Psalms 22:5 Cross References - Danish

⁵ Vore Fædre forlode sig paa dig; de forlode sig paa dig, og du friede dem.

³ Og Israels Børn raabte til HERREN; thi han havde ni Hundrede Jernvogne, og han havde undertrykt Israels Børn med Magt tyve Aar.

⁶ Og Israel blev forarmet for Midianiternes Ansigt, og Israels Børn raabte til HERREN?

¹⁰ Da raabte Israels Børn til HERREN og sagde: Vi have syndet imod dig, fordi vi have forladt vor Gud og tjent Baalerne. ¹¹ Og HERREN sagde til Israels Børn: Havde ikke Ægypter og Amoriter, Ammons Børn og Filister ¹² og Zidonier og Amalek og Maon undertrykket eder og I raabte til mig, og jeg frelste eder af deres Haand. ¹³ Og I forlode rnig og tjente andre Guder; derfor vil jeg ikke blive ved at frelse eder. ¹⁴ Gaar og raaber til de Guder, som I have udvalgt; lad dem frelse eder i eders Trængsels Tid. ¹⁵ Da sagde Israels Børn til HERREN: Vi have syndet; gør du rned os efter alt det, som er godt for dine Øjne; dog, kære, udfri os paa denne Dag. ¹⁶ Og de kastede de fremmedes Guder bort fra sig og I tjente HERREN; og han ynkedes inderlig over Israels Nød.

² Jeg forlader mig paa dig, min Gud! lad mig ikke beskæmmes, at mine Fjender ikke skulle fryde sig over mig. ³ Ja, ingen, som bier efter dig, skal beskæmmes; beskæmmes skulle de, som. handle troløst uden Aarsag.

¹ Til Sangmesteren; en Psalme af David.

⁶ Gud! du ved min Daarlighed, og min Skyld er ikke dulgt for dig. ⁷ Lad ikke dem, som bie efter dig, Herre, HERRE Zebaoth! beskæmmes ved mig; lad ikke dem, som søge dig, Israels Gud, blive forhaanede ved mig.

¹ HERRE! jeg forlader mig paa dig, lad mig ikke beskæmmes evindelig!

⁶ Mose og Aron iblandt hans Præster og Samuel iblandt dem, som paakaldte hans Navn, raabte til HERREN, og bønhørte dem. ⁷ Han talte til dem i Skystøtten; de holdt hans Vidnesbyrd og den Skik, som han gav dem.

⁴⁴ Dog saa han til dem, da do vare i Angest, idet han hørte deres Raab.

¹⁷ Israel er frelst ved, HERREN med en evig Frelse; I skulle ikke beskæmmes, ej heller forhaanes i Evigheds Evigheder.

²³ Og Konger skulle vsere dine Fosterfædre, og deres Fyrstinder skulle være dine Ammer, paa deres Ansigt skulle de nedbøje sig til Jorden for dig og slikke dine Fødders Støv: da skal du fornemme, at jeg er HERREN, og at de, som forvente mig, ikke skulle beskæmmes.

³³ som skrevet er: see, jeg sætter i Zion en Anstødsteen og en Forargelses Klippe; og hver den, som troer paa ham skal ikke beskæmmes.

¹¹ Skriften siger jo: hver den, som troer paa ham, skal ikke beskæmmes.

⁶ Derfor hedder det og i Skriften: see, jeg sætter i Zion en Hovedhjørnesteen som er udvalgt og dyrebar; og hvo, som troer paa ham, skal ingenlunde beskæmmes.