte ved HERRENS Ord og al deres Hær ved hans Munds Aande. 7 Han holder Vandet sammen i Havet som en Dynge; han lægger de dybe Vande i Forraadskamre.

Psalms 33:9

9 Thi han talte, og det skete; han bød, saa stod det der.

Psalms 50:9-10

9 Jeg vil ikke tage en Okse af dit Hus, ej heller Bukke af dine Stalde. 10 Thi alle Dyrene i Skoven høre mig til, Dyrene paa Bjergene i Tusindtal.

Psalms 65:9-13

9 Og de, som bo ved det yderste, frygte for dine Tegn; du fylder Morgenens og Aftenens Frembrud med Jubel. 10 Du har besøgt Jorden og givet den Overflod, du gør den meget rig; Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dem Korn, thi dertil gør du Jorden skikket. 11 Du vander dens Furer, du nedtrykker det pløjede; du gør den blød med Regn, du velsigner dens Grøde. 12 Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme. 13 Græsgangene i Ørken dryppe, og Højene ere omgjordede med Fryd. Engene ere klædte med Faarehjorde, og Dalene ere skjulte med Korn; de juble, ja de synge.

Psalms 69:34

34 Thi HERREN hører de fattige og foragter ikke sin bundne.

Psalms 74:16

16 Dagen. hører dig til, Natten hører dig ogsaa til, du har beredt Lys og Sol.

Psalms 74:16-17

16 Dagen. hører dig til, Natten hører dig ogsaa til, du har beredt Lys og Sol. 17 Du har sat alle Jordens Grænser; Sommer og Vinter, dem har du beskikket.

Psalms 81:3

3 Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalten hid.

Psalms 89:11-12

11 Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm. 12 Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet skabte

Psalms 90:2

2 Før Bjergene bleve til, og du dannede Jorden og Jorderige, fra Evighed til Evighed er du Gud.

Psalms 95:5

5 Havet er hans, og han har skabt det, og hans Hænder have dannet det tørre Land.

Psalms 96:5

5 Thi alle Folkenes Guder ere Afguder; men HERREN har skabt Himmelen.

Psalms 97:11

11 Lys er saaet for den retfærdige og Glæde for de oprigtige i Hjertet.

Psalms 100:3

3 Kender; at HERREN er Gud; han har skabt os, og ikke vi selv, til sit Folk og til den Hjord, han føder!

Psalms 102:25

25 Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage; dine Aar vare fra Slægt til Slægt.

Psalms 104:2

2 Han ifører sig Lys som et Klædebon, han udbreder Himmelen som et relt. 3 Han hvælver sine Sale i Vandene; han gør Skyerne til sin Vogn, han vandrer paa Vejrets Vinger.

Psalms 104:5-9

5 Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed. 6 Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene. 7 De flyede for din Trusel, de fore hastelig bort for din Tordens Røst. 8 Bjergene fore op, Dalene fore ned til det Sted, som du grundfæstede for dem. 9 Du satte en Grænse, hvorover de ikke skulde gaa; de skulde ikke skjule Jorden igen. 10 Han lader Kilder opvælde i Dalene; de rinde imellem Bjergene.

Psalms 104:14-17

14 Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.

Psalms 104:14-15

14 Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden.

Psalms 104:14

14 Han lader Græs gro for Kvæget og Urter til Menneskens Tjeneste for at fremføre Brød af Jorden. 15 Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte.

Psalms 104:15-15

15 Og Vin glæder et Menneskes Hjerte, hans Ansigt bliver frydefuldt af Olie, og Brød vederkvæger et Menneskes Hjerte. 16 HERRENS Træer mættes af Væde, Libanons Gedre, som han har plantet; 17 der hvor Fuglene bygge Rede; Storkens Bo er paa Fyrretræerne. 18 De høje Bjerge ere for Stengederne, Klipperne ere en Tilflugt for Kaninerne. 19 Han gjorde Maanen til at bestemme tiderne, Solen ved sin Nedgang. 20 Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den I rybe alle Skovens Dyr frem.

Psalms 104:20-20

20 Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den I rybe alle Skovens Dyr frem.

Psalms 104:20-24

20 Du gør Mørke, og der bliver Nat, i den I rybe alle Skovens Dyr frem. 21 De unge Løver brøle efter Rov og komme for at kræve deres Føde af Gud. 22 Solen gaar op, saa trække de sig tilbage og lægge sig i deres Huler. 23 Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen.

Psalms 104:23-24

23 Da gaar Mennesket ud til sin Gerning og til sit Arbejde indtil Aftenen. 24 Hvor mange ere dine Gerninger, HERRE! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.

Psalms 104:24-25

24 Hvor mange ere dine Gerninger, HERRE! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.

Psalms 104:24-26

24 Hvor mange ere dine Gerninger, HERRE! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme.

Psalms 104:24-24

24 Hvor mange ere dine Gerninger, HERRE! du gjorde dem alle viselig; Jorden er fuld af dine Ejendomme. 25 Her er Hav et stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store.

Psalms 104:25-26

25 Her er Hav et stort og vidt til begge Sider; der er Vrimmel uden Tal, der er Dyr, de smaa med de store. 26 Der gaa Skibene; der er Leviathan, som du dannede til at lege derudi. 27 De vente alle paa dig, at du skal give dem deres Føde i rette Tid. 28 Giver du dem, da sanke de; oplader du din Haand, da mættes de med godt.

