Psalms 112:5 Cross References - Danish

⁵ Lyksalig den Mand, som forbarmer sig og udlaaner, som opholder sine Sager ved Retfærdighed.

⁷ Naar der vorder en fattig iblandt eder, en af dine Brødre, i en af dine Stæder i dit Land, som HERREN din Gud giver dig: Da skal du ikke gøre dit Hjerte haardt og ikke lukke din Haand for din fattige Broder. ⁸ Men du skal oplade din Haand for ham, og du skal laane ham det, som er nok for hans Mangel, det som ham fattes. ⁹ Tag dig i Vare, at der ikke er en nedrig Tanke i dit Hjerte, at du siger: Det syvende Aar, Henstandsaaret er nær, og at du er karrig imod din fattige Broder og ikke giver ham, og at han raaber over dig til HERREN, og det skal være dig til Synd. ¹⁰ Du skal give ham og ikke lade dit Hjerte fortryde det, at du giver ham; thi HERREN din Gud skal for denne Sags Skyld velsigne dig i alle dine Gerninger og i alt det, som du udrækker din Haand til.

¹⁶ dersom jeg har nægtet de ringe deres Begæring og ladet Enkens Øjne vansmægte, ¹⁷ og jeg har ædt min Mundbid for mig alene, saa at den faderløse ikke aad deraf. ¹⁸ tværtimod, han er opvokset hos mig som hos en Fader fra min Ungdom af, og hende ledede jeg, fra min Moders Liv af ¹⁹ dersom jeg har set en forkommen, uden Klæder, og at den fattige intet Dække havde; ²⁰ dersom hans Lænder ikke have velsignet mig, medens han varmede sig ved Ulden af mine Faar;

²¹ En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.

²⁵ Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet. ²⁶ Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.

²⁰ paa det du kan vandre paa de godes Vej og holde dig paa de retfærdiges Stier.

² Den gode! vinder Velbehag af HERREN; men den rænkefulde Mand finder fordømmelse.

¹⁸ Et Menneske, som fattes Forstand, giver Haandslag og gaar i Borgen hos sin Næste.

⁹ Ogsaa den, som er efterladen i sin Gerning, er Broder til den, som er en Ødeland.

²⁶ Vær ikke iblandt dem, som give Haandslag, iblandt dem, som borge for Gæld. ²⁷ Dersom du intet har at betale med, hvorfor skulde man tage din Seng bort, under dig?

²⁷ Beskik din Gerning derud, og gør den færdig for dig paa Ageren; byg saa siden dit Hus!

³⁰ Jeg gik over en lad Mands Ager og over et uforstandigt Menneskes Vingaard, ³¹ og se, den var aldeles løbet op i Tidsler, dens Overflade var skjult med Nælder, og Stengærdet derom var nedbrudt. ³² Der jeg saa det, lagde jeg mig det paa Hjerte; jeg saa til, jeg annammede en Lærdom: ³³ At sove lidt, at slumre lidt, at folde Hænderne lidt for at ligge -, ³⁴ saa skal din Armod komme som en Vandringsmand og din Mangel som skjoldvæbnet Mand.

²³ Du skal grant kende dine Faars Udseende; sæt din Hu til Hjordene! ²⁴ Thi Gods er ikke evindelig, og mon en Krone varer fra Slægt til Slægt? ²⁵ Naar Høet er bortført, saa lader Græsset sig se igen, og Urterne paa Bjergene sankes. ²⁶ Lammene ere til dine Klæder, og Bukke ere en Ager værd. ²⁷ Og du har Gedemælk nok til Føde for dig, til Føde for dit Hus, og Livs Ophold til dine Piger.

³⁵ Men elsker Eders Fjender og gjører vel, og laaner, ventende Intet derfor, saa skal Eders Løn være stor, og I skulle være den Høiestes Børn; thi han er miskundelig mod de Utaknemmelige og Onde.

⁵⁰ Og see, en Mand ved Navn Joseph, som var en Raadsherre, en god og retfærdig Mand,

¹² Men der var de vare mætte, sagde han til sine Disciple: sanker tilsammen de overblevne Stykker, at Intet forkommes.

²⁴ Thi han var en god Mand og fuld af den Hellig Aand og Tro. Og der blev meget Folk ført til Herren.

⁷ Neppe døer Nogen for en Retfærdig; for den Gode var der maaskee Nogen, som turde døe;

¹¹ værer ikke lunkne i Eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;

¹⁵ Seer derfor til, at I omgaaes varligen, ikke som Uvise, men som Vise,

⁹ Og derom beder jeg, at Eders Kjærlighed maa fremdeles mere og mere forøges, tilligemed Kundskab og al Skjønsomhed,

⁵ Omgaaes viseligen med dem, som ere udenfor saa I kjøbe den beleilige Tid.