Matthew 17:14 Cross References - Danish

¹⁴ Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og fladt paa Knæ for ham og sagde:

¹⁴ Og der de kom til Folket, gik et Menneske til ham, og fladt paa Knæ for ham og sagde: ¹⁵ Herre! forbarm dig over min Søn! thi han er maanesyg, og lider meget Ondt; thi han falder ofte i Ild og ofte i Vand; ¹⁶ og jeg ledte ham til dine Disciple, og de kunde ikke helbrede ham. ¹⁷ Men Jesus svarede og sagde: o du vantro og forvendte Slægt! hvor længe skal jeg taale Eder? Leder mig ham hid. ¹⁸ Og Jesus tiltalede ham haardeligen, og Djævelen foer ud af ham, og Drengen blev karsk fra den samme Stund. ¹⁹ Da gik Disciplene til Jesus afsides og sagde: hvi kunde vi ikke uddrive ham?

⁴⁰ Og der kom en Spedalsk til ham, bad ham, og faldt paa Knæ for ham, og sagde til ham: dersom du vil, kan du rense mig.

¹⁴ Og da han kom til Disciplene, saae han meget Folk omkring dem og de Skriftkloge, som bespurgte sig med dem. ¹⁵ Og strax forbausedes alt Folket, der de saae ham, og de løb til og hilsede ham. ¹⁶ Og han spurgte de Skriftkloge: hvorom bespørge I Eder indbyrdes? ¹⁷ Og Een af Folket svarede og sagde: Mester! jeg har ført min Søn til dig; han har en maalløs Aand. ¹⁸ Og naar den faaer fat paa ham, slider den ham, og han fraader og skærer med sine Tænder, og han henvisner; og jeg har begjeret af dine Disciple, at de skulde uddrive den, og de kunde ikke. ¹⁹ Men han svarede dem og sagde: o du vantroe Slægt! hvorlænge skal jeg være hos Eder? hvorlænge skal jeg taale Eder? Bringer ham til mig! ²⁰ Og de ledte ham frem til ham; og der han saae ham, sled Aanden ham strax, og han faldt paa Jorden og væltede sig og fraadede. ²¹ Og han spurgte hans Fader: hvor længe er det, at dette Vederfares ham? Men han sagde: fra Barndommen; ²² og den har ofte kastet ham baade i Ild og Vand, at den kunde omkomme ham; men formaaer du noget, da forbarm dig over os og hjælp os! ²³ Men Jesus sagde til ham: dersom du kan troe; alle TIng ere den mulige, som troer. ²⁴ Og strax raabte Barnets Fader grædende og sagde: jeg troer, Herre! hjælp min Vantro. ²⁵ Men der Jesus saae, at Folket løb til, truede han den urene Aand og sagde til den: du maalløse og døve Aand! jeg byder dig, far ud af ham, og at du ikke herefter farer ind i ham. ²⁶ Da skreg og sled den ham saare, og foer ud, og han blev ligesom død, saa at Mange sagde: han er død. ²⁷ Men Jesus tog ham fat ved Haanden og reiste ham op; og han stod op. ²⁸ Og der han var indgangen i Huset, spurgte hans Disciple ham i Eenrum: hvi kunde vi ikke uddrive den? ²⁹ Og han sagde til dem: dette Slags kan ikke fare ud ved Noget uden ved Bøn og Faste.

¹⁷ Og der han var udgangen paa Veien, løb En til og faldt paa Knæ for ham og spurgte ham: gode Mester hvad skal jeg gjøre, at jeg kan arve det evige Liv?

³⁷ Men det begav sig Dagen derefter, der de kom ned af Bjerget, da gik meget Folk ham imøde. ³⁸ Og see, en Mand iblandt Folket raabte og sagde: Mester! jeg beder dig, see til min Søn; thi han er min eenbaarne. ³⁹ Og see, en Aand griber ham og strax skriger han, og den slider ham saa, at han fraader, og med nød viger den fra ham, naar den har piint ham; ⁴⁰ og jeg bad dine Disciple, at de skulde uddrive den; og de kunde ikke. ⁴¹ Men Jesus svarede og sagde: o du vantro og forvendte Slægt! hvorlænge skal jeg være hos Eder og taale Eder? Før din Søn herhid! ⁴² Men der han kom til ham, rev og sled Djævelen ham. Men Jesus truede den urene Aand og helbredte Drengen og gav hans Fader ham igjen. ⁴³ Men de bleve alle saare forfærdede over Guds Majestæt.

²⁵ Men som det skete, at Peter gik ind, mødte Cornelius ham og faldt ned for hans Fødder og tilbad. ²⁶ Men Peter reiste ham op og sagde: staa op! Jeg er og selv et Menneske.