Ezekiel 20:1-32 Og det skete i det syvende Aar, i den femte Maaned, paa den tiende Dag i Maaneden, da kom nogle Mænd af Israels Ældste for at adspørge HERREN; og de sade for mit Ansigt.

Danish⁽ⁱ⁾ ¹ Og det skete i det syvende Aar, i den femte Maaned, paa den tiende Dag i Maaneden, da kom nogle Mænd af Israels Ældste for at adspørge HERREN; og de sade for mit Ansigt. ² Og HERRENS Ord kom til mig saaledes: ³ Du Menneskesøn! tal til Israels Ældste og sig til dem: Saa siger den Herre, HERRE: Mon I ere komne for at adspørge mig? saa sandt jeg lever, jeg vil ikke lade mig adspørge af eder, siger den Herre, HERRE. ⁴ Vil du dømme dem, vil du dømme, du Menneskesøn? giv dem deres Fædres Vederstyggeligheder til Kende! ⁵ Og sig til dem: Saa siger den Herre, HERRE: Paa den Dag, jeg udvalgte Israel og opløftede min Haand for Jakobs Hus's Sæd og gav mig til kende for dem i Ægyptens Land og opløftede min Haand for dem og sagde: Jeg er HERREN eders Gud: ⁶ Paa den Dag opløftede jeg min Haand for dem for at udføre dem af Ægyptens Land til et Land, som jeg havde udset for dem, hvilket flyder med Mælk og Honning, det er det dejligste af alle Landene. ⁷ Og jeg sagde til dem: Bortkaster hver sine øjnes Vederstyggeligheder og besmitter eder ikke ved Ægypternes Afguder; jeg er HERREN eders Gud. ⁸ Men de vare genstridige imod mig og vilde ikke høre mig. Ingen af dem bortkastede deres øjnes Vederstyggeligheder, og de forlode ikke Ægyptens Afguder; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Harme over dem for at fuldbyrde min Vrede paa dem midt i Ægyptens Land. ⁹ Men jeg gjorde det, som jeg gjorde, for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanhelliges for Hedningernes Øjne, midt iblandt hvilke de vare, for hvis Øjne jeg havde givet mig til Kende for dem for at udføre dem af Ægyptens Land. ¹⁰ Og jeg udførte dem af Ægyptens Land og førte dem til Ørken. ¹¹ Og jeg gav dem mine Skikke og lod dem vide mine Bud, hvilke Mennesket skal gøre efter, at det maa leve ved dem. ¹² Og jeg gav dem ogsaa mine Sabbater, at de skulde være til Tegn imellem mig og imellem dem, at de skulde vide, at jeg er HERREN, som helliger dem. ¹³ Men Israels Hus var genstridigt imod mig i Ørken, de vandrede ikke efter mine Skikke, men forkastede mine Bud, hvilke Mennesket skal gøre efter, at det maa leve ved dem, og de vanhelligede mine Sabbater saare; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Harme over dem i Ørken for at gøre Ende paa dem. ¹⁴ Men jeg gjorde det, som jeg gjorde, for mit Navns Skyld, at det ikke skulde vanhelliges for Hedningernes Øjne, for hvis Øjne jeg havde udført dem. ¹⁵ Og jeg opløftede ogsaa min Haand for dem i Ørken, at jeg ikke vilde føre dem til det Land, som jeg havde givet dem, hvilket flyder med Mælk og Honning, det er det dejligste af alle Landene, ¹⁶ fordi de forkastede mine Bud og vandrede ikke efter mine Skikke, men vanhelligede mine Sabbater; thi deres Hjerte gik efter deres Afguder. ¹⁷ Men mit Øje sparede dem, saa at jeg ikke ødelagde dem; og jeg gjorde ikke Ende paa dem i Ørken. ¹⁸ Og jeg sagde til deres Børn i Ørken: Vandrer ikke efter eders Fædres Skikke, og holder ikke deres Bud, og besmitter eder ikke ved deres Afguder! ¹⁹ Jeg er HERREN eders Gud, vandrer efter mine Skikke, og holder mine Bud, og gører efter dem! ²⁰ Og helligholder mine Sabbater, og de skulle være til et Tegn imellem mig og imellem eder, at I skulle vide, at jeg er HERREN, eders Gud! ²¹ Men Børnene vare genstridige imod mig, de vandrede ikke efter mine Skikke og holdt ikke mine Bud, saa at de gjorde efter dem, hvilke Mennesket skal gøre efter, at det maa leve ved dem, de vanhelligede mine Sabbater; da sagde jeg, at jeg vilde udøse min Harme over dem for at fuldbyrde min Vrede paa dem i Ørken. ²² Men jeg drog min Haand tilbage og gjorde det for mit Navns Skyld, at dette ikke skulde vanhelliges for Hedningernes Øjne, for hvis Øjne jeg havde udført dem. ²³ Jeg opløftede ogsaa min Haanc Ørken for at adspredt for dem i dem iblandt Hedningerne og at strø dem over Landene, ²⁴ fordi de ikke gjorde efter mine Bud, men forkastede mine Skikke og vanhelliged mine Sabbater; og deres Øjne vare efter deres Fædres Afguder. ²⁵ Saa gav ogsaa jeg dem Skikke, som ikke vare gode, o Bud ved hvilke de og ikke kunde leve. ²⁶ Og jeg gjorde dem urene ved deres Gaver, idel de lode alt det førstefødte gaa igennem Ilden, for at jeg skulde ødelægge, dem, for at de skulde fornemme, at jeg er HERREN. ²⁷ Derfor tal, du Menneskesøn! til Israels Hus og sig til dem: Saa siger den Herre HERREN: Endnu dermed have eders Fædre forhaanet mig, idet de vare troløse imod mig: ²⁸ Der jeg havde ført dem til det Land, over hvilket jeg havde opløftet min Haand for; at give dem det, og de saa nogen fremragende Høj eller noget løvrigt Træ, da ofrede de der deres Slagtofre og nedlagde der deres Gaver til at fortørne mig og bragte der deres søde Lugt og udøste der deres Drikofle. ²⁹ Og jeg sagde til dem: Hvad er den Høj, hvorhen I komme men dens Navn kaldes "Høj" indtil denne Dag. ³⁰ Derfor sig til Israels Hus: Saa siger den Herre, HERRE: Besmitte I eder paa eders Fædres Vej, og bole I efter deres Vederstyggeligheder? ³¹ Ja, idet I opløfte eders Gaver og lade eders Børn gaa igennem Ilden, saa besmitte I eder ved alle eders Afguder indtil denne Dag; og jeg skulde lade mig adspørge af eder, Israels Hus? Saa sandt jeg lever, siger den Herre, HERRE: Jeg vil ikke lade mig adspørge af eder. ³² Og det, som opstiger i eders Sind, skal og ikke ske, naar I nernlig sige: Vi ville være som Hedningerne, som Slægterne i Landene, til at tjene Træ og Sten.