Lamentations 2:1 Cross References - Danish

¹ Hvorledes har Herren indhyllet Zions Datter med Mørke i sin Vrede? han har kastet Israels Herlighed fra Himmelen til Jorden, og han kom ikke sine Fødders Fodskammel i Hu paa sin Vredes Dag.

²¹ Og hun kaldte Barnet Ikabod. sigende: Herligheden er flyttet fra Israel; fordi Guds Ark var tagen, og for hendes Svogers og for hendes Mands Skyld.

¹⁹ O Israels Pryd! paa dine Høje ligger han ihjelslagen; hvorledes ere de vældige faldne?

² Og Kong David rejste sig paa sine Fødder og sagde: Hører mig, mine Brødre og mit Folk! mit Hjerte stod til at bygge et Hvilehus til HERRENS Pagts Ark og til vor Guds Fødders Skammel, og jeg havde forberedt Bygningen;

⁵ Ophøjer HERREN vor Gud og tilheder for hans Fødders Fodskammel - hellig er han! -

⁷ Vi ville gaa ind i hans Bolig, vi ville tilbede for hans Fødders Fodskammel.

¹² Hvorledes er du falden ned fra Himmelen, du Morgenstjerne, du Morgenrødens Søn? hvorledes er du nedhugget til Jorden, du, som nedtraadte Folkefærd? ¹³ Og du sagde i dit Hjerte: Jeg vil stige op til Himmelen, ophøje min Trone over Guds Stjerner, og jeg vil sidde paa Forsamlingsbjerget, yderst imod Norden; ¹⁴ jeg vil fare op over de højeste Skyer, jeg vil være den Højeste lig! ¹⁵ Men til Dødsriget skal du nedfare, til Hulens nederste Steder!

¹¹ Vil du over for disse Ting holde dig tilbage, HERRE? vil du tie og nedtrykke os saa saare?

¹ Hvorledes sidder hun saa enlig, den Stad, som havde meget Folk, den er bleven som en Enke! den, som var saa stor iblandt Hedningerne, en Fyrstinde iblandt Landskaberne, er bleven skatskyldig.

⁴³ Du tildækkede os med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke. ⁴⁴ Du skjulte dig med en Sky, at ingen Bøn kunde trænge igennem.

¹ Hvorledes er Guldet fordunklet, det kostelige Guld forkastet, de hellige Stene henkastede paa alle Gadehjørner!

²⁰ Som stadseligt Smykke brugte de det til Hoffærdighed og gjorde deraf deres Veder styggeligheders Billeder, deres Grueligheder; derfor gjorde jeg dem til Modbydelighed. ²¹ Og jeg vil give det i de fremmedes Haand som Rov og til de ugudelige paa Jorden som Bytte, at de kunne vanhellige det. ²² Og jeg vil vende mit Ansigt bort fra dem, og de skule vanhellige min Skat; og Røvere skulle komme derind og vanhellige den.

²¹ Sig til Israels Hus: Saa siger den Herre, HERRE: Se, jeg vanhelliger min Helligdom, eders Magts Stolthed, eders øjnes Lyst og eders Sjæles Længsel; og eders Sønner og eders Døtre, som I efterlade, skulle falde for Sværdet.

¹⁴ Du var en salvet Kerub, som skærmede; og jeg havde sat dig dertil, du var paa Guds hellige Bjerg, du vandrede midt imellem gloende Stene. ¹⁵ Du var fuldkommen i dine Veje fra den Dag af, du blev skabt, indtil Uretfærdighed blev funden i dig. ¹⁶ Formedelst din store Handel fyldtes dit Indre af Uret, og du syndede; derfor fjernede jeg dig som vanhelliget fra Guds Bjerg og lod dig omkomme, du skærmende Kerub, at du ikke forblev imellem de gloende Stene.

¹⁸ Og i Thakpankes formørkes Dagen, naar jeg der sønderbryder Ægyptens Aag, og dets Magts Stolthed der hører op; en Sky skal bedække det selv, og dets Døtre skulle gaa i Fangenskab.

⁷ Og naar jeg udslukker dig, vil jeg bedække Himmelen og formørke dens Stjerner; Solen vil jeg bedække med en Sky og Maanen skal ikke lade sit Lys skinne. ⁸ Jeg vil lade alle klare Lys paa Himmelen formørkes for din Skyld, og jeg vil lægge Mørke over dit Land, siger den Herre, HERRE.

² En Mørkheds og Dunkelheds Dag, en Dag med Sky og Mulm, som Morgenrøde udbredt over Bjergene! et stort og mægtigt Folk, hvis Lige ikke har været fra Arilds Tid og ikke heller skal komme efter det, saa mange Aar der er Slægt efter Slægt til!

²³ Og du, Capernaum! du skal nedstødes indtil Helvede; thi dersom de kraftige Gjerninger havde været gjorte i Sodoma, som ere gjorte i dig, var den bleven indtil denne Dag.

¹⁵ Og du, Capernaum! som er ophøiet indtil Himmelen, du skal nedstødes indtil Helvede.

¹⁸ Men han sagde til dem: jeg saae, at Satanas faldt ned af Himmelen som et Lyn.

⁷ Og der blev en Strid i Himmelen: Michael og hans Engle strede mod Dragen, og Dragen sted og dens Engle. ⁸ Men de mægtede Intet; ei heller blev deres Sted ydermere fundet i Himmelen. ⁹ Og den store Drage blev nedstyrtet, den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satanas, som forfører den ganske Verden, blev nedstyrtet paa Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.