Isaiah 60 Cross References - Danish

¹ Gør dig rede, bliv Lys; thi dit Lys er kommet, og HERRENS Herlighed er opgangen over dig. ² Thi se, Mørke skjuler Jorden og Dunkelhed Folkene; men over dig skal HERREN oprinde, og over dig skal hans Herlighed ses. ³ Og Hedningerne skulle vandre hen til dit Lys, og Kongerne hen til det Skin, som er opgangen for dig. ⁴ Kast dine Øjne trindt omkring og se, de samle sig alle, de komme til dig, dine Sønner komme langvejs fra, og dine Døtre bæres paa Arm. ⁵ Da skal du se det og straale af Glæde, og dit Hjerte skal banke og udvide sig; thi Rigdommen fra Havet skal vende sig til dig, Hedningerries Magt skal komme til dig. ⁶ Kamelernes Mangfoldighed skal skjule dig, Midians og Efas Dromedarer, de af Skeba skulle komme; skulle bringe Guld og Røgelse og forkynde HERRENS Pris. ⁷ Alle Kedars Faar skulle samles til dig, Nebajots Vædre skulle tjene dig; de skulle ofres paa mit Alter til mit Velbehag, og min Herligheds Hus vil jeg forherlige. ⁸ Hvo ere disse, der komme flyvende som en Sky og som Duer til deres Dueslag? ⁹ Thi paa mig vente Øer, og Tharsis's Skibe ere foran for at føre dine Børn hid langvejs fra, og med dem deres. Sølv og deres Guld, til HERREN din Guds Navn og til Israels Hellige; thi han har forherliget dig. ¹⁰ Og de fremmede skulle bygge dine Mure og deres Konger tjene dig; thi i min Vrede slog jeg dig, men i min Naade forbarmede jeg mig over dig. ¹¹ Og dine Porte skal man altid holde aabne, hverken Dag eller Nat skulle de lukkes, for at lade Hedningernes Magt og deres Konger, som føres hid, komme til dig. ¹² Thi det Folk og det Rige, som ikke vil tjene dig, skal, ødelægges, og Hedningerne skulle gaa aldeles til Grunde. ¹³ Libanons Herlighed skal komme til dig, baade Fyrretræ og Kintræ og Buksbom, for at pryde min Helligdoms Sted og gøre mine Fødders Sted herligt. ¹⁴ Og Børnene af dem, som trængte dig, skulle gaa bøjede til dig, og alle de, som spottede dig, skulle kaste sig ned for dine Fødder, o de skulle kalde dig HERRENS Stad, Zion, den Helliges i Israel. ¹⁵ I Stedet for at du var forladt og forhadt, saa at ingen gik der igennem, vil jeg gøre dig til en evig Herlighed, til en Fryd fra Slægt til Slægt. ¹⁶ Og du skal die Hedningers Mælk og die Kongers Bryst, og du skal alle fornemme; at jeg HERREN er din de Frelser og Jakobs Mægtige din Genløser. ¹⁷ Jeg vil sætte Guld i Stedet for Kobber og sætte Sølv i Stedet for Jern og Kobber i Stedet fo Træ og Jern i Stedet for Sten; og jeg vil give dig Øverster til. Fred og Herskere til Retfærdighed. ¹⁸ Der skal ikke ydermere høres om Vold i dit Land eller om ødelæggelse og Forstyrrelse inden dine Landemærker; men du skal kalde Frelsen dine Mure og Lovsangen dine Porte. ¹⁹ Solen skal ikke ydermere være dig til Lys om Dagen; og Maanen skal ikke lyse for dig til Glans; men HERREN skal være dig et evigt Lys og din Gud din Herlighed. ²⁰ Din Sol skal ikke mere gaa ned og din Maane ikke miste sit Skin; thi HERREN skal være dig et evigt Lys og din Sorrigs Dage være endte: ²¹ Og dit Folk, de skulle alle være retfærdige, de skulle eje Landet evindelig som de, der ere en Kvist af min Plantning, et Værk af mine Hænder, mig til Herlighed. ²² Den lille skal blive til tusinde, og den ringe til et stærkt Folk; jeg HERREN, jeg vil lade det hastelig ske i sin Tid.

⁸ Og han udlod en Due fra sig for at se, om Vandet var sunket fra Jordens Overflade. ⁹ Og der Duen ikke fandt det, den kunde hvile sin Fodsaale paa, da kom den igen til ham i Arken, fordi Vandet endnu var over den ganske Jord; og han udrakte sin Haand og annammede den og to den til sig i Arken. ¹⁰ Da biede han endnu syv andre Dage og udlod atter en Due af Arken. ¹¹ Og den Due kom til ham ved Aftens Tid, og se, den havde et afbrudt Olieblad i sin Mund; da fornam Noa, at vandet var sunket paa Jorden.

²⁷ Gud udbrede Jafet, og han skal bo i Sems Pauluner, og Kanaan skal være deres Træl!

² Jafets Sønner vare: Gomer og Magog og Madai og Javan og Thubal og Mesek og Thiras. ³ Og Gomers Sønner: Askenas og Rifat og Thogarma. ⁴ Og Javans Sønner: Elisa og Tharsis, Kithim og Dodanim. ⁵ Af disse bleve Hedningernes Øer befolkede i deres Lande, hver efter sit Tungemaal, efter deres Slægter, i deres Folk.

⁷ Og Kus Sønner: Seba og Havila og Sabtha og Ræma og Sabtheka; og Ræmas Sønner: Skeba og Dedan.

³ Og Joksan avlede Seba og Dedan; men Dedans Børn vare Asurim og Letusim og Leumim. ⁴ Og Midians Børn vare Efa og Efer og Kanok og Abida og Eldaa; disse ere alle Keturas Børn.

¹³ Og disse ere Ismaels Børns Navne, efter deres Navne, i deres Slægter: Ismaels førstefødte Nebajoth og Kedar og Adbeel og Mibsam,

¹⁰ Der skal ikke vige Kongespir fra Juda og ikke Herskerstav fra hans Fødder, førend Silo skal komme, og Folkene skulle hænge ved ham.

¹⁹ Og han sagde: Jeg vi lade al min Godhed drage forbi for dit Ansigt, og jeg vil ved Navn ud raabe: HERREN! for dit Ansigt; og jeg vil være den naadig, hvem jeg er naadig, og forbarme mig over den, hvem jeg forbarmer mig over,

⁵ Og HERREN kom med i Skyen og stod der hos ham og udraabte ved Navn: HERREN! ⁶ Og HERREN gik forbi for hans Ansigt og raabte: HERREN, HERREN er barmhjertig og naadig Gud, langnodig og af megen Miskundhed og Sandhed, ⁷ som bevarer Miskundhed nod tusinde Led og forlader Misgerning og Overtrædelse og Synd, Og som ikke skal holde den skyldige for uskyldig, som hjemsøger ædrenes Misgerning paa Børn og paa Børnebørn, paa dem i tredje og paa dem i fjerde Led.

²³ Og Mose og Aron gik ind i Forsamlingens Paulun, og de gik ud og velsignede Folket, og HERRENS Herlighed saas af alt Folket.

¹⁹ Og Kora samlede den ganske Menighed imod dem til Forsamlingens Pauluns Dør; men HERRENS Herlighed viste sig for den ganske Menighed.

⁹ Og de sagde til ham: Dine Tjenere ere komne fra et saar langt fra liggende Land for HERREN din Guds Navns Skyld; thi vi have hørt hans Rygte og alt det, som han gjorde i Ægypten.

⁵ Thi de kom op med deres Kvæg og deres Telte; de kom ligesom Græshopper i Mangfoldighed, saa at der ikke var Tal paa dem og deres Kameler; og de kom i Landet at ødelægge det.

¹² Og Midianiterne og Amalekiterne og alle Folk af Østen havde lagt sig ned i Dalen, som Græshopper i Mangfoldighed; og deres Kameler vare utallige som Sandet, der er paa Havets Bred, i Mangfoldighed.

¹ Da bad Hanna og sagde: Mit Hjerte har frydet sig i HERREN, mit Horn er ophøjet i HERREN; min Mund er vidt opladt over mine Fjender, thi jeg har glædet mig i din Frelse.

¹¹ saa at Præsterne ikke kunde staa at gøre Tjeneste for Skyen; thi HERRENS Herlighed fyldte HERRENS Hus.

⁴¹ Ja ogsaa den fremmede, som ikke er af dit Folk Israel, naar han kommer fra et langtfra liggende Land for dit Navns Skyld;

¹ Og Dronningen af Seba hørte Salomos Rygte i HERRENS Navn og kom for at prøve ham med mørke Taler. ² Og hun kom, til Jerusalem med en saare stor Skare, med Kameler, som bare vellugtende Urter og saare meget Guld og kostbare Stene; og hun kom til Salomo og talte med ham alt det, som var i hendes Hjerte.

²¹ Og alle Kong Salomos Drikkekar vare af Guld, og alle Kar i Libanons Skovhus vare af fint Guld; der var intet Kar af Sølv, det agtedes ikke for noget i Salomos Dage; ²² fordi Kongen havde Tharsisskibe paa Havet med Hirams Skibe, een Gang i tre Aar kom Tharsisskibene, som bragte Guld og Sølv, Elfenben og Aber og Paafugle.

²² fordi Kongen havde Tharsisskibe paa Havet med Hirams Skibe, een Gang i tre Aar kom Tharsisskibene, som bragte Guld og Sølv, Elfenben og Aber og Paafugle. ²³ Og Kong Salomo blev større end alle Konger paa Jorden ved Rigdom og ved Visdom. ²⁴ Og fra alle Lande søgte de Salomo for at høre hans Visdom, som Gud havde givet i hans Hjerte: ²⁵ Og de førte hver sin Skænk, Sølvkar og Guldkar og Klæder og Rustning og vellugtende Urter, Heste og Muler, hvilket skete aarligt. ²⁶ Og Salomo samlede Vogne og Ryttere, saa at han havde Tusinde og fire Hundrede Vogne og tolv Tusinde Ryttere, og han lod dem blive i Vognstæderne og hos Kongen i Jerusalem. ²⁷ Og Kongen gjorde Sølvet i Jerusalem som Stenene og gjorde Gedertræerne som Morbærtræerne, der ere i Lavlandet, i Mangfoldighed.

⁴⁸ Og der var ingen Konge i Edom; men en Befalingsmand var Konge.

⁹ Og Hasael gik ham i Møde og tog en Gave med sig og alle Haande godt fra Damaskus; fyrretyve Kamelers Byrde, og han kom og stod for hans Ansigt og sagde: Din Søn, Benhadad, Kongen i Syrien, sendte mig til dig og lader sige: Mon jeg skal komme mig af denne Sygdom?

² Og Kong David rejste sig paa sine Fødder og sagde: Hører mig, mine Brødre og mit Folk! mit Hjerte stod til at bygge et Hvilehus til HERRENS Pagts Ark og til vor Guds Fødders Skammel, og jeg havde forberedt Bygningen;

¹ Og Dronningen af Seba hørte Salomos Rygte og kom for at prøve Salomo med mørke Taler til Jerusalem med en saare stor Skare af Kameler, som bare vellugtende Urter og Guld i Mangfoldighed og dyrehare Stene; og hun kom til Salomo og talte med ham alt det, som var i hendes Hjerte.

