Bible verses about "unbelievers" | Danish

¹⁶ Thi saa har Gud elsket Verden, at han har givet sin Søn den eenbaarne, at hver den, som troer paa ham, ikke skal fortabes, men have et evigt Liv.

³⁰ Men Jesus svarede og sagde: et Menneske gik fra Jerusalem til Jericho og faldt iblandt Røvere, hvilke baade klædte ham af og sloge ham og gik bort og lode ham ligge halvdød. ³¹ Men ved en Hændelse drog en Præst den samme Vei ned, og der han saae ham, gik han forbi. ³² Desligeste ogsaa en Levit, der han kom til Stedet, gik han til og saae ham og gik forbi. ³³ Men en Samaritan reiste og kom til ham, og der han saae ham, ynkedes han inderligen. ³⁴ Og han gik til ham, forbandt hans Saar og gød Olie og Viin derudi, løftede ham paa sit eget Dyr og førte ham til Herberge og røgtede ham. ³⁵ Og den anden Dag, der han reiste bort, tog han to Penge ud og gav Værden dem og sagde til ham: røgt ham! og hvad du udlægger mere, vil jeg betale dig, naar jeg kommer igjen. ³⁶ Hvilken af disse Tre tykkes dig nu at have været hans Næste, der var falden iblandt Røvere? ³⁷ Men han sagde: den, som gjorde Barmhjertighed imod ham. Derfor sagde Jesus til ham: gak bort og gjør du ligesaa!

²³ Thi Syndens Sold er Døden, men Guds Naadegave er evigt Liv i Christus Jesus, vor Herre.

²⁰ Thi hans usynlige Væsen, hans evige Kraft og Guddommelighed beskues fra Verdens Skabelse af og forstaaes af hans Gjerninger, saa at de have ingen Undskyldning.

¹⁵ Dersom I elske mig, da holder mine Befalinger.

⁴ Thi den er Guds Tjener, dig til Gode. Men dersom du gjør det, som er ondt, da frygt dig; thi den bærer ikke Sværdet forgjeves, den er Guds Tjener, en hævner, til Straf over den, som gjør det Onde.

