Matthew 4:4 Cross References - Danish

⁴ Men han svarede og sagde: der er skrevet: Mennesket lever ikke alene af Brød, men ved hvert Ord, som udgaar igennem Guds Mund.

⁸ Og Mose sagde: Det skal ske, naar HERREN giver eder Kød at æde i Aften og Brød i Morgen til at mættes; efterdi HERREN har hørt eders Knurren, med hvilken I knurre imod ham; og hvad ere vi? Eders Knurren er ikke imod os, men imod HERREN.

¹⁵ Der Israels Børn saa det, da sagde de, den ene til den anden: Hvad er det? thi de vidste ikke, hvad det var; da sagde Mose til dem: Det er det Brød, som HERREN har givet eder at æde.

³⁵ Og Israels Børn aade det Man fyrretyve Aar, til de kom til det Land, som var beboet; de aade Man, indtil de kom til Grænsen af Kanaans Land.

¹⁵ Du skal holde de usyrede Brøds Højtid; du skal æde usyrede Brød syv Dage, saasom jeg befalede dig, til den bestemte Tid i Abib Maaned, thi i den drog du ud af Ægypten; og for mit Ansigt skal ingen lade sig se tomhændet;

³ Og han ydmygede dig; og lod dig hungre og gav dig Man at æde, hvilket du ikke kendte, og dine Fædre ej kendte, for at lade dig vide, at Mennesket lever ikke ved Brødet alene, men Mennesket lever ved aIt det, som udgaar af HERRENS Mund.

¹² Men hun sagde: Saa vist som HERREN din Gud lever, jeg har ikke en Kage, kun en Haandfuld Mel i en Krukke og lidet Olie, i et Krus; og se, jeg sanker et Par Stykker Brænde og gaar ind og vil lave det til mig og til min Søn, at vi maa æde det og dø. ¹³ Og Elias sagde til hende: Frygt ikke, gak ind, gør det efter dine Ord; dog lav mig først en liden Kage deraf og bring mig den ud, siden skal du lave dig og din Søn noget. ¹⁴ Thi saa siger HERREN, Israels Gud: Melet i Krukken skal ikke fortæres, og Oliekruset skal ikke blive tomt indtil den Dag, at HERREN skal give Regn over Jorderige. ¹⁵ Og hun gik og gjorde efter Elias's Ord; og hun aad, ja, han og hun og hendes Hus i en god Tid. ¹⁶ Melet i Krukken blev ikke fortæret, og Oliekruset blev ikke tomt, efter HERRENS Ord, som han talte ved Elias.

⁴² Og en Mand kom fra Baal-Salisa og bragte den Guds Mand Førstegrødes Brød, tyve Bygbrød, og nyt Korn i sin Pose, og han sagde: Giv Folket, at de maa æde. ⁴³ Og hans Tjener sagde: Hvad! skal jeg sætte dette frem for hundrede Mænd? og han sagde: Giv Folket det, at de maa æde; thi saa sagde HERREN: Man skal æde, og der skal levnes. ⁴⁴ Og han satte det frem for dem, og de aade og levnede efter HERRENS Ord.

¹ Da sagde Elisa: Hører HERRENS Ord! saa sagde HERREN: I Morgen ved denne Tid skal en Maade Mel koste en Sekel, og to Maader Byg en Sekel i Samarias Port. ² Men Høvedsmanden, til hvis Haand Kongen hældede sig, svarede den Guds Mand og sagde: Se, om HERREN gjorde Vinduer paa Himmelen, mon dette Ord kunde ske? og han sagde: Se, du skal se det med dine Øjne, men ikke æde deraf.

¹⁶ Førend dette skete, kom da nogen til en Kornhob, der skulde give tyve Maal, saa blev der ti; kom man til Persen for at øse halvtredsindstyve Spande, saa blev der tyve. ¹⁷ Med Brand og Rust i Kornet og med Hagel slog jeg eder, ja, al eders Hænders Gerning; men I vendte ikke om til mig, siger HERREN. ¹⁸ Giver dog Agt paa Tiden fra denne Dag og tilbage, fra den fire og tyvende Dag i den niende Maaned, ja, endog fra den Dag, da Grundvolden til HERRENS Tempel blev lagt, giver Agt! ¹⁹ Mon der endnu er Korn i Laden? ja, selv Vintræet og Figentræet og Granatæbletræet og Olietræet har intet baaret; men fra denne Dag af vil jeg velsigne.

