Numbers 36 Cross References - Danish

¹ Og de Øverste for Fædrenehusene, i Gileads Børns Slægt, hans, som var en Søn af Makir, Manasse Søn, af Josefs Børns Slægt, gik frem, og de talede for Mose Ansigt og for Fyrsternes Ansigt, dem, som vare de Øv erste for Fædrenehusene blandt Israels Børn, ² og de sagde: HERREN har budet min Herre at give Israels Børn Landet til Arv ved Lod; og min Herre er befalet af HERREN at give vor Broder Zelafehads Arv til hans Døtre; ³ men blive de en af de Sønner, som høre; til de andre Israels Børns Stammer, til Hustruer, da vil deres Arv gaa bort fra vore Fædres Arv og lægges til den Stamme, som de gaa over til, og gaa bort fra vor Arvs Lod; ⁴ og naar det bliver Jubelaar for Israels Børn, da lægges deres Arv til den Stammes Arv, som de gik over til; og dermed vil deres Arv gaa bort fra vore Fædres Stammes Arv. ⁵ Og Mose bød Israels Børn efter HERRENS Mund og sagde: Josefs Børns Stamme taler ret. ⁶ Dette er det Ord, som HERREN byder om Zelafehads Døtre og siger: De maa vorde dem til Hustruer, som synes gode for deres Øjne, kun at de vorde dem til Hustruer, som ere af deres Fædres Stammes Slægtskab, ⁷ at Israels Børns Arv ej skal komme omking fra en Stamme til en anden; men hver iblandt Israels Børn skal hænge ved sine Fædres Stammes Arv. ⁸ Og hver Datter af Israels Børns Stammer, som arver nogen Arv, skal vorde en af sin Faders Stammes Slægtskab til Hustru, paa det Israels Børn kunne arve hver sine Fædres Arv, ⁹ og at en Arv ikke skal komme omkring fra en Stamme til en anden Stamme; men Israels Børns Stamme skulle hænge hver ved sin Arv. ¹⁰ Som HERREN havde befalet Mose. saa gjorde Zelafehads Døtre. ¹¹ Og; Mahela, Tirza og Hogla og Milka og Noa, Zelafehads Døtre, bleve deres Farbroders Sønners Hustruer. ¹² Dem, som vare af Manasse Børns, Josefs Søns, Slægter, bleve de til Hustruer, og deres Arv blev hos deres Faders Slægtskabs Stamme. ¹³ Disse ere de Bud og de Love, som HERREN bød ved Mose for Israels Børn paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko.

³ og jeg vil lade dig sværge ved HERREN, Himmelens Gud og Jordens Gud, at du ikke skal tage min Søn en Hustru af Kananiternes Døtre, iblandt hvilke jeg bor;

⁵⁷ Og de sagde: Lader os kalde Pigen og spørge, hvad hun siger. ⁵⁸ Saa kaldte de ad Rebekka og sagde til hende: Vil du fare med denne Mand og hun sagde: Jeg vil fare.

⁴² Efter alt det som HERREN havde befalet Mose, saaledes gjorde Israels Børn al Gerningen. ⁴³ Og Mose saa al Gerningen, og se, de havde fuldført den; eftersom HERREN havde befalet, saaledes havde de gjort; og Mose velsignede dem.

³⁷ Dette er Loven om Brændofret og om Madofret og om Syndofret og om Skyldofret og om Fyldelsesofret og om Takofret, ³⁸ som HERREN befalede Mose paa Sinai Bjerg, paa den Dag han befalede Israels Børn at ofre HERREN deres Ofre, i Sinai Ørk.

⁴⁶ Dette er Loven om Dyr og Fugle og hvert levende Væsen, som svømmer i Vandet, og om alt levende Væsen, som vrimler paa Jorden,

⁵⁹ Dette er Loven om Spe dalskheds Plage paa Klæde af uldent eller Linned eller paa Traad eller Islet eller alle Haande Tøj af Skind, til at dømme det rent eller urent.

⁵⁴ Dette er Loven om alle Haande Spedalskheds Plage og om Skurv ⁵⁵ og om Spedalskhed paa Klæder og paa Hus ⁵⁶ og om Hævelse og om Skab og om skinnende Plet, ⁵⁷ til at lære, paa hvad Dag noget er urent, og paa hvad Dag det er rent; dette er Loven om Spedalskhed.

³² Dette er Loven om den, som har Flod, og om den, hvem Sæd gaar fra, saa at han bliver uren derved; ³³ og for hende, som er uren under hendes Svaghed, og for den, som har Flod, Mand eller Kvinde; og for en Mand, som ligger hos en uren Kvinde.

²³ Og Mose talede til Israels Børn, og de udførte den, som havde bandet, uden for Lejren, og stenede ham med Stene; og Israels Børn gjorde, ligesom HERREN havde befalet Mose.

