Bible verses about "homesickness" | Danish

⁵⁴ Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.

⁵ Eders Vandel være uden Gjerrighed, nøies med det I have; thi han har selv sagt; jeg vil ingenlunde slippe dig og ingenlunde forlade dig, ⁶ saa at vi kunne sige med frit Mod: Herren er min Hjælper, jeg vil ikke frygte; hvad kan et Menneske gjøre mig?

¹ En Psalme af David. HERREN er min Hyrde, mig skal intet fattes. ² Han lader mig ligge i skønne Græsgange; han leder mig til de stille rindende Vande. ³ Han vederkvæger min Sjæl; han fører mig paa Retfærdigheds Veje for sit Navns Skyld. ⁴ Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for ondt, thi du er med mig; din Kæp og din Stav, de skulle trøste mig. ⁵ Du bereder et Bord for mig, over for mine Fjender; du har salvet mit Hoved med Olie, mit Bæger flyder over. ⁶ Ikkun godt og Miskundhed skal følge mig alle mine Livsdage, og jeg skal blive i HERRENS Hus igennem lange Tider.

¹ En Sang paa Trapperne. Jeg opløfter mine Øjne til Bjergene; hvorfra skal min Hjælp komme? ² Min Hjælp kommer fra HERREN, som skabte Himmelen og Jorden. ³ Han tillade ikke din Fod at snuble, og han, som bevarer dig slumre ikke! ⁴ Se, han slumrer ikke og sover ikke, han, som bevarer Israel! ⁵ HERREN er den, der bevarer dig; HERREN er din Skygge ved din højre Haand. ⁶ Solen skal ikke stikke dig om Dagen eller Maanen om Natten. ⁷ HERREN skal bevare dig fra alt ondt, han skal bevare din Sjæl. ⁸ HERREN skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid.

²⁹ Men Jesus svarede og sagde: sandelig siger jeg Eder, der er Ingen, som har forladt Huus eller Brødre eller Søstre eller Fader eller Moder eller Hustru eller Børn eller Agre for min og Evangeliums Skyld, ³⁰ der skal jo saae hundrede Fold igjen, nu i denne Tid Huse og Brødre og Søstre og Mødre og Børn og Agre, med Forfølgelser og i den tilkommende Verden et evigt Liv.

¹³ Som en Moder trøster sit Barn, saaledes vil jeg trøste eder, og i Jerusalem skulle I trøstes.

²² Det er, HERRENS Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende. ²³ Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor. ²⁴ HERREN er min Del, siger min Sjæl, derfor vil jeg haabe til ham.

¹ Alting har sin Stund; og enhver Idræt under Himmelen har sin Tid. ² Der er en Tid til at føde og en Tid til at dø; en Tid til at plante og en Tid til at oprykke det plantede; ³ en Tid til at ihjelslaa og en Tid til at læge; en Tid til at nedrive og en Tid til at opbygge; ⁴ en Tid til at græde og en Tid til at le; en Tid til at sørge og en Tid til at springe af Glæde; ⁵ en Tid til at bortkaste Stene og en Tid til at samle Stene; en Tid til at tage i Favn og en Tid til at holde sig fra Favntag; ⁶ en Tid til at søge og en Tid til at tabe; en Tid til at forvare og en Tid til at bortkaste en Tid til at sønderrive og en Tid til at sy sammen; ⁷ en Tid til at tie og en Tid til at tale; ⁸ en Tid til at. elske og en Tid til at hade; en Tid til Krig og en Tid til Fred. ⁹ Hvad Fordel har den, som udfører noget af det, han arbejder paa? ¹⁰ Jeg har set den Plage, som Gud har givet Mennneskens Børn at plage sig. med. ¹¹ Han har gjort alting smukt i sin Tid, ogsaa Evigheden har han lagt i deres Hjerte; kun at Mennesket ikke kan udfinde den Gerning, som Gud har gjort, fra Begyndelsen indtil Enden. ¹² Jeg fornam, at det gode ikke staar til dem selv, men at man skal være glad og gere godt i sit Liv; ¹³ og tillige, at det, at ethvert Menneske æder og drikker og ser det gode i alt sit Arbejde, es en Guds Gave. ¹⁴ Jeg fornam, at alt det, som intet kan tage derfra; og at Gud gør det, for at de skulle frygte for hans Ansigt. ¹⁵ Det, som har været, havde allerede været, og det, som skal ske, har allerede været; og Gud søger det, som er fordrevet. ¹⁶ Og jeg saa ydermere under Solen Dommens Sted, der var Ugudeligheden, og Retfærdighedens Sted, der var Ugudeligheden. ¹⁷ Jeg sagde i mit Hjerte: Gud vil dømme den retfærdige og den ugudelige; thi der er en Tid for enhver Idræt og Tid fastsat hisset over al Gerning. ¹⁸ Jeg sagde i mit Hjerte: Dette sker for Menneskens Børns Skyld, for at Gud kan lutre dem, og at de maa se, at de i og for sig ere Dyr. ¹⁹ Thi hvad, som hændes Menneskens Børn, det hændes og Dyrene, og ens hændes dem begge; som disse dø, saa dø og hine, og de have alle en Aand, og Mennesket har intet Fortrin fremfor Dyret; thi alt er Forfængelighed. ²⁰ De fare alle til et Sted; de ere alle komne af Støv, og de vende alle tilbage til Støv: ²¹ Hvo kender Menneskens Børns Aand, den som farer opad, og Dyrets Aand, den som farer ned ad til Jorden? ²² Og jeg saa, at intet er bedre, end at et Menneske er glad i sine Gerninger; thi det er hans Del; thi hvo vil bringe ham til at se paa det, som skal komme efter ham?

³ Den Fortrøstning staar fast: Du bevarer Fred, Fred; thi paa dig forlader man sig. ⁴ Forlader eder paa HERREN stedse og altid; thi den HERRE, HERRE er en evig Klippe.

³ Lovet være Gud og vor Herrens Jesu Christi Fader, al Barmhjertigheds Fader og al Trøstes Gud, ⁴ som os trøster i al vor Trængsel, at vi kunne trøste dem, som ere i allehaande Trængsel, men den Trøst, hvormed vi selv blive trøstede af Gud! ⁵ Thi ligesom Christi Lidelser komme overflødigen over os, saaledes er og vor Trøst overflødig ved Christus. ⁶ Hvad heller vi da trænges, skeer det er for Eders Trøst og Frelse, som viser sig kraftig deri, at i fordrage de samme Lidelser, som vi og lide; eller vi trøstes da skeer det for Eders Trøst og Frelse. ⁷ Og vort Haab er fast om Eder, efterdi vi vide, at ligesom I ere deelagtige i Lidelserne, saa skulle I og være det i Trøsten.

⁶ Værer ikke bekymrede for Noget, men i alle Ting lader Eders Begjeringer formføres for Gud i Paakaldelse og Bøn med Taksigelse; ⁷ og Guds Fred som overgaaer al Forstand, skal bevare Eders hjerter og Eders tanker i Christus Jesus.