Psalms 104:30

30 Udsender du din Aand, skabes de, og du fornyer Jordens Skikkelse. 31 HERRENS Ære blive evindelig, HERREN glæde sig over sine Gerninger!

Psalms 107:31

31 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed og for alle hans underfulde Gerninger imod Menneskens Børn i Folkets Forsamling og prise ham der, hvor de gamle sidde.

Psalms 107:38

38 Derefter bleve saare formerede, og han formindskede ikke deres Kvæg.

Psalms 111:5

5 Han har givet dem Spise, som frygte ham, han kommer evindelig i sin Pagt i Hu.

Psalms 115:15

15 Velsignede være I for HERREN, som har gjort Himmel og Jord. 16 Himlene ere HERRENS Himle, men Jorden gav han Menneskens Børn.

Psalms 118:27

27 HERREN. er Gud, og han lod lyse for os; binder Højtidsofferet med Reb, indtil det bringes til Alterets Horn.

Psalms 119:91

91 De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.

Psalms 121:2

2 Min Hjælp kommer fra HERREN, som skabte Himmelen og Jorden.

Psalms 124:8

8 Vor Hjælp er i HERRENS Navn, hans, som skabte Himmel og Jord.

Psalms 127:1-5

1 En Sang paa Trapperne; af Salemo. Dersom HERREN ikke bygger Huset, da arbejde de forgæves, som bygge derpaa; dersom HERREN ikke bevarer Staden, da vaager Vægteren forgæves. 2 Det er forgæves, at I staa aarle op, sidde længe, æde Brød med Bekymring; thi sligt giver han sin Ven i Søvne. 3 Se, Børn ere en Arv fra HERREN, Livsens Frugt er en Løn. 4 Som Pile i den vældiges Haand, saa Ungdoms Sønner. 5 Lyksalig den Mand, som har fyldt sit Kogger med dem; de skulle ikke beskæmmes, naar de tale med Fjender i Porten.

Psalms 128:3

3 Din Hustru er som et frugtbart Vintræ paa Siderne af dit Hus, dine Børn som Oliekviste omkring dit Bord.

Psalms 128:3-4

3 Din Hustru er som et frugtbart Vintræ paa Siderne af dit Hus, dine Børn som Oliekviste omkring dit Bord. 4 Se, saaledes skal den Mand velsignes, som frygter HERREN.

Psalms 134:3

3 HERREN velsigne dig fra Zion, han, som gjorde Himmel og Jord.

Psalms 136:5

5 ham, som gjorde Himlene med Forstand; thi hans Miskundhed varer evindelig;

Psalms 136:5-6

5 ham, som gjorde Himlene med Forstand; thi hans Miskundhed varer evindelig; 6 og ham, som udbredte Jorden paa Vandene; thi hans Miskundhed varer evindelig; 7 ham, som gjorde de store Lys; thi hans Miskundhed varer evindelig; 8 Solen til at regere om Dagen; thi hans Miskundhed varer evindelig; 9 Maanen og Stjernerne til at regere om Natten; thi hans Miskundhed varer evindelig;

Psalms 136:25

25 ham, som giver alt Kød Føde; thi hans Miskundhed varer evindelig!

Psalms 139:14

14 Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.

Psalms 144:13-14

13 at vore Forraadskamre maa være fulde, at de kunne frembyde baade det ene og det andet Slags; at vore Faar kunne føde tusinde, ja, ti Tusinde paa vore Gader; 14 at vore Øksne maa være kraftige, at der intet Brud og ingen Afgang maa være, ej heller Klagemaal paa være Gader.

Psalms 145:15-16

15 Alles Øjne vogte paa dig, og du giver dem deres Spise i sin Tid. 16 Du oplader din Haand og mætter alt det, som lever, med Velbehagelighed.

Psalms 146:6

6 som gjorde Himmelen og Jorden, Havet og alt det, som der er i dem, han, som bliver Sandhed tro evindelig; 7 som skaffer dem Ret, der lide Vold, som giver, de hungrige Brød; HERREN løser de bundne.

Psalms 147:8

8 ham, som bedækker Himmelen med Skyer, ham, som beskikker Regn paa Jorden, ham, som lader Græs gro paa Bjergene; 9 ham, som giver til Kvæget, til Ravnens Unger, som skrige.

Psalms 148:3

3 Lover ham, Sol og Maane! lover ham, alle Lysets Stjerner! 4 Lover Haa ham, Himlenes Himle! og I Vande, som ere over Himlene!

Psalms 148:4

4 Lover Haa ham, Himlenes Himle! og I Vande, som ere over Himlene! 5 De skulle love HERRENS Navn; thi han bød, og de bleve skabte.

Psalms 148:5

5 De skulle love HERRENS Navn; thi han bød, og de bleve skabte. 6 Og han har stillet dem hen for bestandig, evindelig; han satte dem en Lov, og Føde den skal ikke overskrides.

