Bible verses about "nature" | Danish

¹⁰ Og Gud kaldte det tørre Jord, og Vandenes Samling kaldte han Hav; og Gud saa, at det var godt.

¹ I Begyndelsen skabte Gud Himmelen og Jorden.

³ Af de spædes og diendes Mund grundfæstede du en Magt for dine Fjenders Skyld for at standse Fjenden og den, som vil hævne sig. ⁴ Naar jeg ser din Himmel, dine Fingres Gerning, Maanen og Stjernerne, som du beredte,

⁸ Høet bliver tørt, Blomsteret falder af, men vor Guds Ord bestaar evindelig.

²⁸ Og hvi bekymre I Eder for Klæderne? Betragter Lilierne paa Marken, hvorledes de voxe; de arbeide ikke, spinde ikke; ²⁹ men jeg siger Eder, at end ikke Salomon i al sin Herlighed var saa klædt som een af dem. ³⁰ Klæder da Gud saaledes det Græs paa Marken, som er i Dag og i Morgen kastes i Ovnen, skulde han ikke meget mere klæde Eder, I lidet troende?

¹⁹ Thi det, som man kan vide om Gud, er dem aabenbart; thi Gud har aabenbaret dem det. ²⁰ Thi hans usynlige Væsen, hans evige Kraft og Guddommelighed beskues fra Verdens Skabelse af og forstaaes af hans Gjerninger, saa at de have ingen Undskyldning.

⁶ Du er HERREN, du alene, du har gjort Himmelen, ja Himlenes Himle og al deres Hær, Jorden, og alt det, som er derpaa, Havet og alt det, som er deri, og du holder alle disse Ting i Live, og Himmelens Hær tilbeder dig.

²⁵ Jeg siger: Min Gud! tag mig ikke bort midt i mine Dage; dine Aar vare fra Slægt til Slægt.

¹⁹ Derfor Venter og Skabningens Forlængsel paa Guds Børns Aabenbarelse. ²⁰ Thi Skabningen er underlagt Forfængelighed, (ikke med sin Villie, men efter hans, som lagde den derunder), ²¹ dog i det Haab, at Skabningen selv skal og blive frigjort fra Forkrænkelighedens Trældom til Guds Børns herlige Frihed. ²² Dog vi vide, at al Skabningen tilsammen sukker og er tilsammen i Smerte indtil nu.

³⁴ Thi HERREN hører de fattige og foragter ikke sin bundne.

¹² Thi I skulle drage ud med Glæde og føres frem i Fred; Bjergene og Højene skulle raabe for eders Ansigt med Frydesang, og alle Træer paa Marken skulle klappe i Haand.

¹¹ Han har gjort alting smukt i sin Tid, ogsaa Evigheden har han lagt i deres Hjerte; kun at Mennesket ikke kan udfinde den Gerning, som Gud har gjort, fra Begyndelsen indtil Enden.

¹¹ Himlene glæde sig, og Jorden fryde sig; Havet bruse og dets Fylde! ¹² Marken fryde sig og alt, hvad der er paa; da skulle alle Træer i Skoven synge med Fryd

⁵ Jeg vil betænke din Majestæts herlige Ære og dine underfulde Gerninger.

⁷ Og sandelig, spørg dog Dyrene ad, og de skulle lære dig det; og Himmelens Fugle, og de skulle forkynde dig det. ⁸ Eller tal til Jorden, og den skal lære dig det, og Fiskene i Have skulle fortælle dig det. ⁹ Hvo ved ikke om alle disse Ting, at HERRENS Haand har gjort dette? ¹⁰ han, i hvis Haand hver levende Sjæl er, og Aanden i hvert Menneskes Kød!