³ I Kong Kyrus's første Aar gav Kong Kyrus Befaling om Guds Hus i Jerusalem, at Huset skulde bygges til at være et Sted, hvor man ofrede Offer, og at dets Grundvold skulde føres op; tresindstyve Alen skulde dets Højde og tresindstyve Alen dets Bredde være; ⁴ der skulde være tre Lag store Stene og et Lag nyt Træ; og Bekostningen skulde udredes af Kongens Hus. ⁵ Tilmed skulde man og tilbagegive Guds Hus's Kar, som vare af Guld og Sølv, hvilke Nebukadnezar havde taget ud af Templet, som var i Jerusalem, og ført til Babel, og de skulde komme til Templet, som skal være i Jerusalem, til deres Sted, og man skulde bringe dem ind i Guds Hus. ⁶ Nu, du Thatnaj, Landshøvding paa hin Side Floden, du Sthal,-Bosnaj og Selskabet, de af Afarsakta, som er paa hin Side Floden, holder eder langt derfra! ⁷ Lader dem arbejde paa dette Guds Hus, at Jødernes Landshøvding og Jødernes Ældste kunne bygge dette Guds Hus paa dets Sted. ⁸ Der er og given Befaling af mig om det, som I skulle gøre imod disse Jøders Ældste, at de kunne bygge dette Guds Hus, nemlig, at af Kongens Gods, af Skatten paa hin Side Floden, skulle Omkostningerne straks udredes til disse Mænd, at de ikke forhindres. ⁹ Og hvad de have fornødent, baade Kalve og Vædre og Lam til Brændoffer for Himmelens Gud, Hvede; Salt, Vin og Olie, skal man paa Forlangende af Præsterne, som ere i Jerusalem, Dag for Dag give dem; der maa ikke ske nogen Forseelse herudi, ¹⁰ paa det de kunne ofre til en sød Lugt for Gud i Himmelen og bede for Kongens og hans Børns Liv. ¹¹ Fremdeles er der given Befaling af mig, at naar et Menneske forandrer denne Ting, saa skal der af hans Hus udrives en Bjælke, og han skal hænges op og slaas fast derpaa, og hans Hus skal gøres til en Møgdynge derfor. ¹² Og Gud, som har ladet sit Navn bo der, nedslaa hver Konge og hvert Folk, som udrækker sin Haand for at forandre det, for at forstyrre dette Guds Hus, som er i Jerusalem; jeg, Darius har givet Befaling; det skal uopholdelig gøres.

¹² Artakserkses, Kongers Konge, til Esra, Præsten, den skriftlærde i Himmelens Guds Lov, og saa videre. ¹³ Der er givet Befaling af mig, at af Israels Folk og dets Præster og Leviter, hver i mit Rige, som frivilligt vil drage op til Jerusalem, maa drage med dig, ¹⁴ fordi du er sendt af Kongen og syv Raadsherre til at anstille Undersøgelse og i Juda og Jerusalem ved din Guds Lov som er i din Haand. ¹⁵ og for at føre med dig det Sølv og Guld, som Kongen og hans Raadsherrer frivilligt have givet til Israels Gud, hvis Bolig er iJerusalem. ¹⁶ samt alt det Sølv og Guld som du kan finde i hele Babels Land, tillige med den frivillige Gave, som Folket og Præsterne give frivilligt til deres Guds Hus, som er i Jerusalem. ¹⁷ Derfor skal du straks købe for samme Sølv: Øksne, Vædre, Lam og deres Madoffer og deres Drikoffer, og du skal ofre dem paa Alteret, som er ved eders Guds Hus, som er i Jerusalem. ¹⁸ Tilmed hvad der synes dig og dine Brødre godt at gøre med det øvrige Sølv og Guld, det gører efter eders Guds Vilje! ¹⁹ Og de Kar, som ere givne dig til din Guds Hus's Tjeneste, dem skal du aflevere for Gud i Jerusalem. ²⁰ Og det øvrige, som behøves til din Guds Hus, som tilfalder dig at give, skal du udrede af Kongens Skatkammer. ²¹ Og af mig, mig Kong Artakserkses, er given Befaling til alle Skatmestre, som ere paa hin Side Floden, at hvad som Esra, Præsten, den skriftlærde i Himmelens Guds Lov, begærer af eder, det skal ydes straks, ²² indtil hundrede Centner Sølv og indtil hundrede Kor Hvede og indtil hundrede Bath Vin og indtil hundrede Bath Olie, og Salt uden foreskrevet Maal. ²³ Alt det, som er efter Himmelens Guds Befaling, skal omhyggeligt udføres for Himmelens Guds Hus, at der ikke skal komme en Vrede over Kongens og hans Børns Rige. ²⁴ Og vi lade eder vide om alle Præster og Leviter, Sangere, Portnere, livegne og dette Guds Hus's Tjenere, at I ikke skulle have Magt til at lægge Skat, Told eller aarlig Rente paa dem. ²⁵ Og du, Esra, efter din Guds Visdom, som er hos dig, beskik Dommere og lovkyndige, at de maa dømme over alt Folket, som er paa hin Side Floden, over alle dem, som kender din Guds Lov; og den, som ikke kender den, skulle I bringe til at kende den. ²⁶ Og hver den, som ikke gør efter din Guds Lov og Kongens Lov, over ham skal Dommen straks udføres, enten til Døden eller til Landflygtighed eller til Straf paa Gods eller til Fængsel. ²⁷ Lovet være HERREN, vore Fædres Gud, som har indgivet Kongens Hjerte saadant, at han vilde pryde HERRENS Hus, som er i Jerusalem,

²⁷ Lovet være HERREN, vore Fædres Gud, som har indgivet Kongens Hjerte saadant, at han vilde pryde HERRENS Hus, som er i Jerusalem, ²⁸ og har tilvendt mig Miskundhed fra Kongen og hans Raadsherrer og fra alle Kongens vældige Fyrster! Og jeg følte mig stærk, efterdi HERRENS, min Guds, Haand var over mig og samlede de Øverste af Israel til at drage op med mig.

⁷ Og jeg sagde til Kongen: Dersom det synes Kongen godt, da lad dem give mig Breve til Landshøvdingerne paa hin Side Floden, at de lade mig komme frem, indtil jeg kommer til Juda, ⁸ og Brev til Asaf, som har Opsyn over Kongens Lysthave, at han maa give mig Træ til at sammentømre Porten paa Borgen, som hører til Huset, og ligeledes til Stadsmurene og til det Hus, som jeg skal drage ind udi; og Kongen gav mig det, efterdi min Guds gode Haand var over mig. ⁹ Da kom jeg til Landshøvdingerne paa hin Side Floden og gav dem Kongens Breve, og Kongen sendte Stridshøvedsmænd og Ryttere med mig.

¹⁹ Og det skete, saasnart det blev mørkt i Jerusalems Porte henimod Sabbaten, da bød jeg, saa bleve Portene lukkede, og jeg bød, at de ikke skulde oplade dem før efter Sabbaten, og jeg beskikkede nogle af mine Tjenere ved Portene, at ingen Byrde skulde komme ind paa Sabbatens Dag.

⁸ Saa tager eder nu syv Tyre og syv Vædre, og gaar til min Tjener Job, og ofrer Brændoffer for eder, og Job, min Tjener, skal bede for eder; ikkun hans Person vil jeg anse, at jeg ikke skal lade eders Daarlighed gaa ud over eder; thi I have ikke talt ret om mig, saaledes som min Tjener Job.

¹⁰ Og nu, I Konger, handler klogelig! lader eder undervise, I Dommere paa Jorden!

¹² Kysser Sønnen, at han ikke bliver vred, og I skulle omkomme paa Vejen; thi om et lidet vil hans Vrede optændes; salige alle de, som forlade sig paa ham!

³ Mange sige til min Sjæl: Han har ingen Frelse hos Gud. Sela.

² Naar jeg raaber, da bønhør mig, min Retfærdigheds Gud! i Trængsel skaffede du mig Rum; vær mig naadig og hør min Bøn!

²⁷ De sagtmodige skulle æde og mættes, HERREN skal prises af dem, som søge ham; eders Hjerter leve altid!

¹ Af David. HERREN er mit Lys og min Frelse; for hvem skal jeg frygte? HERREN er mit Livs Værn, for hvem skal jeg ræddes?

⁵ Synger for HERREN, I hans hele! og priser hans Helligheds Ihukommelse.

⁵ Jeg søgte HERREN, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.

⁹ De skulle mættes af dit Hus's Fedme, og du skal give dem at drikke af din Lifligheds Bæk.

¹¹ Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.

²² Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.

⁷ Kun han er min Klippe og min Frelse, min Befæstning; jeg skal ikke rokkes.

¹ Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Psalme, en Sang. ² Gud være os naadig og velsigne os; lade sit Ansigt lyse for os (Sela), ³ at man maa kende din Vej paa Jorden, din Frelse iblandt alle Hedninger! ⁴ Dig skulle Folkestammerne prise, o Gud! dig skulle Folkestammerne prise alle tilsammen.

²⁹ Din Gud har befalet dig at være stærk; styrk, o, Gud! det, du har gjort os. ³⁰ Fra dit Tempel i Jerusalem skulle Konger fremføre dig Gave. ³¹ Skæld paa Dyret iblandt Rørene, de stærke Øksnes Hob med Folkekalvene, som nedkaste sig med Sølvstykker; han adspredte Folkene, som have Lyst til Strid.

³ Lad Bjergene bære Fred for Folket og Højene ligesaa ved Retfærdigheden. ⁴ Han skal skaffe de elendige iblandt Folket Ret, han skal frelse den fattiges Børn og knuse Voldsmanden. ⁵ De skulle frygte dig, saa længe Solen er til, og saa længe Maanen lyser, fra Slægt til Slægter. ⁶ Han stige ned som Regn paa den slaaede Eng, som Draaber, der væde Jorden! ⁷ I hans Dage blomstre den retfærdige og megen Fred, indtil Maanen ikke er mere!

¹⁰ Konger fra Tarsis og Øerne skulle bringe Skænk! Konger fra Skeba og Seba skulle fremføre Gave. ¹¹ Og alle Konger skulle tilbede for ham; alle Hedninger skulle tjene ham.

¹⁵ Og de skulle leve og give ham af Skebas Guld og altid bede for ham, love ham den ganske Dag.

¹⁷ Hans Navn blive evindelig; saa længe Solen lyser, forplante sig hans Navn, og de skulle velsigne sig selv i ham, alle Hedninger skulle prise ham salig! ¹⁸ Lovet være den HERRE Gud, Israels Gud, han, som ene gør underfulde Ting! ¹⁹ Og lovet være hans Æres Navn evindelig; og al Jorden fyldes med hans Ære! Amen, ja, Amen!

⁶⁰ Han forlod Boligen i Silo, det Paulun, som han havde sat til at bo udi iblandt Menneskene. ⁶¹ Og han gav sin Magt i Fangenskab og sin Herlighed i Fjendens Haand.

¹ Til Sangmesteren; til "Lillierne"; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.

¹¹ Thi een Dag i dine Forgaarde er bedre end tusinde; jeg udvælger hellere at ligge ved Dørtærskelen i min Guds Hus end at bo i de ugudeliges Telte.

³ Der er her lige Ting sagt i dig, du Guds Stad! Sela.

¹³ Den retfærdige skal grønnes som et Palmetræ, han skal vokse som et Cedertræ paa Libanon.

