Acts 10:14 Cross References - Danish

¹⁴ Men Peter sagde: ingenlunde, Herre! thi aldrig har jeg ædet noget Vanhelligt eller Ureent.

¹⁸ Da sagde Lot til dem: Ak nej, Herre!

¹¹ Ikke saa! I Mænd, farer nu hen og tjener HERREN, thi det have I begæret; og man drev dem ud fra Faraos Ansigt.

¹ Og HERREN talede til Mose og Aron og sagde til dem: ² Taler til Israels Børn og siger: Disse ere de Dyr, som I maa æde iblandt alle Dyr, som ere paa Jorden: ³ Alt det, som har Klove, og som har Klovene, kløvede helt igennem, det, som tygger Drøv iblandt Dyrene, maa I æde. ⁴ Dog dette maa I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have Klove: Kamelen; thi den tygger Drøv, og den har ikke Klove, den er eder uren; ⁵ og Kaninen; thi den tygger Drøv, men har ikke Klove, den er eder uren; ⁶ og Haren; thi den tygger Drøv, men den har ikke Klove, den er eder uren; ⁷ og Svinet; thi det har Klove og har Klovene kløvede helt igennem, men tygger ikke Drøv, det er eder urent. ⁸ I skulle ikke æde af deres Kød og ej røre ved deres Aadsel, de ere eder urene. ⁹ Dette maa I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som har Finner og Skæl i Vandet, i Havet og i Bækkene, dem maa I æde. ¹⁰ Men alt det, som ikke har Finner og Skæl, i Havet, og i Bækkene, blandt alt det, som vrimler i Vandene, og blandt alt det levende, som er i Vandene, det skal være eder en Vederstyggelighed. ¹¹ Ja de skulle være eder en Vederstyggelighed; I: skulle ikke æde af deres Kød, og I skulle have Vederstyggelighed til deres Aadsel. ¹² Alt det, som ikke har Finner og Skæl i Vandene, det skal være eder en Vederstyggelighed. ¹³ Og disse skulle I have Vederstyggelighed til iblandt Fuglene, de skulle ikke ædes, de skulle være en: Vederstyggelighed: Ørnen og Høgen og Strandørnen ¹⁴ og Glenten og Skaden med dens Arter, ¹⁵ alle Ravne med deres Arter, ¹⁶ og Strudsen og Natuglen og Maagen og Spurve høgen med dens Arter, ¹⁷ og Uglen og Dykkeren og Hornuglen, ¹⁸ og Viben og Rørdrummen og Pelikanen, ¹⁹ og Storken, Hejren med dens: Arter, og Urhanen og Aftenbakken. ²⁰ Al flyvende Vrimmel, som gaar paa fire Fødder, det skal være eder en Vederstyggelighed. ²¹ Dog af al: flyvende Vrimmel, som gaar paa fire Fødder, maa I æde dette, nemlig dem, som have Springben over deres Fødder, til at hoppe paa Jorden med. ²² Af dem maa I æde disse: Græshoppen med deres Arter, og Solam med dens Arter, og Hargol med dens Arter, og Hagab med dens Arter. ²³ Men al anden flyvene Vrimmel, som har fire Fødder, det skal være eder en Vederstyggelighed. ²⁴ Og ved dem kunne I blive urene; hver, som rører ved deres Aadsel skal være uren indtil Aftenen. ²⁵ Og hver, som tager noget af deres Aadsel, skal to sine Klæder og være uren indtil Aftenen.

²⁵ Og I skulle gøre Skilsmisse imellem rene og urene Dyr og imellem urene og rene Fugle; og I skulle ikke gøre eders Sjæle vederstyggelige med Dyr og med Fugle og med alt det, som kryber paa Jorden, hvilket jeg har fraskilt for eder, at I skulle holde det urent.

