Isaiah 1:4 Cross References - Danish

⁴ Ve et syndigt Folk, et Folk med svar Misgerning, en Slægt af onde, vanartede Børn! De forlode HERREN, de opirrede den Hellige i Israel, de ere vegne tilbage.

¹³ Og de Mænd i Sodoma vare onde; og de syndede saare mod HERREN.

¹⁴ Og se, I ere traadte op i eders Fædres Sted, en Mængde af syndige Mennesker, for at gøre HERRENS Vrede endnu større imod Israel;

²⁵ Da skal man sige: Fordi de have forladt HERRENS, deres Fædres Guds, Pagt, som han gjorde med dem, der han udførte dem af Ægyptens Land;

¹⁶ Og HERREN sagde til Mose: Se, du skal ligge med dine Fædre; og dette Folk skal staa op og bole efter de fremmede Guder i det Land, i hvis Midte det gaar hen, og forlade mig og tilintetgøre min Pagt, som jeg har gjort med det.

¹⁹ Og HERREN saa det og blev vred af Fortørnelse over sine Sønner og sine Døtre.

¹⁰ Da raabte Israels Børn til HERREN og sagde: Vi have syndet imod dig, fordi vi have forladt vor Gud og tjent Baalerne.

³ Nej, I øve Uretfærdigheder i Hjertet; I veje eders Hænders Voldsdaad ud i Landet.

⁸ og at de ikke skulde vorde som deres Fædre, en modvillig og genstridig Slægt, en Slægt, som ikke beredte sit Hjerte, og hvis Aand ikke holdt trofast ved Gud.

⁴⁰ Hvor tit vare de genstridige imod ham i Ørken, bedrøvede ham i de øde Steder.

¹⁸ Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.

²³ Dine Fyrster ere Oprørere og Tyvenes Stalbrødre, de elske alle Skænk og jage efter Gaver de ville ikke skaffe, faderløse Ret, og Enkens Sag maa ikke komme for dem.

⁸ Thi Jerusalem styrter, og Juda falder, efterdi deres Tunge og deres Idræt er imod HERREN til at trodse hans Herligheds Øjne.

¹⁹ dem, som sige: Lad ham skynde sig, lad hans Gerning komme hastigt, at vi se den; og lad det nærme sig, og lad det komme, Israels helliges Raad, at vi kunne fornemme det!

²⁴ Derfor, ligesom Ildens Tunge fortærer Halm, og Straa synker sammen i Luen, saa skal deres Rod vorde, som den var forraadnet, og deres Blomster fare op som Støv! thi de have forkastet den HERRE Zebaoths Lov og foragtet Israels Helliges Tale.

⁶ Jeg sender ham imod et vanhelligt Folk og giver ham Befaling imod det Folk, som jeg er vred paa, til at gøre Bytte og røve Rov og til at træde det ned som Ler paa Gader.

⁶ Raab højt og syng med Fryd, du Indbyggerske i Zion! thi den Hellige i Israel er stor midt udi dig.

²⁰ Du skal ikke forenes med dem ved Begravelse thi du har de ihjelslaget dit Folk; de, ondes Sæd skal ikke nævnes evmdelig.

¹⁹ Og de sagtmodige skulle ydermere faa Glæde i HERREN, og de fattige iblandt Menneskene fryde sig i Israels Hellige:

⁹ Thi det er et genstridigt Folk, løgnagtige Børn, Børn, som ikke ville høre HERRENS Lov,

¹¹ viger bort fra Vejen, bøjer af fra Stien; lader os have Ro for den Hellige i Israel! ¹² Derfor, saa siger Israels Hellige: Efterdi I forkaste dette Ord og forlade eder paa Vold og Krogvej og støtte eder derved:

¹⁵ Thi saa sagde den Herre, HERRE, den Hellige i Israel: Ved Omivendelse og Stilhed skulle I frelses, i Rolighed og i Tillid skal eders Styrke være; men I vilde ikke.

²³ Hvem har du bespottet og forhaanet? og imod hvem opløftede du Røsten? og du opløftede dine Øjne højt imod Israels Hellige.

¹⁴ Frygt ikke, du Orm, Jakob! du lille Hob, Israel! jeg hjælper dig, siger HERREN, og din Frelser er Israels Hellige.

¹⁶ Du skal kaste dem, og Vejret skal løfte dem, og en Storm skal adsprede dern; men du skal fryde dig i HERREN, du skal prise dig i Israels Hellige.

