Genesis 24:17 Cross References - Danish

¹⁷ Da løb Svenden imod hende og sagde: Kære, lad mig drikke Vand af din Krukke.

¹ Og der var Hunger i Landet, foruden den forrige Hunger, som var i Abrahams Tid, og Isak drog til Abimelek, Filisternes Konge i Gerar. ² Da aabenbaredes HERREN for ham og sagde: Drag ikke ned til Ægypten, bo i det Land, hvilket jeg iger dig. ³ Vær en Udlænding i dette Land, og jeg vil være med dig og velsigne dig; thi dig og din Sæd vil jeg give alle disse Lande og stadfæste den Ed, som jeg har svoret Abraham, din Fader. ⁴ Og jeg vil gøre din Sæd mangfoldig som Stjernerne paa Himmelen og give din Sæd alle disse Lande, og i din Sæd skulle alle Folk paa Jorden velsignes, ⁵ fordi Abraham lød min Røst og bevarede det, jeg vil have bevaret, mine Bud, mine Skikke og mine Love. ⁶ Saa boede Isak i Gerar. ⁷ Og de Mænd paa samme Sted spurgte om hans Hustru; da sagde Han: Hun er min Søster; thi han frygtede at sige: Hun er min Hustru, idet han tænkte, at ikke Mændene paa dette Sted maaske skulle slaa mig ihjel for Rebekkas Skyld, thi hun var dejlig af Anseelse. ⁸ Og det skete, der han havde boet der en Tid lang, saa Abimelek, Filisternes Konge, ud igennem Vinduet og saa, og se, Isak legede med Rebekka, sin Hustru. ⁹ Da kaldte Abimelek ad Isak og sagde: Visselig, se, hun er din Hustru, og hvorledes har du sagt: hun er min Søster? Og Isak sagde til Ham: Thi jeg tænkte: Maaske jeg maatte slaas ihjel for hendes Skyld. ¹⁰ Da sagde Abimelek: Hvi har du gjort os dette? En af Folket kunde snart have ligget hos din Hustru, saa havde du ført Skyld over os. ¹¹ Saa bød Abimelek alt Folket og sagde: Hvo, som røer ved denne Mand og ved hans Hustru, skal visselig dødes. ¹² Og Isak saaede der i Landet og fik samme Aar hundrede Fold, og HERREN velsignede ham. ¹³ Og Manden blev mægtig og gik frem og blev mægtig, indtil han blev saare mægtig. ¹⁴ Og han ejede Faar og ejede Kvæg og mange Tyende; derfor bare Filisterene Avind mod ham. ¹⁵ Og alle Brøndene, som hans Faders Tjenere havde gravet i Abrahams, hans Faders Tid, dem tilstoppede Filisterne og fyldte dem med Jord. ¹⁶ Og Abimelek sagde til Isak: Drag fra os; thi du er bleven os alt for mægtig. ¹⁷ Saa drog Isak derfra og slog Telt i Dalen Gerar og boede der. ¹⁸ Og Isak lod igen de Vandbrøne opgrave, som de havde gravet i Abrahams, hans Fades tid, og som Filisterne havde tilstoppet efter Abrahams Død, og han gav dem Navne efter de Navne, som hans Fader havde kaldet dem. ¹⁹ Saa grove Isaks Tjenere i Dalen og fandt der en Brønd med levende Vande. ²⁰ Men Hyrderne af Gerar kivedes med Isaks Hyrder og sagde: Vandet hører os til; saa kaldte han den Brønds Navn Esek, thi de kivedes med ham. ²¹ Saa grove de en anden Brønd, og de kivedes og om den; derfor kaldte de dens Navn Sitna. ²² Da flyttede han der fra og grov en anden Brønd, og de kivedes ikke om den, og han kaldte dens Navn Rekoboth og sagde: thi nu har HERREN gjort Rum for os, og vi ere voksede i Landet. ²³ Og han drog op derfra til Beersaba. ²⁴ Og HERREN aabenbaredes for ham i den samme Nat og sagde: Jeg er din Fader Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig og vil velsigne dig og forenere din Sæd for min tjener Abrahams Skyld. ²⁵ Saa byggede han der et Alter og paakaldte HERRENS Navn og opslog der sit Telt, og Isaks Tjenere grove der en Brønd. ²⁶ Og Abimelek drog til ham fra Gerar med Akusat sin Ven og Pikol sin Stridshøvedsmand. ²⁷ Da sagde Isak til dem: Hvi komme I til mig, da I dog have hadet rnig og drevet mig fra Eder. ²⁸ Og de svarede: Vi se klarligen, at HERREN er med dig; derfor sagde vi: Kære, lad være en Ed imellem os, imellem os og dig, og vi ville gøre et Forbund med dig, ²⁹ at du ikke skal gøre ondt imod os, ligesom vi ikke have rørt dig, og ligesom vi ikke have gjort dig andet end godt, og vi lode dig fare i Fred; du er nu HERRENS velsignede. ³⁰ Saa gjorde han dem et Gæstebud, og de aade og drak. ³¹ Og de stode tidlig op om Morgenen og tilsvore hinanden gensidig, og Isak ledsagede dem, og de droge fra ham i Fred. ³² Og det skete, paa den samme Dag kom Isaks Tjenere og forkyndte ham angaaende den Brønd, sorn de havde gravet, og de sagde til ham: Vi have fundet Vand. ³³ Og han kaldte den Skibea, deraf er Stadens Navn Beersaba indtil denne Dag. ³⁴ Og Esau var fyrretyve Aar gammel og tog en Hustru, Jizdith, Beeri den Hethiters Datter, og Basmat, Elon den Hethiters Datter. ³⁵ Og de vare Aands Bitterhed for Isak og Rebekka.

¹⁰ Og han stod op og gik til Sarepta og kom til Stadsporten, og se, der var en Enke, som sankede Ved; og han kaldte ad hende og sagde: Kære, hent mig lidt Vand i Karret, at jeg kan drikke.

¹⁴ De komme den tørstige i Møde med Vand; Indbyggerne i Temas Land møde den ftygtende med Brød.

²⁵ Og paa hvert højt Bjerg og paa hver ophøjet Høj skal der være Bække, Strømme af Vand paa det store Slags Dag, naar Taarne falde.

⁶ Da skal den halte springe som en Hjort og; den stummes Tunge synge med Fryd; thi Vande hryde frem i Ørken og Bække paa den øde Mark. ⁷ Og den glødende Sandørk skal blive til Sø og det tørstige Sted til Vandkilder; i den Bolig, hvor Draber laa, skal være Sted for Rør og Siv.

¹⁷ De elendige og de fattige lede efter Vand, og der er intet, deres Tunge forsmægter af Tørst; jeg, HERREN, vil bønhøre dem, jeg, Israels Gud, vil ikke forlade dem. ¹⁸ Jeg vil lade Floder bryde frem paa de nøgne Høje og Kilder midt i Dalene; jeg vil gøre Ørken til vandrig Sø og det tørre, Land til Vandløb.

¹⁰ De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.

⁷ Da kom en samaritansk Kvinde, at drage Vand op. Jesus sagde til hende: giv mig at drikke.

⁹ Da sagde den samaritanske Kvinde til ham: hvorledes beder du, som er en Jøde, mig, som er en samaritansk Kvinde, om Drikke? Thi Jøder holde ikke Samkvem med Samaritaner.