Psalms 148:10

10 I vilde Dyr og alt Kvæg, Kryb og vingede Fugle!

Psalms 149:2

2 Israel glæde sig over sin Skaber, Zions Børn fryde sig over deres Konge!

Psalms 150:1

1 Halleluja! Lover Gud i hans Helligdom, lov er ham i hans Vældes udstrakte Befæstning!

Proverbs 3:19

19 HERREN har grundfæstet Jorden med Visdom, han har beredt Himlene med Forstaild.

Proverbs 8:22-30

22 HERREN ejede mig som sin Vejs Begyndelse, forud for sine Gerninger, fra fordums Tid. 23 Fra Evighed er jeg indsat, fra det første af, før Jorden var. 24 Da Afgrundene endnu ikke vare, er jeg født, da Kilderne, som have meget Vand, ikke vare til. 25 Før Bjergene bleve nedsænkede; før Højene bleve til, er jeg født. 26 Han havde endnu ikke skabt Jorden eller Markerne eller det første af Jordens Støv. 27 Der han beredte Himlene, da var jeg der, der han slog en Kreds oven over Afgrunden; 28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted;

Proverbs 8:28-29

28 der han befæstede Skyerne heroventil, der Afgrundens Kilder fik deres faste Sted; 29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold:

Proverbs 8:29-29

29 der han satte Havet dets Grænse, at Vandene ikke skulde overtræde hans Befaling, der han lagde Jordens Grundvold: 30 Da var jeg hos ham som Kunstnerinde og jeg var hans Lyst Dag for Dag, og jeg legede for hans Ansigt alle rider;

Proverbs 10:22

22 HERRENS Velsignelse bør rig, og han føjer kke Smerte til den.

Proverbs 16:4

4 HERREN har gjort al Ting efter dets Øjemed; ogsaa den ugudelige er til Ulykkens Dag.

Ecclesiastes 1:7

7 Alle Bække løbe i Havet, og Havet bliver ikke fuldt; til det Sted, fra hvilket Floderne løbe, derhen komme de tilbage for at løbe.

Ecclesiastes 2:13

13 Da saa jeg, at Visdom har For trin for Daarskab, som Lyset har Fortrin for Mørket.

Ecclesiastes 2:21

21 Thi der er et Menneske, hvis Arbejde er med Visdom og med Kundskab og med Duelighed, og til et Menneske, som ikke har arbejdet derpaa, maa han give det som hans Del; ogsaa dette er Forfængelighed og et stort Onde.

Ecclesiastes 7:29

29 Dog se, dette har jeg fundet, at Gud skabte Mennesket ret; men de søge mange Spidsfindigheder.

Ecclesiastes 11:3

3 Naar Skyerne ere fulde af Regn udgyde de den paa Jorden; og naar et Træ falder imod Sønden eller og imod Norden, paa hvilket Sted Træet vil falde, der falder det.

Ecclesiastes 11:7

7 Og Sødt er Lyset, og lysteligt er det for Øjnene at se Solen.

Ecclesiastes 12:1

1 Og tænk paa din Skaber i din Ungdoms Dage, førend de onde Dage komme, og de Aar nærme sig, om hvilke du skal sige: Jeg har ikke Lyst til dem:

Isaiah 6:8

8 Og jeg hørte Herrens Røst, som sagde: Hvem skal jeg sende? og hvo vil gaa for os? da sagde jeg: Se, her er jeg, send mig!

Isaiah 13:10

10 Thi Stjernerne paa Himmelen og deres Stjernebilleder skulle ikke lade deres Lys skinne, Solen skal formørkes, naar den gaar op, og Maanen skal ikke lade sit Lys skinne.

Isaiah 24:23

23 Og Maanen skal beskæmmes og Solen skamme sig; thi den HERRE Zebaoth skal regere paa Zions Bjerg og i Jerusalem, og for hans Ældstes Ansigt er der Herlighed.

Isaiah 33:16

16 Han skal bo paa de høje Steder, Klippernes Befæstning skal være hans Tilflugt, Brød bliver givet ham, Vand er ham sikret.

Isaiah 37:16

16 HERRE Zebaoth, Israels Gud du, som sidder over Keruber, du alene er Gud over alle Riger paa Jorden, du gjorde Himlene og Jorden.

Isaiah 40:12-14

12 Hvo har maalt Vandet med sin hule Haand? og afmaalt Himmelen i Spande og samlet Jordens Støv i Tredingsmaal? hvo har vejet Bjergene med Vægt og Højene paa Vægt skaale? 13 Hvo har udmaalt HERRENS Aand, og hvo har som hans Raad giver undervist ham? 14 Med hvem har han raadført sig, som har give ham Forstand og lært ham Rettens Vej og lært ham Kundskab og undervist ham om Visdommens Vej?

Isaiah 40:26

26 Opløfter eders Øjne imod det høje og ser: Hvo skabte disse Ting? han som udfører deres Hær efter Tal; han kalder dem alle ved Navn; formedelst hans vældige Magt og store Kraft fattes ikke een.

Isaiah 40:28

28 Ved du ikke, eller har du ikke hørt det? en evig Gud er HERREN, han har skabt Jordens Ender, han kan ikke blive træt, ej heller vansmægte; hans Forstand er uransagelig.

Isaiah 42:5

5 Saa siger Gud HERREN, som skabte Himlene og udspændte dem, som udbredte Jorden og dens Grøde, han, som giver Folket derpaa Aande og dem, som gaa derpaa, Aand:

Isaiah 43:7

7 hver den, som er kaldet med mit Navn, og som jeg har skabt til min Ære; hver den, jeg har dannet, og som jeg har gjort.

Isaiah 44:24

24 Saa siger HERREN, som har genløst dig og dannet dig fra Moders Liv af: Jeg er HERREN, som gør alting, den, som ene udspænder Himmelen og udbreder Jorden; hvo er vel med mig?

Isaiah 45:7

7 jeg, som danner Lyset og skaber Mørket, jeg, som gør Fred og skaber Ulykke; jeg er HERREN, som gør alle disse Ting.

