Psalms 24:2 Cross References - Danish

² Thi han grundfæstede den paa Havene og gjorde den fast over Strømmene.

⁹ Og Gud sagde: Vandene under Himlene samle sig til eet Sted, at det tørre ses; og det skete saa. ¹⁰ Og Gud kaldte det tørre Jord, og Vandenes Samling kaldte han Hav; og Gud saa, at det var godt.

²² Saa længe Jorden staar, skal Sæd og Høst og Frost og Hede og Sommer og Vinter og Dag og Nat ikke aflade.

⁴ Hvor var du, der jeg grundfæstede Jorden? forkynd det, hvis du har Indsigt?

⁸ Og hvo lukkede for Havet med Døre, der det brød frem, gik ud af Moders Liv, ⁹ der jeg gjorde Sky til dets Klædning og Mørke til det Svøb, ¹⁰ der jeg afstak for det min Grænse og satte Stang og Døre for det ¹¹ og sagde: Hertil skal du komme og ikke længere; og her skal være sat Grænse for dine stolte Bølger?

⁶ Himlene ere gjorte ved HERRENS Ord og al deres Hær ved hans Munds Aande.

¹ HERREN regerer, han har iført sig Højhed; HERREN, han har iført sig, han har ombundet sig med Styrke; ja, Jorderige er befæstet, det skal ikke rokkes.

⁴ I hans, Haand ere Jordens Dybder, og Bjergenes Høj der høre ham til.

¹⁰ Siger iblandt Hedningerne: HERREN regerer, og Jorderige staar fast, det rokkes ej; han skal dømme Folkene med Retvished.

⁵ Han grundfæstede Jorden paa dens Grundvold, den skal ikke rokkes i al Evighed. ⁶ Du havde skjult den med Havet som med et Klæde, Vandene stode over Bjergene.

⁶ og ham, som udbredte Jorden paa Vandene; thi hans Miskundhed varer evindelig;

²² Ville I ikke frygte mig, siger HERREN, og ikke skælve for mit Ansigt? jeg, som har sat Sand til Havets Grænse, en evig Skik, som det ikke kan overskride; saa at, om dets Bølger end bevæge sig stærkt, de ikke formaa noget, og om de bruse, de dog ikke overskride den.

¹¹ Saaledes skulle I sige til dem: De Guder, som ikke have skabt Himmelen og Jorden, de skulle forsvinde fra Jorden og under Himlene. ¹² Han er den, som skabte Jorden ved sin Kraft og beredte Jorderige ved sin Visdom og udbredte Himlene ved sin Forstand. ¹³ Naar Røsten lyder, ved hvilken han lader Vandenes Mangfoldighed komme i Himmelen, da lader han Dunster opstige fra det yderste af Jorden; han gør Lynene til Regn og fører Vejret ud af sine Gemmer. ¹⁴ Hvert Menneske bliver ufornuftigt og uden; Forstand, hver Guldsmed er beskæmmet for det udskaarne Billedes Skyld; thi hans støbte Billeder ere Bedrageri, og der er ikke Aand i dem. ¹⁵ De ere Forfængelighed, et bedragerisk Værk; til den Tid, naar de bleve hjemsøgte, skulle de gaa til Grunde. ¹⁶ Ikke som disse er Jakobs Del; thi han er den, som har dannet alle Ting, og Israel er hans Arvs Stamme; HERRE Zebaoth er hans Navn.

⁵ Thi de ville ikke vide dette, at ved Guds Ord bleve Himlene fordum, og Jorden fremstod af Vand og ved Vand; ⁶ hvorfor den Verden, som da var, ved Vand blev oversvømmet og forgik. ⁷ Men Himlene og Jorden, som nu ere, gjemmes ved det samme Ord til Ilden, bevarede til Dommens og de ugudelige Menneskers Fordærvelses Dag.