Psalms 101:2 Cross References - Danish

² Jeg vil agte paa Fuldkommenhedens Vej; naar vil du dog komme til mig? jeg vil vandre i mit Hjertes Retsind inden mit Hus.

¹⁹ Thi jeg kender ham, at han skal byde sine Børn og sit Hus efter sig, at de skulle bevare HERRENS vej i at gøre Retfærdighed og Dom, paa det at HERREN skal lade det komme over Abraham, som han har lovet ham.

⁷ Og du skal indskærpe dine Børn dem og tale om dem, naar du sidder i dit Hus, og naar du gaar paa Vejen, og naar du lægger dig, og naar du staar op.

¹⁵ Og om det mishager eder at tjene HERREN, saa udvælger eder i Dag, hvem I ville tjene, enten de Guder, som eders Fædre, der vare paa hin Side Floden, tjente, eller Amoriternes Guder, i hvis Land I bo; men jeg og mit Hus, vi ville tjene HERREN.

¹⁴ Og David handlede klogeligen paa alle sine Veje, og HERREN var med ham. ¹⁵ Og der Saul saa, at han handlede saare klogeligen, da gruede han for hans Ansigt.

¹⁴ Og Akimelek svarede Kongen og sagde: Hvilken er og iblandt alle dine Tjenere trofast som David, han, der er Kongens Svigersøn og har Adgang til din Fortrolighed og er æret i dit Hus?

¹⁵ Saa var David Konge over al Israel, og David gjorde Ret og Retfærdighed for alt sit Folk.

⁴ Og du, dersom du vandrer for mit Ansigt, ligesom David, din Fader, vandrede, med et fuldkomment Hjerte og med Oprigtighed til at gøre efter alt det, som jeg har budet dig, og du holder mine Skikke og mine Forskrifter:

⁴ Og det skete, den Tid Salomo blev gammel, bøjede hans Hustruer hans Hjerte efter andre Guder; og hans Hjerte var ikke helt med HERREN hans Gud som Davids, hans Faders, Hjerte.

¹⁷ Men Højene toges ikke bort af Israel, dog var Asas Hjerte retskaffent alle hans Dage.

¹² Guds Haand var og over Juda, saa at han gav, dem et Hjerte til at gøre efter Kongens og de Øverstes Bud, efter HERRENS Ord.

²⁰ Og paa denne Maade gjorde Ezekias i hele Juda; og han gjorde det, som var godt og ret og sandt for HERRENS hans Guds Ansigt. ²¹ Og i al den Gerning, som han begyndte i Guds Hus's Tjeneste og i Loven og i Budet, idet han søgte sin Gud, handlede han af sit ganske Hjerte og havde Lykke.

¹⁷ Lad dem frydes og glædes i dig, alle som søge dig lad dem altid sige: HERREN være storlig lovet! dem, som elske din Frelse. Men jeg er elendig og fattig; Herren vil tænke paa mig; du er min Hjælp og den, som udfrier mig; min Gud! tøv ikke.

¹ Til Sangmesteren; "fordærv ikke" en Psalme af Asaf, en Sang. ² Vi takke dig, Gud! vi takke, og nær er dit Navn; man fortæller dine underfulde Gerninger.

⁶ Mine Øjne se efter de trofaste i Landet, for at de skulle bo hos mig; den, som vandrer paa Fuldkommenhedens Vej, han skal tjene mig.

¹⁰⁶ Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.

¹¹⁵ Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.

⁷ Skynd dig, bønhør mig, HERRE! min Aand for aar skjul ikke dit Ansigt for mig, saa jeg bliver dem lig, der fare ned i Hulen. ⁸ Lad mig aarle høre din Miskundhed; thi liar forladt mig paa dig; kundgør mig den Vej som jeg skal gaa paa; til jeg har opløftet min Sjæl til dig.

³ og sagde: Ak, HERRE! kom dog i Hu, at jeg har trolig og med et retskaffent Hjerte vandret for dit Ansigt og gjort det, som er godt for dine Øjne; og Ezekias græd bitterligt.

⁵ Se, de Dage komme, siger HERREN, da jeg vil oprejse David en retfærdig Vækst; og han skal regere som en Konge og handle viselig og Øve Ret og Retfærdighed paa Jorden. ⁶ I hans Dage skal Juda frelses og Israel bo tryggelig og dette er hans Navn, som man skal kalde ham med: "HERREN vor Retfærdighed".

⁴ som vel forstaaer sit eget Huus, som har lydige Børn med al Ærbarhed; ⁵ (thi dersom Nogen ikke veed at forestaae sit eget Huus, hvorledes kan han besørge Guds Menighed?)