Isaiah 12 Cross References - Danish

¹ Og du skal sige paa den Dag: Jeg vil takke dig, HERRE! Thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt, og du trøster mig. ² Se, Gud er min Frelse, jeg vil være tryg og ikke frygte; thi den HERRE, HERRE er min Styrke og Lorsang, og han er bleven mig til Frelse. ³ Og I skulle drage Vand med Glæde af Frelsens Kilder. ⁴ Og I skulle sige paa den Dag: Navn, kundgører hans Gerninger Navn, kundgører hans Gerninber iblandt Folkene, forkynder, at hans Navn er højt. ⁵ Lovsynger HERREN, thi han har gjort herlige Ting; dette er kundgjort paa den ganske Jord. ⁶ Raab højt og syng med Fryd, du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.

¹ Da sang Mose og Israels Børn denne Sang for HERREN og sagde: Jeg vil synge for HERREN; thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrtet i Havet. ² HERREN er min Styrke og Lovsang, og han blev mig til Frelse; denne er min Gud, og jeg vil prise ham, min Faders Gud, og jeg vil ophøje ham.

²¹ Og Maria svarede dem: Synger for HERREN, thi han er højt ophøjet; Hesten og den, som red derpaa, har han nedstyrte i Havet.

¹⁹ Og han sagde: Jeg vi lade al min Godhed drage forbi for dit Ansigt, og jeg vil ved Navn ud raabe: HERREN! for dit Ansigt; og jeg vil være den naadig, hvem jeg er naadig, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over,

⁵ Og HERREN kom med i Skyen og stod der hos ham og udraabte ved Navn: HERREN! ⁶ Og HERREN gik forbi for hans Ansigt og raabte: HERREN, HERREN er barmhjertig og naadig Gud, langnodig og af megen Miskundhed og Sandhed, ⁷ som bevarer Miskundhed nod tusinde Led og forlader Misgerning og Overtrædelse og Synd, Og som ikke skal holde den skyldige for uskyldig, som hjemsøger ædrenes Misgerning paa Børn og paa Børnebørn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led.

¹ Og det skal ske, naar alle disse Ting komme over dig, Velsignelsen og Forbandelsen, sóm jeg har lagt for dit Ansigt, og du tager det igen til Hjerte iblandt alle Hedningerne, der, hvorhen HERREN din Gud har fordrevet dig; ² og du omvender dig til HERREN din Gud, og du hører hans Røst, aldeles som jeg byder dig i Dag, du og dine Børn, af dit ganske Hjerte og af din ganske Sjæl; ³ da skal HERREN din Gud vende dit Fangenskab og forbarme sig over dig og atter samle dig fra alle de Folk, til hvilke HERREN din Gud havde bortspredt dig.

⁸ Lover HERREN, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene.

¹¹ Dig, HERRE! hører Majestæt og Vælde og Herlighed og Sejr og Ære til; thi alt i Himmelen og paa Jorden er dit, ja, dit, HERRE! er Riget, og du er ophøjet over alt til et Hoved.

⁵ Og Leviterne Jesua og Kadmiel, Bani, Hasabenja, Serebja, Hodija, Sehanja, Pethaja sagde: Staar op, lover HERREN eders Gud fra Evighed til Evighed! Og man love din Herligheds Navn, du, som er ophøjet over al Velsignelse og Lov!

¹¹ Og de, som kendte dit Navn, skulle forlade sig paa dig; thi du har ikke forladt dem, som søge dig, HERRE!

⁴⁶ Den fremmedes Børn henvisne; de komme skælvende frem af deres Borge.

¹³ Thi du skal gøre, at de fly; du sigter med dine Buetrenge imod deres Ansigt. HERRE! ophøj dig i din Kraft; vi ville synge og love din Magt.

³¹ Efterkommerne skulle tjene ham; dei skal fortælles om Herren til Efterslægten. De skulle komme og forkynde hans Retfærdighed for det Folk, som bliver født; thi han har gjort det.

¹ Af David. HERREN er mit Lys og min Frelse; for hvem skal jeg frygte? HERREN er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?

⁵ Synger for HERREN, I hans hele! og priser hans Helligheds Ihukommelse.

¹ Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort. ² Jeg vil love HERREN til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund. ³ Min Sjæl skal rose sig i HERREN; de sagtmodige skulle hore det og glæde sig.

