Job 8:3 Cross References - Danish

³ Mon Gud skulde forvende Retten, og mon den Almægtige skulde forvende Retfærdighed?

²⁵ Det være langt fra dig at gøre efter denne Vis, at ihjelslaa den retfærdige med den ugudelige, at den retfærdige skulde være ligesom den ugudelige, det være langt fra dig; den, som dømmer den ganske Jord, skulde han ikke gøre Ret.

⁴ Han er Klippen, hans Gerning er fuldkommen, thi alle hans Veje ere Ret; Gud er Trofasthed og uden Svig; han er retfærdig og oprigtig.

⁷ Derfor lader nu HERRENS Frygt være over eder; tager eder i Agt, i hvad I gøre; thi der er ingen Uret hos HERREN vor Gud, ej heller Persons Anseelse, ej heller Gavers Annammelse.

¹⁷ Mon et Menneske kan holdes retfærdigt for Gud monne en Mand være ren for den, som skabte ham?

² Sandelig, jeg ved, at det er saaledes; og hvorledes skulde et Menneske være retfærdigt for Gud

³ Mon det synes dig godt, at du gør Vold, at du forkaster dine Hænders værk og lyser over de ugudeliges Raad?

⁷ Se, jeg raaber over Vold, og jeg faar ikke Svar jeg skriger, og der er ingen Ret.

¹⁵ Hvad er den Almægtige, at vi skulde tjene ham? eller hvad Gavn skulde vi have af at bønfalde ham?

²⁰ Hans egne Øjne skulle se hans Fordærvelse, og han skulde drikke af den Almægtiges Vrede.

⁵ Thi Job sagde: Jeg er retfærdig, men Gud. har borttaget min Ret.

¹⁰ Derfor, I Mænd af Forstand! hører paa mig: Det være langt fra Gud at være ugudelig, og fra den Almægtige at være uretfærdig. ¹¹ Thi han betaler et Menneske efter dets Gerning og lader enhver faa efter hans Vej. ¹² Ja, sandelig, Gud handler ikke uretfærdigt, og den Almægtige forvender ikke Retten.

¹⁷ Skulde vel den, som hader Ret, holde Styr eller tør du sige den mægtige retfærdige at være uretfærdig? ¹⁸ Tør nogen sige til en Konge: Du Belial! til de ædle: Du ugudelige! ¹⁹ Han anser ikke Fyrsternes Personer og agter ikke den rige fremfor den ringe; thi de ere alle hans Hænders Gerning.

¹³ Kun Forfængelighed hører Gud ikke, og den Almægtige agter ikke derpaa.

² Bind op om dine Lænder som en Mand; jeg vil spørge dig, og undervis du mig!

⁸ Skjul dem i Støv til Hobe; fængsl deres Ansigt til Mørket!

¹⁴ Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.

⁴ Og Kongens Vælde elsker Ret; du har befæstet Retvished, du har gjort Ret og Retferdighed i Jakob.

²⁵ Og sige I Herrens Vej er ikke ret, saa hører dog, Israels Hus! mon min Vej ikke er ret? mon det ikke er eders Veje, som ikke ere rette?

¹⁷ Dog sige dit Folks Børn Herrens Vej er ikke rigtig; men det er dem selv, hvis Vej ikke er rigtig.

²⁰ Og dog sige I: Herrens Vej er ikke rigtig; jeg skal dømme eder, Israels Hus! hver efter hans Veje.

¹⁴ Derfor vaagede HERREN over Ulykken og lod den komme over os; thi HERREN vor Gud er retfærdig i alle sine Gerninger, som han gør, men vi havde ikke hørt paa hans Røst.

⁵ Men efter din Haardhed og dit ubodfærdige Hjerte Samler du dig selv Vrede, paa Vredens og Guds retfærdige Doms Aabenbarelses Dag.

⁴ Det være langt fra! Gud maa være sanddru, om endog hvert Menneske er Løgner, som skrevet er: at du maa befindes retfærdig i dine Ord og vinde, naar du dømmes. ⁵ Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad skulle vi da sige? mon Gud være uretfærdig, idet han fører Vreden over os? (Jeg taler efter menneskelig Viis). ⁶ Det være langt fra! Hvorledes kunde Gud da dømme Verden?

³ Og de sang Mose, den Guds Tjeners, Sang, og Lammets Sang, sigende: store og forunderlige ere dine Gjerninger, Herre, Gud, du Almægtige! Retfærdige og sande ere dine Veie, du de Helliges Konge!

⁷ Og jeg hørte en Anden fra Alteret, sige; ja Herre, Gud, du Almægtige! dine Domme ere sande og retfærdige.