Psalms 56:8 Cross References - Danish

⁸ Skulde de undkomme ved deres Uretfærdighed? Gud! nedstød disse Folk i Vrede!

² Og Mose opskrev de Steder, fra hvilke de paa deres Rejser efter HERRENS Mund droge ud, og disse ere deres Rejser efter de Steder, fra hvilke de droge ud. ³ Nemlig, de rejste fra Raamses i den første Maaned, paa den femtende Dag i den første Maaned; paa den anden Paaskedag udgik Israels Børn ved en høj Haand for alle Ægypternes Øjne. ⁴ Og da begrove Ægypterne alle førstefødte, som HERREN havde ihjelslaaet iblandt dem; og HERREN havde holdt Dom over deres Guder. ⁵ Og Israels Børn rejste fra Raamses, og de lejrede sig i Sukot. ⁶ Og de rejste fra Sukot, og de lejrede sig i Etham paa Grænsen af Ørkeen. ⁷ Og de rejste fra Etham og vendte om til Pi-Hakiroth, som er lige for Baal-Zefon, og de lejrede sig lige foran Migdol. ⁸ Og de rejste fra Pi-Hakiroth og gik midt igennem Havet ind i Ørken, og de gik tre Dages Rejse i Ethams Ørk, og de lejrede sig i Mara. ⁹ Og de rejste fra Mara og kom til Elim; men i Elim vare tolv Vandkilder og halv fjerdsindstyve Palmetræer, og de lejrede sig der. ¹⁰ Og de rejste fra Elim, og de lejrede sig ved det røde Hav. ¹¹ Og de rejste fra det røde Hav og de lejrede sig i den Ørk Sin. ¹² Og de rejste fra den Ørk Sin, og de lejrede sig i Dofka. ¹³ Og de rejste fra Dofka, og de lejrede sig i Alus. ¹⁴ Og de rejste fra Alus, og de lejrede sig; i Refidim; og der havde Folket ikke Vand at drikke. ¹⁵ Og rejste fra Refidim, og de lejrede sig. i Sinai Ørk. ¹⁶ Og de rejste fra Sinai Ørk, og de lejrede sig i Kibroth-Hattaava. ¹⁷ Og de rejste fra Kibroth-Hattaava, og de lejrede sig i Hazeroth. ¹⁸ Og de rejste fra Hazeroth, og de lejrede sig i Rithma. ¹⁹ Og de rejste fra Rithma, og de lejrede sig i Rimmon-Perez. ²⁰ Og de rejste fra Rimmon-Perez, og de lejrede sig i Libna. ²¹ Og de rejste fra Libna, og de lejrede sig i Rissa. ²² Og de rejste fra Rissa, og de lejrede sig i Kehelath. ²³ Og de rejste fra Kehelath, og de lejrede sig paa Sefers Bjerg. ²⁴ Og de rejste fra Sefers Bjerg, og de lejrede sig i Harada. ²⁵ Og de rejste fra Harada, og de lejrede sig i Markeheloth. ²⁶ Og de rejste fra Makeheloth, og de lejrede sig i Thabath. ²⁷ Og de rejste fra Thabath, og de lejrede sig i Thara. ²⁸ Og de rejste fra Thara, og de lejrede sig i Mithka. ²⁹ Og de rejste fra Mithka, og de lejrede sig i Hasmona. ³⁰ Og de rejste fra Hasmona, og de lejrede sig i Moseroth. ³¹ Og de rejste fra Moseroth og de lejrede sig i Bne-Jaakan. ³² Og de rejste fra Bne-Jaakan, og de lejrede sig i Horhagidgad. ³³ Og de rejste fra Horhagidgad, og de lejrede sig i Jothbata. ³⁴ Og de rejste fra Jothbata, og de lejrede sig i Abrona. ³⁵ Og de rejste fra Abrona og de lejrede sig i Eziongeber. ³⁶ Og de rejste fra Eziongeber, og de lejrede sig i den Ørk Zin, det er Kades. ³⁷ Og de rejste fra Kades, og de lejrede sig ved det Bjerg Hor, ved det yderste af Edoms Land. ³⁸ Da gik Præsten Aron op paa det Bjerg Hor, efter HERRENS Mund, og døde der i det fyrretyvende Aar, efter at Israels Børn vare udgangne af Ægyptens Land, i den femte Maaned, paa den første Dag i Maaneden. ³⁹ Og Aron var hundrede og tre og tyve Aar gammel, da han døde paa det Bjerg Hor. ⁴⁰ Og Kananiten, Arads Konge, som boede Sønder paa i Landet Kanaan, hørte om Israels Børns Komme. ⁴¹ Og de lejrede sig fra det Bjerg Hor, og de lejrede sig i Zalmona. ⁴² Og de rejste fra Zalmona, og de lejrede sig i Funon. ⁴³ Og de rejste fra Funon, og de lejrede sig i Oboth. ⁴⁴ de rejste fra Oboth, og de lejrede sig ved Abarims Høje, ved Moabiternes Landemærke. ⁴⁵ Og de rejste fra Højene, og de lejrede sig i Dibon-gad. ⁴⁶ Og de rejste fra Dibon-Gad, og de lejrede sig i Almon-Diblathaim. ⁴⁷ Og de rejste fra Almon-Diblathaim, og de lejrede sig ved Abarims Bjerge, foran Nebo. ⁴⁸ Og de rejste fra Abarims Bjerge, og de lejrede sig paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko. ⁴⁹ Men de lejrede sig ved Jordanen, fra Beth-Jesimoth til Abel Sittim, paa Moabiternes slette Marker. ⁵⁰ Og HERREN talede til Mose paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen over for Jeriko, og sagde: ⁵¹ Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I ere gangne over Jordanen ind i Kanaans Land, ⁵² da skulle I fordrive alle Landets, Indbyggere for eder og tilintetgøre alle deres Billedstøtter; og I skulle tilintetgøre alle deres støbte Billeder og ødelægge alle deres Høje. ⁵³ Og I skulle indtage Landet og bo derudi; thi eder har jeg givet Landet til at eje det. ⁵⁴ Og I skulle tage Landet til Arv ved Lodkastning efter eders Slægter; den som har mange, hans Arv skulle I gøre stor, og den som har faa, hans Arv skal du gøre liden; hvor Loddet udkommer for ham, der skal det høre ham til; efter eders Fædres Stammer skulle I tage det til Arv. ⁵⁵ Og dersom I ikke fordrive Landets Indbyggere fra eders Ansigt, da skulle de, som I lade blive tilovers af dem, vorde til Torne i eders Øjne og til Brodde i eders Sider, og de skulle trænge eder i det Land, som I bo udi. ⁵⁶ Saa skal det ske, at ligesom jeg tænkte at gøre ved dem, saaledes vil jeg gøre ved eder.