³ Min Sjæl skal rose sig i HERREN; de sagtmodige skulle hore det og glæde sig. ⁴ Lover HERREN storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn. ⁵ Jeg søgte HERREN, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt. ⁶ De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet. ⁷ Denne elendige raabte, og HERREN hørte og frelste ham af alle hans Angester. ⁸ HERRENS Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem. ⁹ Smager og ser, at HERREN er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham. ¹⁰ Frygter HERREN, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel. ¹¹ De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søbe HERREN, skulle ikke have Mangel paa noget godt. ¹² Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder HERRENS Frygt. ¹³ Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som Ønsker sig Dage for at se godt? ¹⁴ Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig. ¹⁵ Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den! ¹⁶ HERRENS Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab. ¹⁷ HERRENS Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden. ¹⁸ Hine raabte, og HERREN hørte, og han friede dem af alle deres Angster. ¹⁹ HERREN er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjelte, og han vil flelse dem, som have en søndelknust Aand. ²⁰ Mange Genvordigheder vederfares den retfærdige; men HERREN skal udfri ham af dem alle sammen, ²¹ Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt. ²² Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. HERREN forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.

⁹ De skulle mættes af dit Hus's Fedme, og du skal give dem at drikke af din Lifligheds Bæk.

⁵ Salig den Mand, som sætter sin Tillid til HERREN og ikke vender sig til de hovmodige og til dem, som bøje sig til Løgn.

¹⁰ Han, som kommer Krigerle til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.

⁵ Mig Sjæl er iblandt øver, jeg maa ligge imellem dem, som sprude Ild Menneskens Børn, hvis Tænder er Spyd og Pile, og hvis Tunge er et skarpt Sværd.

¹ Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme, en Sang. ² Gud være os naadig og velsigne os; lade sit Ansigt lyse for os (Sela), ³ at man maa kende din Vej paa Jorden, din Frelse iblandt alle Hedninger! ⁴ Dig skulle Folkestammerne prise, o Gud! dig skulle Folkestammerne prise alle tilsammen.

¹⁶ Et Guds Bjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med mange Tinder er Basans Bjerg.

³² Fyrster skulle komme fra Ægypten; Morland skal hastelig udstrække sine Hænder til Gud. ³³ I Riger paa Jorden! synger for Gud, lovsynger Herren (Sela), ³⁴ ham, som farer i Himlenes Himle, som ere fra fordums Tid, se, han udgiver sin Røst, den mægtige Røst. ³⁵ bliver Gud Magten; hans Højhed er over Israel og hans Magt i Skyerne. Forfærdelig er du, o Gud! fra dine Helligdomme; Israels Gud, han giver Folket Kraft og Styrke; lovet være Gud!

³⁴ Thi HERREN hører de fattige og foragter ikke sin bundne. ³⁵ Himmel og Jord skulle love ham, Havet og alt det, som vrimler derudi! ³⁶ Thi Gud skal frelse Zion og bygge Judas Stæder, og man skal bo der og eje det. Og hans Tjeneres Sæd skal arve det, og de, som elskede hans Navn, skulle bo derudi.

¹⁶ Jeg vil komme frem med Herrens, HERRENS vældige Gerninger; jeg vil minde om din Retfærdiahed, din alene. ¹⁷ Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger. ¹⁸ Ja, endog indtil Alderdommen og de graa Haar, o Gud! forlad mig ikke; indtil jeg kan kundgøre din Arm for Efterslægten, din Kraft for hver den, som komme skal.

²² Og jeg vil takke dig med Strengeleg for din Sandhed, min Gud! jeg vil synge for dig til Harpe, du Hellige i Israel!

¹⁵ Og de skulle leve og give ham af Skebas Guld og altid bede for ham, love ham den ganske Dag. ¹⁶ Der vorde Overflod af Korn i Landet paa Bjergenes Top; dets Frugt suse som Libanon, og Folk blomstre frem af Staden som Urter paa Jorden! ¹⁷ Hans Navn blive evindelig; saa længe Solen lyser, forplante sig hans Navn, og de skulle velsigne sig selv i ham, alle Hedninger skulle prise ham salig! ¹⁸ Lovet være den HERRE Gud, Israels Gud, han, som ene gør underfulde Ting! ¹⁹ Og lovet være hans Æres Navn evindelig; og al Jorden fyldes med hans Ære! Amen, ja, Amen!

¹⁹ Og lovet være hans Æres Navn evindelig; og al Jorden fyldes med hans Ære! Amen, ja, Amen!

²⁸ Men det er mig godt, at Gud er mig nær; jeg har sat mit Haab paa den Herre, HERRE, at jeg kan fortælle alle dine Gerninger.

¹⁸ Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du, alene, hvis Navn er HERREN, er den Højeste over al Jorden.

¹ En Psalme. ² HERRE! du har haft Velbehag til dit Land, du har ført Jakobs fangne Folk tilbage. ³ Du har borttaget dit Folks Misgerning, du har skjult al deres Skyld. Sela.

¹⁸ Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.

³ Forkynder hans Ære iblandt Hedningerne, hans underfulde Gerninger iblandt alle Folkeslag.

⁹ Thi du, HERRE! er den Højeste over al Jorden, du er saare ophøjet over alle Gilder.

¹ En Psalme. Synger HERREN en ny Sang; thi han har gjort underfulde Ting; hans højre Haand og hans hellige Arm frelste ham.