¹⁰ Og I skulle holde det halvtredsindstyvende Aar helligt; og I skulle udraabe Frihed i Landet for alle dem, som bo deri; det skal være eder et Jubelaar, og I skulle komme tilbage, hver til sin Ejendom, og komme tilbage, hver til sin Slægt. ¹¹ Det halvtredsindstyvende Aar skal være eder et Jubelaar; I skulle ikke saa og ej høste det, som vokser af sig selv deri, og ikke afplukke det, som vokser uden Arbejde deri. ¹² Thi det er et Jubelaar, det skal være eder en Hellighed; I skulle æde, hvad Marken bærer af sig selv. ¹³ I dette Jubelaar skulle I komme tilbage, hver til sin Ejendom. ¹⁴ Og naar du sælger din Næste noget eller køber af din Næstes Haand, skulle I ikke forfordele den ene den anden. ¹⁵ Efter Aarenes Tal, som ere efter Jubelaaret, skal du købe af din Næste; efter Antallet af de Aar, i hvilke der er Afgrøde, skal han sælge dig. ¹⁶ Efter som Aarene ere mange til, skal du lade Købesummen derpaa formeres, og efter om Aarene ere faa til, skal du lade Købesummen derpaa, formindskes; thi han sælger dig Afgrødernes Tal. ¹⁷ Og I skulle ikke forfordele nogen sin Næste; men du skal frygte din Gud; thi jeg HERREN er eders Gud. ¹⁸ Og I skulle gøre mine Skikke og holde mine Bud og gøre dem; saa skulle I bo tryggelig i Landet:

²³ Og Landet skal ikke sælges med fuld Afhændelse, thi Landet hører mig til; thi I ere fremmede og Gæster hos mig.

⁴⁶ Disse ere de Skikke og de Bud og de Love, som HERREN gav imellem sig og imellem Israels Børn paa Sinai Bjerg ved Mose paa Sinai Bjerg ved Mose.

³⁴ Disse ere Budene, hvilke HERREN befalede Mose til Israels Børn, paa Sinai Bjerg.

¹ Og Israels Børn rejste derfra; og de lejrede sig paa Moabiternes slette Marker; paa hin Side Jordanen mod Jeriko.

³ Og Mose og Eleasar, Pr æsten, talede med dem paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko, og sagde:

²⁹ Men Manasse Børn vare: Af Makir Makiriternes Slægt; og Makir avlede Gilead; af Gilead Gileaditernes Slægt. ³⁰ Disse ere Gileads Børn: Af Jeser Jeseriternes Slægt; af Helek Helekiternes Slægt; ³¹ og af Asriel Asrieliternes Slægt; og af Sekem Sekemiternes Slægt; ³² og af Semida Semidaiternes Slægt; og af Hefer Heferiternes Slægt. ³³ Men Zelafehad, Hefers Søn, havde ingen Sønner, men Døtre, og Zelafehads Døtres Navne vare: Mahela og Noa, Hogla, Milka og Thirza.

³³ Men Zelafehad, Hefers Søn, havde ingen Sønner, men Døtre, og Zelafehads Døtres Navne vare: Mahela og Noa, Hogla, Milka og Thirza.

⁵⁵ Dog skal Landet deles ved Lodkastning; de skulle arve efter deres Fædres Stammers Navn. ⁵⁶ Som Loddet falder, skal Arven tilfalde enhver, efter som han har mange eller faa.

¹ Og nu fremkomDøtrene af Zelafehad, som var en Søn af Hefer, der var en Søn af Gilead, der var en Søn af Makir, Manasse Søn, af Manasse, Josefs Søns, Slægter; og dette var hans Døtres Navne: Mahela og Noa og Hogla og Milka og Thirza.

¹ Og nu fremkomDøtrene af Zelafehad, som var en Søn af Hefer, der var en Søn af Gilead, der var en Søn af Makir, Manasse Søn, af Manasse, Josefs Søns, Slægter; og dette var hans Døtres Navne: Mahela og Noa og Hogla og Milka og Thirza. ² Og de stode frem for Mose Ansigt og for Eleasrs, Præstens, Ansigt og for Fyrsternes og al Menighedens Ansigt, for Forsamlingens Pauluns Dør, og sagde: ³ Vor Fader er død i Ørken, og han var ikke iblandt det Selskab, som samlede sig imod HERREN i Koras Selskab; men han døde i sin Synd, og han havde ikke Sønner. ⁴ Hvi, skal da vor Faders Navn udelukkes af hans Slægt, fordi han ingen Søn havde? giv os Ejendom midt iblandt vor Faders Brødre! ⁵ Og Mose fremførte deres. Sag for HERRENS Ansigt. ⁶ Og HERREN sagde saaledes til Mose: ⁷ Zelafehads Døtre tale ret, du skal give dem Ejendom til Arv midt iblandt deres Faders Brødre, og du skal lade deres Faders Arv gaa over til dem.

⁷ Zelafehads Døtre tale ret, du skal give dem Ejendom til Arv midt iblandt deres Faders Brødre, og du skal lade deres Faders Arv gaa over til dem.