Isaiah 45:18

18 Thi saa siger HERREN, som skabte Himmelen, han, den Gud, som dannede Jorden, og som gjorde den, han, som beredte den og ikke skabte den til at være øde, men dannede den til at beboes: Jeg er HERREN, og der er ingen ydermere.

Isaiah 51:13

13 og at du glemmer HERREN, din Skaber, som udbredte Himmelen og grundfæstede Jorden, og at du frygter stedse den ganske Dag for Undertrykkerens Vrede, naar han bereder sig til at fordærve? men hvor er nu Undertrykkerens Vrede?

Isaiah 51:16

16 Og jeg lagde mine Ord i din Mund og skjulte dig under min Haands Skygge for at befæste Himlene og for at grundfæste Jorden og for at sige til Zion: Du er mit Folk.

Isaiah 55:10-11

10 Thi ligesom Regnen og Sneen nedfalder fra Himmelen og vender ikke tilbage derhen, men vander Jorden og gør den frugtbar og kommer den til at give Grøde og frembringer Sæd til at saa og Brød til at æde: 11 Saa skal mit Ord være, som udgaar af min Mund, det skal ikke komme tomt tilbage til mig; men det skal gøre, hvad mig behager, og det skal have Lykke i, hvad jeg sender det til.

Isaiah 60:19

19 Solen skal ikke ydermere være dig til Lys om Dagen; og Maanen skal ikke lyse for dig til Glans; men HERREN skal være dig et evigt Lys og din Gud din Herlighed.

Isaiah 61:11

11 Thi som orden, der giver sin Grøde, og som en Have, der lader sin Sæd opokse, saaledes skal den Herre, HERRE lade Retfærdighed og Lovang opvokse i alle Hedningernes Paasyn.

Isaiah 64:8

8 HERRE! vær ikke saa saare vred, og kom ikke Misgerninger evindelig i Hu; se, sku dog, vi ere alle dit Folk!

Isaiah 65:17

17 Thi se, jeg skaber nye Himle og en ny Jord; og det første skal ikke ihukommes, ej heller rinde nogen i Sinde.

Jeremiah 4:23

23 Jeg saa Landet, og se, det var øde og tomt, og jeg saa til Himlene, og deres Lys var der ikke mere.

Jeremiah 5:22

22 Ville I ikke frygte mig, siger HERREN, og ikke skælve for mit Ansigt? jeg, som har sat Sand til Havets Grænse, en evig Skik, som det ikke kan overskride; saa at, om dets Bølger end bevæge sig stærkt, de ikke formaa noget, og om de bruse, de dog ikke overskride den.

Jeremiah 10:2

2 Saa siger HERREN: Vænner eder ej til Hedningernes Vej, og forfærdes ikke for Himmelens regn; thi Hedningerne forfærdes for dem.

Jeremiah 10:10

10 Men Gud HERREN er Sandhed, han er den levende Gud og en evig Konge; Jorden bæver for hans Vrede, og Hedningerne kunne ikke udholde hans Fortørnelse.

Jeremiah 10:12

12 Han er den, som skabte Jorden ved sin Kraft og beredte Jorderige ved sin Visdom og udbredte Himlene ved sin Forstand.

Jeremiah 10:12-13

12 Han er den, som skabte Jorden ved sin Kraft og beredte Jorderige ved sin Visdom og udbredte Himlene ved sin Forstand. 13 Naar Røsten lyder, ved hvilken han lader Vandenes Mangfoldighed komme i Himmelen, da lader han Dunster opstige fra det yderste af Jorden; han gør Lynene til Regn og fører Vejret ud af sine Gemmer.

Jeremiah 17:8

8 Thi han skal være ligesom et Træ, plantet ved Vand, og som udskyder sine Rødder ved Bækken, og som ikke frygter, naar der kommer Hede, og hvis Blad skal være grønt, og som ikke hænger mat, naar et tørt Aar kommer, og ikke lader af at hære Frugt.

Jeremiah 27:5

5 Jeg har skabt Jorden, Menneskene og Dyrene; som ere paa Jordens Kreds, ved min store Magt og ved min udrakte Arm; og jeg har givet dem til den, hvem det synes mig ret. 6 Og nu har jeg givet alle disse Lande i Nebukadnezar, Kongen af Babels, min Tjeners Haand; endog saa de vilde Dyr paa Marken har jeg givet ham til hans Tjeneste.

Jeremiah 31:35

35 Saa siger HERREN som sætter Solen til Lys om Dagen, Maanens og Stjernernes Love til Lys om Natten, han, som oprører Havet, at dets Bølger bruse, HERRE Zebaoth er hans Navn:

Jeremiah 32:17

17 Ak, Herre, HERRE! se, du har skabt Himmelen og Jorden ved din store Kraft og ved din udrakte Arm; der er ingen Ting underlig for dig,

Jeremiah 33:20

20 Saa siger HERREN: Dersom I kunne bryde min Pagt med Dagen og min Pagt med Natten, saa at der ikke bliver Dag og Nat, naar riden er:

Jeremiah 33:25

25 Saa siger HERREN: Dersom jeg. ikke har fastsat min Pagt med Dag og Nat, Himmelens og Joldens Skikke,

Jeremiah 51:15

15 Han er den som skabte Jorden ved sin Kraft, beredte Jorderige ved sin Visdom og udbredte Himmelen ved sin Forstand:

Lamentations 3:38

38 Mon Lykke og Ulykke ikke udgaa af den Højestes Mund?

Ezekiel 32:2

2 Du Menneskesøn! opløft et Klagemaal over Farao, Kongen af Ægypten, og sig til ham: Du blev lignet med en ung Løve iblandt Folkene, men du har som en Drage Havet; du brød dem i dine Strømme; og plumrede Landene med dine Fødder og trampede i deres Strømme.