¹ Priser HERREN, paakalder hans Navn, kundgører hans Gerninger iblandt Folkene. ² Synger for ham, spiller for ham, taler om alle hans underfulde Gerninger!

⁴⁷ Frels os, HERRE, vor Gud! og saml os fra Hedningerne, at vi kunne takke dit hellige Navn; rose os af din Pris! ⁴⁸ Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed; og alt Folket siger: Amen. Halleluja!

²² og ofre Takofre og fortælle hans Gerninger med Frydesang.

¹ Halleluja! Lover, I HERRENS Tjenere, love HERRENS Navn! ² Lovet være HERRENS Navn fra nu og indtil evig tid! ³ Fra Solens Opgang indtil dens Nedgang ere HERRENS Navn højlovet.

⁵ Hvo er som HERREN vor Gud? han, som har sat sit Sæde højt;

¹ Lover HERREN, alle Hedninger! priser ham, alle Folkestammer. ² Thi hans Miskundhed har været mægtig over os, og HERRENS Sandhed er evindelig. Halleluja!

¹⁴ HERREN er min Styrke og min Sang, og han blev mig til Frelse.

¹⁴ Den er min Hvile altid, her vil jeg bo; thi jeg har begæret den.

⁴ En Slægt skal berømme for den anden dine Gerninger, og de skulle forkynde din Vælde. ⁵ Jeg vil betænke din Majestæts herlige Ære og dine underfulde Gerninger. ⁶ Og der skal tales om dine forfærdelige, Gerningers Vælde, og jeg vil fortælle om din Magt.

⁶ De skulle ophøje Gud med deres Strube, og der skal være et tveægget Sværd i deres Haand ⁷ for at øve Hævn paa Hedningerne og Straf paa Folkeslægterne; ⁸ for at hinde deres Konger med Lænker og deres Hædersmænd med Jernbolte; ⁹ og for at fuldbyrde paa dem den Dom, som staar skreven! Det er Æren for alle hans hellige. Halleluja!

³ Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min elskede iblandt Sønnerne; jeg begærer at sidde under hans Skygge, og hans Frugt er sød for min Gane.

¹¹ Et Menneskes stolte Øjne skulle ydmyges, og Mændenes Højhed skal nedbøjes; men HERREN skal alene være høj paa den Dag.

¹⁷ Og Menneskets Højhed skal nedbøjes, og Mændenes Højhed skal fornedres; og HERREN skal alene være høj paa den Dag.

¹⁴ Derfor skal Herren selv give eder et Tegn: Se, Jomfruen bliver frugtsommelig og føder en Søn, og hun kalder hans Navn Immanuel.

¹⁸ Se, her er jeg og de Børn, som HERREN har givet mig, til Tegn og Forbilleder i Israel fra den HERRE Zebaoth, som bor paa Zions Bjerg.

⁶ Thi et Barn er os født, en Søn er os given, og Fyrstendømmet skal være paa hans Skulder, og hans Navn kaldes Under, Raadgiver, vældige Gud, Evigheds Fader, Fredsfyrste; ⁷ for at Fyrstendømmet maa blive stort, og at der maa blive Fred uden Ende over Davids Trone og over hans Rige til at befæste det og til at opholde det ved Ret og Retfæerdighed fra nu og indtil evig Tid; den HERRE Zebaoths Nidkærhed skal gøre dette.

⁴ Enhver, som ikke maa bøje sig iblandt de bundne, skal falde iblandt de ihjelslagne. Med alt dette har hans Vrede ikke lagt sig; men hans Haand er endnu udrakt.

²⁴ Derfor, saa siger Herren, den HERRE Zebaoth: Frygt ikke, mit Folk! du, som bor i Zion, for Assur; han slaar dig med Staven og opløfter sin Kæp over, dig, paa samme Vis som ægypterne. ²⁵ Thi endnu et lidet, en føje Tid, saa skal Fortørnelsen endes, og min Vrede komme for at fortære dem.

¹⁰ Og det skal ske paa den Dag, at Hedningerne skulle spørge efter Isajs Rod, der staar som et Banner for Folkene; og hans Hvilested ska være Herlighed. ¹¹ Og det skal ske paa den Dag, at Herren atter, an den Gang, skal udstrække sin Haand til at forhverve sig det overblevne af sit Folk, som skal blive tilovers fra Assyrien og fra Ægypten og fra Pathros og fra Morland og fra Elan og fra Sinear og fra Hamath og fra Øerne i Havet.

¹⁶ Og der skal være en banet Vej for de overblevne af hans Folk, som skulle blive tilovers fra Assyrien, ligesom der var for Israel, den Dag det drog op af Ægyptens Land.

¹ Og du skal sige paa den Dag: Jeg vil takke dig, HERRE! Thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt, og du trøster mig.

