Danish(i)
13 Thi da Gud gav Abraham Forjættelsen, der han ingen Større havde at sværge ved, svoer han ved sig selv, sigende:
14 sandeligen, jeg vil rigelig velsigne dig og rigelig formere dig.
15 Og saaledes, der han havde ventet taalmodig, bekom han Forjættelsen.
16 Mennesker sværge jo ved en Større, og Eden er dem en Ende paa al Tvist, til Stadfæstelse.
17 Hvorfor, da Gud vilde ydermere vise Forjættelsens Arvinger tit Raads Uforanderlighed, føiede han en Ed dertil,