Ezekiel 32:7-8

7 Og naar jeg udslukker dig, vil jeg bedække Himmelen og formørke dens Stjerner; Solen vil jeg bedække med en Sky og Maanen skal ikke lade sit Lys skinne. 8 Jeg vil lade alle klare Lys paa Himmelen formørkes for din Skyld, og jeg vil lægge Mørke over dit Land, siger den Herre, HERRE.

Ezekiel 46:1

1 Saa siger den Herre, HERRE: Den indre Forgaards Port, som vender imod Østen, skal være tillukket de seks Arbejdsdage; men paa Sabbatens Dag skal den oplades, og paa Nymaanedens Dag skal den oplades.

Ezekiel 46:6

6 Men paa Nymaanedens Dag skal det være en lydefri ung Okse og seks Lam og en Væder, de skulle være lydefrie.

Hosea 2:8

8 Og hun vidste ikke, at det var mig, som havde givet hende Kornet og Mosten og Olien, og som havde givet hende meget Sølv og Guld, som de brugte til Baal.

Joel 2:10

10 Foran dem bæver Jorden, Himmelen ryster; Sol og Maane sortne, og Stjerner drage deres Glans tilbage.

Joel 2:30-31

Joel 3:15

15 Smeder eders Hakker om til Sværd og eders Vingaardsknive til Spyd; den svage sige: En Helt er jeg!

Amos 5:8

8 Han skaber Syvstjernen og Orion og omvender Dødens Skygge til Morgen og formørker Dagen til Nat, han, som kalder ad Havets Vande, og udøser dem over Jordens Overflade. - "HERREN" er hans Navn. -

Amos 8:9

9 Og det skal ske paa denne Dag, siger den Herre, HERRE, da vil jeg lade Solen gaa ned, om Middagen og lade det blive mørkt, for Jorden ved højlys Dag.

Jonah 1:9

9 Og han sagde til dem: Jeg er en Hebræer, og jeg frygter HERREN, Himmelens Gud, som har skabt Havet og det tørre Land.

Jonah 1:17

Jonah 2:10

10 Men jeg, jeg vil med Taksigelses Røst ofre til dig, jeg vil betale det, jeg har lovet; Frelse er der hos HERREN. Og HERREN bød Fisken, og den udspyede Jonas paa det tørre Land udspyede Jonas paa det tørre Land.

Nahum 2:10

10 Røver Sølv! røver Guld! der er dog ingen Ende paa Forraadet, en Herlighed af alle Haande kostelige Ting.

Habakkuk 3:11

11 Sol og Maane træde tilbage i deres Bolig for Lyset af dine Pile, som fare frem, for Glansen af dit Spyds Lyn.

Zechariah 12:1

1 HERRENS Ords Profeti over Israel. Et Udsagn af HERREN, som udbreder Himmelen og grundfæster Jorden og danner Menneskets Aand inden i ham:

Malachi 2:15

15 Og een, som havde en Rest af Aand, har ikke handlet saaledes. Men hvad gjorde denene? Han søgte den af Gud forjættede Sæd. Saa skulle I vogte eder for eders Aands Skyld, og ingen handle troløst imod sin Ungdoms Hustru!

Matthew 2:2

2 hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have seet hans Stjerne i Øster, og ere komne at tilbede ham.

Matthew 3:10

10 Men Øxen ligger allerede ved roden af Træerne; derfor, hvert Træ, som ikke bærer god Frygt, skal afhugges og kastes i Ilden.

Matthew 6:11

11 giv os i Dag vort daglige Brød;

Matthew 6:25-26

25 Derfor siger jeg Eder: bekymrer Eder ikke for Eders Liv, hvad I skulle æde, og hvad I skulle drikke; ikke heller for Eders legeme, hvad I skulle iføres. Er ikke Livet mere end maden, og legemet mere end klæderne? 26 Seer til Himmelens Fugle; de saae ikke og høste ikke og sanke ikke i Lader, og Eders himmelske Fader føder dem; ere I ikke meget mere end de?

Matthew 6:30

30 Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som er i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han ikke meget mere klæde Eder, I lidet troende?

Matthew 7:16-20

16 Af deres Frugter skulle I kjenne dem. Kan man og sanke Viindruer af Torne, eller Figen afTidsler? 17 Saaledes bærer hvert godt Træ gode Frugter, men et raaddent Træ bærer onde Frugter. 18 Et godt Træ kan ikke bære onde Frugter, og et raaddent træ kan ikke bære gode Frugter. 19 Hvert Træ, som ikke bærer god Frugt, afhugges og kastes i Ilden. 20 Derfor skulle I kjende den af deres Frugter.

Matthew 8:3

3 Og Jesus udrakte Haanden, rørte ved ham og sagde: jeg vil; vorde reen! Og hans Spedalskhed blev strax renset.

Matthew 8:27

27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: hvo er dog denne, at baade Veirene og Søen ere ham lydige?

Matthew 11:25

25 Paa den samme Tid udbrød Jesus og sagde: jeg priser dig, Fader, Himmelens og Jordens Herre! at du har skjult dette for de Vise og Forstandige og aabenbaret det for de Umyndige.