¹ Fremdeles minder jeg Eder, Brødre! om det Evangelium, som jeg forkyndte Eder, hvilket I og annammede, i hvilket I og ere vedblevne, ² ved hvilket I og blive salige, dersom I det beholde efter den Tale, hvormed jeg forkyndte Eder det, men mindre I have troet letsindigen. ³ Thi overantvorde Eder iblandt det Første, hvad og jeg annammede: at Christus døde for vore Synder, efter Skrifterne; ⁴ og at han blev begraven; ⁵ og at han opstod den tredie Dag, efter Skrifterne; ⁶ og at han blev seet af Kephas, derefter af de Tolv. ⁷ Derpaa blev han seet af mere end fem hundrede Brødre paa eengang, af hvilke de fleste endnu ere i Live, men nogle ere og hensovede. ⁸ Derefter blev han seet af Jacobus, dernæst af alle apostlerne. ⁹ Men sidst af Alle blev han seet af mig, som det utidige Foster; thi jeg er den ringeste af Apostlerne, som er ikke værd at kaldes Apostle, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed. ¹⁰ Men af Guds Naade er jeg det, jeg er, og hans Naade mod mig har ikke været forgjeves; men jeg har arbeidet mere end de alle, dog ikke jeg, men Guds Naade, som er med mig. ¹¹ Hvad heller det da er mig eller de Andre, saaledes prædike vi, og saaledes troede I. ¹² Men naar da Christus prædikes at være opstanden fra de Døde, hvorledes sige da Nogle i blandt Eder, at der ikke er Dødes Opstandelse? ¹³ Men dersom der ikke er Dødes Opstandelse, da er ikke heller Christus opstanden. ¹⁴ Men er Christus ikke opstanden, da er vor Prædiken jo forgjeves, og saa er og Eders Tro forgjeves. ¹⁵ Vi blive da og fundne som falske Vidner om Gud, idet vi have vidne om Gud, at han opriste Christus, hvilken han ikke har opreist, dersom nelmlig de Døde ikke opreises. ¹⁶ Thi dersom de Døde ikke opstaae, da er Christus ikke heller opstanden. ¹⁷ Men dersom Christus ikke er opstanden, da er Eders Tro forfængelig; saa ere I endnu iEders Synder; ¹⁸ saa ere og de fortabte, som ere hensovne i Christus. ¹⁹ Haabe vi alene paa Christus i dette Liv, da ere vi de elendigste af alle Mennesker. ²⁰ Men nu er Christus opstanden fra de Døde og er bleven den Førstegrøde af de hensovnede. ²¹ Thi efterdi Døden kom ved et Menneske, er og de Dødes Opstandelse kommen ved et Menneske. ²² Thi ligesom Alle døde i Adam, saa skulle og Alle levendegjøres i Christus. ²³ Dog hver i sin Orden: den første Grøde er Christus, dernæst de, som ere Christi, udi hans Tilkommelse. ²⁴ Derpaa kommer Enden, naar han har overantvordet Gud og Faderen Riget, naar han har tilintetgjort alt Fyrstendømme og al Vælde og Magt. ²⁵ Thi ham bør det at regjere, indtil han faaer langt alle Fjender under sine Fødder. ²⁶ Den sidste Fjende, som tilintetgjøres, er Døden. ²⁷ Han har jo lagt alle Ting under hans Fødder. men naar han siger, at alle Ting ere ham underlagte, da er det aabenbart, at det er ham undtagen, som har underlagt ham alle Ting. ²⁸ Men naar alle Ting ere blevne ham underlagte, da skal og Sønnen selv underlægge sig ham, som har underlagt ham alle Ting, at Gud skal være Alt i Alle. ²⁹ Hvad monne de ellers gjøre, som dødes for de Døde, dersom de Døde aldeles ikke opreises? hvi døbes de da for de Døde? ³⁰ Hvi staae ogsaa vi hver Time i Fare? ³¹ Jeg døer dagligen, det vidner jeg ved vor Roes, den, som jeg har i Christus Jesus vor Herre. ³² Stred jeg, efter menneskelig Maade at tale, men vilde Dyr i Ephesus, hvad hjælper det mig, dersom de Døde ikke opstaae? Da lader os æde og drikke, thi i Morgen døe vi. ³³ Forføres ikke; slet Omgang fordærver gode Sæder. ³⁴ Vaagner op, som det sømmer sig, og synder ikke; thi Nogle vide Intet af Gud, det siger jeg Eder til Blusel. ³⁵ Men der maatte Nogen sige: hvorledes opstaae de Døde? og med hvordant et Legeme komme de frem? Du Daare! det, som du saaer, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke døer. ³⁶ Du Daare! Det, som du saaer, bliver ikke levendegjort, dersom det ikke døer. ³⁷ Og hvad du saaer, da saaer du ikke det Legeme, der skal vorde, men et blot Korn, være sig af Hvede eller anden Art. ³⁸ Men Gud giver det et Legeme, ligesom han vil, og hver Sæd sit eget Legeme. ³⁹ Alt Kjød er ikke det samme Kjød, men eet er Menneskets Kjød, et andet Kvæget, et andet Fiskenes, et andet Fuglenes. ⁴⁰ Og der er himmelske Legemer, og jordiske Legemer; men een er de himmelskes Herlighed, en anden de jordiskes. ⁴¹ Een er Solens Glands, en anden Maanens Glands en anden Stjernernes Glands; thi en Stjerne overgaaer den anden i Klarhed. ⁴² Saaledes er og de Dødes Opstandelse: det saaes i Forkrænkelighed, det opstaaer i Uforkrænkelighed; ⁴³ det saaes i Vanære, det opstaaer i Herlighed; det saaes i Skrøbelighed, det opstaaer i Kraft; ⁴⁴ der saaes et sandseligt Legeme, der opstaaer et aandeligt Legeme. Der er et sandseligt Legeme, der er ogsaa et aandeligt Legeme. ⁴⁵ Saaledes er der ogsaa skrevet: det første Menneske, Adam, er bleven en levende Sjæl, den sidste Adam til en levendegjørende Aand. ⁴⁶ Det Aandelige er ikke det første, men det Sandselige; derefter det Aandelige. ⁴⁷ Det første Menneske var af Jord, jordisk; det andet Menneske, Herren, er af Himmelen. ⁴⁸ Saadan som den Jordiske var, saadanne ere og de Jordiske; og saadan som den Himmelske er, saadanne ere og de Himmelske. ⁴⁹ Og ligesom vi have baaret den Jordiske Billede, saa skulle vi og bære den Himmelskes Billede. ⁵⁰ Men dette siger jeg, Brødre! at Kjød og Blod kan ikke arve Guds Rige, ei heller skal Forkrænkelighed arve Uforkrænkelighed. ⁵¹ See, jeg siger Eder en Hemmelighed: vi skulle vel ikke alle hensove, men vi skulle alle forandres, ⁵² i en Hast, i et Øieblik, ved den sidste Basune; thi Basunen skal lyde, og de Døde skulle opstaae uforkrænkelige, og vi skulle forandres. ⁵³ Thi det bør dette Forkrænkelige at iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige at iføres Udødelighed. ⁵⁴ Men naar dette Forkrænkelige er iført uforkrænkelighed, og dette Dødelige er iført Udødelighed, da opfyldes det Ord, som skrevet er: Døden er opslugt formedelst Seier. ⁵⁵ Død, hvor er din Braad? Helvede, hvor er din Seier? ⁵⁶ Men Dødens Braad er Synden, og Syndens Kraft er Loven. ⁵⁷ Men Gud være Tak, som giver os Seier formedelst vor Herre Jesus Christus. ⁵⁸ Derfor, mine kjære Brødre! bliver faste, ubevægelige, frugtbare altid i Herrens Gjerning, vidende, at Eders Arbeide er ikke forfængeligt i Herren.