¹⁸ Og David flyede og undkom og kom til Samuel i Rama og gav ham alt det til Kende, som Saul havde gjort ham; og han og Samuel gik hen, og de bleve i Najoth.

¹ Og David gik derfra og undkom til Hulen ved Adullam; og der hans Brødre og hans Faders ganske Hus hørte det, da kom de derhen ned til ham. ² Og hver Mand, som var i Trang, og hver Mand, som trykkedes af Gæld, og hver Mand, som var beskeligen bedrøvet i Sjælen, samlede sig til ham, og han var Høvedsmand over dem; og der var ved fire Hundrede Mænd hos ham. ³ Og David gik derfra til Mizpe i Moab og sagde til Moabiternes Konge: Kære, lad min Fader og min Moder gaa ud til eder, indtil jeg fornemmer, hvad Gud vil gøre med mig. ⁴ Og han førte dem for Moabiternes Konges Ansigt, og de bleve hos ham al den Tid, David var i Befæstningen. ⁵ Da saagde Profeten Gad til David: Du skal ikke blive i Befæstningen gak hen, og kom til Judas Land; da gik David hen og kom til Hareths Skov.

¹ Og David sagde i sit Hjerte: Jeg omkommer nu en Dag ved Sauls Haand; intet er mig bedre, end at jeg flyr til Filisternes Land, at Saul kan opgive at søge efter mig ydermere i alt Israels Landemærke, og at jeg kan undgaa hans Haand.

⁵ Vend tilbage og sig til Ezekias, mit Folks Fyrste: Saa sagde HERREN, Davids, din Faders, Gud: Jeg har hørt din Bøn, jeg har set din Graad; se, jeg læger dig: paa den tredje Daag skal du gaa op til HERRENS Hus.

²⁰ Mine Venner ere blevne mine Bespottere, med Taarer vender mit Øje sig til Gud,

¹² Tugter du nogen med megen Straf for Misgerning, da bringer du hans Herlighed til at hensmuldre ligesom Møl; alle Mennesker ere kun Forfængelighed. Sela.

¹³ og de vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet Folkefærd. ¹⁴ Han tillod intet Menneske at gøre dem Vold og, revsede Konger for deres Skyld

⁸ HERREN skal bevare din Udgang og din Indgang fra nu af og indtil evig Tid.

⁵ De, som saa med Graad, skulle høste med Frydesang. ⁶ Den, som bærer Sæden, der saas, gaar sin Gang med Graad; men han skal komme med Frydesang, naar han frembærer sine Neg.

¹⁶ Dine Øjne saa mig, der jeg endnu var Foster, og disse Ting vare alle sammen skrevne i din Bog; Dagene vare bestemte, før en eneste af den var kommen.

⁹ I al deres Trængsel var der ikke Trængsel, men hans Ansigts Engel frelste dem; han genløste dem for sin Kærligheds og for sin Overbærelses Skyld, og han lagde dem paa sig og bar dem igennem alle Fortidens Dage.

¹⁶ Da samtalede og de, som frygtede HERREN, hver med sin Ven, og HERREN gav Agt derpaa og hørte det, og der blev skrevet for hans Ansigt en Ihukommelsesbog om dem, som frygte HERREN og tænke paa hans Navn.

³⁰ Ja, endog alle eders hovedhaar ere talte.

²⁶ Jeg har udholdt mange Reiser; jeg var i Farligheder i Vanstrømme, i Farligheder iblandt Røvere, i Farligheder af mit Folk, i Farligheder af Hedninger, i Farligheder i Byer, i Farligheder i Ørken, i Farligheder, i Farligheder paa Havet, i Farligheder iblandt flaske Brødre;

⁸ Formedelst Tro var Abraham lydig, der han blev kaldet, i at udgaae til det Sted, som han skulde tage til Arv; og han gik ud, dog han ikke vidste, hvor han kom.

¹³ I Tro døde alle disse, uden at have opnaaet Forjættelserne, men saae dem langt borte og lode sig overbevise og hilsede dem og bekjendte, at de vare Gjester og Udlændinge paa Jorden.

³⁸ (dem var Verden ikke værd,) omvankende i Ørkener, paa Bjerge og i Jordens Huler og Kløfter.

¹⁷ Thi Lammet, som er i Thronens Midte, skal vogte dem og lede dem til levende Vandkilder; og Gud skal aftørre hver Taare af deres Øine.

¹² Og jeg saae de Døde, Smaa og Store staaende for Gud, og Bøgerne bleve opladte; og en anden Bog blev opladt, som er Livsens Bog; og de Døde bleve dømte efter det, som er skrevet i Bøgerne efter deres Gjerninger.