Ezekiel 34:5 Cross References - Danish

⁵ Og de bleve adspredte, fordi de havde ingen Hyrde, og de ere blevne til Føde for alle vilde Dyr paa Marken; saa bleve de adspredte.

¹⁷ som kan gaa ud for deres Ansigt, og som kan gaa ind for deres Ansigt, og som kan føre dem ud, og som kan føre dem ind, at HERRENS Menighed skal være som Faarene, der ingen Hyrde have.

¹⁷ Da sagde han: Jeg saa al Israel adspredt paa Bjergene ligesom Faarene, der ingen Hyrde have; og HERREN sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage hver til sit Hus med Fred!

¹⁶ Da sagde han: Jeg saa al Israel adspredt paa Bjergene som Faar, der ingen Hyrde have; og HERREN sagde: Disse have ingen Herre, lad dem vende tilbage, hver til sit Hus med Fred.

⁹ Alle I Markens Dyr! kommer at æde, alle I Dyr i Skoven!

⁹ Er min Arv bleven mig som en spraglet Rovfugl? Rovfuglene omringe den; gaar, samler alle vilde Dyr paa Marken, lader dem komme at æde! ¹⁰ Mange Hyrder have ødelagt min Vingaard, de have nedtraadt min Ager; de have gjort den Ager, der var min Lyst, til en Øde. ¹¹ Man har gjort den aldeles øde, den sørger over for mig, der den er øde; alt Landet er ødelagt, thi ingen lagde sig det paa Hjerte. ¹² Ødelæggere ere komne over alle nøgne Høje i Ørken; thi HERREN har et Sværd, der fortærer fra Jordens ene Ende og indtil Jordens anden Ende; intet Kød har Fred.

² Derfor, saa siger HERREN, Israels Gud, imod Hyrderne, som vogte mit Folk: I have adspredt mine Faar og fordrevet dem og ikke set til dem; se, jeg vil hjemsøge eder for eders Idrætters Ondskabs Skyld, siger HERREN.

⁶ Mit Folk var fortabte Faar, deres Hyrder havde forført dem, de hav de drevet dem bort til Bjergene; de droge fra Bjerge til Høje, de glemte, hvor de havde haft Leje. ⁷ Alle de, som fandt dem, aade dem op, og deres Fjender sagde: Vi have ingen Skyld; fordi de have syndet imod HERREN, Retfærdigheds Bolig, ja, imod HERREN, deres Fædres Forhaabning.

¹⁷ Israel er som adspredte Lam, Løver have fordrevet ham; først aad Kongen af Assyrien ham, og til sidst har Nebukadnezar, Kongen af Babel, afgnavet hans Ben.

²¹ Og det skete i det tolvte Aar i den tiende Maaned, paa den femte Dag i Maaneden efter vor Bortførelse, da kom een til mig, som var, undkommen fra Jerusalem, og sagde: Staden er indtagen.

²⁸ Og jeg vil gøre Landet til en Ødelæggelse og en Ørk, og dets Magts Stolthed skal ophøre; og Israels Bjerge skulle ligge øde, at ingen skal gaa over dem.

⁶ Mine Faar fare vild paa alle Bjergene og paa alle fremragende Høje, ja, mine Faar ere adspredte over det ganske Land, og der er ingen; som spørger, og ingen; som Ieder efter dem.

⁸ Saa sandt jeg lever, siger den Herre, HERRE: Fordi mine Faar ere blevne til Rov, og mine Faarere blevne til Føde for alle vilde Dyr paa Marken, eftersom de ingen Hyrde havde, og mine Hyrder ikke søgte mine Faar; men Hyrderne bleve deres egne Vogtere og vogtede ikke mine Faar.

²⁸ Og de skulle ikke ydermere være et Rov for Hedningerne, og intet vildt Dyr paa Jorden skal opæde dem; men de skulle bo tryggelig, og der skal ingen forfærde dem.

² Thi Husguderne have talt Falskhed, og Spaamændene have skuet Løgn, og skuftende Drømme tale de, med Forfængelighed trøste de; derfor ere de dragne bort som en Hjord, de ere i Nød, thi der er ingen Hyrde. ³ Imod Hyrderne er min Vrede optændt, og Blikkene vil jeg hjemsøge; thi den HERRE Zebaoth har besøgt sin Hjord, Judas Hus, og gjort dem som sin statelige Hest i Krigen.

⁷ Sværd! vaagn op imod min Hyrde og imod den Mand, som er min Næste, siger den HERRE Zebaoth; slaa Hyrden, og Faarene skulle adspredes, og jeg vil føre min Haand tilbage over de smaa.

³⁶ Men der han saae Folket, ynkedes han inderligen over dem; thi de vare forsmægtede og adspredte som Faar, der ikke have Hyrde.

² Men den, som gaaer ind ad Døren, er Faarenes Hyrde.

²⁹ Thi jeg veed dette, at der skal indkomme svare Ulve ibland Eder efter min Bortgang, som ikke skulle spare Hjorden. ³⁰ Og af Eder selv skulle opstaae Mænd, som skulle tale forvendte Ting at drage Disciplene efter sig. ³¹ Derfor vaager og kommer ihu, at jeg har ikke afladet i tre Aar, Nat og Dag, at paaminde enhver af Eder med Taarer.