⁶ Majestæt og Herlighed ere for hans Ansigt, Magt og Prydelse ere i hans Helligdom. ⁷ Giver HERREN, I Folkeslægter! giver, HERREN Ære og Magt! ⁸ Giver HERREN hans Navns Ære, frembærer Skænk og kommer til hans Forgaarde! ⁹ Tilbeder HERREN i hellig Prydelse, bæv for hans Ansigt al Jorden!

² HERREN har kundgjort sin Frelse; han har aabenbaret sin Retfærdighed for Hedningernes Øjne. ³ Han kom sin Miskundhed og sin Sandhed i Hu imod Israels Hus; alle Verdens Ender have set vor Guds Frelse.

⁷ Havet bruse og dets Fylde, Jorderige og dets Beboere! ⁸ Floderne klappe med Haand; Bjergene synge med Fryd til Hobe for HERRENS Ansigt; ⁹ thi han kommer for at dømme Jorden; han skal dømme Jorderige med Retfærdighed og Folkene med Retvished.

¹ Lover HERREN, alle Hedninger! priser ham, alle Folkestammer. ² Thi hans Miskundhed har været mægtig over os, og HERRENS Sandhed er evindelig. Halleluja!

⁷ Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.

⁴ HERRE! alle Konger paa Jorden skulle prise dig; thi de have hørt din Munds Ord.

⁸ for at hinde deres Konger med Lænker og deres Hædersmænd med Jernbolte;

²⁰ En Mands Bug skal mættes af hans Munds Frugt, han skal mættes af sine Læbers Frembringelser.

⁷ Eders Land er en Ørk, eders Stæder ere opbrændte med Ild; fremmede fortære eders Land for eders Øjne, og der er en Ørk; som naar fremmede have væltet op og ned. ⁸ Og Zions Datter er bleven tilovers som en Hytte i en Vingaard, som et Natteskjul i en Græskarhave, som en frelst Stad. ⁹ Dersom ikke den HERRE Zebaoth havde ladet os en liden Levning tilbage, havde vi været som Sodoma, været lige med Gomorra.

²⁶ Og jeg vil give dig Dommere igen som i Førstningen og Raadsherrer som i Begyndelsen; derefter skal, du kaldes Retfærdigheds Stad, en trofast By.

² Og det skal ske i de sidste Dage at HERRENS Hus's Bjerg skal være grundfæstet oven paa Bjergene og ophøjet over Højene; og alle Hedninger skulle strømme til det. ³ Og mange Folkeslag skulle komme og sige: Kommer, og lader os gaa op til HERRENS Bjerg, til Jakobs Guds Hus, at han maa lære os sine Veje, at vi maa vandre paa hans Stier; thi fra Zion skal ud aa Lov og HERRENS Ord fra Jerusalem. ⁴ Og han skal dømme imellem Hedningelande og holde Ret for mange Folkeslag, og de skulle omsmede deres Sværd til Hakker og deres Spyd til Haveknive; et Folk skal ikke løfte Sværd imod et andet, og de skulle ikke ydermere øve sig i Krig.

⁴ Og han skal dømme imellem Hedningelande og holde Ret for mange Folkeslag, og de skulle omsmede deres Sværd til Hakker og deres Spyd til Haveknive; et Folk skal ikke løfte Sværd imod et andet, og de skulle ikke ydermere øve sig i Krig. ⁵ Jakobs Hus! kommer, og Krig. der os vandre i HERRENS Lys!

¹⁶ og over alle Tharsis's Skibe og over alt, hvad der er lysteligt at skue.

² Paa den Dag skal HERRENS Spire være til Pryd og til Herlighed og Landets Frugt til Stolthed og til Pragt for de undkomne i Israel. ³ Og det skal ske, at den, som er bleven tilbage i Zion, og den; som er bleven tilovers i Jerusalem, skal kaldes hellig, hver den, som er indskreven til Livet, i Jerusalem, ⁴ naar Herren har aftoet Zions Døtres Urenhed og bortskyllet Jerusalems Blodskyld af dens Midte, ved en Aand, som dømmer, og ved en Aand, som optænder en Ild.

¹⁹ dem, som sige: Lad ham skynde sig, lad hans Gerning komme hastigt, at vi se den; og lad det nærme sig, og lad det komme, Israels helliges Raad, at vi kunne fornemme det!

¹² Og HERREN har ført Folket langt bort, og Tomheden er bleven stor i Landet.

² Det Folk, som vandrede i Mørket, ser et stort Lys; over dem, som boede i Dødens Skygges Land, skinner et Lvs.

⁹ De skulle ej gøre noget ondt og ej noget fordærveligt paa hele mit hellige Bjerg; thi Jorden er fuld af HERRENS Kundskab, ligesom Vandet skjuler Havets Bund. ¹⁰ Og det skal ske paa den Dag, at Hedningerne skulle spørge efter Isajs Rod, der staar som et Banner for Folkene; og hans Hvilested ska være Herlighed. ¹¹ Og det skal ske paa den Dag, at Herren atter, an den Gang, skal udstrække sin Haand til at forhverve sig det overblevne af sit Folk, som skal blive tilovers fra Assyrien og fra Ægypten og fra Pathros og fra Morland og fra Elan og fra Sinear og fra Hamath og fra Øerne i Havet. ¹² Og han skal opløfte et Banner for Hedningerne og sanke Israels fordrevne og samle Judas adspredte fra Jordens fire Hjørner.

¹ Og du skal sige paa den Dag: Jeg vil takke dig, HERRE! Thi du har været vred paa mig, men din Vrede er afvendt, og du trøster mig.

¹ Thi HERREN skal forbarme sig over Jakob og atter udvælge Israel og lade dem bosætte sig i deres Land; og den fremmede skal slutte sig til dem og holde sig til Jakobs Hus. ² Og Folkene skulle tage dem og føre dem til deres Hjem, og Israels Hus skal tage hine til Eje som Tjenere og Tjenestepiger i HERRENS Land og holde dem fangne, som havde fanget dem selv, og regere over sine Undertrykkere.

² Og Folkene skulle tage dem og føre dem til deres Hjem, og Israels Hus skal tage hine til Eje som Tjenere og Tjenestepiger i HERRENS Land og holde dem fangne, som havde fanget dem selv, og regere over sine Undertrykkere.

²³ Paa denne Dag skal der være en banet Vej fra Ægypten til Assyrien, og Assyrerne skulle komme til Ægypten og Ægypterne til Assyrien, og Ægypterne tillige med Assyrerne skulle tjene Herren. ²⁴ Paa denne Dag skal Israel være selv tredje med Ægypterne og Assyrerne, en Velsignelse midt paa Jorden, ²⁵ hvilke den HERRE Zebaoth har velsignet, sigende: Velsignet være mit Folk, Ægypterne, og mine Hænders Gerning, Assyrerne, og min Arv, Israel!

²⁵ hvilke den HERRE Zebaoth har velsignet, sigende: Velsignet være mit Folk, Ægypterne, og mine Hænders Gerning, Assyrerne, og min Arv, Israel!

¹⁸ Men dens Købmandsskab og den Fortjeneste skal være HERREN helliget, det skal ikke samles til Liggendefæ, ej heller henlægges; thi de, som bo for HERRENS Ansigt skulle have dens Købmandsskab, at de maa æde og blive mætte og kunne klæde sig herligt.

¹⁴ De skulle opløfte deres Røst, de skulle synge med Fryd, de skulle raabe højere end Havet for HERRENS Herligheds Skyld. ¹⁵ Derfor ærer nu HERREN, I, som bo i Østen! HERREN Israels Guds Navn paa Øerne i Havet.

⁸ Han skal opsluge Døden for evig, og den Herre, HERRE skal afviske Graaden af alle Ansigter og borttage sit Folks Forsmædelse af al Jorden; thi HERREN har talt det.

¹ Paa den Dag skal denne Sang synges i Judas Land: Vi have en stærk Stad, Frelse sætter han til Mure og Værn.

²³ Thi idet han ser sine Børn, mine Hænders Gerning, midt iblandt sig, da skulle de hellige mit Navn, og de skulle hellige Jakobs hellige ug forfærdes for Israels Gud.

⁶ Profeti imod de Dyr, der drage imod Syd. Gennem Nøds og Trængsels Land, hvor der er Løvinder og Løver, Slanger og flyvende Drager, føre de deres Gods paa Folernes Ryg og deres Liggendefæ paa Kamelernes Pukkel ned til et Folk, som ikke kan gavne dem,

¹⁹ Thi du Folk i Zion, du som bor i Jerusalem! du skal ikke græde; han skal benaade dig paa dit Raabs Røst, han skal svare dig, naar han hører den.

²⁶ Og Maanens Lys skal være som Solens Lys, og Solens Lys skal være syv Fold som de syv Dages Lys, paa den Dag, da HERREN forbinder sit Folks Brøst og læger dets Vunders Saar.

¹ Se, med Retfærdighed skal en Konge regere, og efter Ret skille Fyrsterne styre. ² Og enhver af dem skal være som Skjul imod Vejr og Ly imod Vandskyl, som Vandbække paa et tørt Sted og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.

² Den skal blomstre frodigt, den skal juble og synge med Fryd, Libanons Herlighed er given den, Karmels og Sarons Pragt; de skulle se HERRENS Herlighed, vor Guds Pragt.

¹⁰ Og HERRENS forløste skulle komme tilbage og komme til Zion med Frydesang, og evig Glæde skal være over deres Hoved; Fryd og glæde skulle de naa, og Sorrig og Suk skal fly.

¹¹ Se, alle de, som harmes paa dig, skulle beskæmmes og blive til Skamme; de Mænd, som trætte med dig, skulle blive til intet og omkomme.

¹⁹ Jeg vil i Ørken sætte Gedre, Sitimtræer og Myrtetræer og Olietræer; paa den slette Mark vil jeg sætte baade Fyrretræer, Kintræer og Buksbom, ²⁰ paa det at de skulle se og vide og baade lægge I paa Hjerte og forstaa, at HERRENS Haand har gjort dette, og Israels Hellige har skabt dette.

⁴ Han skal ikke vansmægte, ej heller blive af mattet, indtil han faar beskikket Ret paa Jorden; og paa, hans Lov vente Øer.

⁶ Jeg, HERREN, jeg har kaldet dig i Retfærdighed, og jeg vil tage dig ved din Haand; og jeg vil bevare dig og gøre dig til en Pagt for Folket, til et Lys for Hedningerne,

¹⁰ Synger HERREN en ny Sang, hans Lov fra Jordens Ende, I, som fare ud paa Havet og dets Fylde, I Øer og deres Indbyggere! ¹¹ Ørken og dens Stæder skulle opløfte Røsten, de Byer, hvor Kedar bor; de, som bo paa Klippen, skulle synge med Fryd, de skulle raabe fra Bjergenes Top.

³ Thi jeg sr HERREN din Gud, Iszaels Hellige, din Frelser; jeg giver Ægypten til Løsepenge for dig, Morland og Seba i dit Sted. ⁴ Efterdi du var agtet dyrebar for mine Øjne, var æret, og jeg elskede dig: Saa har jeg givet Mennesker i dit Sted og Folkeslag i Stedet for din Sjæl.

⁴ Efterdi du var agtet dyrebar for mine Øjne, var æret, og jeg elskede dig: Saa har jeg givet Mennesker i dit Sted og Folkeslag i Stedet for din Sjæl.

