Bible verses about "feet" | Danish
Psalms 91:11-13
Psalms 139:1-24
1 Til Sangmesteren; af David; en Psalme. HERRE! du har ransaget mig og kender mig.
2 Hvad heller jeg sidder eller staar op, da ved du det, du forstaar min Tanke langtfra.
3 Du har omkringgivet min Sti og mit Leje, du kender grant alle rnine Veje
4 Thi der er ikke et Ord paa rnin tunge, se, HERRE! du kender det jo alt sammen.
5 Bagfra og forfra har du omsluttet mig, og paa mig har du lagt din Haand.
6 Saadant at forstaa er mig for underfuldt; det er for højt, jeg kan ikke naa det.
7 Hvor skal jeg gaa hen fra din Aand? og hvor skal jeg fly hen fra dit Ansigt?
8 Dersom jeg farer op til Himrnelen, da er du der og reder jeg Leje i Dødsriget, se, da er du der!
9 Vilde jeg tage Morgenrødens Vinger, vilde jeg bo ved det yderste Hav,
10 saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din højre Haand holde mig fast.
11 Og vilde jeg sige: Mørkhed maa dog skjule mig, saa er Natten et Lys omkring mig.
12 Mørkhed gør ikke Mørke hos dig, og Natten lyser som Dagen, Mørket er som Lyset.
13 Thi du ejede mine Nyrer, du skærmede om mig i Moders Liv.
14 Jeg vil prise dig, fordi jeg paa underfuld Maade er dannet saa herligt; underfulde ere dine Gerninger, og min Sjæl ved det saare vel.
15 Mine Ben vare ikke skjulte for dig, der jeg blev dannet i Løndom, der jeg blev kunstigt virket i det underjordiske Dyb.
16 Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af den var kommen.
17 Derfor, o Gud! hvor dyrebare for mig ere dine ranker; hvor stor er dog deres Sum!
18 Vilde jeg tælle dem, da bleve de flere end Sand; opvaagner jeg, saa er da jeg endnu hos dig.
19 Gid du, o Gud! vilde ihjelslaa den ugudelige; og I, blodgerrige Mænd! viger fra mig.
20 Thi de talte skændelig om dig, og som dine Fjender tage de dit Navn forfængeligt.
21 Skulde jeg ikke hade dem, som hade dig, o HERRE! og kedes ved dem, som rejse sig imod dig?
22 Med fuldt Had hader jeg dem; de ere blevne mine Fjender.
23 Ransag mig, Gud! og kend mit Hjerte; prøv mig, og kend mine Tanker!
24 Og se, om jeg er paa en Vej, som fører til Smerte for mig, og led mig paa Evighedens Vej!
Ruth 3:4
4 Og det skal ske, naar han lægger sig, saa mærk det Sted, hvor han lægger sig, og kom og slaa op ved hans Fødder og læg dig; og han skal give dig til Kende, hvad du skal gøre.
Psalms 18:36
36 Og du giver mig din Frelses Skjold, og din højre Haand understøtter mig, og din Nedladelse gør mig stor.
Psalms 40:2
2 Jeg har biet taalmodigt efter HERREN, og han bøjede sig til mig og hørte mit Raab.
Ezekiel 1:7
7 Og deres Ben vare lige Ben, og deres Bens Fod var som en Kalvefod, og de vare skinnende som blankt Kobber at se til.
Luke 7:36-8:3
36 Men En af Pharisæerne bad ham, at han vilde æde med ham; og han gik ind i Pharisæernes Huus og sad tilbords.
37 Og see, der var en Kvinde i Staden, som var en Synderinde; der hun fornam, at han sad tilbords i Pharisæerens Huus, hentede hun en Alabaster-Krukke med Salve;
38 og hun stod bagved hos hans Fødder, græd og begyndte at væde hans Fødder med Taarer og aftørrede dem med sit Hovedhaar og kyssede hans Fødder og salvede dem med Salve.
39 Men der Pharisæeren, som havde budet ham, saae det, talede han ved sig selv og sagde: dersom denne var en Prophet, vidste han jo, hvo og hvordan en Kvinde denne er, som rører ved ham; thi hun er en Synderinde.
40 Og Jesus svarede og sagde til ham: Simon! jeg har Noget at sige dig.
41 Jesus sagde: en Mand, som udlaante Penge, havde to Skyldnere; den ene var ham femhundrede Penninge skyldig, men den anden halvtredsindstyve.
