Bible verses about "being organized" | Danish

¹ I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden. ² Og Jorden var øde og tom, og der var Mørke oven over Afgrunden, og Guds Aand svævede oven over Vandene. ³ Og Gud sagde: Der vorde Lys; og der blev Lys. ⁴ Og Gud saa, at Lyset var Godt, og Gud gjorde Skilsmisse imellem Lyset og Mørket. ⁵ Og Gud kaldte Lyset Dag, og Mørket kaldte han Nat; og der blev Aften, og der blev Morgen, første Dag. ⁶ Og Gud sagde: Der vorde en udstrakt Befæstning midt i Vandene, og den skal skille imellem Vand og Vand. ⁷ Og Gud gjorde den udstrakte Befæstning og gjorde Skilsmisse imellem Vandet, som var nedentil i den udstrakte Befæstning, og imellem Vandet, som var oventil i den udstrakte Befæstning; og det skete saa. ⁸ Gud kaldte den udstrakte Befæstning Himmel; og der blev Aften, og der blev morgen, anden Dag. ⁹ Og Gud sagde: Vandene under Himlene samle sig til eet Sted, at det tørre ses; og det skete saa. ¹⁰ Og Gud kaldte det tørre Jord, og Vandenes Samling kaldte han Hav; og Gud saa, at det var godt. ¹¹ Og Gud sagde: Jorden lade fremvokse Græs, Urter, som give Sæd, frugtbare Træer, som bære Frugt efter sit Slags og have sin Sæd i sig paa Jorden; og det skete saa. ¹² Og Jorden frembragte Græs, Urter, som gave Sæd efter sit Slags, og Træer, som bare Frugt og havde sin Sæd i sig efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt. ¹³ Og der blev Aften, og der blev Morgen, tredje Dag. ¹⁴ Og Gud sagde: Der vorde Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning, at gøre Skilsmisse imellem Dagen og imellem Natten; og de skulle være til Tegn og til bestemte Tider og til Dage og Aar. ¹⁵ Og de skulle være til Lys paa Himmelens udstrakte Befæstning til at lyse over Jorden og det skete saa. ¹⁶ Og Gud gjorde de to store Lys, det store Lys at regere Dagen og det lille Lys at regere Natten og Stjernerne. ¹⁷ Og Gud satte dem paa Himmelens udstrakte Befæstning til at lyse over Jorden ¹⁸ og til at regere om Dagen og om Natten og til at skille imellem Lyset og imellem Mørket; og Gud saa, at det var godt. ¹⁹ Og der blev Aften, og der blev Morgen, fjerde Dag. ²⁰ Og Gud sagde: Vandet vrimle med en Vrimmel af levende Væsener, og Fugle skulle flyve over Jorden imod Himmelens udstrakte Befæstning. ²¹ Og Gud skabte de store Havdyr og alle Haande levende Væsener, som krybe, hvilke vrimle i Havet, efter sit Slags og alle Haande Fugle med Vinger efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt. ²² Og Gud velsignede dem og sagde: Vorder frugtbare og mangfoldige, og fylder Vandene i Havet, og Fuglene vorde mangfoldige paa Jorden. ²³ Og der blev Aften, og der blev Morgen, femte Dag. ²⁴ Og Gud sagde: Jorden frembringe levende Dyr efter sit Slags, Fæ og Kryb og vilde Dyr paa Jorden efter sit Slags; og det skete saa. ²⁵ Og Gud gjorde vilde Dyr paa Jorden efter sit Slags og Fæ efter sit Slags og alle Haande Kryb paa Jorden efter sit Slags; og Gud saa, at det var godt. ²⁶ Og Gud sagde: Lader os gøre et Menneske i vort Billede, efter vor Lignelse; og de skulle regere over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over Fæet og over al Jorden og over alt Kryb, som kryber paa Jorden. ²⁷ Og Gud skabte Mennesket i sit Billede, han skabte det i Guds Billede; Mand og Kvinde skabte han dem. ²⁸ Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: Vorder frugtbare og mangfoldige, og opfylder Jorden, og gører eder den, underdanig, og regerer over Havets Fiske og over Himmelens Fugle og over hvert Dyr, som kryber paa Jorden. ²⁹ Og Gud sagde: Se, jeg har givet eder alle Urter, som give Sæd, som ere over al Jorden, og alle Haande Træer, i hvilke er Træers Frugt, som have Sæd; de skulle være eder til Føde. ³⁰ Og alle Dyr paa Jorden og alle Fugle under Himmelen og alt Kryb paa Jorden, i hvilke er en levende Sjæl, har jeg givet alle Haande grønne Urter til at æde; og det skete saa. ³¹ Og Gud saa alt det, han havde gjort, og se, det var meget godt; og der blev Aften, og der blev Morgen, den sjette Dag.