⁶ Jeg vil sige til Norden: Giv hid, og til Sønden: Hold ikke tilbage; før mine Sønner hid fra det fjerne og mine Døtre fra Jordens Ende, ⁷ hver den, som er kaldet med mit Navn, og som jeg har skabt til min Ære; hver den, jeg har dannet, og som jeg har gjort.

²¹ Det Folk, som, jeg har dannet mig, de skulle fortælle min Pris.

²³ Synger med Fryd, I Himle! thi HERREN har gjort det; raaber med Glæde, I Jordens Dybder! I Bjerge, raaber med Fryd, Skov og hvert Træ derudi! thi HERREN har genløst Jakob og beviser sig herligt i Israel.

¹¹ Saa siger HERREN, Israels Hellige og Skaber: Spørger mig om de tilkommende Ting; ville I give mig Befaling om mine Børn og om mine Hænders Gerning?

¹⁴ Saa siger HERREN: Ægyptens Arbejde og Morlands Købmandsskab, samt Sabæerne, de høje Folk, skulle komme til dig, og vorde dine, de skulle følge efter dig, i Lænker skulle de komme; for dig skulle de nedbøje sig, de skulle bønfalde dig og sige: Kun hos dig er Gud, og der er ingen ydermere, ingen Gud.

²² Vender eder til mig, og bliver frelste, alle I fra Jordens Ender! thi jeg er Gud og ingen ydermere.

¹ Hører mig, Øer, og giver Agt, I Folk fra det fjerne! HERREN kaldte mig fra Moders Liv af, harl nævnede mit Navn fra Moders Skød.

³ Og han sagde til mig: Du er min Tjener; du er Israel, i hvem jeg vil forherlige mig.

⁶ han siger: Det er for ringe en Ting, at du er min Tjener til at oprejse Jakobs Stammer og tilbageføre de bevarede af Israel; men jeg vil sætte dig til Hedningernes Lys, at de bringe min Frelse indtil Jordens Ende. ⁷ Saa siger HERREN, Israels Genløser, hans Hellige, til den, som er foragtet af hver Sjæl, til den, som Folket har Afsky for, til Herskernes Tjener: Konger skulle se det og staa op, og Fyrster skulle se det og nedbøje sig for HERRENS Skyld, som er trofast, og for Israels Hellige, som udvalgte dig.

¹² Se disse, de komme langt fra, og se disse, de komme fra Norden og fra Vesten, og disse, de komme fra Sinas Land.

¹⁴ Men Zion sagde: HERREN har forladt mig, og Herren har glemt mig. ¹⁵ Kan vel en Kvinde glemme sit diende Barn, at hun ikke forbarmer sig over sit Livs Søn? om ogsaa de kunne glemme, da vil jeg, jeg dog ikke glemme dig. ¹⁶ Se, jeg har tegnet dig i mine Hænder; dine Mure ere bestandig for mig. ¹⁷ Dine Børn komme i Hast; de, som nedbrøde og ødelagde dig, skulle drage ud fra dig. ¹⁸ Kast dine Øjne omkring og se, alle disse ere samlede, de komme til dig; saa sandt jeg lever, siger HERREN, med alle disse skal du klæde dig som rned en Prydelse, og du skal binde dem om dig, som Bruden sit Bælte.

¹⁸ Kast dine Øjne omkring og se, alle disse ere samlede, de komme til dig; saa sandt jeg lever, siger HERREN, med alle disse skal du klæde dig som rned en Prydelse, og du skal binde dem om dig, som Bruden sit Bælte. ¹⁹ Ja, dine Ørkener og dine nedbrudte Stæder og det Ødelagte Land, ja, det skal nu blive for snævert for Indbyggere, og de, som opslugte dig, skulle være langt borte. ²⁰ End en Gang skulle dine Børn som du maatte undvære, sige for dine Øren: Stedet er mig for trangt, giv mig, Plads, at jeg maa bo der.

²⁰ End en Gang skulle dine Børn som du maatte undvære, sige for dine Øren: Stedet er mig for trangt, giv mig, Plads, at jeg maa bo der. ²¹ Og du skal sige i dit Hjerte: Hvo har avlet mig disse, eftersom jeg var barnløs og ufrugthar? jeg var landflygtig og forskudt, og hvo har opdraget disse? se, jeg var enlig tilbage, hvor vare da disse?

²¹ Og du skal sige i dit Hjerte: Hvo har avlet mig disse, eftersom jeg var barnløs og ufrugthar? jeg var landflygtig og forskudt, og hvo har opdraget disse? se, jeg var enlig tilbage, hvor vare da disse?

²¹ Og du skal sige i dit Hjerte: Hvo har avlet mig disse, eftersom jeg var barnløs og ufrugthar? jeg var landflygtig og forskudt, og hvo har opdraget disse? se, jeg var enlig tilbage, hvor vare da disse? ²² Saa siger den Herre, HERRE: Se, jeg vil udstrække min Haand efter Hedningerne og opløfte mit Banner for Folkene, og de skulle føre mine Sønner frem paa Armerre, og dine Døtre skulle bæres paa Skuldrene.

²² Saa siger den Herre, HERRE: Se, jeg vil udstrække min Haand efter Hedningerne og opløfte mit Banner for Folkene, og de skulle føre mine Sønner frem paa Armerre, og dine Døtre skulle bæres paa Skuldrene. ²³ Og Konger skulle vsere dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, paa deres Ansigt skulle de nedbøje sig til Jorden for dig og slikke dine Fødders Støv: da skal du fornemme, at jeg er HERREN, og at de, som forvente mig, ikke skulle beskæmmes.

²³ Og Konger skulle vsere dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, paa deres Ansigt skulle de nedbøje sig til Jorden for dig og slikke dine Fødders Støv: da skal du fornemme, at jeg er HERREN, og at de, som forvente mig, ikke skulle beskæmmes.

² Ser hen til Abraham, eders Fader, og til Sara, som fødte eder; thi jeg kaldte ham, da han var een, og, I, velsignede ham og formerede ham.

⁵ Min Retfærdighed er nær, min Frelse er udgangen, og mine Arme skulle dømme Folkeslag; Øer skulle bie efter mig og slaa Lid til min Arm.

¹ Vaagn op, vaagn op, ifør dig din Styrke, Zion! ifør dig din Herligheds KIæder, Jerusalem, du hellige Stad! thi ingen uomskaaren eller uren skal ydermere. komme ind i dig.

¹ Vaagn op, vaagn op, ifør dig din Styrke, Zion! ifør dig din Herligheds KIæder, Jerusalem, du hellige Stad! thi ingen uomskaaren eller uren skal ydermere. komme ind i dig.

¹ Vaagn op, vaagn op, ifør dig din Styrke, Zion! ifør dig din Herligheds KIæder, Jerusalem, du hellige Stad! thi ingen uomskaaren eller uren skal ydermere. komme ind i dig. ² Ryst Støvet af dig, staa op, tag Sæde, Jerusalem! gør dig løs fra Lænkerne om din Hals, du Zions fangne Datter!

² Ryst Støvet af dig, staa op, tag Sæde, Jerusalem! gør dig løs fra Lænkerne om din Hals, du Zions fangne Datter! ³ Thi saa siger HERREN: I ere solgte for intet, i skulle heller ikke løskøbes ved Penge. ⁴ Thi saa siger den Herre, HERRE: I Begyndelsen for mit Folk ned til Ægypten for at være fremmed der; og derpaa undertrykker Assur det for intet. ⁵ Og nu, hvad har jeg faaet her? siger HERREN; thi mit Folk er bortført for intet; dets Herskere hyle, siger HERREN, og mit Navn bespottes stedse den ganske Dag. ⁶ Derfor skal mit Folk lære at kende mit Navn; ja; derfor paa denne Dag; thi jeg er den, som taler, se, her er jeg.

¹ Syng med Fryd, du ufrugtbare, du, som ikke fødte! Raab med Frydesang, ja, raab højt, du som ikke havde Fødselssmerte! thi den forladtes Børn ere flere end hendes Børn, som har sin Mand, siger HERREN. ² Udvid Pladsen til dit Paulun; og lad dem udspænde din Boligs Tæpper, forhindre det ikke; stræk dine Teltsnore langt ud, og befæst dine Teltpæle!

² Udvid Pladsen til dit Paulun; og lad dem udspænde din Boligs Tæpper, forhindre det ikke; stræk dine Teltsnore langt ud, og befæst dine Teltpæle! ³ Thi du skal udbrede dig til højre og til venstre, og din Sæd skal arve Hedningerne, og den skal befolke de Ødelagte Stæder.

⁶ Thi som en forladt og i Aanden bedrøvet Kvinde har HERREN kaldet, dig, ja, som en Ungdomshustru; der var forskudt, siger din Gud. ⁷ Jeg har forladt dig et lidet øjeblik, men jeg vil tage dig til mig med stor Barmhjertighed.

⁷ Jeg har forladt dig et lidet øjeblik, men jeg vil tage dig til mig med stor Barmhjertighed. ⁸ Da jeg lod Vreden bryde frem, skjulte jeg mit Ansigt et Øjeblik for dig; men med evig Miskundhed har jeg forbarmet mig over dig, siger HERREN, din Genløser.

⁸ Da jeg lod Vreden bryde frem, skjulte jeg mit Ansigt et Øjeblik for dig; men med evig Miskundhed har jeg forbarmet mig over dig, siger HERREN, din Genløser. ⁹ Thi dette er mig som ved Noas Vande, om hvilke jeg svor at Noas Vande skulde ikke ydermere gaa over Jorden; saaledes har jeg svoret, at jeg ikke mere vil være vred paa dig eller skælde paa dig. ¹⁰ Thi Bjergene skulle vige og Højene rokkes, men min Miskundhed skal ikke vige fra dig, og min Freds Pagt skal ikke rokkes, siger HERREN, din Forbarmer. ¹¹ Du elendige, af Stormen omse, jeg vil lægge dine Stene i blyglans og lsegge din Grundvold med Safirer. ¹² Og jeg vil gøre dine Murtinder af Rubin og dine Porte af Rarbunkelstene og hele din Ringmur af dyrebare Stene. ¹³ Og alle dine Børn skulle være lærte af HERREN, og dine Børn skulle have en stor Fred. ¹⁴ Du skal befæstes ved Retfærdighed; du skal være langt fra Fortrykkelse, thi du skal intet have at frygte for, og langt fra Forfærdelse, thi den skal ikke komme dig nær. ¹⁵ Se, naar nogen er fremmed, skal han dog ikke være fjern fra mig; hvo som er fremmed hos dig, skal tilfalde dig.

⁵ Se, du skal kalde ad et Folk, som du ikke tænder, og et Folk, som ikke kender dig, skal ile til dig, for HERREN din Guds Skyld og for Israels Helliges Skyld; thi han har herliggjort dig.

¹³ I Stedet for Tornebuske skal der opvokse Fyrretræer, i Stedet for Tidsler skal der oprokse Myrtetræer; og det skal være HERREN til et Navn, til et evigt Tegn, som ikke skal forgaa.

⁷ Dem vil jeg føre til mit hellige Bjerg, og glæde dem i mit Bedehus; deres Brændofre og deres Slagtofre skulle være mig en Velbehagelighed paa mit Alter; thi mit Hus skal kaldes et Bedehus for alle Folkeslag.