Matthew 12:40

40 Thi ligesom Jonas var tre Dage og tre Nætter i Hvalfiskens Bug, saaledes skal Menneskens Søn være tre Dage og tre Nætter i Jordens Skjød.

Matthew 13:24-26

24 Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige lignes ved et Menneske, som saaede god Sæd i sin Ager. 25 Men der Folkene sov, kom hans Fjende, og saaede Klinte iblandt Hveden, og gik bort. 26 Men der Grøden voxte og bar Frugt, da lod ogsaa Klinten sig tilsyne.

Matthew 16:2-3

2 Men han svarede og sagde til dem: om Aftenen sige I: det bliver en skjøn Dag, thi Himmelen er rød; 3 og om Morgenen: det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rød og mørk. I Øienskalke! om Himmelens Skikkelse vide I at dømme, men om Tidernes Tegn kunne I ikke.

Matthew 19:4

4 Men han svarede og sagde til dem: have I ikke læst, at den, som gjorde dem af Begyndelsen, gjorde dem Mand og Kvinde,

Matthew 24:29

29 Men strax efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin, og Stjerne falde af Himmelen, og Himmelens Kræfter røres.

Matthew 27:45

45 Men fra den sjette Time blev et Mørke over det ganske Land, indtil de niende Time.

Mark 4:28

28 Thi Jorden bæver Frugt af sig selv, først Græs, derefter Ax, derefter fuldt Korn i Axet.

Mark 10:6

6 Men fra Skabningens Begyndelse gjorde Gud ham mand og Kvinde;

Mark 13:19

19 thi i de Dage skal være saa stor en Trængsel, som ikke har været fra Skabningens Begyndelse, som Gud skabte, indtil nu, og som ikke heller skal blive.

Mark 13:24

24 Men i de Dage efter den Trængsel skal solen formørkes, og Maanen ikke give sit skin,

Luke 6:43-44

43 Thi der er intet godt Træ, som bærer raadden Frugt, og intet raaddent Træ, som bærer god Frugt. 44 Thi hvert Træ kjendes paa sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figen af Torne, man plukker og ikke Viindruer af Tornebuske.

Luke 6:44

44 Thi hvert Træ kjendes paa sin egen Frugt; thi man sanker ikke Figen af Torne, man plukker og ikke Viindruer af Tornebuske.

Luke 21:25-26

25 Og der skal skee Tegn i Sol og Maane og Stjerner, og paa Jorden skulle Folkene Ængstes i Fortvivlelse, naar Havet og Bølgerne bruse, 26 naar Menneskene forsmægte af Frygt og de Tings Forventelse, som skulle komme over Jorderige; thi Himmelens Kræfter skulle røres.

Luke 23:45

45 Og Solen blev formørket, og Forhænget i Templet splittedes midt ad.

John 1:1-3

1 I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. 2 Det var i Begyndelsen hos Gud. 3 Alle Ting ere blevne ved det, og uden det er ikke een Ting bleven til af det, som er.

John 1:5

5 Og Lyset skinnede i Mørket, og Mørket begreb det ikke.

John 1:9

9 Det var det sande Lys, som oplyser hvert Menneske, der kom til Verden.

John 3:19

19 Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede mere Mørket end Lyset; thi deres Gjerninger vare onde.

John 5:17

17 Men Jesus svarede dem: min Fader arbeider indtil nu, og jeg arbeider.

John 11:43

43 Og der han havde sagt dette, raabte han med høi Røst: Lazarus, kom hid ud!

John 14:23

23 Jesus svarede og sagde til ham: om Nogen elsker mig, skal han holde mit Ord; og min Fader skal elske ham, og vil skulle komme til ham og tage Bolig hos ham.

Acts 2:19-20

19 Og jeg vil lade skee Under i Himmelen oventil, og Tegn paa Jorden nedentil, Blod og Ild og Røgdamp. 20 Solen skal forvandles til Mørke, og Maanen til Blod, førend Herrens den store og herlige Dag kommer.

Acts 4:24

24 Men de, der de hørte det, opløftede samdrægteligen Røsten til Gud og sagde: Herre, du Gud! som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem,

Acts 13:47

47 thi saaledes har Herren befalet os: jeg har sag dig til Hedningernes Lys, at du skal være til Saliggjørelse indtil Jordens Ende.

Acts 14:15

15 raabte og sagde: I Mænd! hvi gjøre I dette? Vi ere ogsaa Mennesker, lige Vilkaar undergivne med Eder, og forkynde Eder, at I skulle vende om fra disse forfængelige Guder til den levende, Gud, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og alle Ting, som ere i dem;

Acts 14:17

17 endog han har ikke ladet sig selv uden vidnesbyrd, idet han gjorde os godt, og gav os regn og frugtbare tider af Himmelen, idet han fyldte os med Føde og vore hjerter med Glæde.

Acts 17:20

20 Thi du bringer os nogle fremmede Ting for Øren; derfor ville vi vide, hvad dette skal være.

Acts 17:24

24 Gud, som har gjort Verden og alle Ring, som ere derudi, han som er Himmelens og Jordens Herre, boer ikke i Templer, gjort med Hænder,

Acts 17:24-25

24 Gud, som har gjort Verden og alle Ring, som ere derudi, han som er Himmelens og Jordens Herre, boer ikke i Templer, gjort med Hænder, 25 han tjenes og ikke af Menneskers Hænder, som den, der har Noget behov, efterdi han selv giver Alle Liv og Aande og alle Ting.

