Luke 8:23 Cross References - Danish

²³ Men der de seilede, faldt han i Søvn, og en Storm reiste sig paa Søen og Skibet blev fuldt af Vand, og de vare i Fare.

²³ Men vi blive ihjelslagn for din Skyld den ganske Dag, ere regnede som Slagtefaar.

³ HERRE! Strømme opløftede, Strømme opløftede deres Røst, Strømme opløftede deres Drøn. ⁴ Fremfor Rønsten af de mange, de mægtige Vande, fremfor Havets Brændinger er HERREN mægtig i det Høje.

²³ De fore ud paa Havet i Skibe, de udrettede deres Gerning paa de store Vande, ²⁴ de saa HERRENS Gerninger og hans Underværker paa Dybet. ²⁵ Han bød og lod et Stormvejr rejse sig, og det opløftede dets Bølger. ²⁶ De fore op imod Himmelen, de fore ned i Afgrundene, deres Sjæl forsa ede under Ulykken. ²⁷ De dreves omkring og ravede som den drukne, og al deres Visdom var ²⁸ Og de raabte til HERREN, da de vare i Angest, og han udførte dem af deres Trængsler. ²⁹ Han lod Stormen stille af, og Bølgerne lagde sig. ³⁰ Da bleve de glade, at disse vare blevne stille; og han førte dem i Havn efter deres Begæring.

² Dersom HERREN ikke havde været med os, der Menneskene opstode imod os; ³ da havde de opslugt os levende, idet deres Vrede var optændt imod os; ⁴ da havde Vandene overskyllet Strømmen var gaaet over vor Sjæl

⁸ IId og Hagel Sne og Røg og Stormvejr, som udretter hans Ord!

⁹ Vaagn op, vaagn op, ifør dig Styrke, du HERRENS Arm! vaagn op, ligesom i gamle Dage, iblandt de forrige Slægter; er du ikke den, som fældede Rahab, og som gennemborede Dragen? ¹⁰ Er du ikke den, som udtørrede Havet, den store Afgrunds Vande? og den, som gjorde Havets Dybheder til en Vej, at de igenløste gik igennem?

¹¹ Du elendige, af Stormen omse, jeg vil lægge dine Stene i blyglans og lsegge din Grundvold med Safirer.

²² Og det begav sig en Dag, at han traadte i et Skib tilligemed sine Disciple, og han sagde til dem: lader os fare over Søen; og de fore ud.

¹⁴ Men ikke længe derefter reiste sig en heftig Storm imod Øen, den saakaldte nordost-Kuling. ¹⁵ Men der Skibet reves bort deraf og ikke kunde dugge op mod Vinden, gave vi det over og dreve. ¹⁶ men vi løb under en liden Ø, som klades Claude, og kunde næppe faae Magt over Baaden. ¹⁷ Men der de havde draget den til sig, brugte de al Hjælp og omsurrede Skibet; og som de frygtede for at kastes ind paa en Sandbanke, lode de Seilene falde og dreve saaledes. ¹⁸ Og der vi udstode meget af Stormen, begyndte de næste Dag at kaste overborde. ¹⁹ Og paa den tredie Dag udkastede vi med egne Hænder Skibets Tilbehør, ²⁰ Men der hverken Sol eller Stjerner lode sig see i mange Dage, og vi ikke liden Storm hængte over os, blev omsider alt Haab om at frelses os betaget.

¹⁵ Thi vi have ikke en ypperstepræst, som ei kan have Medlidenhed med vore Skrøbeligheder, men en saadan, som er forsøgt i alle Ting i Lige Maade, dog uden Synd.