³ Og det skal ske paa den Dag, naar HERREN skaffer dig Rolighed efter din Møje og din Uro og efter den haarde Trældom, med hvilken man lod dig trælle:

¹⁵ Derfor ærer nu HERREN, I, som bo i Østen! HERREN Israels Guds Navn paa Øerne i Havet.

²³ Og Maanen skal beskæmmes og Solen skamme sig; thi den HERRE Zebaoth skal regere paa Zions Bjerg og i Jerusalem, og for hans Ældstes Ansigt er der Herlighed.

¹ HERRE! du er min Gud, jeg vil ophøje dig, jeg vil bekende dit Navn; thi du gjorde Under; de Raad, som ere fattede længe tilforn, ere Trofasthed og Sandhed.

⁹ Og man skal sige paa den Dag: Se, dette er vor Gud, vi have haabet paa ham, og han skal frelse os; dette er HERREN, vi have haabet paa ham, vi ville fryde os glæde os ved hans Frelse.

¹ Paa den Dag skal denne Sang synges i Judas Land: Vi have en stærk Stad, Frelse sætter han til Mure og Værn.

³ Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig. ⁴ Forlader eder paa HERREN stedse og altid; thi den HERRE, HERRE er en evig Klippe.

¹ Paa den Dag skal HERREN med sit haarde og store og stærke Sværd hjemsøge Leviathan, den flygtende Slange, og Leviathan, den bugtede Slange, og han skal ihjelslaa Uhyret, som er i Havet. ² Paa den Dag synger om en lystelig Vingaard: ³ Jeg, HERREN, er dens Vogter, hvert Øjeblik vander jeg den; for at ingen skal hjemsøge den, vil jeg Dag og Nat vogte den.

¹² Og det skal ske paa den Dag, at HERREN skal afryste Frugter fra Flodens Strøm indtil Ægyptens Bæk; og I skulle opsankes, en for en, I Israels Børn! ¹³ Og det skal ske, paa den Dag skal man blæse i en stor Basun, saa skulle de fortabte i Assyriens Land og de bortdrevne i Ægyptens Land komme og tilbede HERREN paa det hellige Bjerg i Jerusalem.

¹⁹ Thi du Folk i Zion, du som bor i Jerusalem! du skal ikke græde; han skal benaade dig paa dit Raabs Røst, han skal svare dig, naar han hører den.

² Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.

⁵ HERREN er ophøjet, thi han bor i det høje; han har opfyldt Zion med Dom og Retfærdighed.

²⁴ Og ingen Indbygger skal sige: Jeg er syg; thi Folket, som bor derudi, har faaet Syndsforladelse.

¹⁰ Og HERRENS forløste skulle komme tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være over deres Hoved; Fryd og glæde skulle de naa, og Sorrig og Suk skal fly.

¹ Trøster, trøster mit Folk, siger eders Gud; ² taler kærligt til Jerusalem og raaber til den, at dens Strid er fuldendt, at dens Skyld er betalt, at den har faaet dobbelt af HERRENS Haand uagtet alle dens Synder.

⁹ Du, som bærer Zion et godt Budskab, stig op paa et højt Bjerg! du, som bærer Jerusalem et godt Budskab, opløft din Rest med Magt, opløft den, og frygt ikke; sig til Judas Stæder: Se, eders Gud!

¹⁴ Frygt ikke, du Orm, Jakob! du lille Hob, Israel! jeg hjælper dig, siger HERREN, og din Frelser er Israels Hellige.

¹⁶ Du skal kaste dem, og Vejret skal løfte dem, og en Storm skal adsprede dern; men du skal fryde dig i HERREN, du skal prise dig i Israels Hellige.

¹⁷ Israel er frelst ved, HERREN med en evig Frelse; I skulle ikke beskæmmes, ej heller forhaanes i Evigheds Evigheder.

²² Vender eder til mig, og bliver frelste, alle I fra Jordens Ender! thi jeg er Gud og ingen ydermere. ²³ Jeg har svoret ved mig selv, af Retfærdigheds Mund udgik et Ord, og det skal ikke tages tilbage: At for mig skal hvert Knæ bøje sig, til mig skal hver Tunge sværge. ²⁴ Kun i HERREN, siger man om mig, er Retfærdighed og Styrke; til ham skal man komme, men alle de, som vredes paa ham, skulle beskæmmes. ²⁵ I HERREN skal al Israels Sæd retfærdiggøres og prise sig.

¹⁰ De skulle hverken hungre eller tørste, og ingen Hede eller Sol skal stikke dem; thi deres Forbarmer skal føre dem og lede dem til Vandkilder.

¹³ Synger med Fryd, I Hirnle! og fryd dig, du Jord! og I Bjerge, raaber med Frydesang! thi HERREN trøster sit Folk og forbarmer sig over sine elendige.