Acts 17:25-25

25 han tjenes og ikke af Menneskers Hænder, som den, der har Noget behov, efterdi han selv giver Alle Liv og Aande og alle Ting. 26 Og han har gjort, at al Menneskens Slægt boer paa den ganske Jordens Kreds af eet Blod, og har bestemt dem forordnede Tider, og vise Grændser for deres Bolig,

Acts 17:28-29

28 thi i ham leve og røres og ere vi, som og nogle af Eders Digtere have sagt: vi ere jo og hans Slægt.

Acts 17:28

28 thi i ham leve og røres og ere vi, som og nogle af Eders Digtere have sagt: vi ere jo og hans Slægt. 29 Efterdi vi da ere Guds Slægt, skulle vi ikke mene, at Guddommen er lig Guld eller Sølv eller Steen, formet til et Billede ved Menneskens Kunst og Paafund.

Romans 1:19-20

19 Thi det, som man kan vide om Gud, er dem aabenbart; thi Gud har aabenbaret dem det. 20 Thi hans usynlige Væsen, hans evige Kraft og Guddommelighed beskues fra Verdens Skabelse af og forstaaes af hans Gjerninger, saa at de have ingen Undskyldning.

Romans 11:36

36 thi af ham og ved ham og til ham ere alle Ting; ham være Ære i Evighed! Amen.

1 Corinthians 3:13

13 da skal hvers Gjerning blive aabenbar; thi Dagen skal gjøre det klart, ved Ild skal det aabenbares, og Ilden skal prøve, hvordan hvers Gjerning er.

1 Corinthians 8:6

6 saa have vi dog kun een Gud, Faderen, at hvem alle ting ere, og vi i ham, og een Herre, Jesus Christus, ved hvem alle ting ere, og vi ved ham.

1 Corinthians 11:7

7 Thi en Mand bør ikke bedække Hovedet, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens ære.

1 Corinthians 11:7-9

7 Thi en Mand bør ikke bedække Hovedet, efterdi han er Guds Billede og Ære; men Kvinden er Mandens ære. 8 Thi Manden er ikke af Kvinden; men Kvinden af Manden; 9 ei heller et Manden skabt for Kvindens Skyld, men Kvinden for Mandens Skyld.

1 Corinthians 15:41

41 Een er Solens Glands, en anden Maanens Glands en anden Stjernernes Glands; thi en Stjerne overgaaer den anden i Klarhed.

2 Corinthians 3:18

18 Men vi alle, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Speil, blive forvandlede efter det samme Billede fra herlighed til Herlighed, og det af Herren, som er Aanden.

2 Corinthians 4:4

4 udi hvilke denne Verdens Gud har forblindet det vantroe Sind, paa det Oplysningen ikke skulde skinne for dem fra Evangeliet om Christi Herlighed, som er Guds Billede.

2 Corinthians 4:6

6 Thi Gud, som sagde, at Lyset skulde skinne frem af Mørket, har ogsaa ladet det skinne i vore Hjerter til at oplyse Kundskaben om Guds Herlighed i Jesus Christus.

2 Corinthians 9:10

10 Men den, som giver Sædemanden Sæd og brød til at æde, han skjenke og mangfoldiggjøre Eders Sæd, og formere Eders Goddædigheds Frugter,

Galatians 6:7

7 Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saaer, dette skal han og høste.

Ephesians 2:10

10 Thi vi ere hans Værk, skabte i Christus Jesus til gode Gjerninger, vi skulle vandre i dem.

Ephesians 3:9

9 og at oplyse Alle om Deelagtigheden i den Hemmelighed, som fra Verdens Begyndelse har været skjult i Gud, som skabte alle Ting ved Jesus Christus,

Ephesians 4:24

24 og iføre det nye menneske, som er skabt efter Gud i Sandhedens Retfærdighed og Hellighed.

Ephesians 5:8

8 Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere I et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn,

Ephesians 5:13

13 men alt dette, naar det straffes, aabenbares ved lyset; thi alt det, som aabenbarer, er Lys. 14 Derfor hedder det: vaagen op, du som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lysefor dig!

Colossians 1:15

15 hvilken er den usynlige Guds Billede, al Skabningens Førstefødte; 16 thi ved ham ere alle Ting skabte, de i Himlene og de paa Jorden, de synlige og usynlige, være sig Throner eller Herredømmer eller Fyrstendoømmer eller Magter, alle Ting ere skabte ved ham og til ham; 17 og han er for alle Ting, og alle Ting bestaae ved ham;

Colossians 1:26

26 den Hemmelighed, der var skjult fra alle Tider og Slægter, men nu er aabenbaret for hans Hellige,

Colossians 3:10

10 og ifører det nye, som fornyes til erkjendelse efter hans Billede, som skabte det;

1 Thessalonians 5:5

5 I ere alle Lysets Børn og Dagens Børn, vi ere ikke Nattens Børn og ei Mørkets.

1 Timothy 4:3

3 som byde ikke at gifte sig, at afholde sig fra Mad, som Gud har skabt at annammes med taksigelse af dem, som troe og have erkjendt Sandheden. 4 Thi al Guds Skabning er god og Intet at forskyde, som annammes med taksigelse,

1 Timothy 6:16

16 han, alene har Udødelighed, som boer i et Lys, der Ingen kan komme til; hvem intetMenneske har seet, ikke heller kan see, han være Ære og evig magt! Amen. 17 Forkynd dem, som ere rige i den nævværende Verden, at de ikke hovmode sig, ei heller sætte Haab til den uvisse Rigdom, men til den levende Gud, som giver os rigeligen alle Ting at nyde;

