1 Timothy 6:4 Cross References - Danish

⁴ han er opblæst, skjøndt han Intet veed, men er syg for Spørgsmaal og Ordkrig, hvoraf kommer Avind, Trætte, Bespottelse, ond Mistanke,

⁷ Der er den, som holder sig for rig og har dog intet; og den, som holder sig for fattig og har meget Gods.

¹⁴ Som raage og Vejr uden Regn er den Mand, som praler med at ville give, men skuffer.

¹² Har du set en Mand, som er viis i sine egne Øjne, da er der mere Forhaabning om en Daare end om ham.

⁴ Se I faste til Kiv og Trætte og til at slaa med Ugudeligheds Næve; I faste ikke paa denne Dag, saa at I faa eders Røst hørt i det høje.

⁹ Men en Mand, ved Navn Simon, havde før drevet Trolddom i Staden og forvildet det samartanske Folk og sagt sig selv at være stor.

²¹ Du har ikke Deel eller Lod i dette Ord; thi dit Hjerte er ikke ret for Gud. ²² Omvend dig derfor fra denne din Ondskab, og bed Gud, om dit hjertes Paafund maatte forlades dig. ²³ Thi jeg seer, at du er betagen af en bitter Galde og besnæret af Uretfærdighed.

² Da der herover opstod en heftig Strid og Paulus og Barnabas havde en ikke ringe Tvist med dem, saa besluttede man, at Paulus og Barnabas og nogle andre af dem skulde drage op til Jerusalem til Apostlerne og de Ældste angaaende dette Spørgsmaal.

¹⁵ Men er det en Strid om Lære og Navne og om den Lov, som I have, da seer selv til; thi jeg vil ikke være Dommer over disse Ting.

⁸ men dem, som ere gjenstridige, og ikke lyde Sandhed, men adlyde Uretfærdighed, skal vorde Ugunst og Vrede.

¹⁶ Haver eet Sind imod hverandre; tragter ikke efter høie ting, men holder Eder til de lave; mener Eder selv ikke kloge.

¹³ lader os vandre skikkeligen som om Dagen, ikke i Fraadseri og Drukkenskab, ikke i Løsagtighed og Uteerlighed, ikke i Kiv og Avind;

¹ Antager Eder den, som er skrøbelig i Troen, og dømmer ikke hans Meninger.

³ thi I ere endnu kjødelige. Efterdi der er Nid og Kiv og Tvedragt iblandt Eder, ere I da ikke kjødelige, og omgaaes efter menneskelig Viis?

¹⁸ Ingen bedrage sig selv! dersom Nogen lader sig tykkes at være viis iblandt Eder i denne Verden, han vorde en Daare, at han kan vorde viis.

¹ Hvad Afguds-Offer angaaer, da vide vi, thi vi have alle Kundskab; (Kundskaben opblæser, men Kjærligheden opbygger. ² Dersom Nogen tykkes at vide Noget, han har endnu aldrig vidst Noget saaledes, som det bør sig vide.

¹⁶ Men er der Nogen, som har Lyst til at trættes herom, da have vi ikke saadan Skik, og Guds Menigheder ei heller.

¹⁸ For det Første hører jeg, at naar I komme sammen i Menigheden, er der Splidagtighed iblandt Eder; og for en Deel troer jeg det.

²⁰ I fordrage det, naar Nogen gjør Eder til Trælle, naar Nogen opsluger Eder, naar Nogen tager til sig, naar Nogen ophøier sig, naar Nogen slaaer Eder i Ansigtet.

¹⁵ Men dersom I bide og æde hverandre, da seer til, at I ikke fortæres af hverandre.

²⁰ Afgudsdyrkelse, Trolddom, Fjendskaber, Kiv, Nid, Vrede, Trætte, Tvedragt, Partier, ²¹ Avind, Mord, Drukkenskab, Fraadseri og deslige; om hvilke jeg forud siger Eder, ligesom jeg og før har sagt, at de, som gjøre Saadant, skulle ikke arve Guds Rige.

²⁶ Lader os ikke have Lyst til forfængelig Ære, saa at vi vil trodse hverandre og bære Avind imod hverandre.

³ Thi dersom Nogen tykkes sig at være Noget, og er dog Intet, han bedrager sig selv.

