Danish(i)
2 HERREN saa ned fra Himmelen paa Menneskens Børn, at se, om der var nogen forstandig, nogen, som søgte Gud.
3 De ere alle afvegne, de ere fordærvede til Hobe; der er inben, som gør godt, end ikke een.
4 Have de ikke kendt det, alle de, som gøre Uret, som æde mit Folk, som de aade Brød? de kaldte ikke paa HERREN.
5 Den Gang frygtede de saare, fordi Gud var med den retfærdiges Slægt.