⁵⁰ Og HERREN talede til Mose paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko, og sagde:

⁵⁴ Og I skulle tage Landet til Arv ved Lodkastning efter eders Slægter; den som har mange, hans Arv skulle I gøre stor, og den som har faa, hans Arv skal du gøre liden; hvor Loddet udkommer for ham, der skal det høre ham til; efter eders Fædres Stammer skulle I tage det til Arv.

¹ Og HERREN talede til Mose paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko, og sagde:

⁹ og at en Arv ikke skal komme omkring fra en Stamme til en anden Stamme; men Israels Børns Stamme skulle hænge hver ved sin Arv.

¹² Dem, som vare af Manasse Børns, Josefs Søns, Slægter, bleve de til Hustruer, og deres Arv blev hos deres Faders Slægtskabs Stamme.

²⁸ Og HERREN hørte eders Ords Røst, det I talede til mig, og HERREN sagde til mig: Jeg har hørt dette Folks Ords Røst, som de have talet til dig, de have talet vel i alt det, de have talet.

⁶ alle de, som bo paa Bjergene, fra Libanon indtil de hede Kilder, alle Zidonier; jeg vil fordrive dem fra Israels Børns Ansigt; lad det ikkun falde Israel til Arv, som jeg befalede dig.

¹ Og dette er det, som Israels Børn arvede i Kanaans Land, som Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og Øversterne for Fædrenehusene iblandt Israels Børns Stammer, uddelte dem til Arv, ² ved Lodkastning om deres Arv, som HERRE havde befalet ved Mose, at give de ni Stammer og den halve Stamme

² Men for de øvrige af Manasse Børn iblandt deres Slægter var og falden en Lod, nemlig for Abiesers Børn og for Heleks Børn og for Asriels Børn og for Sekems Børn og for Hefers Børn og for Semidas Børn; disse ere Manasse, Josefs Søns, Børn, de af Mandkøn iblandt deres Slægter. ³ Men Zelafehad, en Søn af Hefer, en Søn af Gilead, en Søn af Makir, en Søn af Manasse, han havde ikke Sønner, men Døtre; og disse ere hans Døtres Navne: Mahela og Noa, Hogla, Milka og Tirza.

³ Men Zelafehad, en Søn af Hefer, en Søn af Gilead, en Søn af Makir, en Søn af Manasse, han havde ikke Sønner, men Døtre; og disse ere hans Døtres Navne: Mahela og Noa, Hogla, Milka og Tirza. ⁴ Og de kom frem for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for Josvas, Nuns Søns, Ansigt, og for Fyrsternes Ansigt, og sagde: HERREN bød Mose, at han skulde give os Arv midt iblandt vore Brødre; og man gav dem Arv efter HERRENS Mund, midt iblandt deres Faders Brødre. ⁵ Og der faldt ti Parter for Manasse, foruden Gileads Land og Basan, som ligger paa hin Side Jordanen. ⁶ Thi Manasse Døtre fik Arv midt iblandt hans Sønner; men Manasse øvrige Børn havde faaet Landet Gilead.

³ Og Naboth sagde til Akab: HERREN lade det være langt fra mig, at jeg skulde give dig mine Fædres Arv.

¹⁴ Manasses Sønner vare: Asriel, som hans Hustru fødte; hans Medhustru, den syriske, fødte Makir, Gileads Fader. ¹⁵ Og Makir tog til Hustru Huppims og Suppims Søster, hvis Navn var Maaka; og den anden Søns Navn var Zelafehad, og Zelafehad havde Døtre. ¹⁶ Og Maaka, Makirs Hustru, fødte en Søn og kaldte hans Navn Peres, og hans Broders Navn var Seres, og hans Sønner vare Ulam og Rekem.

²² Og Eleasar døde og havde ingen Sønner, men Døtre; men Kis's Sønner, deres Brødre toge dem til Ægte.

¹² Guds Haand var og over Juda, saa at han gav, dem et Hjerte til at gøre efter Kongens og de Øverstes Bud, efter HERRENS Ord.

¹⁵ Og der blev ikke fundet saa dejlige Kvinder sóm Jobs Døtre i hele Landet, og deres Fader gav dem Arv iblandt deres Brødre.

² til at udraabe HERRENS Velbehageligheds Aar og vor Guds Hævns Dag; til at trøste alle sørgende;

²⁰ og lærer dem at holde alt det, jeg har befalet Eder. Og see, jeg er med Eder alle Dage indtil Verdens Ende. Amen

¹⁸ Herrens Aand er over mig, derfor salvede han mig; han har sendt mig til at kundgjøre Evangelium for de Fattige, at helbrede dem, som have et sønderknuset Hjerte, at forkynde de Fangne, at de skulle lades løs, og at de Blinde skulle faae Syn, at udlade de Plagede i Frihed, ¹⁹ at forkynde et Naade-Aar fra Herren.

¹⁴ Drager ikke i ulige Aag med de Vantroe; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed med Uret? og hvad Samfund har Lys med Mørke?