²⁰ paa det at de skulle se og vide og baade lægge I paa Hjerte og forstaa, at HERRENS Haand har gjort dette, og Israels Hellige har skabt dette.

³ Men I, kommer hid, I Troldkvindens Børn, du Horkarlens og Horkvindens Yngel! ⁴ Over hvem gøre I eder lystige? ad hvem vrænge I Mund og række Tungen langt ud ere I ikke Overtrædelsens Børn, Løgnens Sæd?

³ til det Folk, som opirrer mig altid for mit Ansigt, og som I ofrer i Haverne, og som gør Høgelse paa Teglstenene;

⁵ Saa siger HERREN: Hvad Uret have eders Fædre fundet hos mig, at de have holdt sig langt fra mig? og at de vandrede efter Forfængelighed og bleve til Forfærlgelighed?

¹³ Thi tvende onde Ting har mit Folk gjort: Mig, den levende Vandkilde, have de forladt for at hugge sig Brønde, revnede Brønde, som ikke kunde holde Vand.

¹⁷ Hvad der volder dig saadant, er det ikke dette, at du har forladt HERREN, din Gud, den Tid, han ledede dig paa Vejen?

¹⁹ Din Ondskab skal tugte dig og dine Afvigelser straffe dig; vid da og se, at det er ondt og besk, at du har forladt HERREN din Gud, og at Frygt for mig ikke er hos dig, siger Herren, den HERRE Zebaoth.

³¹ O Slægt, som I ere, ser hen til HERRENS Ord! Er jeg bleven Israel til en Ørk eller til et Mørkheds Land? hvorfor sagde da mit Folk: Vi have gjort os frie, vi ville ikke mere komme til dig.

³³ Hvor godt ved du dog at vælge din Vej for at søge Kærlighed, derfor har du ogsaa lært dine Veje at kende det onde.

¹⁹ Monne de gøre mig Fortræd dermed? siger HERREN; monne de ikke gøre sig selv Fortræd, til deres Ansigters Bludsel?

²⁶ Men de hørte mig ikke og bøjede ikke deres Øre; men de forhærdede deres Nakke; de gjorde det værre end deres Fædre.

¹¹ da skal du sige til dem: Det er, fordi eders Fædre forlode mig, siger HERREN, og gik efter andre Guder og tjente dem og tilbade dem, men mig forlode de, og min Lov holdt de ikke. ¹² Og I have gjort det værre end eders Fædre, og se at vandre hver efter sit onde Hjertes Stivhed for ikke at ville høre mig:

²⁹ Kalder de vældige alle dem, som spænde Bue, frem imod Babel, slaar Lejr om den trindt omkring, lader ingen undkomme betaler den efter dens Gerning, gører imod den efter alt det, som de gjorde; thi den har handlet hovmodigt imod HERREN; imod Israels Helge.

⁵ Thi Israel og Juda ere ikke efterladte i Enkestand af deres Gud, af den HERRE Zebaoth; thi hines Land er fuldt af Skyld imod Israels Hellige.

³³ Alle andre Skøger gives der Løn; men du gav alle dine Bolere Løn af dit eget, og du gav dem Foræringer for at komme til dig alle Vegne fra og bole med dig.

⁷ Men der han saae mange Pharisæer og Sadducæer komme til hans Daab, sagde han til dem: I Øgleunger! hvo viste eder at flye fra den kommende Vrede?

²⁸ Kommer hid til mig, Alle, som arbeide og ere besværede! og jeg vil give Eder Hvile.

³³ I Slanger! I Øgleunger! hvorledes kunne I undflye Helvedes Dom?

⁵¹ I haarde Halse og Uomskaarne paa Hjerte og Øren! I imodstaae altid den Hellig Aand; som Eder Fædre, saa og I. ⁵² Hvilken af Propheterne forfulgte ikke Eders Fædre? og de ihjelsloge dem, som forud forkyndte den retfærdiges tilkommelse, hvis Forrædere og Mordere I nu ere blevne;

⁷ efterdi Kjødets Sands er Fjendskab imod Gud, thi den er ikke Guds Lov underdanig, ei heller kan den være det.

²² Eller ville vi opvække Herren til Nidkjærhed? monne vi være stærkere end han?

²⁴ Nu glæder jeg mig i mine Lidelser for Eder og opfylder det, som fattes i Christi Trængsler, i mit Kjød for hans Legeme, som er Menigheden;

⁵ Thi hendes Synder naae indtil Himmelen, og Gud har kommet hendes Uretfærdigheder ihu.