Jonah 2:3 Cross References - Danish

³ og hall sagde: Jeg raabte til HERREN ud af min Angest, og han svarede mig; jeg skreg fra Dødsrigets Skød, du hørte min Røst.

⁷ Min Gud! min Sjæl nedbøjer sig i mit Inderste; derfor kommer jeg dig i Hu fra Jordans Land og Hermon, fra det lille Bjerg.

¹ Til Sangmesteren; til "Lillierne" af David. ² Gud frels mig; thi Vandene ere komne indtil Sjælen.

¹⁴ Men jeg henflyr med min Bøn til dig, HERRE! i Naadens Tid, o Gud! efter din megen Miskundhed: Bønhør mig for din Frelses Sandheds Skyld! ¹⁵ Frels mig; af Dyndet, at jeg ikke synker; lad mig frelses fra mine Avindsmænd og fra Vandenes Dyb!

⁵ Jeg agtes lige med dem, som fare ned i Hulen, jeg er som en Mand uden Kraft, ⁶ løsladt iblandt de døde, som de ihjelslagne, der ligge i Graven, hvilke du ikke ydermere kommer i Hu, da de ere udrevne af din Haand. ⁷ Du har lagt mig i Hulen hernedenunder, i de mørke, i de dybe Steder. ⁸ Din Vrede har lagt sig tungt paa mig, og du trænger mig med alle dine Bølger. Sela.

⁵⁴ Der strømmede Vand ned over mit Hoved, jeg sagde: Det er forbi med mig.

¹² Og han sagde til dem: Tager mig, og kaster mig i Havet, saa stilles Havet for eder; thi jeg ved, at denne store Storm er over eder for min Skyld. ¹³ Og Mændene roede for at naa tilbage til Land, men de kunde ikke; thi Havet vedblev at storme imod dem mere og mere. ¹⁴ Da raabte de til HERREN og sagde: Ak, HERRE lad os dog ikke omkomme for denne Mands Sjæls Skyld, og læg ikke uskyldigt Blod paa os; thi du, HERRE! har gjort, som det behagede dig. ¹⁵ Og de toge Jonas og kastede ham i Havet; da blev Havet stille efter sin heftige Brusen. ¹⁶ Og Mændene frygtede HERREN med en stor Frygt, og de ofrede HERREN Slagtoffer og gjorde Løfter.