²³ Af HERREN stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.

²³ Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene!

⁴⁸ Værer da fuldkomne, ligesom Eders Fader i Himlene er fuldkommen.

³² Og de gjorde Tjeneste ved Sangen foran Forsamlingens Pauluns Tabernakel, indtil Salomo byggede HERRENS Hus i Jerusalem, og de forestode deres Tjeneste efter deres bestemte Vis.

¹⁰ Hvo finder en duelig Hustru? hun er langt mere værd end Perler. ¹¹ Hendes Mands Hjerte forlader sig paa hende, og Indtægt mangler ikke. ¹² Hun gør ham godt og intet ondt i alle sit Livs Dage. ¹³ Hun søger efter Uld og Hør og arbejder gerne med sine Hænder. ¹⁴ Hun er ligesom en Købmands Skibe, hun lader sit Brød komme langvejs fra. ¹⁵ Og hun staar op, medens det endnu er Nat, og giver sit Hus Mad og sine Piger deres bestemte Arbejde. ¹⁶ Hun tænker paa Agerland og faar det; af sine Hænders Frugt planter hun en Vingaard. ¹⁷ Hun omgjorder sine Lænder med Kraft og gør sine Arme stærke. ¹⁸ Hun skønner, at hendes Handel er god; hendes Lampe slukkes ikke om Natten. ¹⁹ Hun udstrækker sine Hænder til Rokken, og hendes Hænder tage fat paa Tenen. ²⁰ Hun udbreder sin Haand til den elendige og udstrækker sine Hænder til den fattige. ²¹ Hun frygter ikke for sit Hus, naar der er Sne; thi hele hendes Hus er klædt i karmesinrødt Tøj. ²² Hun gør sig Tæpper; fint Linned og Purpur er hendes Klædning. ²³ Hendes Mand er navnkundig i Portene, naar han sidder sammen med de ældste i Landet. ²⁴ Hun gør kosteligt Linklæde og sælger det og bringer Købmanden Bælter til Salgs. ²⁵ Kraft og Herlighed er hendes Klædebon, og hun ler ad den kommende Tid. ²⁶ Hun oplader sin Mund med Visdom, og Kærligheds Lov er paa hendes Tunge. ²⁷ Hun ser efter, hvorledes det gaar til i hendes Hns, og æder ikke Ladheds Brød. ²⁸ Hendes Sønner staa op og prise hende; hendes Husbond roser hende ogsaa: ²⁹ Mange Døtre forhverve Formue; men du staar over dem alle sammen. ³⁰ Yndighed er Bedrag, og Skønhed er Forfængelighed; men en Kvinde; som frygter HERREN, hun skal roses. ³¹ Giver hende af hendes Hænders Frugt, og hendes Gerninger skulle prise hende i Portene.

²⁸ Saa giver Agt paa Eder selv og den ganske Hjord, blandt hvilken den Hellig Aand satte Eder som Tilsyndmænd, at vogte Guds Menighed, hvilken han forhvervede med sit eget Blod.

² Og HERREN svarede mig og sagde: Skriv Synet, og gør det tydeligt paa ravlerne, for at den, som læser det, kan gøre det i en Fart.

²⁸ Thi hvo iblandt Eder, som vil bygge et Taarn, sidder ikke først og beregner Bekostningen, om han har, hvad der hører til at fuldføre det med, ²⁹ at ikke, naar han faaer lagt Grundvold og ei kan fuldende det, Alle, som see det, skulle begynde at spotte ham og sige: ³⁰ dette Menneske begyndte at bygge og kunde ikke fuldende det.

⁴⁰ Alt skee sømmeligen og med Orden!

³³ Thi Gud er ikke Forvirringens men Fredens Gud. Ligesom i alle de Helliges Menighedeer