Hebrews 1:2

2 hvem han har sat til en Arving over alle Ting, ved hvem han og har gjort Verden;

Hebrews 1:10

10 Og: du, Herre, grundfæstede Jorden af Begyndelsen, og Himlene ere dine Hænders Gjerninger.

Hebrews 2:6-9

6 Men En har vidnet etsteds, sigende: hvad er Mennesket, efterdi du kommer ham ihu? eller Menneskets Søn, efterdi du agter paa ham? 7 Et Lidet gjorde du ham ringere end Englene; med Ære og Hæder kronede du ham og satte ham over dine Hænders Gjerninger; 8 alle Ting lagde du under hans Fødder. - Idet han altsaa underlagde ham alle Ting, undtog han Intet, som jo er ham underlagt; dog see vi endnu ikke alle Ting at være ham underlagte. 9 Men den, som et Lidet var bleven ringere end Englene, Jesus, see vi formedelst Dødens Lidelse kronet med Ære og Hæder, at han efter Guds naadige Villie skulde smage Døden for Alle.

Hebrews 3:4

4 Thi hvert Huus beredes af Nogen; men den, som bereder alle Ting, er Gud.

Hebrews 6:7

7 Thi Jorden, som drikker den ofte derpaa faldne Regn og bærer Væxter, tjenlige for dem, som den dyrke, faaer Velsignelse af Gud;

Hebrews 11:3

3 Ved Tro forstaae vi, at Verden er bleven beredt ved Guds Ord, saa at de Ting, som sees, ere blevne af dem, der ikke vare tilsyne.

James 3:7

7 Thi al natur, baade Dyrs og Fugles, baade Ormes og Havdyrs, tæmmes og er tæmmet af den menneskelige natur;

James 3:9

9 Med den velsigne vi Gud og Faderen, og med den forbande vi Menneskene, som ere gjorte efter Guds Lignelse.

James 3:12

12 Mon et Figentræ, mine Brødre! kan give Oliven, eller et Viintræ Figen? Saa kan ingen Kilde give salt og sødt Vand.

2 Peter 3:5

5 Thi de ville ikke vide dette, at ved Guds Ord bleve Himlene fordum, og Jorden fremstod af Vand og ved Vand;

1 John 1:1

1 Det, som var fra Begyndelse, det, vi have hørt, det, vi have seet med vore Øine, det, vi have beskuet og vore Hænder føler paa, nemlig om det Livsens ord;

1 John 1:5

5 Og dette er det Budskab, som vi have hørt af ham og forkynde Eder, at Gud er et Lys, og der er aldeles intet Mørke i ham.

1 John 2:8

8 Atter skriver jeg Eder et nyt Bud, som er sandt i ham og i Eder; thi Mørket drager bort, og det sande Lys skinner allerede.

1 John 5:7

7 Thi de ere tre, som vidne (i Himmelen: Faderen, Ordet og den Hellig Aand; og disse tre ere eet.

Revelation 3:14

14 Og skriv til Menighedens Engel i Laodicea: dette siger den, som er Amen, det trofaste og sanddrue Vidne, Guds Skabnings Begyndelse:

Revelation 4:11

11 Værdig er du, Herre! at annamme Ære og Priis og Kraft; thi du har skabt alle Ting, og ved din Villie ere de, og bleve de skabte.

Revelation 6:12

12 Og jeg saae, at det oplod det sjette Segl, og see, der skete et stort Jordskjælv, og Solen blev sort som en Haarsæk, og Maanen blev som Blod.

Revelation 8:12

12 Og en fjerde Engel basunerede, og den tredie Deel af Solen blev ramt og den tredie Deel af Maanen og den tredie Deel af Stjernerne, saa at Trediedelen af dem blev formørket, og at Dagen fattedes Trediedelen af sit Skin og Natten desligeste.

Revelation 9:2

2 Og den oplod Afgrundens Brønd, og en Røg gik op af Brønden lig Røgen af en stor Ovn; og Solen og Luften blev formørket af Brøndens Røg.

Revelation 10:6

6 og svoer ved den, som lever i al Evighed, som skabte Himmelen og hvad derudi er, og Jorden og hvad derudi er, og Havet og hvad derudi er, at der ikke mere skal gives Tid;

Revelation 14:7

7 som sagde med høi røst: frygter Gud og giver ham Ære, thi hans Doms Time er kommen; og tilbeder den, som har gjort Himmelen og Jorden og Havet og Vandenes Kilder.

Revelation 16:8-9

8 Og den fjerde Engel udgød sin Skaal i Solen; og den fik Magt at brænde Menneskene med Ild. 9 Og Menneskene brændte i stor Hede og bespottede Guds Navn, som har Magt over disse Plager; og de omvendte sig ikke at give ham Ære.

Revelation 21:6

6 Og han sagde til mig: det er skeet. Jeg er Alpha og Omega, Begyndelsen og Enden. Den Tørstige vil jeg give af Livsens Vands Kilde uforskyldt.

Revelation 21:23

23 Og Staden behøver ikke Sol eller Maane til at skinne i den; thi Guds Herlighed oplyser den, og Lammet er dens Lys.

Revelation 22:13

13 Jeg er Alpha og Omega, Begyndelse og Ende, den Første og den Sidste.

Cross Reference data is from OpenBible.info, retrieved June 28, 2010, and licensed under a Creative Commons Attribution License.