²⁶ Og jeg vil bringe dine Undertrykkere til at æde deres eget Kød, de skulle blive drukne af deres eget Blod som af Most; og alt Kød skal kende, at jeg, HERREN, er din Frelser, og den Mæbtige i Jakob er din Genløser.

³ Thi HERREN trøster Zion, han trøster alle dens øde Stæder og gør dens Ørk ligesom Eden og dens Øde Mark ligesom HERRENS Have; der skal findes Fryd og Glæde i den, Taksigelse og Lovsangs Lyd.

⁷ Hvor dejlige paa Bjergene ere dens Fødder, som bærer glædeligt Budskab, som forkynder Fred, som bærer glædeligt Budskab om godt, som forkynder Frelse og siger til Zion: Din Gud er Konge! ⁸ Dine Vægteres Røst er der! de opløfte deres Røst, de synge alle med Fryd; thi. med Øje imod Øje skue de, at HERREN vender tilbage til Zion. ⁹ Raaber med Fryd, synger med Jubel til Hobe, I Jerusalems øde Steder! thi HERREN har trøstet sit Folk, han har genløst Jerusalem. ¹⁰ HERREN har blottet sin hellige Arm for alle Hedningernes Øjne, og alle Jordens Ender skulle se vor Guds Frelse.

¹ Syng med Fryd, du ufrugtbare, du, som ikke fødte! Raab med Frydesang, ja, raab højt, du som ikke havde Fødselssmerte! thi den forladtes Børn ere flere end hendes Børn, som har sin Mand, siger HERREN.

⁸ Da jeg lod Vreden bryde frem, skjulte jeg mit Ansigt et Øjeblik for dig; men med evig Miskundhed har jeg forbarmet mig over dig, siger HERREN, din Genløser.

¹ Nu vel! hver den, som tørster, komme hid til Vandene, og I, som ikke have Penge, komme hid, køber og æder; kommer, køber uden Penge og uden Betaling Vin og Mælk! ² Hvi veje I Penge ud, for hvad der ikke er Brød, og eders Dagløn, for hvad der ikke kan mætte? hører dog paa mig og æder det gode, saa skal eders Sjæl kvæge sig med det fede. ³ Bøjer eders Øre og kommer hid til mig, hører, saa skal eders Sjæl leve; thi jeg vil gøre en evig Pagt med eder, paa de trofaste Forjættelser til David.

¹⁵ Thi saa siger den Høje og Ophøjede, som bor Evigheden, og hvis Navn er helligt: Jeg bor i det høje og hellige, og hos den sønderknuste og i Aanden nedbejede for at gøre de nedbøjedes Aand levende og at gøre de søderknustes Hjerter levene. ¹⁶ Thi jeg vil ikke trætte evindelig og ikke være vred i Evighed; thi ellers maatte Aanden og de Sjæle, som jeg har skabt, forsmægte for mit Ansigt. ¹⁷ For hans Gerrigheds Synd var jeg vred og slog ham, jeg skjulte mig i Vrede; men han vendte sig bort og gik sit Hjertes Vej. ¹⁸ Hans Veje saa jeg, og jeg vil læge ham; og jeg vil lede ham og give ham og dem, som sørgede med ham, Trøst.

¹⁸ Der skal ikke ydermere høres om Vold i dit Land eller om ødelæggelse og Forstyrrelse inden dine Landemærker; men du skal kalde Frelsen dine Mure og Lovsangen dine Porte. ¹⁹ Solen skal ikke ydermere være dig til Lys om Dagen; og Maanen skal ikke lyse for dig til Glans; men HERREN skal være dig et evigt Lys og din Gud din Herlighed.

¹¹ Se, HERREN har ladet det høre til Jordens Ende; siger til Zions Datter: Se, din Frelse kommer; se, hans Løn er med ham, og Gengældelsen fra ham er for hans Ansigt.

¹³ Som en Moder trøster sit Barn, saaledes vil jeg trøste eder, og i Jerusalem skulle I trøstes.

¹⁹ Og jeg vil gøre Tegn ved dem, og jeg vil sende nogle af de undkomne til Hedningerne, til Tharsis, Ful og Lud, Bueskytters Land, til Thubal og Javan, til de langtfraliggende Øer, til dem, som ikke have hørt noget. Rygte om mig og ikke set min Herlighed; og de skulle kundgøre min Herlighed iblandt Hedningerne.

¹³ Thi tvende onde Ting har mit Folk gjort: Mig, den levende Vandkilde, have de forladt for at hugge sig Brønde, revnede Brønde, som ikke kunde holde Vand.

²³ Sandelig, det er idel Bedrageri med Tummelen paa Bjergene; sandelig, Israels Frelse er i HERREN vor Gud.

⁶ I hans Dage skal Juda frelses og Israel bo tryggelig og dette er hans Navn, som man skal kalde ham med: "HERREN vor Retfærdighed".