¹ Anlangende den Hjælp, som samles til de Hellige, da, ligesom jeg forordnede for Menighederne i Galatia, saaledes gjører og I. ² Paa den første Dag i Ugen lægge Enhver for sig selv Noget tilside og samle, som ham har havt Velsignelse til, at Hjælpen ikke skal blive samlet først naar jeg kommer. ³ Men naar jeg kommer, vil jeg sende dem, hvilke I betroe dertil, med Breve at i føre Eders Gave til Jerusalem. ⁴ Men dersom det er værd, at ogsaa jeg skal reise derhen, da kunne de reise med mig. ⁵ Jeg vil komme til Eder, naar jeg er dragen igjennem Macedonien, (thi jeg drager igjennem Macedonien); ⁶ men hos Eder vil jeg maaskee blive eller endog overvintre, paa det i kunne ledsage mig, hvor jeg saa reiser hen. ⁷ Thi nu vil jeg ikke see Eder som Gjennemreisende, men jeg haaber at forbliver nogen Tid hos Eder, om Herren vil tilstede. ⁸ I Ephesus vil jeg forblive indtil Pintsedag; ⁹ thi mig er en stor og kraftig Adgang opladen, og der er mange Modstandere. ¹⁰ Men dersom Timotheus kommer da seer til, at han kan blive hos Eder uden Frygt; thi han gjør Herrens Gjerning, ligesom og jeg. ¹¹ Derfor skal Ingen foragte ham; men ledsager ham i Fred, at han kan komme til mig; thi jeg forventer ham med Brødrene. ¹² Anlangende Apollos, den Broder, da har jeg meget formanet ham, at han skulde komme til Eder med Brødrene; men det var aldeles ikke hans Villie nu at komme, dog vil han komme, naar han faaer beleilig Tid. ¹³ Vaager, staaer faste i Troen, værer mandige, værer stærke! ¹⁴ Alt skee hos Eder i Kjærlighed! ¹⁵ Men jeg beder Eder, Brødre! I kjende Stephanas' Huus, at det er Achaias Førstegrøde, og de have hengivet sig selv til at tjene de hellige: ¹⁶ saa viser ogsaa I Ærbødighed mod Saadanne og mod Enhver, som hjælper med og arbeider. ¹⁷ Men jeg glæder mig ved Stephanas' og Fortunatus' og Achaicus' Nærværelse; thi Eders Savn have de erstattet. ¹⁸ De have vederkvæget min Aand og Eders, skjønner derfor paa saadanne. ¹⁹ Menighederne i Asia hilse Eder. Aquilas og Priscilla hilse Eder meget i Herren, med Menigheden i deres Huus. ²⁰ Alle Brødrene hilse Eder, Hilser hverandre med et helligt Kys. ²¹ Hilsen med min, Paulus' Haand, ²² Dersom Nogen ikke elsker den Herre Jesus Christus, han være en Forbandelse! Maran Atha. ²³ Den Herre Jesu Christi Naade være med Eder! ²⁴ Min Kjærlighed med Eder Alle i Christus Jesus! Amen

