Proverbs 20:18 Cross References - Danish

¹⁸ Beslutninger efter Raadslagning bestaa; før da Krig efter fornuftig Ledelse!

¹ Og det skete efter Josvas Død, da adspurgte Israels Børn HERREN og sagde: Hvo skal først drage op af os imod Kananiterne, til at stride imod dem ² Og HERREN sagde: Juda skal drage op; se, jeg har givet det i hans Haand.

²⁹ Og hvo vil give dette Folk under min Haand, saa vil jeg bortskaffe Abimelek; men han sagde til Abimelek: Former din Hær og drag ud.

⁷ Se, alle I ere Israels Børn; taler tilsammen og raadslaar her!

¹⁸ Da gjorde de sig rede og droge op til Guds Hus og adspurgte Gud, og Israels Børn sagde: Hvo skal drage op for os at begynde Krigen mod Benjamins Børn? og HERREN sagde: Juda skal begynde.

²³ Og Israels Børn droge op og græd for HERRENS Ansigt indtil Aften, og de adspurgte HERREN og sagde: Skal jeg ydermere blive ved at drage op til Krig mod Benjamins, min Broders, Børn og HERREN sagde: Drager op mod ham!

²⁶ Da droge alle Israels Børn op, ja alt Folket, og kom til Guds Hus og græd og bleve der for HERRENS Ansigt, og de fastede den samme Dag indtil Aften, og de ofrede Brændofre og Takofre for HERRENS Ansigt. ²⁷ Og Israels Børn adspurgte HERREN; og Guds Pagts Ark var der i de Dage ²⁸ Og Pinehas, en Søn af Eleasar, Arons Søn, stod for hans Ansigt i de Dage og sagde: Skal jeg blive ved ydermere at drage ud til Krig imod Benjamins, min Broders, Børn, eller lade af? og HERREN sagde: Drager op; thi i Morgen vil jeg give ham i din Haand.

²⁶ Da raabte Abner til Joab og sagde: Skal Sværdet fortære evindeligt? ved du ikke, at det vil vorde bittert paa det sidste? og hvor længe varer det, inden du siger til Folket, at de skulle vende om fra at forfølge deres Brødre? ²⁷ Og Joab svarede: Saa vist som Gud lever, dersom du ikke havde talt, da var Folket draget herfra i Morges, uden at forfølge hver sin Broder.

¹⁷ Og Amazia, Judas Konge, holdt Raad og sendte Bud til Joas, en Søn af Joakas, der var en Søn af Jehu, Israels Konge, og lod sige: Kom og lader os se hinandens Ansigt! ¹⁸ Men Joas, Israels Konge, sendte til Amazia, Judas Konge, og lod sige: Tornebusken, som er paa Libanon, sendte til Cedertræet, som er paa Libanon, og lod sige: Giv min Søn din Datter til Hustru; men vilde Dyr paa Marken, som vare paa Libanon, gik over og nedtraadte Tornebusken. ¹⁹ Du siger: Se, du har slaget Edomiterne, og dit Hjerte gør dig hovmodig saa du vil æres; nu, bliv i dit Hus; hvi søger du Ulykke, at du skal falde, du og Juda med dig? ²⁰ Men Amazia adlød ikke; thi det var af Gud, for at give dem i Fjendehaand, fordi de havde søgt Edomiternes Guder. ²¹ Saa drog Joas, Israels Konge, op, og de saa hinandens, Ansigt, han og Amazia, Judas Konge, ved Beth-Semes, som hører til Juda. ²² Men Juda blev slagen for Israels Ansigt, og de flyede hver til sine Telte. ²³ Og Joas, Israels Konge, fangede Amazia, Judas Konge, en Søn af Joas, der var en Søn af Joakas, ved Beth-Semes; og han førte ham til Jerusalem og nedrev Jerusalem Mur fra Efraims Port indtil Hjørneporten, et Stykke paa fire Hundrede Alen.

¹⁴ Hvor ingen Styrelse er, falder et Folk; hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.

²² Anslag, blive til intet, naar der ikke er holdt Raad; men hvor der er rnange Raadgivere, der bestaa de.

⁶ Thi efter Vejlednlng skal du føre din Krig, og hvor mange Raadgivere ere, der er Frelse.

⁸ Gak ikke hastelig ud for at trætte, at du ikke skal begaa noget som helst paa det sidste, naar din Næste har beskæmmet dig.

³¹ Eller hvilken konge, som drager i Krig at stride imod en anden Konge, sidder ikke først og beraader sig, om han er mægtig til, med ti Tusinde at møde den, som kommer mod ham med tyve Tusinde?