¹³ Naar du raaber, da lad dine Skarer redde dig! men Vejret skal løfte dem alle sammen op, et Vindpust skal tage dem bort; men den, som forlader sig paa mig, skal arve Landet og eje mit hellige Bjerg.

¹⁷ For hans Gerrigheds Synd var jeg vred og slog ham, jeg skjulte mig i Vrede; men han vendte sig bort og gik sit Hjertes Vej.

¹⁷ For hans Gerrigheds Synd var jeg vred og slog ham, jeg skjulte mig i Vrede; men han vendte sig bort og gik sit Hjertes Vej. ¹⁸ Hans Veje saa jeg, og jeg vil læge ham; og jeg vil lede ham og give ham og dem, som sørgede med ham, Trøst.

⁸ Da, skal dit Lys frembryde som Morgenrøden, og din Lægedom skal skride frem i Hast, og din Retfærdighed skal gaa frem for dit Ansigt, HERRENS Herlighed skal slutte til efter dig.

²⁰ Og der skal komme en Genløser for Zion og for dem, som omvende sig fra Overtrædelse i Jakob, siger HERREN.

³ Og Hedningerne skulle vandre hen til dit Lys, og Kongerne hen til det Skin, som er opgangen for dig. ⁴ Kast dine Øjne trindt omkring og se, de samle sig alle, de komme til dig, dine Sønner komme langvejs fra, og dine Døtre bæres paa Arm. ⁵ Da skal du se det og straale af Glæde, og dit Hjerte skal banke og udvide sig; thi Rigdommen fra Havet skal vende sig til dig, Hedningerries Magt skal komme til dig.

¹⁰ Og de fremmede skulle bygge dine Mure og deres Konger tjene dig; thi i min Vrede slog jeg dig, men i min Naade forbarmede jeg mig over dig. ¹¹ Og dine Porte skal man altid holde aabne, hverken Dag eller Nat skulle de lukkes, for at lade Hedningernes Magt og deres Konger, som føres hid, komme til dig.

¹³ Libanons Herlighed skal komme til dig, baade Fyrretræ og Kintræ og Buksbom, for at pryde min Helligdoms Sted og gøre mine Fødders Sted herligt.

¹⁶ Og du skal die Hedningers Mælk og die Kongers Bryst, og du skal alle fornemme; at jeg HERREN er din de Frelser og Jakobs Mægtige din Genløser.

¹⁸ Der skal ikke ydermere høres om Vold i dit Land eller om ødelæggelse og Forstyrrelse inden dine Landemærker; men du skal kalde Frelsen dine Mure og Lovsangen dine Porte. ¹⁹ Solen skal ikke ydermere være dig til Lys om Dagen; og Maanen skal ikke lyse for dig til Glans; men HERREN skal være dig et evigt Lys og din Gud din Herlighed. ²⁰ Din Sol skal ikke mere gaa ned og din Maane ikke miste sit Skin; thi HERREN skal være dig et evigt Lys og din Sorrigs Dage være endte:

³ til at beskikke det for de sørgende i Zion, at der skal gives dem Hovedprydelse i Stedet for Aske, Glædens Olie i Stedet for Sorrig, Lovprisnings Klædebon i Stedet for en vansmægtet Aand, saa at de skulle kaldes Retfærdighedens Terebinter, HERRENS Plantning, ham til Herlighed.

⁵ Og fremmede skulle staa og vogte eders Faar, og Udlændinge skulle være eders Avlsmænd og eders Vingaardsmænd. ⁶ Men I skulle kaldes HERRENS Præster, man skal kalde eder vor Guds Tjenere; I skulle æde Hedningernes Gods og indtræde deres Herlighed. ⁷ I Stedet for eders Beskæmmelse skulle I have tvefold Ære, og i Stedet for Skændsel ska Jubel vorde eders Lod; derfor skulle I faa en dobbelt Arvelod i eders Land, I skulle have evig Glæde.

⁴ Man skal ikke ydermere kalde dig "den forladte", ej heller skal dit Land ydermere kalde dig det ødelagte"; men du skal kaldes "min Lyst er i det", og dit Land skal kaldes "Ægtehustruen"; thi HERREN har Lyst til dig, og dit Land skal faa sin Ægteherre.

¹⁰ Drager frem, drager frem igennem Portene, bereder Folket Vej; baner, ja baner Vej, sanker Stenene deraf, opløfter et Banner for Folkene!

¹² Og man skal kalde dem et helligt Folk, HERRENS genløste; og dig skal man kalde "den søgte Stad, den ej forladte".

¹⁸ Men glæder eder og fryder eder indtil evig Tid ved det, som jeg skaber; thi se, jeg skaber Jerusalem til Fryd og dets Folk til Glæde. ¹⁹ Og jeg vil fryde mig over Jerusalem og glæde mig over mit Folk, og der skal ikke ydermere høres Graads Røst eller Skrigs Røst deri.

¹ Saa siger HERREN: Himlene ere min Trone og Jorden mine Fødders Fodskammel; hvor er det Hus, som I kunde bygge mig? og hvor er min Hviles Sted?

⁸ Hvo har hørt saadant? hvo har set saadanne Ting? mon et Land fødes paa een Dag? eller et Folk fødes paa een Gang? thi næppe var Zion i Fødselsnød, før hun havde født sine Sønner.

¹¹ At I maa die og mættes af hendes Husvalelses Bryst, at I maa suge det og forlyste eder ved hendes Herligheds Fylde! ¹² Thi saa siger HERREN: Se, til hende bøjer jeg Fred som en Flod og Hedningernes Herlighed som en Bæk, der løber over, og I skulle die; I skulle bæres paa Arm og forlyste eder paa Skød.

¹² Thi saa siger HERREN: Se, til hende bøjer jeg Fred som en Flod og Hedningernes Herlighed som en Bæk, der løber over, og I skulle die; I skulle bæres paa Arm og forlyste eder paa Skød.

¹⁴ Og I skulle se det, og eders Hjerte skal glædes og eders Ben vorde kraftfulde som det grønne Græs; og HERRENS Haand skal kendes paa hans Tjenere; men han skal vredes paa sine Fjender.

¹⁹ Og jeg vil gøre Tegn ved dem, og jeg vil sende nogle af de undkomne til Hedningerne, til Tharsis, Ful og Lud, Bueskytters Land, til Thubal og Javan, til de langtfraliggende Øer, til dem, som ikke have hørt noget. Rygte om mig og ikke set min Herlighed; og de skulle kundgøre min Herlighed iblandt Hedningerne. ²⁰ Og de skulle bringe alle eders Brødre hjem fra alle Hedningerne, paa Heste og paa Vogne og paa Karme og paa Muler og paa Dromedarer, HERREN til en Gave, op til mit hellige Bjerg, til Jerusalem, siger HERREN; ligesom Israels Børn bringe Gaven i rene Kar til HERRENS Hus. ²¹ Og jeg vil ogsaa af dem tage nogle til Præster, til Leviter, siger HERREN.

¹⁷ Paa den Tid skulle de kalde Jerusalem HERRENS Trone, og alle Hedningerne skulle forsamles til den for HERRENS Navns Skyld, i Jerusalem; og de skulle ikke ydermere vandre efter deres onde Hjertes Stivhed.

¹⁶ Giver HERREN eders Gud Ære, før han lader det blive mørkt, og før eders Fødder støde paa Mørkets Bjerge, og I skulle forvente Lys, men han skal gøre det til Dødens Skygge og omskifte det til Mørkhed.

¹⁹ HERRE, min Styrke og min Befæstning og min Tilflugt paa Nøds Dag! til dig skulle Hedningerne komme fra Jordens Ender og sige Vore Fædre arvede kun Løgn, Forfængelighed, hvori der intet var sam kunde gavne dem.

¹⁷ Thi jeg vil lade din Helbredelse tage til og læge mig for dine Saar, siger HERREN; thi de kaldte dig den fordrevne, de saade: Det er Zion, ingen spørgel efter hende.

¹⁹ Og Taksigelse og de legendes Røst skal udgaa fra dem; thi jeg vil formere dem, og de skulle ikke formindskes, og jeg vil ære dem, og de skulle ikke blive ringe.

⁹ Og det skal være mig til et glædeligt Navn, til Lov og til Ære for alle Jordens Folkeslag, som høre alt det gode, jeg gør dem; og de skulle forfærdes og skælve over al det gode og over al den Fred, Søn jeg vil give dem.

¹¹ Fryds Røst og Glædes Røst, Brudgoms Røst og Bruds Røst, deres Røst, som sige: Takker den HERRE Zebaoth, thi HERREN er god, thi hans Miskundhed er evindelig, og deres, som bringe Takoffer til HERRENS Hus; thi jeg vil omvende Landets Fangenskab som i Begyndelsen, sagde HERREN.

¹ Hvorledes sidder hun saa enlig, den Stad, som havde meget Folk, den er bleven som en Enke! den, som var saa stor iblandt Hedningerne, en Fyrstinde iblandt Landskaberne, er bleven skatskyldig. ² Hun glæder svart om Natten, og hendes Taarer løbe over hendes Kinder; der er ingen, som trøster; hende af alle dem, som elskede hende, alle hendes Venner ere troløse imod hende, de ere blevne hendes Fjender.

⁴ Og HERRENS Herlighed hævede sig op fra Keruben hen til Husets Dørtærskel; og Huset fyldtes af Skyen, og Forgaarden blev fuld af HERRENS Herligheds Glans.

³⁰ Og de skulle fornemme, at jeg HERREN, deres Gud, er med dem, og at de ere mit Folk, Israels Hus, siger den Herre, HERRE.

³⁵ Da blev Jernet, Leret, Kobberet, Sølvet og Guldet knuste paa een, Gang og bleve ligesom Avner fra Tærskepladserne om Sommeren, og Vinden borttog dem, og intet Sted blev fundet for dem; men den Sten, som sønderslog Billedet, blev til et stort Bjerg og opfyldte hele Jorden:

⁴⁴ Men i disse Kongers Dage skal Himmelens Gud oprette et Rige, som i al Evighed ikke skal forgaa, og hvis Regering ikke skal overlades til noget andet Folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine Riger; men selv skal det bestaa evindelig,

⁴⁴ Men i disse Kongers Dage skal Himmelens Gud oprette et Rige, som i al Evighed ikke skal forgaa, og hvis Regering ikke skal overlades til noget andet Folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine Riger; men selv skal det bestaa evindelig, ⁴⁵ efterdi du saa, at en Sten blev løsrevet fra Bjerget, og det ikke ved Hænder, og at den knuste Jernet, Kobberet, Leret, Sølvet og Guldet. Den store Gud har ladet Kongen vide, hvad der skal ske herefter, og Drømmen staar fast, og Udtydningen derpaa er vis.

¹⁰ Dog skal Israels Børns Tal blive som Havets Sand, der ikke kan maales og ikke tælles; og de skal ske, at paa det Sted, hvo der siges til dem: I ere ikke mit Folk, der skal der siges til dem Den levende Guds Børn. ¹¹ Og Judas Børn og Israels Børn skulle samles til Hobe og sætte sig ee Overhoved og drage op af Landet thi stor er Jisreels Dag.

⁵ Derefter skulle Israels Børn vende om og søge HERREN, deres Gud, og David, deres Konge, og med Frygt skulle de komme til HERREN og til hans gode Gaver i de sidste Dage.