¹ I ere HERREN eders Guds Børn, I skulle ikke saare eder selv eller rage eder imellem eders Øjne for en død. ² Thi du er HERREN din Gud et helligt Folk, og dig har HERREN udvalgt at være ham et Ejendomsfolk fremfor alle Folk, som ere paa Jordens Kreds. ³ Du skal ikke æde noget, som er vederstyggeligt. ⁴ Disse ere de Dyr, som I maa æde: Okse, Lam af Faarene og Kid af Gederne; ⁵ Hjort og Raa og Bøffel og Stenbuk og Daadyr og Urnød og Stenged. ⁶ Og alt Kvæg, som har Klove, og som har de tvende Klove kløvede, og som tygger Drøv iblandt Dyrene, det maa I æde. ⁷ Dog dette maa I ikke æde af dem, som tygge Drøv, og af dem, som have helt adskilte Klove: Kamelen og Haren og Kaninen; thi de tygge Drøv, men skille dog ikke Kloven ad, de skulle være eder urene; ⁸ og Svinet, thi det har Klove, men tygger ikke Drøv, det skal være eder urent; I skulle ikke æde af deres Kød og ikke røre ved deres Aadsel. ⁹ Dette maa I æde af alt det, som er i Vandet: Alt det, som har Finne; og Skæl, maa I æde. ¹⁰ Men alt det, som ikke har Finne og Skæl, maa I ikke æde; det er eder urent. ¹¹ I maa æde hver ren Fugl. ¹² Men disse ere de, som I ikke maa æde af dem: Ørnen og Høgen og Strandørnen ¹³ og Kragen og Skaden og Glenten med dens Arter ¹⁴ og alle Ravne med deres Arter ¹⁵ og Strudsen og Natuglen og Maagen og Spurvehøgen med dens Arter, ¹⁶ Falken og Hornuglen og Viben ¹⁷ og Rørdrummen og Pelikanen og Dykkeren ¹⁸ og Storken og Hejren med dens Arter og Urhanen og Aftenbakken. ¹⁹ Og alt flyvende Vrimmel, det skal være eder urent, de skulle ikke ædes. ²⁰ I maa æde hver ren Fugl. ²¹ I maa ikke æde noget, Aadsel; du kan give det til den fremmede, som er inden dine Porte, og han maa æde det, eller sælge den fremmede det; thi du er HERREN din Gud et helligt Folk. Du skal ikke koge et Kid i sin Moder Mælk. ²² Du skal tiende af al din Sæd Grøde, som fremkommer af Marken hvert Aar. ²³ Og du skal æde for HERREN din Guds Ansigt paa det Sted, som han udvælger til der at lade sit Navn bo, Tienden af dit Korn, din nye Vin og din Olie og de førstefødte af dit store Kvæg og af dit smaa Kvæg, at du maa lære at frygte HERREN din Gud alle Dage. ²⁴ Men naar Vejen er dig for lang at du ikke formaar at bære det der hen, fordi det Sted er for langt fra dig, som HERREN din Gud har udvalgt til der at sætte sit Navn, naa HERREN din Gud velsigner dig: ²⁵ Sa skal du sælge det for Penge og tage Pengene i din Haand og gaa til det Sted, som HERREN din Gud skal udvælge. ²⁶ Og du skal give samme Penge ud for alt, hvad din Sjæl har Lyst til af stort Kvæg og af smaat Kvæg, af Vin og af stærk Drik, eller for alt, som din Sjæl begærer af dig; og du skal æde det for HERREN din Guds Ansigt og være glad, du og dit Hus. ²⁷ Men Leviten, som er inden dine Porte, ham skal du ikke forlade; thi han har ingen Del eller Arv med dig. ²⁸ Naar tre Aar ere til Ende, skal du udføre hele Tienden af din Afgrøde i samme Aar, og den skal du lade blive inden dine Porte. ²⁹ Saa skal Leviten komme, fordi han har ingen Del eller Arv med dig, og den fremmede og den faderløse og Enken, som ere inden dine Porte, og de skulle æde og mættes, paa det at HERREN din Gud skal velsigne dig i al din Haands Gerning, som du skal gøre.

¹⁴ Men jeg sagde: Ak! Herre, HERRE! se, min Sjæl er ikke besmittet, og jeg har ikke fra min Ungdom af og mdtil nu ædet noget Aadsel eller nnget senderrevet, og der er ikke kommet urent, Kød i min Murld.

³¹ Intet Aadsel og intet sønderrevet, det være sig Fugl eller Dyr, skulle Præsterne æde.

⁸ Men Daniel satte sig for i sit Hjerte, at han ikke skulde besmitte sig med Kongens Mad og med den Vin, som han drak; derfor begærede han af Overhofmesteren, at han maatte blive fri for at besmitte sig.

²² Og Peter tog ham tilside, begyndte at straffe ham, og sagde: Herre, spar dig selv; dette skee dig ingenlunde!

⁹ Men de kloge svarede og sagde: det matte ikke blive nok til os og Eder; men gaar heller hen til Sælgerne, og kjøber for Eder selv.

⁶⁰ Men hans Moder svarede og sagde: ingenlunde, men han skal kaldes Johannes.

⁵ Men han sagde: hvo er du, Herre? Men Herren sagde; jeg er Jesus, den du forfølger; det vil blive dig haardt at stampe mod Braadden.

²⁸ Og han sagde til dem: I vide, hvor utilbørligt det er for en jødisk Mand at omgaaes med eller komme til En, som er af et fremmed Folk; men mig har Gud viist, ikke at kalde noget Menneske vanhelligt eller ureent.