¹² Seer til, Brødre! at der ikke nogensinde i nogen af Eder skal findes et ondt, vantro Hjerte, saa at han affalder fra den levende Gud.

⁸ Men de Feige og Vantroe og Vederstyggelige og Manddraberne og Skjørlevnere og Troldkarle og Afgudsdyrkere og alle Løgnere, deres Deel skal være i Søen, som brænder med Ild og Svovl; dette er den anden Død.

⁴ udi hvilke denne Verdens Gud har forblindet det vantroe Sind, paa det Oplysningen ikke skulde skinne for dem fra Evangeliet om Christi Herlighed, som er Guds Billede.

²⁰ Thi den onde skal ingen, Eftertid have; de ugudeliges Lampe skal udslukkes.

⁸ Men dersom Nogen ikke har Omsorg for sine Egne og meest for sine Huusfolk, den har nægtet Troen og er værre end en Vantro.

¹⁴ Drager ikke i ulige Aag med de Vantroe; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed med Uret? og hvad Samfund har Lys med Mørke?

¹⁸ formørkelse i Forstanden, fremmedgjorte fra Guds Liv formedelst den Vankundighed, som er i dem, formedelst deres Hjertes Forhærdelse,

⁹ Jeg har skrevet Eder til i Brevet, at I skulle Intet have at skaffe med Skjørlevnere. ¹⁰ Dermed mener jeg ingenlunde Skjørlevnere i denne Verden eller Gjerrige eller Røvere eller Afgudsdyrkere; ellers maatte I gaae ud af Verden. ¹¹ Men nu har jeg skrevet Eder, at i skulle Intet have at skaffe, dersom Nogen der kaldes en Broder, er en Skjørlevner eller Gjerrig eller en Afgudsdyrker eller en Skjendegjest eller en Dranker eller en Røver, at I skulle end ikke æde med den Saadan. ¹² Thi hvad kommer det mig ved ogsaa at dømme dem, som ere udenfor? Nei, dømmer I dem, som ere iblandt Eder; ¹³ dem udenfor skal Gud dømme. Bortskaffer I den Onde fra Eder!

¹⁴ Drager ikke i ulige Aag med de Vantroe; thi hvad Fællesskab har Retfærdighed med Uret? og hvad Samfund har Lys med Mørke? ¹⁵ Hvorledes kan Christus stemme overens med Belial? eller hvad Deelagtighed har den Troende med den Vantroe? ¹⁶ Hvad Samkvem har Guds Tempel med Afguder? Thi I ere den levende Guds Tempel, ligesom Gud har sag; jeg vil boe iblandt dem og vandre iblandt dem, og jeg vil være deres Gud, og de skulle være mit Folk. ¹⁷ Derfor gaaer ud fra dem og afsondrer Eder, siger Herren, og rører ikke noget Ureent; og jeg vil annamme Eder. ¹⁸ Og jeg vil være Eders Fader, og I skulle være mine Sønner og Døttre, siger Herren, den Almægtige.