¹⁸ Jeg har hørt Efraim ynkeligt klage: Du har tugtet mig, og jeg er tugtet som en Kalv, der ikke er tæmmet; omvend mig, og jeg vil omvende mig; thi du er HERREN min Gud. ¹⁹ Thi efter at jeg havde vendt mig bort, angrede jeg det, og efter at jeg var kommen til at erkende det, slog jeg mig paa Hoften; jeg var beskæmmet og skammede mig, thi jeg maatte bære min Ungdoms Skændsel. ²⁰ Er da Efraim mig en dyrebar Søn? eller er han mit Yndlingsbarn? thi saa ofte jeg end har talt imod ham, kommer jeg ham dog endnu flittigt i Hu; derfor bruser mit Indre for ham, jeg vil forbarme mig over ham, siger HERREN.

² Kundgører det iblandt Folkene, og lader det høres, og opløfter Banner, lader det høres, dølger. det ej! siger: Babel er indtaget, Bel er beskæmmet, Melodak er knust dens Billeder ere beskæmmede, dens Afguder ere knuste.

⁹ Vi vilde lave lægt Babel, men den blev ikke lægt; forlader den, og lader os drage iver til sit Land; thi dens Dom naar til Himmelen og hæver sig til Skyerne. ¹⁰ HERREN har udført vor Retfærdige Sag kommer og lader os Zion fortælle HERRENS, vor Guds, Gerning.

²⁴ Efter deres Urenhed og efter deres Overtrædelser handlede jeg imod dem, og jeg skjulte mit Ansigt for dem. ²⁵ Derfor, saa siger den Herre, HERRE: Nu vil jeg vende Jakobs Fangenskab og forbarme mig over Israels hele Hus og være nidkæer for mit hellige Navn. ²⁶ Og de skulle bære deres Skam og al deres Troløshed, som de begik imod mig naar de bo tryggelig i deres Land og der ingen er, som forfærder dem ²⁷ naar jeg fører dem tilbage fra Folkene og sanker dem fra dere; Fjenders Lande, og naar jeg helliggør mig paa dem for mange Hedningers Øjne. ²⁸ Og de skulle fornemme, at jeg er HERREN deres Gud idet jeg har bortført dem til Hedningerne og nu samler dem til dere Land og ikke ydermere lader nogen af dem blive tilbage hist. ²⁹ Jeg vil og ikke mere skjule mit Ansigt fo dem; thi jeg har udgydt min Aand over Israels Hus, siger den Herre HERRE.

⁷ Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! dette er min Trones Sted og mine Fodsaalers Sted, hvor jeg vil bo midt iblandt Israels Børn evindelig; og Israels Hus skal ikke ydermere vanhellige mit hellige Navn, de og deres Konger, med deres Bolen og med deres Kongers Lig, med deres Høje,

³⁵ Trindt omkring skal der være atten Tusinde Maal; og Stadens Navn skal være fra nu af: "HERREN der".

⁷ Dog vil jeg forbarme mig over Judas Hus og frelse dem ved HERREN deres Gud; men jeg vil ikke frelse dem ved Bue eller ved Sværd eller ved Krig, ved Heste eller vea Ryttere.

¹ Kommer og lader os vende om til HERREN; thi han har sønderrevet og vil læge os; har han slaget, vil han forbinde os.

⁸ Dog, hvorledes skal jeg kunne hengive dig, Efraim? og lade dig fare, Israel? hvorledes skal jeg kunne gøre ved dig som ved Adma, behandle dig som Zeboim? mit Hjerte har vendt sig i mig, og min Medtidenhed er i heftig Bevægelse.

⁴ Assur kan ikke frelse os, vi ville ikke ride paa Heste og ikke ydermere sige "vor Gud" til vore Hænders Gerning; thi hos dig finder den faderløse Barmhjertighed. ⁵ Jeg vil læge deres Frafald, jeg vil elske dem frivilligt; thi min Vrede har vendt sig fra dem. ⁶ Jeg vil være Israel som Duggen, han skal blomstre som Lillien og slaa sine Rødder som Libanon. ⁷ Hans Skud skulle brede sig ud, og hans Herlighed skal være som Olietræet, og han skal dufte som Libanon. ⁸ De, som sidde under hans Skygge, skulle vende tilbage, de skulle bringe Korn til Live og blomstre som Vintræet; hans Ihukommelse skal være som Vin fra Libanon. ⁹ Efraim! hvad har jeg fremdeles at gøre med Afguder? jeg har bønhørt ham, og jeg beskuer ham; jeg vil være som en grønnende Cypres, din Frugt er funden at være af mig. Hvo er viis, at han forstaar disse Ting og forstandig, at han kender dem? thi HERRENS Veje ere rette, og de retfærdige vandre paa dem, men Overtrædere falde paa dem.