⁶ Jeg vil være Israel som Duggen, han skal blomstre som Lillien og slaa sine Rødder som Libanon. ⁷ Hans Skud skulle brede sig ud, og hans Herlighed skal være som Olietræet, og han skal dufte som Libanon.

⁹ Og det skal ske paa denne Dag, siger den Herre, HERRE, da vil jeg lade Solen gaa ned, om Middagen og lade det blive mørkt, for Jorden ved højlys Dag.

¹² for at de skulle arve det overblevne af Edom og alle de Folkeslag, over hvilke mit Navn nævnes, siger HERREN, som gør dette.

¹ Men det skal ske i de sidste Dage, at HERRENS Hus's Bjerg skal være grundfæstet oven paa Bjergene og ophøjet over Højene, og Folkene skulle strømme til det. ² Og mange Hedninger skulle komme og sige: kommer og lader os gaa op til HERRENS Bjerg og til Jakobs Guds Hus, at han maa lære os sine Veje, og vi maa vandre paa hans Stier; thi fra Zion skal udgaa Lov og HERRENS Ord fra Jerusalem. ³ Og han skal dømme imellem mange Folkeslag og holde Ret for vældige Hedningefolk ud i det fjerne; og de skulle omsmede deres Sværd til Hakker og deres Spyd til Haveknive, et Folk skal ikke løfte Sværd imod et andet, og de skulle ikke ydermere øve sig i Krig.

³ Thi endnu naar Synet paa den bestemte tid, og det taler om Enden og lyver ikke; dersom del tøver, da bi efter det; thi det ska visselig komme, det skal ikke ude blive.

³ Gud kommer fra Theman og den Hellige fra Parans Bjerg. Sela. Hans Majestæt bedækker Himmelen, og af hans Herlighed fyldes Jorden. ⁴ Og en Glans, som Lyset bryder frem, Straaler har han til Siden, og der skjuler han sin Magt.

¹¹ Forfærdelig skal HERREN være over dem, thi han skal lade alle Jordens Guder svinde hen; og de skulle tilbede ham, enhver fra sit Sted, alle Hedningernes Øer.

⁷ Og jeg vil ryste alle Folkene, og alle Folkenes Kostharheder skulle komme; og jeg vil fylde dette Hus med Herlighed, siger den HERRE Zebaoth. ⁸ Mig hører Sølvet til, mig hører Guldet til, siger den HERRE Zebaoth. ⁹ Dette Hus's sidste Herlighed skal blive større end den første, siger den HERRE Zebaoth; og jeg vil give Fred paa dette Sted, siger den HERRE Zebaoth.

⁵ Og jeg opløftede mine Øjne og saa, og se, en Mand og en Maalesnor i hans Haand!

¹¹ Ve! Zion, dig, du, som bor hos Babels Datter!

¹⁵ Og fjerne Folk skulle komme og bygge paa HERRENS Tempel, og I skulle fornemme, at den HERRE Zebaoth har sendt mig til eder; og dette skal ske, dersom I flittigt ville høre HERREN eders Guds Røst.

²⁰ Saa siger den HERRE Zebaoth: Endnu skal det ske, at Folkeslag skulle komme og mange Stæders Indbyggere; ²¹ og den ene Stads Indbyggere skulle gaa til den anden og sige: Lader os gaa hen at bede ydmygelig for HERRENS Ansigt og at søge den HERRE Zebaoth; "ogsaa jeg vil gaa". ²² Og mange Folkeslag og mægtige Folkefærd skulle komme for at søge den HERRE Zebaoth i Jerusalem og bede ydmygelig for HERRENS Ansigt. ²³ Saa siger den HERRE Zebaoth: Det skal ske i de Dage, at ti Mænd af alle Folkeslags Tungemaal skulle tage fat, ja, tage fat i en jødisk Mands Flig, og sige: Vi ville gaa med eder, thi vi have hørt, at Gud er med eder.

⁸ Og jeg vil slaa Lejr for mit Hus imod Krigshær, at ingen drager derover frem eller tilbage, og at ingen Undertrykker ydermere drager over dem; thi jeg har nu set til med mine Øjne.

² Se, jeg gør Jerusalem til en Beruselsesskaal for alle folkeslag trindt omkring; og det skal ogsaa komme over Juda under Belejringen af Jerusalem. ³ Og det skal ske paa den Dag, at jeg vil gøre Jerusalem til en Sten at løfte paa for alle Folkefærd, alle, som ville løfte paa den, skulle visselig rive sig; og alle Hedningefolk paa Jorden skulle samle sig imod den. ⁴ Paa den Dag, siger HERREN, vil jeg slaa alle Heste med Skyhed, og den, som rider paa dem, med Vanvid; og jeg vil oplade mine Øjne over Judas Hus og slaa alle Folkenes Heste med Blindhed.

⁸ Paa den Dag skal HERREN beskærme Indbyggerne i Jerusalem, og det skal ske, at den, som er skrøbelig iblandt dem, skal være paa den Dag som David og Davids Hus som Guder som HERRENS Engel foran deres Ansigt.

¹² Og det skal være den Plage, med hvilken HERREN skal slaa alle Folkene, som have stridt imod Jerusalem: Han skal lade deres Kød tæres hen, medens de endnu staa paa deres Fødder, og deres Øjne skulle tæres hen i deres Hulninger, og deres Tunge skal tæres hen i deres Mund. ¹³ Og det skal ske paa den Dag, at der skal komme en stor Forvirring fra HERREN iblandt dem, saa at de skulle gribe den ene den andens Haand, og at den enes Haand skal løfte sig imod den andens Haand. ¹⁴ Og Juda skal ogsaa kæmpe i Jerusalem; og Godset efter alle Hedningefolkene trindt omkring skal sankes, Guld og Sølv og Klæder i saare stor Mangfoldighed.

¹⁴ Og Juda skal ogsaa kæmpe i Jerusalem; og Godset efter alle Hedningefolkene trindt omkring skal sankes, Guld og Sølv og Klæder i saare stor Mangfoldighed. ¹⁵ Og saadan skal Plagen være over Hestene, Mulerne, Kamelerne og Asenerne og over alle Dyrene, som findes i disse Lejre, saadan som denne Plage. ¹⁶ Og det skal ske, at alle de overblevne af alle de Hedningefolk, som kom imod Jerusalem, skulle drage op, Aar efter Aar, for at tilbede Kongen, den HERRE Zebaoth. og for at højtideligholde Løvsalernes Fest. ¹⁷ Og det skal ske, naar nogen af Slægterne paa Jorden ikke drager op til Jerusalem for at tilbede Kongen, den HERRE Zebaoth, saa skal Regnen ikke blive dem til Del. ¹⁸ Og dersom Ægypternes Slægt ikke drager op og ikke kommer, da skal den ej heller blive dem til Del; der skal komme den Plage, med hvilken HERREN slaar de Hedningefolk, som ikke drage op for at højtideligholde Løvsalernes Fest. ¹⁹ Dette skal være Ægyptens Syndestraf og alle de Hedninbefolks Syndestraf, som ikke drage op for at højtideligholde Løvsalernes Fest. ²⁰ Paa den Dag skal der staa paa Hestenes Bjælder: "Helliget HERREN"; og Gryderne i HERRENS Hus skulle være som Offerskaalerne foran Alteret. ²¹ Og hver Gryde i Jerusalem og i Juda skal være hellig for den HERRE Zebaoth, og alle de, som ofre, skulle komme og tage af dem og koge i dem; og der skal ingen Kananit ydermere være i den HERRE Zebaoths Hus paa den Dag.

¹¹ Thi fra Solens Opgang og indtil dens Nedgang er mit Navn stort iblandt Hedningerne, og paa hvert Sted bliver der ofret Røgelse, bliver der frembaaret for mit Navn og det rene Oflergaver; thi stort er mit Navn iblandt Hedningerne, siger den HERRE Zebaoth.

² Men for edel, som frygte mit Navn, skal Retfærdigheds Sol opgaa med Lægedom under sine Vinger; og I skulle gaa ud og springe som Kalve fra Fedestalden.

¹ Men der Jesus var født i Bethlehem i Judæa, udi Kong Herodes' Dage, see, da kom Vise af Østerland til Jerusalem og sagde: ² hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have seet hans Stjerne i Øster, og ere komne at tilbede ham. ³ Men der Kong Herodes det hørte, blev han forfærdet, og al Jerusalem med ham; ⁴ og der han havde forsalmet alle de Ypperstepræster og Skriftkloge iblandt Folket, adspurgte ham dem, hvor Christus skulde fødes. ⁵ Men de sagde til ham: i Bethlehem i Judæa; thi der er saa skrevet ved Profeten: ⁶ og du, Bethlehem i Juda' Land! er ingenlunde den mindste iblandt Juda' Fyrster; thi af dig skal udgaae en Fyrste, som skal være mit Folks Israels Hyrde. ⁷ Da kaldte Herodes de Vise hemmelig og udspurgte nøie Tiden af dem, naar Stjernen havde ladet sig tilsyne. ⁸ Og han sendte dem til Betlehem og sagde: gaaer hen og udspørger flittelig om Barnet; men naar I have fundet det, da forkynder mig det, og jeg og kan komme og tilbede det. ⁹ Men der de havde hørt Kongen, droge de bort; og se, Stjernen, som de havde seet i Øster, gik hen for dem, indtil den kom og stod ovenover, hvor Barnet var. ¹⁰ Men der de saae Stjernen, bleve de saare meget glade. ¹¹ Og de gik ind i Huset, og fandt Barnet med dets Moder Maria, og faldt ned og tilbade det, og oplode deres Liggendefæ og offrede det Gaver, Guld og Røgelse og Myrrha.

¹¹ Og de gik ind i Huset, og fandt Barnet med dets Moder Maria, og faldt ned og tilbade det, og oplode deres Liggendefæ og offrede det Gaver, Guld og Røgelse og Myrrha.

¹⁶ det folk, som sad i Mørke, har seet et stort Lys, og dem, som sadde i Dødens Land og Skygge, dem er opgaaet et Lys.

⁵ Salige ere de Sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.

¹⁶ Lader saa Eders Lys skinne for Menneskene, at de see Eders gode Gjerninger og ære Eders Fader, som er i Himlene.

¹¹ Men jeg siger Eder, at Mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde tilbords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.

³¹ Han fremsatte en anden Lignelse for dem og sagde: Himmeriges Rige ligner et Sennepskorn, som et Menneske tog og saaede i sin Ager. ³² Dette er vel mindre end alt andet Frø, men naar det voxer op, er det større end Urterne, og bliver et Træ, saa at Himmelens Fugle komme og bygge Rede i dets Grene.

¹³ Men han svarede og sagde: hver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal med Rod oprykkes. ¹⁴ Lader dem fare, Blinde ere Blindes Veiledere; men naar en Blind leder en Blind, da falde de begge i Graven.

⁴⁴ Og hvo som falder paa denne Steen, skal sønderstødes; men hvilken den falder paa, ham skal den knuse.

¹⁹ I Daarer og Blinde! hvilket er størst? Gaven, eller Alteret, som helliger Gaven?

²⁴ I Blinde Veiledere, I, som sige Myggen af, men nedsluge Kamelen!

¹⁹ Gaaer derfor hen og lærer alle Folk, og døber dem i Navnet Faderens og Sønnens og den Hellig Aands;

⁷⁸ formedelst vor Guds inderlige Barmhjertighed, ved hvilken Lyset fra det Høie har besøgt os, ⁷⁹ for at skinne for dem, som sidde i Mørke og i Dødens Skygge, at styre vore Fødder paa Fredens Vei.

