Bible verses about "morning" | Danish

⁵ Og det skete, naar Gæstebudsdagene vare omme, da sendte Job hen og helligede dem og stod aarle op om Morgenen og ofrede Brændofre efter Tallet paa dem alle; thi Job sagde: Maaske mine Sønner have syndet og fornægtet Gud i deres hjerte. Saaledes gjorde Job alle de Dage.

¹¹ Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.

¹⁴ Mæt os alle med din Miskundhed, saa ville vi synge med Fryd og være glade i alle vore Dage.

⁴ Den Herre, HERRE har givet mig de udlærtes Tunge, at jeg ved at kvæge den mødige med et Ord; han vækkeI hver Morgen, ja, vækker mit Øre til at høre som de, der ere udlærte. ⁵ Den Herre, HERRE har aabnet nlig Øret, og jeg var ikke genstridig; jeg veg ikke tilbage.

⁴ Hvad skal jeg gøre ved dig, Efraim? hvad skal jeg gøre ved dig, Juda? da eders Kærlighed er som en Sky om Morgenen og som Duggen, der aarle gaar bort.

¹ Derfor bliver stadige i den Frihed, hvormed Christus frigjorde os, og lader Eder ikke atter tvinge under Trældoms Aag.

¹ Min Søn! glem ikke min Lov, men lad dit Hjerte bevare mine Bud. ² Thi et langt Liv og mange Aar at leve i og Fred skulle de bringe dig rigeligt. ³ Miskundhed og Sandhed forlade dig ej; bind dem om din Hals, skriv dem paa dit Hjertes Tavle; ⁴ saa skal du finde Naade og god Forstand for Guds og Menneskens Øjne. ⁵ Forlad dig paa HERREN af dit ganske Hjerte, men forlad dig ikke fast paa din Forstand! ⁶ Kend ham paa alle dine Veje, og han skal gøre dine Stier rette. ⁷ Vær ikke viis i dine egneøjne; frygt HERREN, og vig fra det onde! ⁸ Det skal være en Lægedom for din Navle og en Vædske for dine Ben. ⁹ Ær HERREN af dit Gods og af al din Avls Førstegrøde: ¹⁰ Saa skulle dine Lader blive fulde med Overflod og dine Persekar flyde over af Most. ¹¹ Min Søn! foragt ikke HERRENS Tugt, og vær ikke utaalmodig ved hans Revselse. ¹² Thi HERREN revser den, som han elsker, og som en Fader den Søn, i hvem han har Behag. ¹³ Saligt er det Menneske, som har fundet Visdom, og det Menneske, som vinder Forstand. ¹⁴ Thi det er bedre at købe den end at købe Sølv, og at vinde den er bedre end Guld. ¹⁵ Den er dyrebal ere end Perler og alt det, du har Lyst til, kan ikke lignes ved den. ¹⁶ I dens højre Haand er langt Liv, i dens venstre er Rigdom og Ære. ¹⁷ Dens Veje ere yndige Veje, og alle dens Stier ere Fred. ¹⁸ Den er Livsens Træ for dem, som gribe den, og hver den, som holder fast paa æn, skal prises salig. ¹⁹ HERREN har grundfæstet Jorden med Visdom, han har beredt Himlene med Forstaild. ²⁰ Ved hans Kundskab skiltes Dybene, og ved den dryppe Skyerne med Dug. ²¹ Min Søn! lad dem ikke vige fra dine Øjne, bevar Fasthed og Kløgt. ²² Og de skulle være Liv for din Sjæl og et Smykke for din Hals. ²³ Da skal du vandre tryggelig paa din Vej, og du skal ikke støde din Fod. ²⁴ Naar du lægger dig, da skal du ikke frygte, og naar du har lagt dig, skal din Søvn være sød. ²⁵ Du skal ikke frygte for pludselig Skræk, ej heller for Ødelæggelsen over de ugudelige, naar den kommer. ²⁶ Thi HERREN skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod fra at fanges. ²⁷ Hold ikke godt tilbage fra dem, som trænge dertil, naar din Haand har Evne til at gøre det. ²⁸ Sig ikke til din Næste: Gak bort og kom igen, og i Morgen vil jeg give, naar du dog har det. ²⁹ Optænk ikke ondt imod din Ven, naar han bor tryggelig hos dig. ³⁰ Træt ikke med et Menneske uden Aarsag, naar han ikke har gjort dig ondt. ³¹ Misund ikke en Voldsmand, og udvælg ikke nogen af alle hans Veje! ³² Thi HERREN har Vederstyggelighed til den, som er forvendt, men hans fortrolige Omgang er med de oprigtige. ³³ HERRENS forbandelse er i den Ugudeliges Hus, men han velsigner de retfærdiges Bolig. ³⁴ Dersom de ere Spottere, da skal han spotte dem, men de ydmyge skal han give Naade. ³⁵ De vise skulle arve Ære, men Daarerne skulle faa Skam til Del.

