Proverbs 11:9 Cross References - Danish

⁹ Med Munden ødelægger den vanhellige sin Næste; men ved Kundskab udfries de retfærdige.

¹⁸ Og han sagde til ham: Jeg er og en Profet som du, og en Engel talte med mig ved HERRENS Ord og sagde: Før ham tilbage med dig til dit Hus, at han æder Brød og drikker Vand. men han løj for ham. ¹⁹ Og han vendte tilbage med ham, og han aad Brød i hans Hus og drak Vand. ²⁰ Og det skete, der de sade til Bords, da skete HERRENS Ord til Profeten, som havde ført ham tilbage, ²¹ og han raabte til den Guds Mand, som var kommen fra Juda, og sagde: Saa sagde HERREN: Fordi du har været genstridig imod HERRENS Mund og ikke har holdt det Bud, som HERREN din Gud bød dig. ²² men du vendte tilbage og aad Brød og drak Vand paa det Sted, om hvilket jeg sagde dig: Du skal hverken æde Brød, ej heller drikke Vand: Derfor skal dit Legeme ikke komme til dine Fædres Grav.

⁶ Da samlede Israels Konge Profeterne, ved fire Hundrede Mænd, og sagde til dem: Skal jeg drage til Krig imod Ramoth i Gilead eller lade det være? og de sagde: Drag op, og Herren skal give den i Kongens Haand.

²⁰ Og HERREN sagde: Hvo vil overtale Akab, at han skal drage op og falde ved Ramoth i Gilead? og den ene sagde saa, og den anden sagde saa. ²¹ Da gik en Aand ud og stod for HERRENS Ansigt og sagde: Jeg vil overtale ham; og HERREN sagde til ham: Hvormed? ²² Og han sagde: Jeg vil gaa ud og være en løgnagtig Aand i alle hans Profeters Mund; og han sagde: Du skal overtale ham, ja ogsaa formaa det; gak ud og gør saa! ²³ Og nu, se, HERREN har givet en løgnagtig Aand i alle disse dine Profeters Mund; men HERREN har talt ondt over dig.

¹³ Saa ere alle deres Veje, som glemme Gud; og den vanhelliges Haab slaar fejl.

³⁰ Saa er det, for at en vanhellig ikke skal regere, og at der ikke skal være Snarer for Folket.

¹² Ondskab hersker inden i den og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.

²⁰ Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig - Sela - efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud. ²¹ Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.

¹⁰ Thi Visdom skal komme i dit Hjerte og Kundskab være liflig for din Sjæl. ¹¹ Kløgt skal bevare dig og Indsigt bevogte dig. ¹² for at fri dig fra Ondskabs Vej, fra en Mand, som taler forvendte Ting; ¹³ fra dem, som forlade Rettens Stier for at gaa paa Mørkets Veje, ¹⁴ dem, som, glæde sig ved at gøre ondt og fryde sig i Ondskabs Forvendthed; ¹⁵ dem, hvis Stier ere krogede, og hvis Veje ere bugtede; ¹⁶ for at fri dig fra en fremmed Kvinde, fra en ubekendt, som gør sine Ord glatte,

⁵ Køb Visdom, køb Forstand, glem ikke og vig ikke fra min Munds Ord. ⁶ Forlad den ikke saa skal den bevare dig, elsk den, saa skal den bevogte dig.

²³ Thi Budet er en Lampe og Loven et Lys og Undervisningens Revselse er Vej til Livet; ²⁴ at den maa bevare dig fra en ond Kvinde, fra en fremmed Tunges Sledskhed.

¹⁵ Men vogter Eder for de falske Propheter, som kommer til Eder i Faareklæder, men ere indvortes rivende Ulve.

⁵ Men I sige: hvo som siger til Fader eller Moder: det, hvormed jeg kunde hjulpet dig, er en Gave, han behøver ikke at ære sin Fader eller sin Moder. ⁶ Saaledes have I tilintetgjort Guds Bud for Eders Vedtægts Skyld. ⁷ I Øienskalke! Esias spaaede retteligen om Eder, da han sagde: ⁸ dette Folk holder sig nær til mig med sin Mund, og ærer mig med Læberne; men deres Hjerte er langt fra mig. ⁹ Men de dyrke mig forgjeves, idet de lære saadanne Lærdomme, som ere Menneskers Bud. ¹⁰ Og han kaldte Folket til sig og sagde til dem: hører til og forstaaer! ¹¹ Ikke det, som indkommer i Munden, gjør Mennesket ureent, men det, som udgaaer af Munden, dette gjør Mennesket ureent. ¹² Da gik hans Disciple frem og sagde til ham veed du, at Pharisæerne have forarget sig, der de hørte denne Tale? ¹³ Men han svarede og sagde: hver Plantning, som min himmelske Fader ikke har plantet, skal med Rod oprykkes. ¹⁴ Lader dem fare, Blinde ere Blindes Veiledere; men naar en Blind leder en Blind, da falde de begge i Graven.

