Luke 21:3 Cross References - Danish

³ Og han sagde: sandelig siger jeg Eder: denne fattige Enke har lagt Mere end alle.

²¹ Og de kom, hver Mand, hvis Hjerte førte ham dertil, og hver den, hvis Aand frivillig drev ham dertil, de fremførte Offergave til HERREN, til Forsamlingens Pauluns Gerning og til alt Arbejdet dermed og til de hellige Klæder. ²² Og de kom, Mændene saa vel som Kvinderne, hver som var villig i Hjertet, de frembare Hægter og Smykker og Ringe og Kæder, alle Haande Guldtøj og hver Mand kom, som havde ladet en Gave af Guld røre for HERREN. ²³ Og hver Mand, hos hvem der fandtes blaat uldent og Purpur og Skarlagen og hvidt Linned og Gedehaar og rødlødede Væderskind og Grævlingeskind, de førte det frem. ²⁴ Hver som havde en Offergave af Sølv og Kobber, de bragte den frem som en Offergave til HERREN; og hver, hos hvem Sithimtræ fandtes til noget Slags Arbejde, de førte det frem. ²⁵ Og hver kvinde, som var viis i Hjerte, spandt med sine Hænder, og de fremførte det, de havde spundet: Blaat uldent og Purpur, Skarlagen og hvidt Linned. ²⁶ Og alle Kvinder, hvis Hjerte bevægede dem dertil, og som havde Forstand derpaa, spandt Gedehaarene. ²⁷ Men Fyrsterne bragte Onyksstene og Stene til at indfatte, til Livkjortlen og til Brystspannet, ²⁸ og Urterne og Olien til Lysning og til Salveolien, og til vellugtende Røgelse. ²⁹ Hver land og Kvinde af Israels Børn, hvem deres Hjerte drev til frivilligt at bringe noget til al den Gerning, som HERREN ved Mose havde befalet at udføre, bragte en frivillig Gave til HERREN.

⁴³ Og han kaldte sine Disciple til sig og sagde til dem: sandelig siger jeg Eder at denne fattige Enke har lagt mere deri end alle de, som lade i Kisten. ⁴⁴ Thi de lagde alle af deres Overlod; men denne lagde af sin Fattigdom alt det, hun havde, hendes ganske Eiendom.

⁸ Hun gjorde, hvad hun kunde; hun har forud salvet mit Legeme til Begravelsen. ⁹ Sandelig siger jeg Eder: hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og det, som hun har gjort, siges til hendes Ihukommelse.

²⁵ Men jeg siger Eder i Sandhed: der var mange Enker i Israel i Elias' Dage, der Himmelen var lukt i tre Aar og sex Maaneder, den Gang der var en stor Hunger i det ganske Land;

²⁷ Men sandelig siger jeg Eder: der er Nogle af dem, som her staae, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de see Guds Rige.

⁴⁴ Sandelig siger jeg Eder: han skal sætte ham over alt sit Gods.

²⁷ Thi de have i Sandhed forsamlet sig mod dit hellige Barn Jesus, hvilken du har salvet, baade Herodes og Pontius Pilatus med Heningerne og Israels Folk,

³⁴ Men Peter oplod Munden og sagde: jeg befinder i Sandhed, at Gud anseer ikke Personer;

² At, uagtet de bleve prøvede med megen Trængsel, har deres Glædes Fylde og deres dybe Fattigdom udgydet sig i en Rigdom af Goddægtighed. ³ Thi efter Evne (det vidner jeg), ja over Evne vare de af sig selv villige,

¹² Thi dersom Redebonhed er forhaanden, da er Enhver velbehagelig, i Forhold til det, han har, ei i Forhold til det, han ikke har

⁶ Thi dette mener jeg: hvo karrigen faaer, skal og karrigen høste, og hvo som faaer i Velsignelse, skal og høste i Velsignelse. ⁷ Hver give, eftersom han har sat sig for i Hjertet, ikke med Fortrædenhed eller af Tvang; thi Gud elsker en glad Giver.