2 Chronicles 34:1 Cross References - Danish

¹ Josias var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regerede et, og tredive Aar i derusalem.

¹⁸ Og Samuel tjente for HERRENS Ansigt og var en Dreng, iført en linnet Livkjortel.

²⁶ Men Drengen Samuel tiltog i Alder og i Velbehagelighed, baade for HERREN saa og for Menneskene.

⁷ Og nu, HERRE, min Gud! du har; gjort din Tjener til Konge i min Fader Davids Sted; men jeg er et ungt Menneske, og jeg forstaar ikke at gaa ud eller ind; ⁸ og din Tjener er midt iblandt dit Folk, som du har udvalgt, et stort Folk, saa det ikke kan tælles eller beregnes for Mangfoldigheds Skyld: ⁹ Saa giv din Tjener et forstandigt Hjerte til at dømme dit Folk og til med Forstand at skelne imellem godt og ondt; thi hvo kan dømme dette dit mægtige Folk?

² Og han raabte imod Alteret efter HERRENS Ord og sagde: Alter! Alter! saa sagde HERREN: Se, for Davids Hus skal fødes en Søn, hvis Navn skal være Josias, og han skal ofre paa dig Højenes Præster, som gøre Røgelse paa dig, og de skulle opbrænde Menneskers Ben paa dig.

¹ Josias var otte Aar gammel, der han blev Konge, og regerede et og tredive Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Jedida, Adajas Datter fra Bozkath. ² Og han gjorde det, som var ret for HERRENS Øjne, og vandrede i al Davids, sin Faders, Vej og veg ikke til den højre eller venstre Side. ³ Og det skete i Kong Josias's attende Aar, da sendte Kongen Safan, en Søn af Azalia, Mesullams Søn, Kansleren, til HERRENS Hus og sagde: ⁴ Gak op til Hilkia, Ypperstepræsten, og lad ham samle i en Sum de Penge, som ere bragte til HERRENS Hus, som Dørvogterne have samlet ind fra Folket, ⁵ og lad dem give dem i deres Haand, som have med Gerningen at gøre, og som ere beskikkede til Opsynsmænd ved HERRENS Hus; og disse skulle give dem til dem, som gøre Gerningen, som sker ved HERRENS Hus, for at udbedre Husets Brøst: ⁶ Til Tømmermændene og Bygningsmændene og Murmestrene og til at købe Træ og hugne Stene til at udbedre Huset. ⁷ Dog tog man ikke Regnskab af dem for de Penge, som gaves i deres Haand; thi de handlede redeligt. ⁸ Og Hilkia, Ypperstepræsten, sagde til Safan, Kansleren: Jeg har fundet Lovbogen i HERRENS Hus; og Hilkia gav Safan Bogen, og han læste den. ⁹ Og Safan, Kansleren, kom til Kongen og bragte Kongen Svar tilbage og sagde: Dine Tjenere samlede de Penge, som fandtes i Huset, og gave dem i deres Haand, som have med Gerningen at gøre, og som ere beskikkede til Opsynsmænd ved HERRENS Hus. ¹⁰ Og Safan, Kansleren, forkyndte Kongen og sagde: Hilkia, Præsten, gav mig en Bog, og Safan læste den for Kongens Ansigt. ¹¹ Og det skete, der Kongen hørte Lovbogens Ord, da sønderrev han sine Klæder. ¹² Og Kongen bød Hilkia, Præsten, og Ahikam, Safans Søn, og Akbor, Mikajas Søn, og Safan, Kansleren, og Asaja, Kongens Tjener, og sagde: ¹³ Gaar hen, adspørger HERREN for mig og for Folket og for al Juda om denne Bogs Ord, som er funden; thi stor er HERRENS Vrede, som er optændt imod os, fordi vore Fædre, ikke have hørt paa denne Bogs Ord, saa de have gjort efter alt det, som er skrevet for os. ¹⁴ Da gik Hilkia, Præsten, og Ahikam og Akbor og Safan og Asaja til Profetinden Hulda, som var gift med Sallum, der var en Søn af Tikva, en Søn af Harhas, og havde Tilsyn med Klæderne, og hun boede i Jerusalem i den anden Del, og de talte til hende. ¹⁵ Og hun sagde til dem: saa sagde HERREN, Israels Gud: Siger til den Mand, som sendte eder til mig: ¹⁶ Saa sagde HERREN: Se, jeg fører Ulykke over dette Sted og over dets lndbyggere, nemlig alle Bogens Ord, som Judas Konge læste. ¹⁷ Fordi de have forladt mig og gjort Røgelse for andre Guder til at opirre mig med al deres Hænders Gerning, derfor, skal min Vrede optændes imod dette Sted og ikke udslukkes. ¹⁸ Men til Judas Konge, som sendte eder for at adspørge HERREN, til ham skulle I sige saaledes: Saa sagde HERREN, Israels Gud, angaaende de Ord, som du har hørt: ¹⁹ Fordi dit Hjerte er blevet blødt, og du ydmygede dig for HERRENS Ansigt, da du hørte, hvad jeg har talt imod dette Sted og imod dets Indbyggere, at de skulle blive til Ødelæggelse og til Forbandelse, og du sønderrev dine Klæder og græd for mit Ansigt: Saa har ogsaa jeg hørt det, siger HERREN. ²⁰ Derfor se, jeg vil samle dig til dine Fædre, og du skal samles med dem i din Grav i Fred, og dine Øjne skulle ikke se paa al den Ulykke, som jeg vil føre over dette Sted. Og de bragte Kongen Svar tilbage.

¹⁴ hans Søn var Amon, hans Søn var Josias. ¹⁵ Og Josias's Sønner vare: den førstefødte Johanan, den anden Jojakim, den tredje Zedekias, den fjerde Sallum.

¹ Joas var syv Aar gammel, der han blev Konge, og regerede fyrretyve Aar i Jerusalem, og hans Moders Navn var Zibna fra Beersaba.

¹ Da tog alt Judas Folk Ussia, da han var seksten Aar gammel, og de gjorde ham til Konge i hans Faders Amazias Sted.

¹ Manasse var tolv Aar gammel, der han blev Konge, og regerede fem og halvtredsindstyve Aar i Jerusalem.

²⁵ Men Folket i Landet slog alle dem ihjel, som havde gjort Forbund imod Kong Amon, og Folket i Landet gjorde Josias, hans Søn, til Konge i hans Sted.

¹³ bedre faren er et uiimt Menneske, som ere viist, end en gammel Konge, som er en Daare, og som endnu ikke ved at lade sig advare.

² til hvem HERRENS Ord kom i Josiass, Amons Søns, Judas Konges Dage, i hans Regerings trettende Aar;

¹ HERRENS Ord, som kom til Zefanias, en Søn af Kusi, der var en Søn af Gedalia, der var en Søn af Gedalia, der var en Søn af Ezekias, i de Dage, da Josias, Amons Søn, var Konge i Juda.

¹⁰ og Ezechias; avlede Manasse; og Manasse avlede Amon; og Amon avlede Josias; ¹¹ og Josias avlede Jechonias og hans Brødre ved den babylonske Udlændigheds Tid.