¹⁴ Men naar I see Ødelæggelsens Vederstyggelighed, om hvilken Propheten Daniel har talet, at staae, hvor den ikke bør, (hvo det læser, han give agt derpaa!) da flye til Bjergene de, som ere i Judæa;

²² Thi falske Christi og falske Propheter skulle opstaae og gjøre Tegn og underlige Gjerninger for at forføre, om det var muligt, endog de Udvalgte. ²³ Men vogter I eder; see, jeg har sagt Eder Alt forud.

³⁰ Og af Eder selv skulle opstaae Mænd, som skulle tale forvendte Ting at drage Disciplene efter sig.

¹³ Thi saadanne falske Apostler ere svigefulde Arbeidere, som paatage sig Skikkelse af Christi Apostler. ¹⁴ Og intet Under; thi Satanas selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel. ¹⁵ Derfor er det ikke synderligt, om ogsaa hans Tjenere paatage sig Skikkelse som Retfærdigheds Tjenere; men deres Ende skal være efter deres Gjerninger.

¹³ indtil vi alle naae til Eenhed i Troen og Guds Søns Erkjendelse, til mands Modenhed, til Christi Fyldes voxne Alder, ¹⁴ at vi ikke mere skulle være Børn og lade os tumle som Bølger og omdrive af enhver Lærdoms Veir, og Forførelsens Kundstgreb;

⁸ og da skal den uretfærdige aabenbares, hvilken Herren skal fortære med sin Munds Aande og tilintetgjøre ved sin Tilkommelses herlige Aabenbarelse. ⁹ Hiins Tilkommelse skeer efter Satans Kraft med al Løgnens magt og Tegn og underlige Gjerninger, ¹⁰ og med al ugudelighedens Bedrag iblandt dem, som fortabes, fordi de ikke annammede Sandheds Kjærlighed til deres Frelse.

¹ Men Aanden siger klarlig, at i de sidste Tider skulle Nogle affalde fra Troen og hænge ved forføreriske Aander og Djævles Lærdomme, ² ved deres Hykleri, som tale Løgn, brændemærkede i deres egen Samvittighed, ³ som byde ikke at gifte sig, at afholde sig fra Mad, som Gud har skabt at annammes med taksigelse af dem, som troe og have erkjendt Sandheden.

¹ Men der vare og falske Propheter iblandt Folket, ligesom der og iblandt Eder skulle være falske Lærere, som skulle indføre fordærvelige Secter og negte den Herre, som dem kjøbte, hvilke skulle føre sig over sig selv en hastig Fordærvelse. ² Og mange skulle efterfølge deres Ryggesløshed, hvor hvis Skyld Sandhedens Vei skal bespottes. ³ Og i Gjerrighed skulle de med kunstige ord søge Vinding af Eder; over dem er Dommen alt længe beredt, og deres Fordærvelse slumrer ikke,

¹⁶ som og i alle Brevene, naar han deri taler om disse Ting; hvoriblandt der er Noget, svart at forstaae, hvilket de Ukyndige og Ubefæstede forvende, ligesom de øvrige Skrifter, til deres egen Fordærvelse. ¹⁷ Derfor, I elskelige, efterdi I vide det forud, vogter Eder, at I ikke lade Eder henrive med af de Ryggesløses Vildfarelse og falde fra Eders egen Fasthed. ¹⁸ Men voxer i vor Herres og Frelsers Jesu Christi Naade og Kundskab! Ham være Ære, baade nu og til evig Tid! Amen

²¹ Jeg skrev ikke til Eder, fordi I ikke vide Sandheden; men fordi I vide den, og fordi ingen Løgn er af Sandheden.

²⁷ Og den Salvelse, som I annammede af ham, bliver i Eder, og I have ikke behov, at Nogen skal lære Eder; men ligesom denne Salvelse lærer Eder Alt og er Sandhed og ingenlunde Løgn, da bliver i ham, som den har lært Eder.