Danish(i)
11 Mine Dage ere gangne forbi; oprykkede ere mine Tanker, hvilke mit Hjerte besad.
12 De gøre Nat til Dag; og Lyset skal være nær, naar Mørket kommer.
13 Dersom jeg end forventer noget, da er det Graven som min Bolig; jeg har redet mit Leje i Mørket.
14 Jeg har raabt til Graven: Du er min Fader! til Ormen: Min Moder og min Søster!
15 Hvor skulde da min Forventelse være? ja min Forventelse - hvo skuer den?
16 Den skal nedfare til Gravens Porte, naar der tilmed bliver Ro i Støvet.