¹ I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud. ² Det var i Begyndelsen hos Gud. ³ Alle Ting ere blevne ved det, og uden det er ikke een Ting bleven til af det, som er. ⁴ I det var Livet, og Livet var Menneskenes Lys. ⁵ Og Lyset skinnede i Mørket, og Mørket begreb det ikke. ⁶ Der blev et Menneske udsendt af Gud, han hedte Johannes. ⁷ Denne kom til et Vidnesbyrd, at han skulde vidne om Lyset, at alle skulde troe ved ham. ⁸ Han var ikke Lyset, men at han skulde vidne om Lyset. ⁹ Det var det sande Lys, som oplyser hvert Menneske, der kom til Verden. ¹⁰ Han var i Verden, og Verden er gjort ved ham, og Verden Kjendte ham ikke. ¹¹ Han kom til sit Eget, og hans Egne annammede ham ikke. ¹² Men saa Mange, som ham annammede, dem har han givet Magt at vorde Guds Børn, dem, som troe paa hans Navn; ¹³ hvilke ikke ere fødte af Blod; ei heller af Kjøds Villie, ei heller af Mands Villie, men af Gud. ¹⁴ Og ordet blev Kjød og boede iblandt os, (og vi saae hans Herlighed, en Herlighed, som den Eenbarnes af Faderen), fuld af Naade og Sandhed. ¹⁵ Johannes vidnede om ham og raabte, sigende: denne er det, om hvem jeg sagde: den, som kommer efter mig, har været for mig; thi han var førend jeg. ¹⁶ Og af hans Fylde have vi annammet, ja, Naade over Naade. ¹⁷ Thi Loven er given ved Moses; Naaden og Sandheden er vorden ved Jesus Christus. ¹⁸ Ingen har nogen Tid seet Gud; den eenbaarne Søn, som er i Faderens Skjød, han har kundgjort det. ¹⁹ Og dette er Johannes' Vidnesbyrd, der Jøderne sendte fra Jerusalem Præster og Levitter, at de skulde spørge ham: hvo er du? ²⁰ Han bekjendte og nægtede ikke og bekjendte: jeg er ikke den Christus. ²¹ Og de spurgte ham: hvad da? er du Elias? og han sagde: jeg er det ikke; er du den Prophet? og han svarede: nei; ²² da sagde de til ham: hvo er du? at vi kunne give dem Svar, som have udsendt os; hvad siger du om dig selv? ²³ Han sagde: jeg er hans Røst, som raaber i Ørken: jævner Herrens Vei, som Propheten Esaias har sagt. ²⁴ Og de, som vare udsendte, vare af Pharisæerne. ²⁵ Og de spurgte ham og sagde til ham: hvi døber du da, dersom du ikke er Christus, ei heller Elias, ei heller den Prophet? ²⁶ Johannes svarede dem og sagde: jeg døber med Vand; men han staaer midt iblandt Eder, den I ikke kjende. ²⁷ Han er den, som kommer efter mig, hvilken har været for mig, hvis Skotvinge jeg ikke er værdig at opløse. ²⁸ Dette skete i Bethabara paa hiin Side Jordan, hvor Johannes døbte. ²⁹ Den anden Dag seer Johannes Jesus komme til sig og siger: see det Guds Lam, som bærerVerdens Synd! ³⁰ Han er den, som hvilken jeg sagde: efter mig kommer en mand, hvilken har været for mig; thi han var førend jeg. ³¹ Og jeg kjendte ham ikke; men paa det han skulde aabenbares for Israel, derfor er jeg kommen og døber med Vand. ³² Og Johannes vidnede og sagde: jeg saae, at Aanden foer ned som