⁹ De, som tage Vare paa Løgnens Gøglebilleder, de have forladt ham, som er dem Miskundhed.

¹⁴ Thi Jorden skal fyldes med Erkendelse af HERRENS Herlighed som Vandene, der dække Havet.

⁵ Ve dem, som bebo Egnen ved Havet Kreternes Folk! HERRENS Ord er over eder, du Kanaan, Filistelnes Land! og jeg vil ødelægge dig, at ingen skal bo der.

¹⁴ Syng, du Zions Datter! raab højt, o Israel! vær glad du Jerusalems Datter! ¹⁵ HERREN har borttaget Dommene over dig, har udryddet din Fjende; HERREN, Israels Konge, er i din Midte, du skal ikke se Ulykke ydermere. ¹⁶ Paa den Dag skal siges til Jerusalem: Frygt ikke! til Zion: Lad ikke dine Hænder synke! ¹⁷ HERREN din Gud i din Midte, din vældige, skal frelse; han skal glæde sig over dig med Fryd, han skal tie i sin Kærlighed, han skal juble over dig med Frydesang.

⁵ Og jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, en Mand og en Maalesnor i hans Haand!

¹⁰ Ve! ve! flyr da ud af Nordens Land, siger HERREN; thi som Himmelens fire Vejr har jeg udbredet eder, siger HERREN. ¹¹ Ve! Zion, dig, du, som bor hos Babels Datter!

³ Saa siger HERREN: Jeg vender tilbage til Zion og vil bo midt i Jerusalem; og Jerusalem skal kaldes Sandhedens Stad, og den HERRE Zebaoths Bjerg Hellighedens Bjerg. ⁴ Saa siger den HERRE Zebaoth: Der skal endnu sidde gamle Mænd og gamle Kvinder paa Jerusalems Gader, og hver med sin Stav i sin Haand for den høje Alders Skyld. ⁵ Og Stadens Gader skulle være fulde af unge Drenge og Piger, som lege paa dens Gader. ⁶ Saa siger den HERRE Zebaoth: Naar det vil være underligt for Øjnene af de overblevne af dette Folk i de Dage, mon det da ogsaa vil være underligt for mine Øjne? siger den HERRE Zebaoth: ⁷ Saa siger den HERRE Zebaoth: Se, jeg frelser mit Folk fra Landet imod Østen og fra Landet imod Solens Nedgang. ⁸ Og jeg vil lade dem komme, og de skulle bo midt i Jerusalem; og de skulle være mit Folk, og jeg vil være deres Gud i Sandhed og i Retfærdighed.

⁹ Og HERREN skal være Konge over det hele Land; paa den Dag skal HERREN være een, og hans Navn eet.

²⁰ Paa den Dag skal der staa paa Hestenes Bjælder: "Helliget HERREN"; og Gryderne i HERRENS Hus skulle være som Offerskaalerne foran Alteret.

²¹ Men hun skal føde en Søn, og du skal kalde hans Navn Jesus; thi han skal frelse sit folk fra deres Synder. ²² Men dette skete altsammen, at det skulde fuldkommes, som er talet af Herren ved Profeten, som siger: ²³ see, en Jomfru skal blive frugtsommelig og føde en Søn, og man skal kalde hans Navn Immanuel, hvilket er udlagt: Gud med os.

³⁰ Thi mine Øine have seet din Frelse, ³¹ hvilken du beredte for alle Folks Aasyn, ³² et Lys til at oplyse Hedningerne, og en Herlighed for sit Folk Israel.

³⁷ Men der han nu kom nær ved Nedgangen af Oliebjerget, begyndte Disciplenes ganske Hob gladelig at love Gud med høi Røst over alle de kraftige Gjerninger, som de havde seet, og sagde: ³⁸ velsignet den, som kommer en Konge i Herrens Navn! Fred i Himmelen, og Ære i det Høieste! ³⁹ Og Nogle Pharisæere af Skaren sagde til ham: Mester straf dine Disciple. ⁴⁰ Og han svarede og sagde til dem: jeg siger Eder, at dersom disse taug da skulle Stenene raabe.

¹⁶ Og af hans Fylde have vi annammet, ja, Naade over Naade.

¹⁰ Jesus svarede og sagde til hende: dersom du kjendte Guds Gave, og hvo den er, som siger til dig: giv mig at drikke, da bad du ham, og han gav dig levende Vand. ¹¹ Kvinden sagde til ham: Herre! du har jo Intet at drage op med, og Brønden er dyb; hvorfra har du da det levende Vand? ¹² Mon du være mere en vor Fader Jakob, som har givet os Brønden, og han har selv drukket deraf, og hans Børn og hans Kvæg? ¹³ Jesus svarede og sagde til hende: hver den, som drikker af dette Vand, skal tørste igjen. ¹⁴ Men hvo som drikker af det Vand, som jeg vil give ham, skal til evig Tid ikke tørste; men det Vand, som jeg vil give ham, skal blive i ham en Kilde af Vand, som opvælder til et evigt Liv.

