1 Samuel 7:12 Cross References - Danish

¹² Da tog Samuel en Sten og satte den imellem Mizpa og imellem Sen og kaldte dens Navn Eben-Ezer; og han sagde: Hidindtil har HERREN hjulpet os.

¹⁴ Saa kaldte Abraham det samme Steds Navn: HERREN skal se; hvilket siges paa denne Dag: Paa HERRENS Bjerg skal ses.

¹⁸ Og Jakob stod aarle op om Morgenen og tog den Sten, som han havde lagt under sit Hoved, og oprejste den til en Mindesten og øste Olie oven paa den. ¹⁹ Og han kaldte det samme Steds Navn Bethel, men ellers var Lus Stadens Navn fra Begyndelsen.

⁴⁵ Da tog Jakob en Sten og rejste den op til et Mindesmærke. ⁴⁶ Og Jakob sagde til sine Brødre: Sanker Stene; og de toge Stene og gjorde en Hob, og de aade der paa Hoben. ⁴⁷ Og Laban kaldte den Jegar Sahaduta, men Jakob kaldte den Gilead. ⁴⁸ Da sagde Laban: Denne Hob skal være et Vidne i Dag imellem mig og imellem dig; derfor kaldte han dens Navn Gilead, ⁴⁹ og Mizpa; thi han sagde: HERREN skal se til imellem mig og imellem dig; thi vi komme hverandre af Syne. ⁵⁰ Dersom du vil gøre mine Døtre Fortræd, og dersom du vil tage Hustruer foruden mine Døtre, da er her vel ingen Mand hos os; men se, Gud er Vidne imellem mig og imellem dig. ⁵¹ Laban sagde til Jakob: Se denne Hob, og se det Mindesmærke, som jeg har oprejst imellem mig og imellem dig, ⁵² denne Hob skal være Vidne, og dette Mindesmærke skal være vidne, at jeg skal ikke fare forbi denne Hob til dig, og at du skal ikke fare forbi denne Hob og dette Mindesmærke til mig, til det onde.

¹⁴ Saa oprejste Jakob et Mindesmærke paa det Sted, hvor han taled med ham, et Mindesmærke af Sten og Øste Drikoffer derpaa og over Øste det med Olie.

¹⁵ Og Mose byggede et Alter og kaldte dets Navn: HERREN er mit Banner.

⁹ Og tolv Stene oprejste Josva midt i Jordanen, nede, hvor Præsterne, som bare Pagtens Ark, havde staaet med deres Fødder, og de ere der indtil denne Dag.

²⁰ Og de tolv Stene, som de toge af Jordanen, oprejste Josva i Gilgal. ²¹ Og han sagde til Israels Børn: Naar eders Børn herefter spørge deres Fædre og sige: Hvad betyde disse Stene ²² da skulle I kundgør eders Børn det og sige: Israel gik paa det tørre igennem denne Jordan, ²³ thi HERREN eders Gud udtørrede Jordanens Vande for eders Ansigt, indtil I kom over, ligesom HERREN eders Gud gjorde ved det røde Hav, hvilket han udtørrede for vort Ansigt, indtil vi kom over, ²⁴ at alle Folk paa Jorden skulle kende HERRENS Haand, at den er stærk, at I skulle frygte HERREN eders Gud alle Dage.

²⁶ Og Josva skrev disse Ord i Guds Lovbog; og han tog en stor Sten og lod den oprejse der under Egen, som var ved HERRENS Helligdom. ²⁷ Og Josva sagde til alt Folket: Se, denne Sten skal være til Vidnesbyrd imod os, thi den har hørt alle HERRENS Ord, som han har talet med os; ja, den skal være til Vidnesbyrd imod eder, at I ikke skulle fornægte eders Gud.

¹ Og Samuels Ord skete til al Israel, og Israel drog ud imod Filisterne til Krig, og de lejrede sig ved Eben-Ezer, men Filisterne havde lejret sig i Afek.

¹ Og Filisterne toge Guds Ark, og de førte den fra Eben-Ezer til Asdod.

⁶ Paa dig har jeg forladt mig fast fra Moders Liv, du har draget mig af min Moders Skød; min Lovsang er altid om dig.

¹⁷ Gud! du har lært mig fra min Ungdom af, og indtil nu kundgør jeg dine underfulde Gerninger.

¹⁹ Paa denne Dag skal der være et Alter for HERREN midt i Ægyptens Land og en Mindestøtte for HERREN ved dets Grænse.

³ Hører mig, Jakobs Hus og alle I overblevne af Israels Hus, I, som ere lagte paa mig fra Moders Liv af, I, som bæres af mig fra Moders Skød af! ⁴ Ja, indtil eders Alderdom skal jeg være den samme og bære eder indtil eders graa Haar; jeg har gjort det og skal fremdeles holde eder oppe, og jeg vil bære eder og lade eder undkomme.

²² Men efterat have bekommet den Hjælp, som er fra Gud, staaer jeg indtil denne Dag og vidner baade for Smaa og Store og siger intet Andet end det, baade Propheterne havde sagt at skulle skee, og Moses:

¹⁰ som friede os fra saa stor en Dødsfare og frier endnu, til hvem vi have Haab, at han og fremdeles skal frie os,