³² et Lys til at oplyse Hedningerne, og en Herlighed for sit Folk Israel.

²⁹ Og de skulle komme fra Øster og Vester og fra Nord og Sønder og sidde tilbords i Guds Rige.

⁷ Skulde da Gud ikke skaffe sine Udvalgte Ret, som raabte til ham Dag og Nat enddog han er langmodig imod dem?

²⁷ Og nu fører hid hine mine Fjender, som ikke vilde, at jeg skulde regjere over dem, og slaaer dem ihjel for mine Øine.

⁴⁷ Og i hans Navn at prædikes Omvendelse og Syndernes Forladelse for alle Folk, hvilket skulde begynde fra Jerusalem.

¹ I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud.

⁹ Det var det sande Lys, som oplyser hvert Menneske, der kom til Verden.

¹⁴ Og ordet blev Kjød og boede iblandt os, (og vi saae hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbarnes af Faderen), fuld af Naade og Sandhed.

¹⁸ Ingen har nogen Tid seet Gud; den eenbaarne Søn, som er i Faderens Skjød, han har kundgjort det.

¹⁹ Men denne er Dommen, at Lyset er kommet til Verden, og Menneskene elskede mere Mørket end Lyset; thi deres Gjerninger vare onde.

³⁵ Sige I ikke: der er endnu fire Maaneder, saa kommer Høsten? See, jeg siger Eder: opløfter Eders Øine, og seer Markerne; de ere allerede hvide til Høsten.

¹² Da talede Jesus atter til dem og sagde: jeg er det Verdens Lys; hvo som følger mig, skal ikke vandre i Mørket, men have det Livsens Lys.

⁵⁵ Og I have ikke kjendt ham, men jeg kjender ham; og dersom jeg sagde: jeg kjender ham ikke, da blev jeg en Løgner ligsom I. Men jeg kjender ham og holder hans Ord.

²⁰ Men der var nogle Græker af dem, som vare gangen op for at tilbede paa Høitiden. ²¹ Disse gik nu til Philippus, som var fra Bethsaida i Galilæa, og bade ham og sagde: Herre! vi ønske at see Jesus.

³² Og jeg, naar jeg bliver ophøiet fra Jorden, vil jeg drage Alle til mig.

⁴⁶ Jeg er kommen et Lys til Verden, at hver den, som troer paa mig, ikke skal blive i Mørket.

² Hver Green paa mig, som ikke bærer Frugt, borttager han, og hver den, som bærer Frugt, renser han, at den skal bære mere Frugt.

²⁶ Og jeg kundgjorde dem dit Navn og vil kundgjøre dem det, paa det den Kjærlighed, hvormed du elsker mig, skal være i dem, og jeg i dem.

⁴¹ De, som nu gjerne annammede hans Ord, bleve døbte; og der vandtes samme Dag henved tre tusinde Sjæle.

¹⁴ Men der kom stedse Flere til, som troede paa Herren, en Mængde baade af Mænd og Kvinder,

¹⁵ Men Herren sagde til ham: gak hen; thi denne er mig et udvalgt Redskab at bringe mit Navn frem for Hedninger og Konger og Israels Børn;

⁴⁵ Og de Troende af Omskærelsen, saa mange, som vare komne med Peter, bleve meget forfærdede over, at den Hellig Aand Gave blev og udøst over Hedningerne;

¹⁷ Dersom Gud da har givet dem lige Gaver med os, der de troede paa den Herre Jesus Christus, hvo var da jeg, at jeg skulde kunne hindre Gud?

⁴⁴ Men paa den følgende Sabbat forsamles næsten den ganske Stad, at høre Guds Ord.

⁴⁷ thi saaledes har Herren befalet os: jeg har sag dig til Hedningernes Lys, at du skal være til Saliggjørelse indtil Jordens Ende.

¹⁶ hvilken i de forbigangne Tider har ladet alle Hedninger vandre i deres egne veie,

¹⁷ paa det de Øvrige af Menneskene skulle søge Herren, og alle Hedninger, over hvilke mit Navn er nævnet, siger Herren som gjør alt dette.

²³ Thi der jeg gik omkring og betragtede Eders Helligdomme, fandt jeg og et Alter, paa hvilket var skrevet: for en ukjendt Gud. Denne nu, som I ukendt dyrke, denne forkynder jeg Eder.

³⁰ Dog med Vankundighedens Tider har Gud baaret over, men byder nu alle Mennesker allevegne at omvende sig. ³¹ Thi han har sat en Dag, paa hvilken han vil dømme Jorderige med Retfærdighed, ved en Mand, hvilken han har beskikket dertil, og gjort det beviisligt for Alle, idet han opriste ham fra de Døde.

¹⁷ Men efter mange Aars Forløb kom jeg, for at bringe Almisser til mit Folk og Offringer.

¹⁸ at oplade deres Øine, at de omvende sig fra Mørket til Lyset og fra Satans Magt til Gud, paa det de kunne annamme Syndernes Forladelse og Lod iblandt dem, som ere helligede ved Troen paa mig.

²¹ Thi enddog de kjendte Gud, saa ærede eller takkede de ham dog ikke som Gud, men bleve forfængelige i deres Tanker, og deres uforstandige Hjerte blev formørket. ²² Der de sagde sig at være vise bleve de Daarer, ²³ og forvendte den uforkrænkelige Guds Herlighed til Lighed med et forkrænkeligt Menneskes og Fugles og fiirføddede Dyrs og Ormes Billede. ²⁴ Derfor har og Gud givet dem hen i deres Hjertes Begjerninger til Ureenhed, saa at de indbyrdes vanærede deres Legemer. ²⁵ De forvendte Guds Sandhed til Løgn og dyrkede og tjente Skabningen over Skaberen, som er velsignet i Evighed! Amen. ²⁶ Desaarsag har Gud givet dem hen i skjændige Lyster; thi baade deres Kvinder forvendte den naturlige Brug til den unaturlige, ²⁷ og desligeste ogsaa Mændene: de forlode Kvindens naturlige Brug og optændtes i deres Lyster til hverandre, saa at Mænd med Mænd øvede Uteerlighed og fik deres Vildfarelses Løn, som det burde sig, paa dem selv. ²⁸ Og ligesom de ikke holdt for godt at have Guds Kundksab, saa gav Gud dem hen i et Sind, som duer intet, at gjøre det Usømmelige, ²⁹ opfyldte med al Uretfærdighed, Horeri, Skalkhed, Gjerrighed, Ondskab; fulde af Avind, Blodtørst, Trætte, Svig, Vanart; ³⁰ Øretudere, Bagvaskere, Guds-Hadere, Forhaanere, hovmodige, opbløste, Uddøds-Opfindere, Forældreulydige, ³¹ uforstandige, troløse, ukjærlige, uforligelige, ubarmhjertige; ³² hvilke, enddog de kjende Guds retfærdige Dom, at de, som gjøre saadanne Ting, ere skyldige at døe, dog ikke alene gjøre det, men bifalde ogsaa dem, som det gjøre.

¹¹ Jeg spørger derfor: mon de have stødt an, paa det de skulde falde? Det vare langt fra! men ved deres Fald er Saliggørelsen Vederfaren Hedningerne, paa det hine skulle vækkes til Nidkjærhed. ¹² Men dersom deres Fald er Verdens Rigdom, og deres Skade er Hedningernes Rigdom, hvor meget mere skal deres Fylde være det! ¹³ Thi jeg taler til Eder, I af Hedningerne! saavidt jeg er Hedningernes Apostel, ærer jeg mit Embede, ¹⁴ om jeg dog kunde vække min Slægt til Nidkjærhed og frelse Nogle af dem. ¹⁵ Thi dersom deres Forkastelse er Verdens Forligelse, hvad er da deres Antagelse Andet end Liv af Død?

²⁵ Thi jeg vil ikke, Brødre! at I skulle være uvidende om denne Hemmlighed, (paa det I ikke skulle mene Eder kloge), at forhærdelse er kommen over en Deel af Israel, indtil hedningernes Fylde er indgaaet;

¹ Desaarsag formaner jeg Eder, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, at I fremstille EdersLegemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer, hvilket er Eders fornuftige Gudsdyrkelse.

⁹ men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som skrevet er: derfor vil jeg bekjende dig iblandt hedningerne og lovsynge dit Navn.

⁹ men at Hedningerne skulle prise Gud for hans Barmhjertigheds Skyld, som skrevet er: derfor vil jeg bekjende dig iblandt hedningerne og lovsynge dit Navn. ¹⁰ Og atter siges der: fryder Eder, I hedninger, med hans Folk! ¹¹ Og atter: lover Herren alle Hedninger, og priser ham, alle Folk! ¹² Og atter siger Esaias: der skal være en Rod af Issai, og den, som opstaaer at regjere over Hedningerne, paa ham skulle Hedningerne haabe.

¹⁶ at være Jesu Christi Tjener iblandt Hedningerne, at betjene Guds Evangelium, paa det Hedningernes Offer maa blive velbehageligt, helliget formedelst den Hellig Aand.

²⁶ Thi Macedonien og Achaia have anseet for godt at gjøre et Sammenskud til de Fattige iblandt de Hellige i Jerusalem.

¹⁸ Men vi alle, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed som i et Speil, blive forvandlede efter det samme Billede fra herlighed til Herlighed, og det af Herren, som er Aanden.

⁴ udi hvilke denne Verdens Gud har forblindet det vantroe Sind, paa det Oplysningen ikke skulde skinne for dem fra Evangeliet om Christi Herlighed, som er Guds Billede. ⁵ Thi ikke os selv prædike vi, men Christus Jesus, Herren; os derimod være Eders Tjenere for Jesu Skyld. ⁶ Thi Gud, som sagde, at Lyset skulde skinne frem af Mørket, har ogsaa ladet det skinne i vore Hjerter til at oplyse Kundskaben om Guds Herlighed i Jesus Christus.

¹ Men som Medarbeidere formane ogsaa vi, at I ikke forgjeves maae have modtaget Guds Naade; ² (han siger jo: paa den behagelig Tid bønhørte jeg dig, og paa Frelsens Dag hjalp jeg dig. See, nu er den behagelige Tid, see, nu er Frelsens Dag;) ³ og vi give ikke nogen Ting noget Anstød, paa det Tjenesten skal ikke blive lastet; ⁴ men vi bevise os selv i Alting som Guds Tjenere, med stor Taalmodighed, i Trængsler, i Nød, i Angester, ⁵ under Slag, i Fængsler, i Oprør, i Arbeider, i Nattevaagen, i Fasten; ⁶ ved Reenhed, ved Kundskab, ved Langmodighed, ved Velvillighed, ved den Hellig Aand, ved uskrømtet Kjærlighed, ⁷ ved Sandheds Ord, ved Guds Kraft, med Retfærdigheds Vaaben baade i Angreb og Forsvar; ⁸ under Ære og Vanære, under ondt Rygte og godt Rygte; som Forførere, og dog sanddrue; ⁹ som miskjendte, og dog erkjendte; som de, der døe, og see, vi leve; som de, der ere revsede, og dog ikke ihjelslagne; ¹⁰ som bedrøvede, dog altid glade; som fattige, der dog gjøre Mange rige; som de, der have Intet, dog besidde Alt. ¹¹ Vor Mund er opladt til Eder, Corinthier! vort Hjerte har udvidet sig. ¹² I have ikke snever Plads i os, men Eders Hjerte er snervert. ¹³ Til fuldt Vederlag, (jeg taler som til mine Børn), udvider ogsaa I Eders Hjerter!

