Proverbs 24:11 Cross References - Danish

¹¹ Red dem, som føres til Døden, dem, som vaklende drage en at miste Livet; maatte du dog holde dem tilbage!

⁸ Da sagde Abisai til David: Gud har i Dag overgivet din Fjende i din Haand, saa vil jeg nu stikke Spydet igennem ham og ned i Jorden een Gang, at jeg ej behøver at gøre det anden Gang. ⁹ Men David sagde til Abisai: Dræb ham ikke; thi hvo vil lægge Haand paa HERRENS Salvede og bliver uskyldig?

¹⁷ Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.

⁴ Redder den ringe og den fattige; udfrier ham af de ugudeliges Haand!

⁶ Er dette ikke den Faste, som jeg har Behag i: At I løse Ugudeligheds Lænker, sprænge Aagets Baand, at I give de fortrykte fri, og at I sønderbryde hvert et Aag? ⁷ Er det ikke den, at du deler dit Brød med den hungrige, og at du lader de elendige og omvankende komme i dit Hus naar du ser en nøgen, at du da klæder ham, og at du ikke holder dig tilbage fra ham som er dit eget Kød?

³¹ Men ved en Hændelse drog en Præst den samme Vei ned, og der han saae ham, gik han forbi. ³² Desligeste ogsaa en Levit, der han kom til Stedet, gik han til og saae ham og gik forbi.

²³ Men de trængte paa med stort Skrig og begjerede, at han skulde korsfæstes; og deres og de Ypperstepræsters Skrig fik Overhaand. ²⁴ Og Pilatus dømte, at deres Begjering skulde skee. ²⁵ Men han løvsgav dem den, de begjerede, som var kastet i Fængsel for Oprør og Mord; men Jesus overgav han til deres Villie.

¹⁷ Men alle Grækerne grebe Sosthenes, Synagogens Forstander, og sloge ham for Domstolen; og Gallion bekymrede sig ikke om alt dette.

³¹ Men der de søgte at ihjelslaae ham kom et Budskab til Øversten for Roden at hele Jerusalem var i Forvirring. ³² Han tog strax Stridsfolk og Høvedsmænd til sig og gik ind paa dem. Men der de saae Øversten og Stridsfolket, lode de af at slaae Paulus.

¹⁰ Men da Striden blev heftig, frygtede Øæversten, at Paulus skulde sønderslides af dem, og befoel krigsfolket at gaa ned at rive dem ud fra dem og føre ham i Fæstningen.

²³ Og han kaldte til sig to af Høvedsmændene og sagde: holder to hundrede Stridsmænd rede, at de kunne drage til Cæsarea, og halvfjerdsindstyve Ryttere og to hundrede Stykker fra detrede Time af Natten; ²⁴ og at de skulle have Lastdyr tilstede at sætte Paulus paa, og føre ham sikkert til Landshøvdingen Felix. ²⁵ Og han skrev et Brev af dette Indhold: ²⁶ Claudius Lysias hilser de mægtige Landshævding Felix. ²⁷ Denne mand havde Jøderne grebet og vilde have ihjelslaget ham; men jeg kom til med Krigsfolket og udfriede ham, da jeg erfarede, at han var en Romer. ²⁸ Men der jeg vilde vide Sagen, hvorfor de beskyldte ham, førte jeg ham for deres Raad, ²⁹ og fandt ham beskyldt for nogle Spørgsmaal af deres Lov, men uden nogen Beskyldning, som fortjente Død eller Fængsel. ³⁰ Men som jeg fik Underretning om, at der skulde være et hemmeligt Anslag af Jøderne imod Manden, har jeg strax sendt ham til dig og befalet Anklagerne at fremføre for dig, hvad de have imod ham. Far vel. ³¹ Da tog Stridsmændene Paulus, eftersom det dem var befalet, og førte ham om Natten til Antipatris. ³² Men anden Dagen lode de Rytterne drage med ham og vendte tilbage til Fæstningen. ³³ Der hine kom til Cæsarea og havde overgivet Landshøvdingen Brevet, fremstillede de ogsaa Paulus for ham. ³⁴ Men der Landshøvdingen havde læst Brevet og spurgt, fra hvilket Landskab han var, og havde erfaret at han var fra Cilicia, sagde han: ³⁵ jeg vil forhøre dig, naar ogsaa dine Anklagere komme tilstede. Og han bød ham at forvares i Herodes' Palads.

¹⁶ Derpaa have vi kjendt Kjærligheden, at han har sat sit Liv til for os; ogsaa vi ere skyldige at sætte Livet til for Brødrene. ¹⁷ Men den, som har denne Verdens Gods og seer sin Broder lide Mangel og lukker sit Hjerte for ham, hvorledes bliver Guds Kjærlighed i ham?