Danish(i)
9 Jeg har skrevet Eder til i Brevet, at I skulle Intet have at skaffe med Skjørlevnere.
10 Dermed mener jeg ingenlunde Skjørlevnere i denne Verden eller Gjerrige eller Røvere eller Afgudsdyrkere; ellers maatte I gaae ud af Verden.
11 Men nu har jeg skrevet Eder, at i skulle Intet have at skaffe, dersom Nogen der kaldes en Broder, er en Skjørlevner eller Gjerrig eller en Afgudsdyrker eller en Skjendegjest eller en Dranker eller en Røver, at I skulle end ikke æde med den Saadan.
12 Thi hvad kommer det mig ved ogsaa at dømme dem, som ere udenfor? Nei, dømmer I dem, som ere iblandt Eder;
13 dem udenfor skal Gud dømme. Bortskaffer I den Onde fra Eder!
6 1 Kan dog Nogen af Eder, naar han har Sag med en anden, føre det over sit Sind at søge Dom hos de Vanhellige, og ikke hos de Hellige?
2 Vide I ikke, at de Hellige skulle dømme Verden? og dersom Verden dømmes ved Eder, ere I da uværdige til at dømme i de ringeste sager?
3 Vide I ikke, at vi skulle dømme Englene? end sige timelige Ting!
4 Naar I da have Sager om det Timdelige, da sætte I dem til Dommere, som ere intet agtede i Menigheden.
5 Jeg siger det Eder til Blusel: saa er der da ingen Viis iblandt Eder, end ikke en, som kunde dømme imellem sine Brødre?
6 Men Broder gaaer i Rette med Broder, og det er for de Vantroe!
7 Overalt er det jo allerede en Feil iblandt Eder, at I have Sager med hverandre. Hvi lide I ikke hellere Uret? hvi lade I Eder ikke hellere besvige?