Acts 9:1 Cross References - Danish

¹ Men Saulus fnøs endnu med Trusel og Mord mod Herrens Disciple og gik til den Ypperstepræst.

¹² Giv mig ikke i mine Fjenders Vold; thi falske Vidner og de, som aande Uretfærdighed, opstode imod mig.

⁵⁸ Og de stødte ham ud udenfor Staden og stenede ham, og Vidnerne lagde deres klæder af ved en ung Mands Fødder, som hedte Saulus.

³ Men Saulus plagede Menigheden og gik ind i Husene og trak baade Mænd og Kvinder frem og overantvordede dem i Fængsel.

¹¹ Men Herren sagde til ham: staa op, gak hen i den Gade, som kaldes den lige, og spørg i Judas Huus efter En ved Navn Saulus fra Tarsus; thi see, han beder. ¹² Og han har seet i et Syn en Mand ved Navn Ananias at komme ind og lægge Haanden paa ham, at han skulde blive seende. ¹³ Men Ananias svarede: Herre! jeg har hørt af Mange om denne Mand, hvor meget Ondt han har gjort dine Hellige i Jerusalem. ¹⁴ Og han har her Magt af de Ypperstepræster at binde alle dem, som paakalde dit Navn. ¹⁵ Men Herren sagde til ham: gak hen; thi denne er mig et udvalgt Redskab at bringe mit Navn frem for Hedninger og Konger og Israels Børn; ¹⁶ thi jeg vil vise ham, hvor meget det bør ham at lide for mit Navns Skyld. ¹⁷ Men Ananias gik hen og kom ind i Huset og lagde Hænderne paa ham og sagde: Saul, Broder! Herren har sendt mig, Jesus, der aabenbaredes for dig paa Veien, at hvilken du kom, at du skal vorde seende igjen, og fyldes med den Hellig Aand. ¹⁸ Og strax faldt det fra hans Øine ligesom Skæl, og han blev seende i det samme og stod op og blev døbt. ¹⁹ Og han fik Mad og blev styrket. Men Saulus blev nogle Dage hos Disciplene i Damascus. ²⁰ Og strax prædikede han Christus i Synagogerne, at han er den Guds Søn. ²¹ Men Alle, som hørte det, forbausedes og sagde: er det ikke ham, som i Jerusalem plagede dem, som paakalde dette Navn, og var kommen hid for at føre dem bundne til de Ypperstepræster?

³ Jeg er en jødisk Mand, født i Tarsus udi Cilicia, men opdragen i denne Stad, ved Gamaliels Fødder, oplært efter vor Fædrenelovs Strenghed, og jeg var nidkjær for Gud, ligesom I ere alle i Dag. ⁴ Og jeg forfulgte denne Lærevei indtil Døden, bandt og overantvordede i Fængsler baade Mænd og Kvinder, ⁵ som og den Ypperstepræst maa vidne med mig, og de Ældstes ganske Raad, af hvilke jeg endog tog Breve til Brødrene, og riste til Damascus, for at føre ogsaa dem, der vare, bundne tilJerusalem, at de maatte blive straffede.

⁹ Jeg selv har vel ogsaa formeent, at det burde mig at gjøre Meget imod Jesu den Nazaræers Navn, ¹⁰ hvilket jeg og gjorde i Jerusalem; og jeg kastede mange af de Hellige i Fængsel, der jeg havde faaet Magt dertil af de Ypperstepræster, og naar de bleve tagne af Dage, gav jeg min Stemme dertil. ¹¹ Og i alle Synagogerne lod jeg dem ofte straffe og tvang dem til at tale bespottligen, og rasende end mere imod dem, forfulgte jeg dem endog indtil fremme Stæder.

⁹ Men sidst af Alle blev han seet af mig, som det utidige Foster; thi jeg er den ringeste af Apostlerne, som er ikke værd at kaldes Apostle, fordi jeg har forfulgt Guds Menighed.

¹³ I have jo hørt om min Vandel forhen i Jødedommen, at jeg over al Maade forfulgte Guds Menighed og forstyrrede den.

⁶ som forfulgte Menigheden med Nidkjærhed, som var ustraffelig efter Lovens Retfærdighed.

¹³ mig, som tilforn var en Bespotter og en Forfølger og en Forhaaner; men mig er Barmhjertighed vederfaren, thi jeg gjorde det uvitterligt i Vantro.