42 Men der de havde ikke at betale med, gav han dem begge det efter. Siig: hvilken af dem skal derfor elske ham meest?
43 Men Simon svarede og sagde: jeg holder for, den, som han eftergav meest. Men han sagde til ham: du dømte ret.
44 Og han vendte sig til Kvinden, og sagde til Simon: seer du denne Kvinde? Jeg kom ind i dit Huus; du har ikke givet mig Vand til mine Fødder, men denne vædede mine Fødder med Graad og tørrede dem af med sit Hovedhaar.
45 Du gav mig intet Kys; men denne aflod ikke, fra hun kom ind, at kysse mine Fødder.
46 Du salvede ikke mit Hoved med Olie; men hun salvede mine Fødder med Salve.
47 Derfor siger jeg dig, ere hendes mange Synder hende forladne; thi hun elskede meget; men hvem Lidet forlades, elsker lidet.
48 Men han sagde til hende: dine Synder ere forladne!
49 Da begyndte de, som sadde tilbors med ham, at sige ved sig selv: hvo er denne, som endog forlader Synder?
50 Men han sagde til Kvinden: din Tro har frelst dig, gak bort med Fred.
Luke 8:1-3
1 Og det begav sig derefter, at han reiste igennem Stæder og Byer og prædikede og forkyndte Guds Riges Evangelium, og de Tolv med ham,
2 saa og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde Aander og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldtes Magdalene, af hvem syv Djævle vare udfarne;
3 og Johanna, Chuzas, Herodes' Fogeds, Hustru, og Susanne og mange Andre, som kom ham til Hjælp med deres Gods.
Ephesians 6:15
15 Fødderne ombundne med Færdighed i Fredens Evangelium;
Psalms 18:33
33 Den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gør min Vej fuldkommen,
Psalms 1:1-6
1 Salig den Mand, som ikke vandrer i de ugudeliges Raad, ej heller staar paa Synderes Vej, ej heller sidder i Spotteres Sæde;
2 men som har Lyst til HERRENS Lov, og som grunder paa hans Lov Dag og Nat.
3 Han skal være som et Træ, der er plantet ved Vandbække, hvilket giver sin Frugt i sin Tid, og hvoraf ikke et Blad affalder; og alt hvad han gør, skal han faa Lykke til.
4 Saaledes ere de ugudelige ikke, men ligesom Avner, hvilke Vejret bortdriver.
5 Derfor skulle de ugudelige ikke bestaa i Dommen, ej heller Syndere i de retfærdiges Menighed.
6 Thi HERREN kender de retfærdiges Vej; men de ugudeliges Vej skal forgaa.
Luke 10:39
39 Og hun havde en Søster, som hedte Maria, og hun satte sig ved Jesu Fødder og hørte hans Tale.
John 13:4-14
4 reiste han sig fra Nadveren og lagde sine Klæder fra sig, og han tog et Lindklæde og bandt op om sig.
5 Derefter slog han Vand i et Bækken og begyndte at toe Disciplenes Fødder og at tørre dem med Lindklædet, som han var ombunden med.
6 Da kom han til Simon Peter og han sagde til ham: Herre! toer du mine Fødder?
7 Jesus svarede og sagde til ham: hvad jeg gjør, veed du ikke nu, men du skal forstaae det herefter.
8 Peter siger til ham: du i Evighed ikke toe mine Fødder. Jesus svarede ham: dersom jeg ikke toer dig, har du ingen Deel med mig.
9 Simon Peter siger til ham: Herre ikke mine Fødder alene, men ogsaa Hænderne og Hovedet.
10 Jesus siger til ham: hvo som er toet, har ikke behov uden at toe Fødderne, men er ganske reen; og I ere rene, men ikke alle.
11 Thi han kjendte den, som han forradte; derfor sagde ham: I ere ikke alle rene.
12 Der han da havde toet deres Fødder og havde taget sine Klæder, satte han sig atter ned og sagde til dem: vide I, hvad jeg har gjort Eder?
13 I kalde mig Mester og Herre, og I tale ret, thi jeg er det.
14 Dersom da jeg, Herren og Mesteren, har toet Eders Fødder, saa ere I og skyldige at toe hverandres Fødder.
2 Samuel 22:32-35
Hebrews 12:13
13 og gjører sikkre Trin med Eders Fødder, at ikke de Halte skal drages mere af Lave, men snarere helbredes.
Isaiah 52:7
7 Hvor dejlige paa Bjergene ere dens Fødder, som bærer glædeligt Budskab, som forkynder Fred, som bærer glædeligt Budskab om godt, som forkynder Frelse og siger til Zion: Din Gud er Konge!
Psalms 119:105
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.