⁴ og bade os med megen Overtalelse at annamme deres Gave og Sammenskud til Hjælp for de Hellige. ⁵ Og de gjorde ikke alene, hvad vi haabede, men de hengave sig selv først til Herren og dernæst til os, efter Guds Villie.

¹⁵ saa vi ikke rose os af det, som ikke er os tilmaalt i fremmede Arbeider, men vi have det Haab, at naar Eders Tro voxer, ville vi hos Eder komne langt videre, efter den os anviste Kreds,

²⁶ I ere jo alle Guds Børn forrmedelst Troen i Christus Jesus.

²⁸ Her er ikke Jøde eller Græker; her er ikke Træl eller Fri; her er ikke Mand eller Kvinde; thi I ere alle Een i Christus Jesus. ²⁹ Men ere i Christi, da ere i jo Abrahams Sæd og Arvinger efter Forjættelsen.

²⁶ Men det Jerusalem heroventil er den frie Kvinde, som er alle vores Moder.

⁶ sin herlige Naade til Lov, ved hvilken han benaadede os i den Elskte,

¹² paa det vi maatte være hans herlighed til Lov, vi, som forud haabede paa Christus.

⁷ paa det han i de tilkommende Tider kunde vise sin Naades overvættes Rigdom i Godhed mod os udi Christus Jesus.

¹⁰ Thi vi ere hans Værk, skabte i Christus Jesus til gode Gjerninger, vi skulle vandre i dem.

¹⁷ Dette siger jeg da og vidner i Herren, at I skulle ikke mere vandre, som de øvrige Hedninger vandre i deres Sinds Forfængelighed, ¹⁸ formørkelse i Forstanden, fremmedgjorte fra Guds Liv formedelst den Vankundighed, som er i dem, formedelst deres Hjertes Forhærdelse, ¹⁹ hvilke, følesløse, have hengivet sig til uteerlighed, til al Urenheds Bedrift, for Vindings Skyld. ²⁰ Men i have ikke saaledes lært Christus,

⁸ Thi I vare forhen Mørkhed, men nu ere I et Lys i Herren; omgaaes som Lysets Børn,

¹⁴ Derfor hedder det: vaagen op, du som sover, og staa op fra de Døde, og Christus skal lysefor dig!

¹⁵ at I kunne vorde ustraffelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt iblandt den Vanartige og forvendte Slægt, iblandt hvilke I skinne som Lys i Verden,

¹⁷ Men om jeg og bliver offret under Eders Troes Offer og Betjening, da glæder jeg mig og glæder mig med Eder alle.

¹³ som friede os af Mørkets Magt og oversatte os i sin elskelige Søns Rige,

¹⁰ naar han kommer paa hiin Dag, at herliggjøres i sine Hellige beundres i dem, som troe; thi vort Vidnesbyrd er blevet troet hos Eder.

² hvem han har sat til en Arving over alle Ting, ved hvem han og har gjort Verden; ³ hvilken, efterdi han er hans herligheds Glands og hans Væsens udtrykte Billede og bærer alle Ting med sin Kraftes Ord, saa gjorde han ved sig selv vore Synders Renselse og satte sig hos Majestætens høire Haand i det Høie;

³⁶ thi I have Taalmodighed behov at, naar I have gjort Guds Villie, I da kunne faae Forjættelsen.

⁴⁰ efterdi Gud havde udseet noget Bedre for os, at de ikke skulde fuldkommes uden os.

¹ Derfor lader og os, efterdi vi have en saadan Skare af Vidner omkring os, aflægge al byrde og Synden, som lettelig forrasker os, og med Standhaftighed gjennemløbe den os anviste Bane,

²² Men I ere komne til Zions Bjerg og til den levende Guds Stad, til det himmelske Jerusalem og til Englenes mange Tusinde,

¹⁰ Vi have et Alter, af hvilket de ikke have Ret at æde, som tjene ved Tabernaklet.

¹⁵ Ved ham lader os da altid frembære Gud Lov-Offer, det er, en Frugt af Læber, som bekjende hans Navn. ¹⁶ Men glemmer ikke at gjøre vel og at meddele, thi saadanne Offere behage Gud vel.

⁵ og vorder selv som levende Stene opbyggede til at vorde et aandeligt Huus, til et helligtPræstedom, at frembære aandelige offere, velbehageligere for Gud ved Jesus Christus.

⁹ Men I ere en udvalgt Slægt, et kongelig Præstedom, et helligt Folk, et Folk til Eiendom, at I skulle forkynde hans Dyder, som kaldte Eder fra Mørket til sit beundringsværdige Lys,

¹⁴ Dersom I forhaanes for Christi Navns Skyld, ere I salige, thi Herlighedens og Guds Aand hviler paa Eder; hos hine bespottes den vel, men hos Eder herliggjøres den.

⁸ Men dette Ene bør ikke undgaae Eder, I elskelige! at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag.

¹³ Men vi forvente efter hans Forsættelse nye Himle og en ny Jord, i hvilke Retfærdighed boer.

²⁶ Og den, som seirer, og som varer paa mine Gjerninger indtil enden, han vil jeg give Magt over Hedningerne; ²⁷ og han skal regjere dem med et Jernspiir, ligesom Leerkar skulle de sønderknuses, som jeg annammede det af min Fader;

⁹ See, jeg lader komme Nogle af Satans Synagoge, som sige jeg selv at være Jøder og ere det ikke, men lyve. See, jeg vil gjøre, at de skulle komme og tilbede for dine Fødder, og kjende, at jeg har elsket dig.

¹² Den, som seirer, han vil jeg gjøre til en Piller i min Guds Tempel, og han skal ikke ydermere gaae ud derfra; og jeg vil skrive min Guds Navn paa ham og min Guds Stad, det nye Jerusalems Navn, hvilken kommer ned af Himmelen fra min Gud, og mit det nye Navn.

⁹ Og de sang en ny Sang, sigende: du er værdig at tabe Bogen og oplade dens Segl, fordi du er slagtet, og med dit Blod har kjøbt os til Gud af alle Stammer og Tungemaal og Folk og Slægter. ¹⁰ Og du har gjort os til Konger og Præster for vor Gud, og vi skulle regjere over Jorden.

¹⁰ Og du har gjort os til Konger og Præster for vor Gud, og vi skulle regjere over Jorden.

⁹ Derefter saae jeg, og see, en stor Skare, hvilken Ingen kunde tælle, af alle Hedninger og Stammer og Folk og Tungemaal, som stode for Thronen og for Lammet, iførte lange hvide Klæder og Palmegrene i deres Hænder,

⁹ Derefter saae jeg, og see, en stor Skare, hvilken Ingen kunde tælle, af alle Hedninger og Stammer og Folk og Tungemaal, som stode for Thronen og for Lammet, iførte lange hvide Klæder og Palmegrene i deres Hænder, ¹⁰ og som raabte med høi Røst og sagde: Saliggjørelsen tilhører vor Gud, ham, som sidder paa Thronen og Lammet! ¹¹ Og alle Englene stode omkring Thronen og om de Ældste og om de fire Dyr og faldt ned for Thronen paa deres Ansigt og tilbade Gud og sagde: ¹² Amen! Velsignelse og Ære og Viisdom og Tak og Priis og Magt og Styrke være vor Gud i al Evighed! Amen.

¹⁵ Derfor ere de for Guds Throne og tjene ham Dag og Nat i hans Tempel; og han, som sidder paa Thronen, skal udbrede Paulun over dem. ¹⁶ De skulle ikke hungre mere, ei heller tørste mere, Solen skal ei falde paa dem, ei heller nogen Hede. ¹⁷ Thi Lammet, som er i Thronens Midte, skal vogte dem og lede dem til levende Vandkilder; og Gud skal aftørre hver Taare af deres Øine.

² Men Forgaarden udenfor Templet, gaa den forbi og Maal den ikke, thi den er givetHedningerne; og de skulle nedtræde den hellige Stad i to og fyrretyve Maaneder.

¹⁵ Og den syvende Engel basunede, og der hørtes stærke Røster i Himmelen, som sagde: Verdens Riger ere blevne vor Herres og hans Salvedes, og han skal regjere i al Evighed.

¹⁵ Og den syvende Engel basunede, og der hørtes stærke Røster i Himmelen, som sagde: Verdens Riger ere blevne vor Herres og hans Salvedes, og han skal regjere i al Evighed. ¹⁶ Og de fire og tyve Ældste, som sade for Gud paa deres Throner, faldt ned paa deres Ansigter og tilbade Gud, sigende: ¹⁷ vi takke dig, Herre, Gud, den Almægtige, den, der er og der var og der kommer! fordi du har taget din store magt og dit Kongedømme.

¹ Og jeg saae, og see, Lammet stod paa Zions Bjerg og med det hundrede fire og fyrretyve Tusinde, som havde dets Faders Navn skrevet i deres Pander.

¹ Og derefter hørte jeg en høi Røst af en stor Skare i Himmelen, som sagde: Halleluja! Saliggjørelse og Ære og Priis og Magt være Herren vor Gud! ² Thi sande og retfærdige ere hans Domme, at han har dømt den store Skjøge, som fordærvede Jorden med sit Horeri, og at han har krævet sine Tjeneres Blod af hendes Haand. ³ Og de sagde anden gang: Halleluja! og hendes Røg opstiger i al Evighed. ⁴ Og de fire og tyve Ældste og de fire Dyr faldt ned og tilbade Gud, som sad paa Thronen, og sagde Amen! Halleluja! ⁵ Og en røst udgik fra Thronen, som sagde: lover vor Gud, alle hans Tjenere, og I, som ham frygte, baade de Smaa og de Store! ⁶ Og jeg hørte som en stor Skares Røst og som mange Vandes Lys og som stærke Tordeners Lyd, som sagde: Helleluja! fordi Herren, Gud, den Almægtige, har antaget Riget.

⁴ Og Gud skal aftørre hver Taare af deres øine, og Døden skal ikke være mere, ei heller Sorrig, ei heller Skrig, ei heller Pine skal være mere; thi det Første er veget bort.

⁷ Den, som seirer, skal arve alle Ting, og jeg vil være ham en Gud, og han skal være mig en Søn.

²³ Og Staden behøver ikke Sol eller Maane til at skinne i den; thi Guds Herlighed oplyser den, og Lammet er dens Lys. ²⁴ Og Folkeslagene af de Frelste skulle vandre i dens Lys, og Jordens Konger føre deres Glands og Herlighed til den. ²⁵ Dens porte skulle ikke lukkes om Dagen, og Nat skal der ikke være. ²⁶ Og de skulle føre Folkenes Glands og Herlighed til den.

²⁶ Og de skulle føre Folkenes Glands og Herlighed til den. ²⁷ Og intet Ureent skal komme ind i den, ei heller Nogen, som øver Vederstyggelighed og Løgn; kun de, som ere skrevne i Lammets Livsens Bog.

⁵ Og Nat skal der ikke være, og de behøve ikke Lys eller Solens Skin, fordi Gud Herren lyser for dem; og de skulle regjere i al Evighed.