Norwegian(i)
12 Da nu solen var nær ved å gå ned, og en dyp søvn var falt over Abram, se, da falt redsel, et stort mørke, over ham.
13 Og han sa til Abram: Det skal du vite, at din ætt skal bo som fremmede i et land som ikke hører dem til, og de skal træle for folket der og plages av dem i fire hundre år.
14 Men det folk som de skal træle for, vil jeg også dømme; og derefter skal de dra ut med meget gods.
15 Men du skal fare til dine fedre i fred og bli begravet i en god alderdom.
16 Og i det fjerde ættledd skal de komme hit igjen; for amorittene har ennu ikke fylt sin ondskaps mål.