³⁷ Men paa den sidste og store Høitidsdag stod Jesus frem og raabte og sagde: om Nogen tørster, han komme til mig og drikke. ³⁸ Hvo som troer paa mig, af hans Liv skal, som Skriften siger, flyde levende Vandstrømme. ³⁹ (Men dette sagde han om den Aand, som de skulde annamme, der troe paa ham; thi den Hellig Aand var ikke endnu, fordi Jesus var ikke endnu herliggjort.)

²⁶ Og jeg kundgjorde dem dit Navn og vil kundgjøre dem det, paa det den Kjærlighed, hvormed du elsker mig, skal være i dem, og jeg i dem.

¹⁶ Jeg skammer mig ikke ved Christi Evangelium; thi det er en Guds Kraft til Saliggjørelse for hver den, som troer, baade for Jøde først og for Græker.

¹⁵ Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad er da deres Antagelse Andet end Liv af Død?

⁹ Derfor har og Gud høit ophøiet ham og skjenket ham et Navn, som er over alt Navn, ¹⁰ at i Jesu Navn skal hvert Knæ bøie sig, deres i Himmelen og paa Jorden og under Jorden, ¹¹ og hver Tunge skal bekjende, at Jesus Christus er den Herre til Gud Faders Ære.

¹⁶ og uden Modsigelse stor er den Gudfrygtigheds hemmelighed: Gud er aabenbaret i Kjød, er retfærdiggjort i Aand, seet af Engle. prædiket iblandt Heninger, troet i Verden, optagen i herlighed.

¹⁰ og som raabte med høi Røst og sagde: Saliggjørelsen tilhører vor Gud, ham, som sidder paa Thronen og Lammet!

¹⁷ Thi Lammet, som er i Thronens Midte, skal vogte dem og lede dem til levende Vandkilder; og Gud skal aftørre hver Taare af deres Øine.

¹⁵ Og den syvende Engel basunede, og der hørtes stærke Røster i Himmelen, som sagde: Verdens Riger ere blevne vor Herres og hans Salvedes, og han skal regjere i al Evighed. ¹⁶ Og de fire og tyve Ældste, som sade for Gud paa deres Throner, faldt ned paa deres Ansigter og tilbade Gud, sigende: ¹⁷ vi takke dig, Herre, Gud, den Almægtige, den, der er og der var og der kommer! fordi du har taget din store magt og dit Kongedømme.

³ Og de sang Mose, den Guds Tjeners, Sang, og Lammets Sang, sigende: store og forunderlige ere dine Gjerninger, Herre, Gud, du Almægtige! Retfærdige og sande ere dine Veie, du de Helliges Konge!

³ Og de sang Mose, den Guds Tjeners, Sang, og Lammets Sang, sigende: store og forunderlige ere dine Gjerninger, Herre, Gud, du Almægtige! Retfærdige og sande ere dine Veie, du de Helliges Konge! ⁴ Hvo skulde ikke frygte dig, Herre! og prise dit Navn? Thi du er alene hellig; thi alle Folkeslag skulle komme og tilbede for dit Aasyn, fordi dine Dommere ere aabenbarede.

¹ Og derefter hørte jeg en høi Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Saliggjørelse og Ære og Priis og Magt være Herren vor Gud!

¹ Og derefter hørte jeg en høi Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Saliggjørelse og Ære og Priis og Magt være Herren vor Gud! ² Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den store Skjøge, som fordærvede Jorden med sit Horeri, og at han har krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand.

² Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den store Skjøge, som fordærvede Jorden med sit Horeri, og at han har krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand. ³ Og de sagde anden gang: Halleluja! og hendes Røg opstiger i al Evighed.

³ Og de sagde anden gang: Halleluja! og hendes Røg opstiger i al Evighed. ⁴ Og de fire og tyve Ældste og de fire Dyr faldt ned og tilbade Gud, som sad paa Thronen, og sagde Amen! Halleluja! ⁵ Og en røst udgik fra Thronen, som sagde: lover vor Gud, alle hans Tjenere, og I, som ham frygte, baade de Smaa og de Store! ⁶ Og jeg hørte som en stor Skares Røst og som mange Vandes Lys og som stærke Tordeners Lyd, som sagde: Helleluja! fordi Herren, Gud, den Almægtige, har antaget Riget. ⁷ Lader os glæde og fryde os og give ham Æren; thi Lammmets Bryllup er kommet, og hans Brud har smykket sig.

¹ Og han viste mig Livsens Vands rene Flod, skinnende som Krystal, som udvælder fra Guds og Lammets Throne.

¹⁷ Og Aanden og Bruden sige: kom! Og hvo som tørster, komme, og hvo som vil tage Livsens Vand uforskyldt!