¹⁵ Nogle prædike vel og Christus for Avinds og Kivs Skyld, men Nogle ogsaa af en god Mening.

³ Intet af Lyst til Trætte eller forfængelig Ære; men agter i Ydmyghed hverandre høiere end Eder selv.

¹⁴ Gjører alle Ting uden Knur og Tvivl,

¹⁸ Lader Ingen tage klenodiet fra Eder, som finder Behag i ydmygelse og Engles Dyrkelse, indladende sig i Ting, som han ikke har seet, forfængeligen opblæst af sit kjødelige Sind,

⁴ han, som modsætter og ophøier sig over Alt, hvad der kaldes Gud eller Gudsdyrkelse, saa at han sætter sig i Guds Tempel som en Gud og udgiver sig for at være en Gud.

⁴ og ikke agte paa Fabler og Slægtregistre uden Ende, som mere komme Spørgsmaal afsted end gudelig Opbyggelse i Troen.

⁷ hvilke ville være Lovlærere, dog de forstaae ikke, hvorhen hvad de sige, eller hvorom de Noget stadfæste.

⁶ ikke ny i Troen, at han ikke skal opblæses og falde under Bagvaskerens Dom.

¹⁴ Paamind om disse Ting, og vidne for Herren, at de ikke kives om ord, hvilket er til ingen Nytte, men Forvildelse for dem, som høre derpaa.

²³ Undfly dig for daarlige og uforstandige Spørgsmaal, efterdi du veed, at de føde Strid af sig.

⁴ Forrædere, fremfusende, opblæste, som mere elske Vellyst, end de elske Gud,

⁹ Men hold dig fra daarlige Spørgsmaal og Slægtsberegninger og Trætter og Stridigheder om Loven; thi de ere unyttige og forfængelige.

¹⁹ Derfor, mine elskelige Brødre! være hver Menneske snar til at høre, langsom til at tale, langsom til Vrede;

¹⁴ Hvad gavner det, mine Brødre! om Nogen siger, han har Troen, men har ikke Gjerninger? mon den Tro kan frelse ham? ¹⁵ Dersom en Broder eller Søster ere nøgne og fattes den daglige Næring, ¹⁶ men Nogen af Eder siger til dem: gaaer bort i Fred, varmer Eder og mætter Eder; men I give dem ikke det, som hører til Legemets Nødtørst: hvad Gavn er det? ¹⁷ Ligesaa og Troen, dersom den ikke har Gjerninger, er den død i sig selv. ¹⁸ Der maatte da Nogen sige: du har Troen, og jeg har Gjerninger; viis mig din Tro af dine Gjerninger, og jeg vil vise dig min Tro af mine Gjerninger.

¹ Hvoraf er saa megen Krig og Strid iblandt Eder? er det ikke heraf, af Eders Lyster, som stride i Eders Lemmer? ² I begjere og have ikke; I slaae ihjel og bære Nid og kunne ikke faae; I føre Strid og Krig, men I have ikke, fordi I ikke bede.

⁵ Eller mene I, at Skriften taler forgjeves? mon den Aand, som boer i os, opvækker Avind? Den giver jo større Naade. ⁶ Derfor siger Skriften: Gud imodstaaer de Hoffærdige, men giver de Ydmyge Naade.

¹ Derfor aflægger al Ondskab og al Svig og Hykleri og Avind og al Bagtalelse; ² og higer som nyfødte Børn efter den aandelige uforfalskede Melk, at I kunne voxe ved den,

¹² Men disse, som ufornuftige Dyr, sandselige, fødte til Rov og Ødelæggelse, bespotte, hvad de ikke kjende, og skulle ødelægges i deres egen Ødelæggelse,

¹⁸ Thi idet de tale Forfængeligheds stolte ord, lokke de ved kjødets Lyster i Uteerligheder dem, som virkeligen vare undflyede fra dem, der vandre i Vildfarelse,

¹⁰ Men disse bespotte, hvad de forstaae; men de ufornuftige Dyr, deri fordærves de.

¹⁶ Disse ere de, som knurre, som klage over deres Skjæbne, som vandre efter deres Lyster; deres Mund taler stolte Ord; de ansee med Beundring Personer for Fordeels Skyld.

¹⁷ fordi du siger: jeg er rig og har Overflod og fattes intet; og du veed ikke, at du er elendig og jammerlig og fattig og blind og nøgen.