Danish(i)
1 Og HERREN sagde til Mose: Se, jeg har sat dig til en Gud for Farao og Aron, din Broder, skal være din Profet.
2 Du skal tale alt det, som jeg vil befale dig; men Aron, din Broder, skal tale til Farao, at han skal lade Israels Børn drage ud af sit Land.
3 Men jeg vil forhærde Faraos Hjerte og mangfoldiggøre mine Tegn og mine underlige Gerninger i Ægyptens Land.
4 Og Farao skal ikke høre eder, og jeg vil lægge min Haand paa Ægypterne og udføre mine Hære, mit Folk, Israels Børn, af Ægyptens Land ved store Domme.
5 Og Ægypterne skulle fornemme, at jeg er HERREN, naar eg udrækker min Haand over Ægypten og fører Israels Børn midt ud fra dein.
6 Og Mose og Aron gjorde det; saasom HERREN havde befalet dem, saa gjorde de.
7 Og Mose var firsindstyve Aar gammel, og Aron tre og firsindstyve Aar gammel, da de talede til Farao.
8 Og HERREN sagde til Mose og til Aron, sigende:
9 Naar Farao taler til eder sigende: Gør er en underlig Gerning, da skal du sige til Aron: Tag din Stav og kast den for Faraos Ansigt: Den skal blive til en Slange.
10 Da kom Mose og Aron til Farao og gjorde saaledes, som HERREN havde befalet, og Aron kastede sin Stav for Farao og for hans Tjenere, og den blev til en Slange.
11 Da kaldte ogsaa Farao ad de vise og Troldkarlene, men ogsaa disse, de ægyptiske Koglere, gjorde ligesaa med deres Besværgelser.
12 Og de kastede hver sin Stav, og de bleve Slanger; men Arons Stav opslugte deres Stave.
13 Og Faraos Hjerte forhærdedes, at han hørte døm ikke, ligesom HERREN havde sagt.
14 Og HERREN sagde til Mose: Faraos Hjerte er haardt, han vægret sig ved at lade Folket fare.
15 Gak til Farao aarle, se, han gaar ud til Vandet, og du skal træde frem mod ham ved Bredden af Floden; og din Stav, som var omvendt til en Slange, skal du tage i din Haand.