⁹ Med Forbandelse ere I forbandede, og I, ja, det hele Folk, bedrage mig? ¹⁰ Fører al Tienden til Forraadshuset at der kan være Spise i mit Hus, og prøver mig dog derved, siger den HERRE Zebaoth, om jeg ikke vil aabne eder Himmelens Sluser og udgyde Velsignelse over eder i Overmaal. ¹¹ Og jeg vil for eders Skyld true Æderen, at den ikke skal fordærve eder Jordens Frugt; og Vintræet paa Marker skal ikke slaa eder fejl, siger den HERRE Zebaoth.

⁷ Da sagde Jesus til ham: der er atter skrevet: du skal ikke friste Herren din Gud.

¹⁰ Da sagde Jesus til ham: vig bort, Satan! thi der er skrevet: du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.

¹⁶ Men Jesus sagde til dem: de have ikke behov at gaae bort; giver I dem at æde. ¹⁷ Men Jesus sagde til dem: vi have her ikke uden fem Brød og to Fiske. ¹⁸ Men han sagde: henter mig dem hid. ¹⁹ Og han bød Folket sætte sig ned paa Græsset, og tog de fem Brød og de to Fiske, saae op til Himmelen, og velsignede dem; og han brød dem, og gav sine Disciple Brødene, men Disciplene gave Folket dem. ²⁰ Og de aade alle og bleve mætte; og de opsamlede de overblevne Stykker, tolv Kurve fulde. ²¹ Men de, som aade, vare ved fem tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.

³⁸ Men han sagde til dem: hvor mange Brød have I? gaar bort og seer. Og der de have forfaret det, sagde de: fem og to Fiske. ³⁹ Og han bød dem, at lade dem alle sætte sig ned i adskillige Hobe paa det grønne Græs. ⁴⁰ Og de satte sig ned, Hob ved Hob, i somme hundrede og i somme halvtredsindstyve. ⁴¹ Og han tog de fem Brød og de to Fiske, saae op til Himmelen og velsignede dem; og han brød Brødene og gav sine Disciple dem at lægge for Folket, og han delede de to Fiske iblandt dem alle. ⁴² Og de aade alle og bleve mætte. ⁴³ Og de opsamlede tolv Kurve, fulde af Stykker og af Fiskene. ⁴⁴ Og de, som aade Brødene, vare ved fem tusinde Mænd.

⁴ Og hans Disciple svarede ham: hvorfra skulde Nogen kunde mætte disse med Brød her i Ørken? ⁵ Og han spurgte dem ad: hvor mange Brød have I? Men de sagde: syv. ⁶ Og han bød Folket sætte sig ned paa Jorden og tog de syv Brød, takkede, brød dem og gav sine Disciple dem, at de skulde lægge dem for dem; og de lagde dem for Folket. ⁷ Og de havde faa smaa Fiske; og han velsignede dem og bød, at ogsaa disse skulde lægges for. ⁸ Men de aade og bleve mætte; og optoge af de levnede Stykker syv Kurve. ⁹ Men de vare ved fire Tusinde, som havde ædet, og han lod dem fare.

⁴ Og Jesus svarede og sagde til ham: der er skrevet: Mennesket lever ikke aleneste af Brød, men af hvert Guds Ord.

⁸ Jesus svarede ham og sagde: vig bort bag mig, Satan! thi der er skrevet: du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.

¹² Og Jesus svarede og sagde til ham: der er sagt, du skal ikke friste Herren din Gud.

⁵ Da Jesus nu opløftede sine Øine og saae, at meget Folk kom til ham sagde han til Philippus: hvor skulle vi kjøbe Brød, at disse kunne æde? ⁶ (Men han sagde dette for at forsøge ham; thi han vidste selv, hvad han vilde gjøre.) ⁷ Philippus svarede ham: Brød for to hundrede Penninge er ikke nok for dem, og hver af dem kan faae noget Lidet. ⁸ Een af hans Disciple, Andreas, Simon Peters Broder, siger til ham: ⁹ her er en liden Dreng, som har fem Bygbrød og to smaa Fiske; men hvad er dette til saa mange? ¹⁰ Men Jesus sagde: kommer Folket til at sidde; og der var meget Græs paa Stedet. Da satte Mændene sig ned, ved frem tusinde i Tallet. ¹¹ Men Jesus tog Brødene, gjorde Taksigelse og uddelede dem til Disciplene, men Disciplene til dem, som havde sat sig ned; desligeste ogsaa af de smaa Fiske, saa meget de vilde. ¹² Men der var de vare mætte, sagde han til sine Disciple: sanker tilsammen de overblevne Stykker, at Intet forkommes. ¹³ Da samlede de og fyldte tolv Kurve med Stykker, som bleve tilovers af de fem Bygbrød fra dem, som havde faaet Mad. ¹⁴ Da nu Folket saae det Tegn, som Jesus havde gjort, sagde de: denne er i Sandhed den Prophet, som kommer til Verden. ¹⁵ Der Jesus da vidste, at de vilde komme og tage ham med Magt for at gjøre ham til Konge, veg han atter op paa Bjerget, ganske alene.

