Job 22:8 Cross References - Danish

⁸ Men den Mand, hvis Arm var stærk, han havde Landet, og den, hvis Person var i anset, boede deri.

¹¹ Og de ældste Mænd og ypperste i hans Stad, som boede i hans Stad, gjorde, ligesom Jesabel havde ladet sige til dem, ligesom der var skrevet i Brevene, som hun havde sendt til dem. ¹² De lode udraabe en Faste og satte Naboth øverst iblandt Folket. ¹³ Og de to Mænd, de Belials Børn, kom satte sig tværs overfor ham, og Belials Mænd vidnede imod Naboth for Folket og sagde: Naboth bandede Gud og Kongen; og de førte ham ud uden for Staden og stenede ham med Stene, at han døde ¹⁴ Og de sendte til Jesabel og lode sige: Naboth er stenet og er død. ¹⁵ Og det skete, der Jesabel hørte at Naboth var stenet og var død da sagde Jesabel til Akab: Staa op tag til Eje Jisreeliteren Naboths Vin gaard, som han vægrede sig ved give dig for Penge; thi Naboth lever ikke, men er død.

⁸ Ville I anse hans Person eller føre Sag for Gud?

⁷ da jeg gik ud til Porten op til Staden, da jeg lod berede mit Sæde paa Torvet. ⁸ De unge saa mig og trak sig tilbage, og de gamle stode op og bleve staaende. ⁹ De Øverste holdt op at tale, og de lagde Haanden paa deres Mund. ¹⁰ Fyrsternes Røst forstummede, og deres Tunge hang ved deres Gane. ¹¹ Thi det Øre, som hørte, priste mig salig, og det Øje, som saa mig, gav mig Vidnesbyrd. ¹² Thi jeg reddede den fattige, som skreg, og den faderløse, som ingen Hjælper havde. ¹³ Dens Velsignelse, som ellers maatte omkommet, kom over mig, og jeg frydede Enkens Hjerte. ¹⁴ Jeg iførte mig Retfærdighed, og den klædte sig i mig; min Dom var mig som en Kappe og et Hovedsmykke. ¹⁵ Jeg var den blindes Øje, og jeg var den lammes Fod. ¹⁶ Jeg var de fattiges Fader, og den mig ubekendtes Retssag undersøgte jeg. ¹⁷ Og jeg sønderbrød den uretfærdiges Kindtænder, og jeg gjorde, at han maatte slippe Rovet af sine Tænder.

³⁴ fordi jeg frygtede den store Hob, og Slægters Foragt kunde have forfærdet mig, saa at jeg tav og ikke gik ud af en Dør -

⁸ Du, HERRE! du vil bevare dem; du vil vogte os imod denne Slægt evindelig. De ugudelige færdes trindt omkring, naar Skarn ophøjes iblandt Menneskens Børn.

³ Øverster over halvtredsindstyve og anselige Personer og Raadsherrer og vise Mestre og Koglere.

¹⁵ Den gamle og den ansete, han er Hovedet; men en Profet, som lærer Løgn, han er Halen.

³ Til det onde ere Hænder rede for at gøre det til Gavns; Fyrsten gør Fordring, og Dommeren en villig for Gentjeneste, og den mægtige udtaler sin Sjæls Attraa, og saa sno de det sammen.