en Due fra Himmelen, og den blev over ham. ³³ Og jeg kjendte ham ikke; men den, som sendte mig at døbe med Vand, han sagde til mig: paa hvem du seer Aanden fare ned og blive over ham, han er den, som døber med den Hellig Aand. ³⁴ Og jeg har seet det og vidnet, at denne er Guds Søn. ³⁵ Den anden Dag stod atter Johannes der og to af hans Disciple. ³⁶ Og der han saae paa Jesus, som gik der, sagde han: see, det Guds Lam! ³⁷ Og de to Disciple hørte ham tale, og de fulgte Jesus. ³⁸ Men Jesus vendte sig om og saae dem følge og sagde til dem: ³⁹ hvad søge I efter? Men de sagde til ham: Rabbi (hvilket udlagt betyder: Mester), hvor opholder du dig? ⁴⁰ Han sagde til dem: kommer og seer. De kom og saae, hvor han opholdt sig, og bleve samme Dag hos ham; thi det var ved den tiende Time. ⁴¹ Een af de To, som havde hørt dette af Johannes og havde fulgt ham, var Andreas, Simon Peters Broder. ⁴² Denne fandt først sin Broder Simon og sagde til ham: vi have fundet Messias, (hvilket er udlagt: Christus). ⁴³ Og han førte ham til Jesus. Men der Jesus saae paa ham, sagde han: du er Simon, Jonas' Søn; du skal hedde Kephas, (det er udlagt Petrus). ⁴⁴ Den anden Dag vilde Jesus drage hen til Galilæa; og han fandt Philippus og sagde til ham: følg mig. ⁴⁵ Men Philippus var fra Bethsaida, fra Andreas' og Peters Stad. ⁴⁶ Philippus fandt Nathanael og sagde til ham: vi have fundet den, om hvem Moses i Loven og Propheterne have skrevet, Jesus, den Jofephs Søn, af Nazareth. ⁴⁷ Og Nathanael sagde til ham: kan noget Godt være fra Nazareth? Philippus sagde til ham: kom og see. ⁴⁸ Jesus saae Nathanael komme til sig og sagde om ham: see, det er sandelig en Israelit, i hvem der ikke er Svig. ⁴⁹ Nathanael sagde til ham: hvorfra kjender du mig? Jesus svarede og sagde til ham: førend Philippus kaldte dig, der du var under Figentræet, saae jeg dig. ⁵⁰ Og Nathanael svarede og sagde til ham Rabbi! du er den Guds Søn, du er den Israels Konge. ⁵¹ Og Jesus svarede og sagde til ham: troer du, fordi jeg sagde dig, jeg saae dig under Figentræet? du skal see større Ting end disse. Og han sagde til ham: sandelig, sandelig siger jeg Eder: fra nu af skulle I see Himmelen aabnet, og Guds Engle fare op og fare ned over Menneskens Søn.

¹² Har du i dine Dage givet Befaling til Morgenen? har du vis Morgenrøden dens Sted,

⁶ Min Sjæl længes efter Herren mere end vægtere efter Morgenen, Vægtere efter Morgenen.

⁵ Synger for HERREN, I hans hele! og priser hans Helligheds Ihukommelse.

³ Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig beder jeg.

²² Det er, HERRENS Miskundhed, at vi ikke ere fortærede; thi hans Barmhjertighed har ingen Ende. ²³ Den er ny hver Morgen, din Trofasthed er stor.

⁸ Lad mig aarle høre din Miskundhed; thi liar forladt mig paa dig; kundgør mig den Vej som jeg skal gaa paa; til jeg har opløftet min Sjæl til dig.