³¹ Vore Fædre aade Manna i Ørken, som skrevet er: han gav dem Brød af Himmelen at æde. ³² Da sagde Jesus til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: ikke Moses gav Eder det Brød af Himmelen; men min Fader giver Eder det Brød af Himmelen, som er det sande. ³³ Thi Guds Brød er det, som kommer ned af Himmelen og giver Verden Liv. ³⁴ Da sagde de til ham: Herre! giv os altid dette Brød. ³⁵ Men Jesus sagde til dem: jeg er det Livsens Brød, Hvo som kommer til mig, skal ikke hungre: og hvo som troer paa mig, skal aldrig tørste. ³⁶ Men jeg har sagt Eder, at I have seet mig og troe dog ikke. ³⁷ Alt, hvad min Fader giver mig, skal komme til mig; og den, som kommer til mig, skal jeg ingenlunde kaste hen ud. ³⁸ Thi jeg er kommen ned af Himmelen, ikke at jeg skal gjøre min Villie, men hans Villie, som mig udsendte. ³⁹ Men dette er Faderens Villie, som mig udsendte, at jeg skal Intet miste af alt det, som han har givet mig; men jeg skal opreise det paa den yderste Dag. ⁴⁰ Men det er hans Villie, som mig udsendte, at hver den, som seer Sønnen og troer paa ham, skal have et evigt Liv, og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag. ⁴¹ Da knurrede Jøderne imod ham, fordi han sagde: jeg er det Brød, som kom ned af Himmelen. ⁴² Og de sagde: er ikke denne Jesus, Josephs Søn, hvis Fader og Moder vi kjende? hvorledes siger da denne: jeg er kommen ned af Himmelen? ⁴³ Derfor svarede Jesus og sagde til dem: knurrer ikke indbyrdes. ⁴⁴ Ingen kan komme til mig uden Faderen, som mig udsendte, drager ham; og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag. ⁴⁵ Der er skrevet i Propheterne: og de skulle alle være oplærte af Gud. Hver da, som hører af Faderen og lærer kommer til mig. ⁴⁶ Ikke at Nogen har seet Faderen, uden den, som er fra Gud, han har seet Faderen. ⁴⁷ Sandelig, sandelig siger jeg Eder: hvo, som troer paa mig, har et evigt Liv. ⁴⁸ Jeg er det Livsens Brød. ⁴⁹ Eders Fædre aade Manna i Ørknen og døde. ⁵⁰ Dette er det Brød, som kommer ned af Himmelen, at man skal æde af det og ikke døe. ⁵¹ Jeg er det levende Brød, som kom ned af Himmelen; om Nogen æder af dette Brød, han skal leve til evig Tid; og det Brød, som jeg vil give, er mit Kjød hvilket jeg vil give for Verdens Liv. ⁵² Da kivedes Jøderne indbyrdes og sagde: hvorledes skal denne give os sit Kjød at æde? ⁵³ Derfor sagde Jesus til dem: sandelig, sandelig siger jeg Eder: dersom I ikke æde Menneskens Søns Kjød og drikke hans Blod, have I ikke Livet i Eder. ⁵⁴ Hvo som æder mit Kjød og drikker mit Blod, har et evigt Liv, og jeg skal opreise ham paa den yderste Dag. ⁵⁵ Thi mit Kjød er sandelig Mad og mit Blod er sandelig Drikke. ⁵⁶ Hvo som æder mit Kjød og drikker mit Blod, han bliver i mig, og jeg i ham. ⁵⁷ Ligesom den levende Fader udsendte mig, jeg lever ved Faderen ligesaa skal og den, som mig æder, leve ved mig. ⁵⁸ Dette er det Brød, som er kommet ned af Himmelen; ikke som Eders Fædre aade Manna og døde. Hvo som æder dette Brød, skal leve evindeligen. ⁵⁹ Dette sagde han i en Syagoge, der han lærte i Capernaum.

⁶³ Det er Aanden, som levendegjør, Kjødet gavner intet; de Ord, som jeg taler til Eder, ere Aand og ere Liv.

⁴ Thi hvadsomhelst tilforn er skrevet, det er skrevet os til Lærdom, paa det vi skulle have Haab ved taalmodighed og Skriftens Trøst.

¹⁷ og tager Saliggjørelsens Hjelm og Aandens Sværd, som er Guds Ord;